Hodjanernes Blog

28 juli 2011

De pæne og deres tone

I disse dage ser vi på baggrund af tragedien i Norge venstrefløjens bekymrede miner i anledning af sammenfaldet mellem de synspunkter, den norske galning lægger frem, og Dansk Folkepartis syn på islam og udlændingepolitikken.

Dansk Folkeparti har, siger man, ikke ansvar for galningens massemord, men man skulle nu nok alligevel overveje en revision af partiprogrammet, hedder det vammelt og fromt.

Og så den forfærdelige sprogbrug, lyder det helligt og forarget. I hvert fald skulle man tænke over, hvorledes man udtrykker sig, hedder det formanende.

Således foranlediget vil det være nærliggende at henvise til Geoffrey Cains bog ”Gensyn med ondskabens ikon” fra 2006. Her drages sammenligninger mellem tegninger og udtryksformer i det nazistiske blad Der Stürmer og vore dages politisk korrekte dagblades valg af tegninger og udtryksformer.

Der Stürmer tegnede jøder som svin. Ekstra Bladet har også tegnet Pia Kjærsgaard som svin. Og entertainer

Michael Carøe har fra scenen kaldt hende en so.

Der Stürmer tegnede jøder som rotter. B.T. har tegnet Pia Kjærsgaard som rotte.

Der Stürmer tegnede jøder som gribbe, og det har Politiken også gjort med Pia Kjærsgaard.

Der Stürmer tegnede jøder som slanger. Kristeligt Dagblad har bragt en tegning af Pia Kjærsgaard som slange og Information har tegnet hende som en modbydelig orm, der har ædt sig gennem en menneskehjerne.

Men det bliver værre endnu, siger Geoffrey Cain. Nazisterne anså jøderne for menneskelig afføring – dog uden at de blev tegnet som sådan i Der Stürmer. Men det er de blevet i Politiken af tegneren Roald Als.

Hvordan mon han ville have tegnet jøder, hvis han var ansat på Der Stürmer i 1930’erne? spørger Geoffrey Cain. Det forekommer mig efter læsning af Geoffrey Cain, at Dansk Folkepartis måde at tænke på og fremføre sine synspunkter virker helt søndagsskoleagtig i sammenligning med, hvad de politisk korrekte og hellige tillader sig.

Undertegnede er ikke medlem af DF, men jeg beundrer partiets folk for deres evne til at argumentere sagligt og sobert trods regnen af ukvemsord – og uden at skulle sammenligne deres modstandere med dyr.

Der spørges med rette, hvorfor Pia Kjærsgaard må have livvagter, men vi får ikke nogen forklaring fra de pæne.

Af John W. Hørbo, pastor emeritus, Jyllandsposten 28.7.2011 

Ondskabens Ikon kan downloades her.

8 kommentarer »

  1. Godt brølt, løve!!!

    Like

    Kommentar af hende — 28 juli 2011 @ 13:36

  2. Hørbo er en af kommentatorerne jeg altid læser. Sunde kontante meninger. Og der er andre sunde præster i Danmark. Fætrene burde være overflødige at nævne. Fx har de en særdeles klogt ung præst ude i Stauning. Tag et kig på ham.
    http://www.clausthomasnielsen.dk/Claus_Thomas_Nielsen/Claus_Thomas_Nielsen.html

    Like

    Kommentar af Børge — 28 juli 2011 @ 14:09

    • Pokkers – mine fingre er for store. De rammer flere taster af gangen: klogt skulle have været klog.

      Like

      Kommentar af Børge — 28 juli 2011 @ 14:12

      • G og T ligger da ikke ved siden af hinanden. Det er måske kløerne, der skal klippes lidt?

        Like

        Kommentar af machiavelli — 28 juli 2011 @ 16:30

  3. Jeg forstår venstre- og godhedsfløjen. Det er da frustrerende at stå og holde døren ind til dette lovpriste multikulturelle paradis og så er der nogen, som slet ikke vil derind. Andre er så flabede, at de vil have at vide, hvad de skal leve af når de går gennem lågen til dette paradis.
    Vi må gøre noget siger de pæne. Nu må den gode tone være, at tvinge folk ind i multikulturens paradis.
    Se om føje år en mindesten står: “De gode og de pæne gjorde danerne multikulturelle.”

    Like

    Kommentar af Menig 442 — 28 juli 2011 @ 14:54

  4. – og Uffemanden:

    berlingske.dk 23. maj 2010 (nederst)

    “ELLEMANN: »Det er jo ikke terror der løber altså en gal svensker rundt. Undskyld, jeg siger det. Lars Vilks har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den svensker, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for. Det har du sikkert heller ikke, Mogens, men du kan ikke tillade dig at sige det.«”

    “ELLEMANN: »Vi har til alle tider haft tosser og fanatikere, og de skal ikke udstilles som terrorister. Der er jo også tosser og fanatikere, der optræder i religiøs forklædning, som for eksempel den mand, der kom efter Kurt Westergaard med en økse. Det er ikke terror.«”

    http://www.berlingske.dk/politik/opgoer-med-det-danske-gadekaer

    Like

    Kommentar af anno — 28 juli 2011 @ 16:02

  5. Pia Kjærsgaard har livvagter, fordi hun siger sandheden og den har altid været ilde hørt. I Danmark angriber man budbringeren, istedet for at lytte til budskabet

    Like

    Kommentar af Per Jørgensen — 3 august 2011 @ 00:20

  6. Er der nogen, der har et link til bogen der virker?

    Like

    Kommentar af Jern Henrik — 12 januar 2014 @ 07:19


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: