Venstrefløjen elsker jo at snakke om fjendebilleder – undtagen deres egne
Taget herfra
Liberal Alliance peger på hende. Til gengæld får LA formandsposten i Folketingets magtfulde Finansudvalg. Ifølge Ritzau vil de Konservative melde ud, om de støtter Pia Kjærsgaard som folketingsformand. Gør partiet det, er der flertal for hende.
David Trads: Pøbeljournalist.
Hvor langt er springet til at erkende det urimelige i at ringeagte medmennesker, blot fordi de har en forkert etnicitet og kulturbaggrund?
Ja hvor langt er det egentlig Rune Engelbreth Larsen? Hvornår tager du afstand fra nutidens apartheid?
Digteren Yahya Hassan kan blive dømt for racisme, vurderer Cepos-jurist, der anser paragraf for problematisk.
Sagen omtales fra 4:00
Velbekomme.
Frp-politikerens utspill på Facebook har satt sinnene i kok og er et av dagens mest debatterte innlegg på sosiale medier.
I en kommentar på Twitter går Sagen, kjent fra NRK P3s suksessprogram «Radioresepsjonen», til angrep på Carl I Hagen.
«Det er synd at Carl I Hagen ikke ble drept i 2009 da han trakk seg ut av politikken. Da hadde han nok blitt husket som mindre kjip».
I Norge gælder de samme regler for ‘pæne’ menneskers rettigheder til at svine Ondskabens Ikoner, som i Danmark med Pia Kjærsgaard. De mener, de kan tillade sig alt. Mister Sagen jobbet? Det er jo ikke mere end et par dage siden, at en norsk politimand mistede jobbet for at kalde Stoltenberg regeringen for ‘krapyl’ (uden dødstrusler). Men nu er politimanden jo fra FRP – det er ‘kunstneren’ her næppe.
Jeg har selv gået til boksning og tager gerne en tur i trænings-bokseringen med dig ved lejlighed, hvis du har brug for at komme af med det. Frisk?’ skriver Sofie Carsten Nielsen på Facebook.
Pia Kjærsgaard er ikke bleg for at sende hårde ord mod den radikale minister. Hun mener, at sagen »lugter langt væk«.
Uffe Elbæk har gjort det før.
Kulturberigerne har ikke udviklet deres tankesæt eller kendskab til det danske sprog i forhold til, hvad vi også har oplevet i kommentarsporet her på bloggen.
Hele mediekarrierer og forfatterskaber er stort set blevet opbygget på skrækblandet foragt for din person, ja alene for dit fornavn. Så hvis du snart ser forhutlede mennesker sjoske rundt i Københavns eller Aarhus’ gader og tale usammenhængende med sig selv kan det meget vel være stakkels bloggere og stjernekommentatorer fra navnlig Politiken eller Information, eller måske bare Anne-Marie Helger, der ikke længere rigtig har nogen at vise had til.
Det med at vise det er altafgørende. For din betydning har netop ikke været som bare endnu en politiker, man er uenig med eller ligefrem gerne vil diskutere med.
Hadet har tværtimod snarere været, hvad man i modebranchen kalder et accessoire. Altså et stykke tilbehør, man jævnligt kan iføre sig og flashe overfor vennerne på Facebook og til gårdfesterne i andelsforeningen.
Pia Kjærsgaards kritikere kan overhovedet ikke se, at de bor i et glashus.
Hun fortsætter på en ny post som ‘værdiordfører’ og stiller op ved næste Folketingsvalg.
Vort asiatiske naboland hinsidan er stedse et lille skridt foran Mohammedanmark. Også når det gælder noget så umoderne som kultur. Ganske vist har man – endnu – teatre, men ligesom på denne side af Øresund er de under udfasning, idet fremstilling af personer, hvad enten det er af skuespillere eller i form af tegninger, er haram. Dog kan disse ærværdige institutioner fortsat regne med finansministrenes bevågenhed i det omfang de afholder sig fra at skildre virkeligheden og i stedet beflitter sig på at tjene de godes® interesser. Således har et ellers hensygnende teater i den gode stad Mallahmö købt sig en lille respit ved at opføre et politisk korrekt stykke som fremstiller den lokale version af Pia Kjærsgaard, Jimmie Åkesson, som arketypen på en svindler, løgner, bedrager, folke(for)fører, bandit, skurk, slyngel, racist, fascist og øvrige, associerede kvalifikationer. På så vis er et offentligt tilskud på 250.000 kr. hjemme:
SVT: “Teaterrepubliken får en kvarts miljon kronor för ett projekt med en pjäs om SD-ledaren Jimmie Åkesson. – Kulturnyheterna har tidigare rapporterat att den fria teatergruppen Teaterrepubliken i Malmö sökt pengar för att sätta upp en pjäs om Sverigedemokraternas partiledare Jimmie Åkesson.
I projektet “Realistisk, Realistiskare, Realistiskast” ingår föreställningen”Jimmie Åkesson”. Handlingen kretsar kring valåret 2014, och en skandal som gör att partiet förlorar valet fyra år senare. Enligt Teaterrepubliken tecknar pjäsen ingen nidbild av partiledaren, utan kritiserar endast Sverigedemokraternas politik. Projektet får nu 250 000 kronor i bidrag från Region Skånes kulturnämnd. Sverigedemokraternas ledamot i nämnden, Hans-Olof Andersson, reserverade sig dock mot beslutet. Han skriver att Teaterrepublikens pjäs öppet säger sig ha “tendensiösa politiska syften” och att “när konsten blir en slav under ett maktsystem på detta sätt kan det knappast resultera i några konstnärliga värden”.
De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?
Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945.
Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere. Som bekendt kan Pia Kjærsgaard ikke forlade sin bopæl uden én eller flere livvagter i hælene, og Naser Khader er i samme situation.
Pia K. er truet af den politisk korrekte venstrefløj, Khader er truet af radikale muslimer. Samtidig kan man konstatere, at ingen muslim i Europa behøver livvagt, og ingen moske har behov for en pansret indhegning, som den, der omgiver Jyllands Posten og den jødiske Carolineskole. Sådan er virkeligheden i dag.
Dansk Folkeparti har, siger man, ikke ansvar for galningens massemord, men man skulle nu nok alligevel overveje en revision af partiprogrammet, hedder det vammelt og fromt.
Og så den forfærdelige sprogbrug, lyder det helligt og forarget. I hvert fald skulle man tænke over, hvorledes man udtrykker sig, hedder det formanende.
Således foranlediget vil det være nærliggende at henvise til Geoffrey Cains bog ”Gensyn med ondskabens ikon” fra 2006. Her drages sammenligninger mellem tegninger og udtryksformer i det nazistiske blad Der Stürmer og vore dages politisk korrekte dagblades valg af tegninger og udtryksformer.
Der Stürmer tegnede jøder som svin. Ekstra Bladet har også tegnet Pia Kjærsgaard som svin. Og entertainer
Michael Carøe har fra scenen kaldt hende en so.
Der Stürmer tegnede jøder som rotter. B.T. har tegnet Pia Kjærsgaard som rotte.
Der Stürmer tegnede jøder som gribbe, og det har Politiken også gjort med Pia Kjærsgaard.
Der Stürmer tegnede jøder som slanger. Kristeligt Dagblad har bragt en tegning af Pia Kjærsgaard som slange og Information har tegnet hende som en modbydelig orm, der har ædt sig gennem en menneskehjerne.
Men det bliver værre endnu, siger Geoffrey Cain. Nazisterne anså jøderne for menneskelig afføring – dog uden at de blev tegnet som sådan i Der Stürmer. Men det er de blevet i Politiken af tegneren Roald Als.
Hvordan mon han ville have tegnet jøder, hvis han var ansat på Der Stürmer i 1930’erne? spørger Geoffrey Cain. Det forekommer mig efter læsning af Geoffrey Cain, at Dansk Folkepartis måde at tænke på og fremføre sine synspunkter virker helt søndagsskoleagtig i sammenligning med, hvad de politisk korrekte og hellige tillader sig.
Undertegnede er ikke medlem af DF, men jeg beundrer partiets folk for deres evne til at argumentere sagligt og sobert trods regnen af ukvemsord – og uden at skulle sammenligne deres modstandere med dyr.
Der spørges med rette, hvorfor Pia Kjærsgaard må have livvagter, men vi får ikke nogen forklaring fra de pæne.
Af John W. Hørbo, pastor emeritus, Jyllandsposten 28.7.2011
I spillet skal man som radikal muslim forsøge at snige sig ind på Pia Kjærsgaard ved at søge ly bag Sverige og FN. På den måde er spillet uhyggeligt nok bedre forankret i virkeligheden end Linda selv. Via Snaphanen.
Besøg også W. Jansens WTF!
(Antallet af døve i Danmark anslås til at være ca. 4.000.)
Sofie Stougaard, der er veninde med Lotte Svendsen, som er gudmor til hendes barn, har sagt om Pia Kjærsgaard, at ‘man jo heller ikke vil være i rum med Peter Lundin’.
Kilde: EkstraBladet 6. september 2010
Gad vide om de omtalte veninder også er venner med Lars Hjortshøj, der i sin medieordbog i dagens metroXpress skriver:
Ramadan-middag: festmåltid, der markerer afslutningen på den muslimske faste og nu også indenrigspolitisk trampolin for endnu et ildelugtende gylp fra Dansk Folkeparti……
Der var sikkert mange som mig, der ikke anede, hvem Sofie Stougaard er, så her følger et eksempel på hendes fremragende skuespilkunst: