Det fremgår af en kort video, som 24NYT er kommet i besiddelse af. (Videoen kan ses sidst i artiklen)
Skolebørn helt ned til seksårsalderen blev torsdag i sidste uge opfordret til at kaste genstande mod billeder af den amerikanske præsident Donald Trump. Denne alternative form for pædagogisk indlæring var en del af et tema-arrangement om verdens lande for elever, forældre og lærere fra Vestre Skole i Silkeborg.
Først beskrives, hvordan Marx/Lenin snakker om at visse folkeslag skal forsvinde(dvs udryddes).
Bemærk at du kan slå engelske undertitler på (desværre forsvinder de slaviske ikke)
Taget herfra
Men socialister(undtagen socialdemokrater) har alledage ikke haft særligt stor respekt for menneskeliv.
Hør blot socialisten Bernard Shaw her argumentere for at samfundet ikke skal spilde ressourcer på folk,
som ikke bidrager nok til det !!
(Den vil nok overraske de fleste, der har et positivt billede af ham.
Shaw rejste også rundt i Sovjetunionen under den store ukrainske hungersnød, hvor millioner døde,
men han havde skam ikke set nogen sult i det nye socialistisk paradis Sovjetunionen …)
Hollywood, Madison Avenue, and the mainstream media celebrate Che as a saint and a sex symbol – a selfless martyr with a love of humanity second only to Jesus Christ’s.
But their ideas about Che – Fidel Castro’s henchman whose face adorns hipsters’ T-shirts, posters, and ad campaigns – are based on a murderous communist regime’s outright lies.
As Humberto Fontova reveals in this myth-shattering book, Che was actually a bloodthirsty executioner, a military bumbler, a coward, and a hypocrite. This biographical account proves it’s no exaggeration to state that Che – who was captured and killed nearly forty years ago – was the godfather of modern terrorism.
And yet Che’s followers naively swallow Castro’s historical revisionism. They are classic “useful idiots.” the name Stalin gave to foolish Westerners who parroted his lies about communism’s successes.
Humberto Fontova interviewed the few people still alive who interacted with Che and can tell the truth about him, while overturning the myths and legends. In this book you’ll learn:
– How Che longed to destroy New York City with nuclear missiles. (So why does Angelina Jolie sport a Che tattoo, while denouncing violence as a U.N. ambassador of goodwill?
– How Che promoted book burning and signed death warrants for authors who disagreed with him. (So why did Jean Paul Sartre praise him as a “perfect” man, and why did Time Magazine name him one of the 100 most influential people of the century?)
– How Che made amazingly racist statements about blacks. (So why do Jesse Jackson, Jay-Z, and Mike Tyson say nice things about him?)
– How Che persecuted gays, long-haired rock and roll fans, and religious people. (So why do Carlos Santana, Madonna and Johnny Depp think he’s so cool?)
– How Che, the devoted Communist, loved material wealth and private luxuries. (So why do the mainstream media still depict him as an ascetic?)
David Horowitz says: “A great service for the cause of decency and human freedom. Deservedly puts Che Guevara in the ash-heap of history. Every American should read this book.”
Published by Sentinel HC April 2007
Hardcover 256 pages, paperback 272, ISBN: 1595230270
Der er ingen mennesker ved deres fulde fem i Vesten, der ønsker dem her. Hvad angår deres såkaldte menneskerettigheder – jeg siger – giv dem de samme menneskerettigheder, som de giver deres ofre.
Alle de almindelige tillægsord er blevet brugt for at beskrive ISIS. ‘Onde, vilddyr, umenneskelige, monstere.’ Der kommer et punkt, hvor den slags beskrivelser af den adfærd ISIS ikke alene udfører men også praler med i den yderste realistiske grafiske detalje, bliver irrelevant. Dertil er vi kommet.
Intet samfund skal udvise nogensomhelst tolerance overfor de, som fortsætter med at støtte dette slagteri, som udføres i navnet af en depraveret syg ideologi som kalder sig ‘religion’. De, som støtter eller deltager i ISIS’ aktiviteter, har ikke længere undskyldningen “vi vidste ikke”‘, hvad sandheden var bag propagandaen fra de, som overbeviste dem. Alle fra Vesten, der har været i Irak eller Syrien, skal under ingen omstændigheder have mulighed for at komme tilbage. Og hvis de, mod forventning, skulle overleve, skal vi intetsomhelst foretage os, for at forhindre, at de kommer til at rådne op resten af livet i et Mellemøstligt fængsel.
Vi har kun en mulighed tilbage, og det er, at udrydde denne skamplet på menneskeheden.
Tyskland tager et lille skridt fremad.
Og til MSM: Hold op med at kalde dem ‘hellige’, ‘krigere’ o.s.v. Kald dem det de er: psykopatiske mordere. At kalde dem ‘dyr’ er en fornærmelse mod dyrene.
Nemt : man påstår bare at der var tale om en skudveksling mellem BEGGE parter !
Selv ikke den libanesiske avis Daily Star påstår dette:
New York Slimes er en “avis”, der vil gøre alt for at svine Israel til.
Her er en lille annonce, som er blevet bragt i New York slimes – jeg gætter på at de ikke har læst den før den kom i 🙂
Taget herfra
Her er et link til Jerusalem Post, hvis du vil vide mere om sagen
Flere utenlandske aviser har koblet Fremskrittspartiet (Frp) med Anders Behring Breivik etter valget. En av dem er den britiske avisa The Guardian, der en norsk forsker skriver i en kronikk at han er bekymret over utviklingen.
I kronikken trekker førsteamanuensis ved Universitetet i Bergen, Alf Gunvald Nilsen, paralleller mellom Frp og innvandringsfientldige holdninger. Holdninger som ga grobunn for Anders Behring Breiviks ideologi.
«Det innvandringsfiendtlige partiets suksess i valget viser at Norge ikke har gjort nok med holdningene bak Anders Behring Breiviks terrorhandlinger» skriver han.
– Det er viktig å si at jeg ikke setter et likhetstegn mellom Breiviks ideologi og Frp. Men Frp sin retorikk og argumentasjon rundt innvandring har paralleller til de mest høyreekstreme gruppene, sier Nilsen.
Venstrefløjen bruger alle midler for at sværte deres modstandere.
Frp-politikerens utspill på Facebook har satt sinnene i kok og er et av dagens mest debatterte innlegg på sosiale medier.
I en kommentar på Twitter går Sagen, kjent fra NRK P3s suksessprogram «Radioresepsjonen», til angrep på Carl I Hagen.
«Det er synd at Carl I Hagen ikke ble drept i 2009 da han trakk seg ut av politikken. Da hadde han nok blitt husket som mindre kjip».
I Norge gælder de samme regler for ‘pæne’ menneskers rettigheder til at svine Ondskabens Ikoner, som i Danmark med Pia Kjærsgaard. De mener, de kan tillade sig alt. Mister Sagen jobbet? Det er jo ikke mere end et par dage siden, at en norsk politimand mistede jobbet for at kalde Stoltenberg regeringen for ‘krapyl’ (uden dødstrusler). Men nu er politimanden jo fra FRP – det er ‘kunstneren’ her næppe.
Le Livre Noir de Saddam Hussein (The Black Book of Saddam Hussein) is a robust denunciation of Saddam’s regime that does not fall into the trap of viewing everything in Iraq through a US-centric prism. The writers – Arabs, Americans, Germans, French and Iranian – have produced the most comprehensive work to date on the former Iraqi president’s war crimes, assembling a mass of evidence that makes the anti-intervention arguments redundant.
“The youngest Hakim detained was only 14. His father and two brothers, together with 13 other relatives, were executed within the first weeks of detention. He and the rest were held in Abu Ghraib, 22 in a cell that measured 4mx6m. There was no running water and a hole in the corner served as a toilet. Recounting his detention in the book, Abdoul al-Hakim says: “The worst moments? It was all terrible, but the worst was the fear of being executed. Each time we heard the lock turn we were silent; it could be the moment to leave, for me, for another. I am angry with those who mix the crimes of the Americans with those of Saddam when they are not comparable.”
Mere: lemondewatch
Slut med alt det vrøvl om, at der ikke var nogen WMD. Saddam Hussein VAR et WMD.
De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?
Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945.
Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere. Som bekendt kan Pia Kjærsgaard ikke forlade sin bopæl uden én eller flere livvagter i hælene, og Naser Khader er i samme situation.
Pia K. er truet af den politisk korrekte venstrefløj, Khader er truet af radikale muslimer. Samtidig kan man konstatere, at ingen muslim i Europa behøver livvagt, og ingen moske har behov for en pansret indhegning, som den, der omgiver Jyllands Posten og den jødiske Carolineskole. Sådan er virkeligheden i dag.
Dansk Folkeparti har, siger man, ikke ansvar for galningens massemord, men man skulle nu nok alligevel overveje en revision af partiprogrammet, hedder det vammelt og fromt.
Og så den forfærdelige sprogbrug, lyder det helligt og forarget. I hvert fald skulle man tænke over, hvorledes man udtrykker sig, hedder det formanende.
Således foranlediget vil det være nærliggende at henvise til Geoffrey Cains bog ”Gensyn med ondskabens ikon” fra 2006. Her drages sammenligninger mellem tegninger og udtryksformer i det nazistiske blad Der Stürmer og vore dages politisk korrekte dagblades valg af tegninger og udtryksformer.
Der Stürmer tegnede jøder som svin. Ekstra Bladet har også tegnet Pia Kjærsgaard som svin. Og entertainer
Michael Carøe har fra scenen kaldt hende en so.
Der Stürmer tegnede jøder som rotter. B.T. har tegnet Pia Kjærsgaard som rotte.
Der Stürmer tegnede jøder som gribbe, og det har Politiken også gjort med Pia Kjærsgaard.
Der Stürmer tegnede jøder som slanger. Kristeligt Dagblad har bragt en tegning af Pia Kjærsgaard som slange og Information har tegnet hende som en modbydelig orm, der har ædt sig gennem en menneskehjerne.
Men det bliver værre endnu, siger Geoffrey Cain. Nazisterne anså jøderne for menneskelig afføring – dog uden at de blev tegnet som sådan i Der Stürmer. Men det er de blevet i Politiken af tegneren Roald Als.
Hvordan mon han ville have tegnet jøder, hvis han var ansat på Der Stürmer i 1930’erne? spørger Geoffrey Cain. Det forekommer mig efter læsning af Geoffrey Cain, at Dansk Folkepartis måde at tænke på og fremføre sine synspunkter virker helt søndagsskoleagtig i sammenligning med, hvad de politisk korrekte og hellige tillader sig.
Undertegnede er ikke medlem af DF, men jeg beundrer partiets folk for deres evne til at argumentere sagligt og sobert trods regnen af ukvemsord – og uden at skulle sammenligne deres modstandere med dyr.
Der spørges med rette, hvorfor Pia Kjærsgaard må have livvagter, men vi får ikke nogen forklaring fra de pæne.
Af John W. Hørbo, pastor emeritus, Jyllandsposten 28.7.2011
Direkte støtte til Pia Kjærsgaard er nærmest utænkelig i de højere kulturkredse. Her er det altid god tone at hakke på DFs førstedame – eller stikke hende diskret med en forgiftet paraply.
Alle kan lide at skyde på Pia Kjærsgaard, og af og til kommer der også en salve fra Groft Sagt. For nylig kunne Claes Kastholm fortælle, hvordan Pia Kjærsgaård – til daglig boende i “frygtens sumpe” – er “let genkendelig på sin blonde fjerdragt og sit pilespidsformede rød-hvide næb”. Ja, sådan skrev den ellers urbane Kastholm. Det var næppe venligt ment, men alligevel småting i forhold til hvad andre har disket op med I tidens løb.
Eksempelvis Informations David Rehlings latrinære giftighed om Pia Kjærsgaard som “det monster, der har glammet i familien Danmarks stuer… og tilmed spredt sin nødtørft”. Her er inspirationen fra en tidligere statsministers udsagn om manglende stuerenhed ikke til at tage fejl af. Ekstra Bladet har efterfølgende tegnet hende som en hund med stinkende bag, men ikke nok med det. Pia K. er ikke bare uren, hun er også ond. Og derfor har det pæne Kristeligt Dagblad ladet hende portrættere som en slange i paradisets have, d.v.s. som selve symbolet på ondskaben. Ikke en kvinde men en heks.
Sådan en må man gerne slå på naturligvis, og her i bladet har Jens Hage afbildet hende som en spændetrøjeklædt sindsyg i en gummicelle og senere som et troldkvindeansigt i en toiletkumme. I Dagbladet Information har Marqvard Otzen tegnet hende som en heks og en snylteorm i en hjerne og meget, meget mere. Der har kort sagt ikke været grænser for giftighederne, og fremmest blandt de spottende ser man altid den kry Politiken, der ellers har været hurtig til at tage hatten i hånden overfor profetens mange efterkommere. Som man nødig skulle krænke.
Avisens stjernetegner Roald Als har gjort Pia Kjærsgaard til sit yndlingsoffer og afbildet hende som et stinkende uhyre mindst én gang om ugen gennem de sidst mange år (jeg vil gætte på fem eller seks). Og når man samtidig betænker, at det netop er politisk korrekte kulturradikale af Roald Als’ støbning, der er de første til at tale om “tonen I debatten”, kunne man fristes til at se det enorme svælg mellem ophøjet moral og det tarveligste karaktermord som rent og skært hykleri. Hvad det ikke nødvendigvis er. Hykleri forudsætter jo, at hykleren er klar over sin dobbeltmoral, men det er næppe tilfældet her. De politisk korrekte kan simpelt hen ikke se det, og derfor fortsætter de ufortrødent heksejagten med især Politiken som dynamoen. Og det er også herfra, at de fleste mobbeflagermus – hver af dem bevæbnet med sin lille gift paraply – tager på vinge.
Her blomstrer mobning mere end andre steder, og derfor er Politiken en god praktikplads for kulturradikale korsriddere med ondt i sulet. Netop her fandt den meget begavede karikaturtegner Mette Dreyer – der allerede havde afbildet P.K. som rotte i BT – sin naturlige niche under en af Tøger Seidenfadens dobbelthager, og det er også fra Politiken, at Berlingske Tidende har fået en anden – mindre begavet – troldmandslærling, tegneren Bob Katznelson, i hvis hadefulde streger Pia K. altid gengives som et uhyre fra en science fiction film.
Har hun virkelig gjort sig fortjent til det? Det kan man vanskeligt se, at hun har. De fleste politiske iagttagere er vel enige om, at Dansk Folkepartister har de samme holdninger som alle andre partier plus eller minus 10%. Så hvorfor køre heksejagt på netop dem? Ja hvorfor køre heksejagt i det hele taget, kan man spørge, og det er ikke så nemt at svare på. Men noget almenmenneskeligt må ligge til grund for det. Noget man så under 1600-tallets heksebrændinger, hvor man angav kvinder, fordi de var i ledtog med djævelen. I hvert fald ifølge deres naboer. Men nu er det 2010. Er vi så kommet videre? Svaret er nej. (more…)
Den fine, norske blog Human Rights Service har et rammende indlæg fra danske Britta Mogensen:
10.02.10: Det vises stadig til den ”harde tonen” som eksisterer i dansk offentlig debatt, og det er liten tvil om at tonen er røffere i Danmark enn i et land som Norge. Men Norge er på god vei etter, noe som ikke minst tidligere leder for FrP, Carl I. Hagen, har fått erfare gjennom tøffe karakteristikker og grenseløse karikaturer. Sistnevnte måtte også Høyreleder Erna Solberg gjennom i en svært smakløs seksualfiksert karikatur. I dagens skribentartikkel fra danske Britta Mogensen tar hun nettopp opp ”tonen” i det offentlige Danmark. Den er mildt sagt verre enn verst, men vel så interessant er det at det er høyresiden i politikken som konsekvent får gjennomgå. Det er nemlig ”de Anstendige” som taler. Det er de Anstendige som setter ”den gode tone”:
Heks, svin, svinehund, fascist, rotte, ekskrement, luder, horemutter. – Ingen har, som Dansk Folkepartis (DF) formand Pia Kjærsgaard, måttet stå model til ’den gode tone’ fra journalisters, politikeres og den såkaldte kulturelites side. – Tidligere ville sjofle tegninger af en politiker aldrig være blevet trykt. Geoffrey Cain har samlet en del af disse bl.a. i sin bog (2006): ”Gensyn med Ondskabens Ikon”. Ondskabens ikon er selvsagt Kjærsgaard. En tegning (s. 8), der sammenligner Kjærsgaard med en orm, der æder hjerner, og en anden, hvor hun er iført fuld naziuniform (s. 26) er kendetegnende for den gode tone….[…]… Også anti-semistiske (læs: pro-islamistiske) udtryk som ’jødiske kællinger’ er det muligt i dag at få trykt i en dansk avis, som det skete i et læserbrev i Fyens Stifttidende den 30.1.2009, efter at en gruppe sygeplejersker i avisen havde advokeret for, at religion er en privat sag og ikke skal promoveres over for syge mennesker. Den gode tone mod politiske modstandere er blevet en eufemisme for de Anstændiges svinske bemærkninger, der strækker sig fra gemenheder over seksuelt billedsprog til latrinære udtryk. – (Tip: Snaphanen)
Men læs gerne hele artiklen ovre på HRS. Hvis nu de anstændige nordmænd endelig skal have lidt inspiration, så kan de blot se HER.
Skæbne. Mon manden kan indtage sin egen føde, uden at komme til skade?
Altid på vagt og ikke til fals for hverken den gode tone eller uviljen mod at skeje ud. Hvis andre taler om højrefløjens fremmedhad, er Geoffrey Cain den første til at minde om venstrefløjens. Og hvis andre taler om kommunismen og fascismen som det 20. århundredes totalitære bevægelser, tilføjer han gerne humanismen, fordi den efter hans mening har det med at ekskludere sine modstandere helt urimeligt fra det pæne selskab.
Cain lider ikke af behagesyge, heller ikke af frygt for at komme på kant med de pæne og selvfede. Mange vil kende Cain som flittig læserbrevsskribent og forfatter. Selv underskriver han sig som cand.mag. et art. og formand for Raul Wallenberg-foreningen. Fra venstre side er han ugleset som en reaktionær akademiker, der havde travlt med at kritisere Morten Thing for ikke at tage Sovjetunionens modbydelige Gulag-lejre tilstrækkeligt alvorligt i Den Store Danske Encyklopædi. Og på højre side er såkaldte patrioter ikke begejstrede for hans opmærksomhed på antisemitisme, hvor den end stikker sit grimme fjæs frem. Nogle af dem bekræfter uforvarende hans fornemmelse af, at antisemitismen ikke er død.
Han blev ikke just populær blandt Dansk Folkepartis kritikere, da han i 1999 i bogen ‘Ondskabens ikon’ advarede mod dæmonisering af Pia Kjærsgaard. Han opfattede kritikken af hende som sygelig, præget af fortrængninger, og sammenlignede den med en middelalderlig hekseproces. Han er heller ikke just blevet favnet af venstrefløjen – hverken for sit tilhør til Dansk Folkeparti eller ved sin søgen efter antisemitiske tendenser i grundkritik af Israel. Eller populær på sin egen grundkritik af FN, som ifølge Cain »ikke (er) en samling velmenende vatnisser, men et sammenrend af vidt forskellige stater, hvoraf de færreste er demokratiske og de fleste rene despotier«.
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog 