Hodjanernes Blog

9 marts 2015

Socialismens herligheder i Venezuela …

Et orgie i ineffektivt socialisk planøkonomi.

For nylig “overtog” ( dvs. nationaliserede uden erstatning) Venezuala en kæde på 35 supermarkeder,
fordi de blev beskyldt for at tjene på (den selvskabte )krise.

Her er en video, der viser, hvordan folk skal stå i 7-8 køer på specielle dage for at købe varer som brød, kød, en kylling,kaffe etc !
Og tilsidst skal de i en kø til for at betale !!

Du bliver desværre nødt til at klikke her for at se videoen, da den ikke kan embeddes

Her er en kort oversigt over de priser, som socialismens lyksaligheder under den store fører Maduro har skabt i Venezuela:

ScreenHunter_91 Mar. 09 18.23

Taget herfra

Hodja har bragt mange indslag om Venezuela og de socialistiske tåber.
Bare søg på ‘Venezuela’ og læs.
her er et link til en anden planøkonomisk tåbelighed.

Selv Obama (!) har nu tabt tålmodigheden med Venezuela, udnævnt Venezuela til en trussel mod USAs sikkerhed og indført sanktioner . Det siger ikke så lidt !
Der skal MEGET til Obama taber tålmodigheden med et socialistisk styre …

Racistisk sjovnalist får uventet tørt på

Fra Curmudgeonly&Skeptical

8 marts 2015

Fox News anker kritiseres for at pynte på historien

Filed under: Argentina, Journalister, Medier DR m.fl., TrumfEs, USA/Canada — Tags:, — trumfes @ 15:23

Bill O’Reilly er en kendt person i Fox News. Udover TV har han også skrevet flere bøger

Fornylig blev han kritiseret for at have pyntet på virkeligheden.
For 33 (!) år siden dækkede han som korrespondent krigen mellem Storbritanien og Argentina over Falklandsøerne, som Argentina havde besat i 1982.
Krigen endte med et forsmæderligt nederlag til militærstyret i Argentina.

Kritikken gik (bl.a.) på at O’Reilly i en bog skulle have skrevet at han at han dækkede krigszonen.
Det viser sig at han dækkede den fra Argentina og altså ikke var tættere på krigen end 1800 km.

Her er 3 videoer, der belyser dette: 2 af hans ( og specielt Fox news) modstandere og een fra ham selv.

Først en udsendelse fra CNN (del 1 af 3).
Jeg synes faktisk at Daniel Schulmann , der brød historien, virkede relativt fornuftig.
Han bemærker bl.a. at O’Reilly har været i (andre) krigszoner) som journalist og derfor ikke havde behøvet at forbedre sin historie.

Og her en video fra Bill Maher, som heller ikke er nogen fan af O’Reilly/Fox, men dog argumenterer godt for sit synspunkt: at o’Reilly har løjet.
Det er mere end man kan sige om de to selvglade idioter, som (ca. 2:45) uden dokumentation blot påstår at Fox news ikke er et nyhedsbureau, underforstået at de sandelig godt ved, hvad et nyhedbureau er
samt at O’Reily ikke er en journalist …

Vi kender den slags selvglade, “bedrevidende” nyttige idioter:

Og til sidst hovedpersonen selv:

Der er ingen tvivl om at O’Reilly nok ikke skulle have skrevet at han var i en krigszone.
Det var han ikke, og så skal man ikke prale med det.

At han bagefter har været til stede i de voldsomme uroligheder, der styrtede militærstyret,
giver ham ikke ret til at hævde at han (ved den lejlighed) var i en krigszone.

Når det er sagt, må man nok konstatere at alle journalister forskønner deres egen indsats,
både journalister fra venstre og højre.

Men som O’Reilly sagde i sit indlæg, NBC-journalisten forskønnede noget, han ikke havde oplevet,
mens O’Reilly trods alt dækkede begivenhederne ( men altså ikke fra en krigszone)

25 februar 2015

Keystone XL veto: Obama “literally intervened to support an American enemy”

Filed under: Barack Hussein Obama, Saudi, USA/Canada, Venezuela — Tags:, — Hodja @ 10:49

18 februar 2015

Hvor mange løgne kan man sige på 2 minutter?

Egyptian Cleric Omar Abdelkafi: The Paris Attacks Are the Sequel to the Comedy Film of 9/11.

3 januar 2015

Greenpeaces ødelæggelser på Nazca linierne

Filed under: Økofascisme, Greenies, Historie, Kriminalitet, Sydamerika — Tags:, , , — Hodja @ 00:24

12 december 2014

Greenpeace ødelægger peruvianske Nazca linjer for at promote sig selv

Filed under: Økofascisme, Greenies, Internationalt, Politisk korrekte, Sydamerika, TrumfEs — Tags: — trumfes @ 17:22

Ægte Greenpeace arrogance og mangel på respekt: hensigten helliger midlet …

grøntpis

Den peruvianske regering vil nu restforfølge vandalerne.

Som en embedsmand skrev;

“Mr Castillo added: ‘They are absolutely fragile. They are black rocks on a white background. You walk there and the footprint is going to last hundreds or thousands of years.
And the line that they have destroyed is the most visible and most recognised of all.”

Marx_bag_klima

Taget herfra

23 november 2014

Exposing the Real Che Guevara and the Useful Idiots Who Idolize Him

Che’s bloodthirsty hatred is why Fontova considers him the godfather of modern terrorism. Exposing the Real Che Guevara is based on scores of interviews with survivors of Che’s atrocities as well as the American CIA agent who interrogated Che just hours before the Bolivian government executed him.

CHE

Hollywood, Madison Avenue, and the mainstream media celebrate Che as a saint and a sex symbol – a selfless martyr with a love of humanity second only to Jesus Christ’s.

But their ideas about Che – Fidel Castro’s henchman whose face adorns hipsters’ T-shirts, posters, and ad campaigns – are based on a murderous communist regime’s outright lies.

As Humberto Fontova reveals in this myth-shattering book, Che was actually a bloodthirsty executioner, a military bumbler, a coward, and a hypocrite. This biographical account proves it’s no exaggeration to state that Che – who was captured and killed nearly forty years ago – was the godfather of modern terrorism.

And yet Che’s followers naively swallow Castro’s historical revisionism. They are classic “useful idiots.” the name Stalin gave to foolish Westerners who parroted his lies about communism’s successes.

Humberto Fontova interviewed the few people still alive who interacted with Che and can tell the truth about him, while overturning the myths and legends. In this book you’ll learn:

- How Che longed to destroy New York City with nuclear missiles. (So why does Angelina Jolie sport a Che tattoo, while denouncing violence as a U.N. ambassador of goodwill?
– How Che promoted book burning and signed death warrants for authors who disagreed with him. (So why did Jean Paul Sartre praise him as a “perfect” man, and why did Time Magazine name him one of the 100 most influential people of the century?)
– How Che made amazingly racist statements about blacks. (So why do Jesse Jackson, Jay-Z, and Mike Tyson say nice things about him?)
– How Che persecuted gays, long-haired rock and roll fans, and religious people. (So why do Carlos Santana, Madonna and Johnny Depp think he’s so cool?)
– How Che, the devoted Communist, loved material wealth and private luxuries. (So why do the mainstream media still depict him as an ascetic?)

David Horowitz says: “A great service for the cause of decency and human freedom. Deservedly puts Che Guevara in the ash-heap of history. Every American should read this book.”

Published by Sentinel HC April 2007
Hardcover 256 pages, paperback 272, ISBN: 1595230270

Buy this book:

        

20 november 2014

Hussein Obama vil sandsynligvis på udemokratisk vis skaffe sig millioner af nye demokratiske vælgere i dag

Obama to announce immigration action Thursday

In a broad test of his executive powers, President Barack Obama declared Wednesday he will sidestep Congress and order his own federal action on immigration — in measures that could spare from deportation as many as 5 million people illegally in the U.S. and set up one of the most pitched partisan confrontations of his presidency. Obama declared that Washington has allowed America’s immigration problem “to fester for too long.” The president will use an 8 p.m. EST address Thursday to announce his measures and will sign the executive actions during a rally in Las Vegas on Friday. In doing so, Obama will be taking an aggressive stand that he had once insisted was beyond his presidential power.

Mere her.

Men som man har set i utallige tilfælde, har det været muligt for illegale indvandrere at stemme ved valgene, idet Hussein Obama og Demokraterne hårdnakket modarbejder lovgivning, der vil medføre krav om ID ved vælgerregistrering.

OPDATERING: The 5 Dumbest Lies in Obama’s Amnesty Speech.

Punkt 6.: Hussein Obama bruger det sædvanlige venstreorienterede trick og kalder de illegale “udokumenterede”. Der er intet udokumenteret ved dem, de har alle de papirer, det skal være, i hjemlandet.

27 oktober 2014

Journalister beskylder ofte andre faggrupper for at dække over hinanden

For eksempel politi og læger – i hvilke tilfælde de kan forfølge sager i det uendelige.

Men at en af deres egne deltager i mord, terrorisme og spionage, hæver man knap nok et øjenbryn over Henrik Gade Jensen i JP:

Måske er jeg bare en dum og naiv person, men jeg vidste ikke, at journalist Jan Stage havde været direkte involveret i terrorhandlinger. I 1971 var han chauffør for en terrorist i Tyskland, som myrdede den bolivianske generalkonsul. Terroristen Monika Ertl tilhørte Rote Arme Fraktion og var en kold dræber.Lasse Ellegaard vidste det, men gjorde ikke noget ud af det. Han var chefredaktør for ham på Information. I Information hylder Lasse Ellegard igen, igen Jan Stage, for en som ”trodsede sine indre dæmoner og blev sin periodes bedst sansende reportagejournalist”. Ja, og så lige terrorist. Og spion for et totalitært regime. Bare lige nævnt en passant. Det er åbenbart ikke værd at hæfte sig ved. Det er jo mildt sagt et åndeligt korrumperet miljø, der hersker i dansk, venstreorienteret journalistik, når man dækker over hinanden og med al sandsynlighed end ikke finder nogen skam over det. Den er ikke til at spore hos Ellegaard.

Er det ikke dem, der kalder sig den 4. statsmagt? Hvem kontrollerer den korrupte 4. statsmagt?

6 oktober 2014

Mia Farrow – endnu en nyttig idiot – omend en særdeles velbetalt idiot

Mia Farrow’s dirty profits—a hidden payoff in corrupt Ecuador trial.

This Farrow role was billed as a trip to “show her support for indigenous people” in a massive lawsuit that accused the US oil company Chevron of polluting the jungle and poisoning locals.

The highlight of the dramatic visit featured Farrow reaching into the ground and, with world media present, holding up a dirty, oil-drenched hand.

[…]

That is, until news broke that the Ecuadorian government had secretly paid her $188,000 to go there and hype the case against Chevron. Her “oily hand seen around the world” may have been the most lucrative gig of her acting career.

Der er meget mere her.

5 oktober 2014

Og nu til noget helt andet: Musik.

Filed under: Mexico, musik — husmanden @ 15:17

Den store IT revolution.

Advarsel: Følgende indlæg rummer en hyldest til rigtige mænd, kvinder, nationen, familien, livsglæden – kort sagt alt det, vi i Danmark gennem snart 100 år har forsøgt at skaffe os af med. Så radikale testosteronfattige hjertevarme mennesker med godhed for hele verden frem for de førnævnte frarådes at læse/klikke videre. Det vil kunne ende i sorte traumer.

Nå – til sagen.

IT betyder som bekendt InformationsTeknologi, hvor information er viden, man ikke har i forvejen. På den måde er alt ukendt information, indtil man får viden det, hvorefter det bliver til redundans. Informationsteknologien har siden tidernes morgen udviklet sig i små skridt indtil starten af det tyvende århundrede, hvor radio, grammofon og film sendte teknologien syvmileskridt – ja lysår fremad. Især var let udbredelse af musik via radio og plader et kæmpe fremskridt. Lige pludselig var der musik i alle de små hjem, og jeg husker fra min barndom, hvorledes de voksne festede og dansede, når der var mulighed – og det var sjældent dengang. De arbejdede næsten hele tiden.

Den daglige musik leveredes af DR, der i hine tider var en ganske anden musik end nu om dage. Over middag efter middagsavisen spillede de en halv times stille musik velegnet til en middagslur. Jeg husker, at man ofte spillede musik fra Caribien – det var derude Knold og Tot boede. Især den store cubanske komponist Ernesto Lecuona spilledes meget, men også europæiske komponister, som ikke havde kunnet holde deres musik inden for røvkedelighedens rammer, og derfor havde fået den ”landsforvist” vestpå til Cuba, Mexico og helt til Hawaii, blev spillet. Ja – det var andre tider dengang.

Senere i ungdommen dukkede pop/rock op, og føjede sig pænt til alt det andet jazz, klassisk og hvad der nu var. Så der altid var noget at lytte og danse til og der kom hele tiden lidt mere til, men ikke de store mængder. Det hele skulle jo godkendes af DR, eller kunne købes på plade. Undervejs kom Radio Luxembourg til, men kun med pop i skrattende mellembølgekvalitet.

Et lille kvantespring skete, da jeg i min ungdom fik muligheden for videreuddannelse i USA. Selvfølgelig ville konen ikke lade mig tage afsted. Der var jo masser af frække damer derovre, så det var ikke noget for mig, men kun for mine kammerater. Så de tog afsted, og kom hjem efter et halvt år meget klogere og rigere. Især Ole. Ikke kun kom han hjem med en lille fiks kone og nogle lp’er, men også med et nyt navn – Olé. Konen var nemlig lige som lp’erne fra Mexico. Kurset foregik i El Paso tæt på grænsen til Mexiko.

Her startede så min interesse for mexikansk musik. Jeg fik lov til at overspille lp’erne med mexikansk spillemandsmusik til bånd, og derved blev det så, indtil jeg mange år senere fik en spansk Astra-kanal, hvor der en gang i ugen var en times udsendelse med mexicanske populærkoncerter. Folkemusik og pop. Det fik den gamle gnist til at blusse, samtidig med at interessen vaktes yderligere af det faktum at publikum til koncerterne oftest var ædru og typisk bestod af flere generationer. Man kunne se voksne og unge mennesker med barnevogne og rullestole til oldingene komme i samlet flok. Tre fire genereationer til samme koncert! Og de dansede oppe i stolerækkerne. Festligt.

Det helt afgørende spring kom med internettet og Youtube. I starten var der ikke så meget, men det er der sørme blevet lavet om på. Hver dag kommer der mængder af nyt til, og kvaliteten øges på alle måder. Hvor der i starten oftest var tale om teknisk meget ringe optagelser lavet med mobiltelefonen, ligger der nu titusinder af optagelser af nogenlunde god kvalitet, og mange af de, der vover sig ind i den verden, jeg i det følgende vil give et glimt af, vil komme til at føle deres hidtidige musikverden meget lille (og tak for det, vil nogen sikkert sige).

Musikken jeg dengang tilbage i 60’erne overspillede var såkaldt mariachi musik dvs. traditionel spillemandsmusik. Dengang troede jeg i al min naivitet, at det overspillede var typisk, men tiden har vist, at her tog jeg fejl – helt fejl. Veracruz, som musikken kom fra, spillede blot på deres måde. Fra andre provinser og byer var det hele anderledes. Ja selv inden for samme provins og by kunne der være stor variation for samme type orkester – og orkestertyper var der som regel også flere af. Store og små, instrumenter og musik. Fælles for al mariachi er det dog, at den skal kunne spilles gående, eller at den i det mindste let – helst til fods – lader sig transportere hen, hvor der er brug for den. Det satte fx en maxstørrelse på harpen, der som regel var med 26 eller 32 strenge. Flygel findes ikke, og jeg tror heller ikke det kommer selv om en eller anden opfinder et transportabelt til at bære om livet.

Traditionelt var musikken marchmusik med trommer, guitarer og violiner. Trompeterne kom først til omkring 1950. Nu om dage består et stort mariachiorkester stadig af en overvægt af violiner, og repertoiret må vel nærmest betegnes som koncert, som man af og til kan danse til. De berømteste orkestre er dog så dyre i drift, at publikum koncentrerer sig om at lytte.

Et udmærket eksempel på et sådant orkester er Mariachi Vargas fra Veracruz, der har eksisteret i mange år, og derfor har udskiftet mange musikere hen af vejen, idet de dog overvejende har holdt fast på en besætning med seks violiner, to trompeter, to guitarer – en haranja og en requinto, basguitar og harpe. De er meget berømte og har optrådt over hele verden, og hjemme er de ofte suppleret med symfoniorkester. Og så kan de synge – vildt dejligt. Nummeret jeg peger på hedder ”Violin Huapango”, hvor titlen hentyder til, at der er tale om en komposition sammensat af typiske mexikanske melodilinier: Violin Huapango Indspilningen er, som det ses, fra en koncert i Japan. Her kan man vist nok også stadigvæk lide kvinder, der er kvinder, og mænd der er mænd, og som optræder som sådan.

I Veracruz-området er der også en anden meget udbredt type spillemandsmusik. Her er tale om små grupper på typisk 3 mand – harpe, haranja (otte eller seksstrenget) og requinto(firestrenget) guitar. Jeg har læst, at der i området skulle være ca. 300 sådanne smågrupper! Man kan næppe åbne en flaske tequila, uden at der er musik til. En typisk gruppe er José Gutiérrez og brødrene Ochoa. De er oven i købet puttet på sådan en slags verdensarvliste af Smithsonian. Her er de med La Bamba

Nu kunne jeg så tøffe rundt i alle Mexicos mange provinser, men skal jeg holde det inden for nogle få sider, må jeg springe, og jeg vælger at springe over til stillehavsprovinsen Sinaloa, hvor musikken er af en helt anden kaliber – meget vildere, og i øvrigt støttet af områdets narkokarteller – Det er jo ikke så sympatisk, men når jeg tænker på, hvad vore egne narkokarteller på hoppeborgen har gang i, så er de andres ugerninger peanuts. Herovre har den dominerende type orkester dybe rødder i militær marchmusik. De kaldes bandas, og består typisk af clarinetter, trompeter og tromboner (trre-fire af hver) suppleret med trommer og sousafon (den er der altid). Jeg fandt engang en liste over 65 sådanne orkestre! Det berømteste og sikkert ældste (over 70 år) er Banda El Recodo og deres glansnummer har altid været områdets nationalmelodi El Sinaloense. Der er sket en løbende udskiftning af medlemmerne gennem tiden, så først får I godt 5 minutter med El Sinaloense i sidste halvdel med den yngste udgave, og derefter en times tid med en stor del af repertoiret med dansere og hele pibetøjet af en lidt ældre udgave. Så op på storskærmen og fuldt skrald på lyden – så vil huset være helt blæst for kryb, kravl og radikale bagefter. Det er tilladt at zappe – der er variation nok i det. El Recodo Festival og El Recodo Koncert Som det fremgår af koncertens sidste del supplerer de gerne med traditionelle mariachis, dansere, symfoniorkester og andet godtfolk. Og publikum synger med af hjertets lyst på tekster, hvor det herhjemme forbudte ord nation forekommner igen og igen.

Observér at de faktisk er meget dygtige musikere især al dansen taget i betragtning. Læg også mærke til hvor godt puplikum kender musikken og teksten – og hvor gerne de synger med. Det er helt generelt. Hvis ikke I er skræmt væk endnu, så søg selv videre på Banda MM, Banda MS og hvad Youtube ellers peger på. Der er meget variation. De har også en stor tradition for solister – gerne til hest og med seksløber på scenen. Antonio Aquillar er et berømt eksempel, og der er mange andre. Der er en uendelighed af musik derude – som de andre steder i Mexico.

Jeg springer af samme grund som før, men denne gang op til grænsen til USA, hvor folkemusikken betegnes Musico Norteno (de to o’er skiftes sommetider ud med a’er uden at jeg har undersøgt hvorfor). Hvis man er velbevandret i jazzen er dens slægtskab til musikken herfra ganske tydelig. Også heroppe kan musikken være lige fra sød pop til helt syret. Typisk er grupperne på tre til fire mand (kvinder forekommer også). Een er bevæbnet med en flerradet knapharmonika, hvor bassen aldrig bruges, en guitarist (i eksemplet med 10 strenget guitar), en kontrabas med så mange strenge den har i øjeblikket, og trommer. Der er et utal af den slags grupper, og der findes herlige S/H-optagelser fra gadehjørner og spise/dansesteder. Noget af det helt syrede er takten de spiller i: Som regel vals, men polka og andre gamle europæiske takter forekommer helt almindeligt. Meget lyder som kom det fra en vild aften i Hofbraühaus. Så er I advarede. Mit eksempel er med en af de berømteste grupper Juan Villareal , idet han dog er i et fredeligt hjørne her.

Før jeg forlader Mexico er der lige lidt af den anden musik, jeg gerne vil pege på. De har selvfølgelig rock, og tusinder slags pop – Det kan I selv søge efter, idet jeg dog lige vil fremhæve deres pop-divaer. I den gamle med storhedstid omkring 1950 var det Lola Beltran, og hun blev afløst af Rosio Durcal, som døde for tidligt, og som efter mit ringe kendskab til forholdene ikke er afløst af nogen endnu. Rosio Durcal kom som ung popsangerinde fra Spanien, og hun udviklede sig til en sand diva – for mange nærmest en gudinde med kendingsnummeret Amor Eterno, der kunne få stolte macho’er til at græde som piskede.

Afslutningsvis lige en hyldest til den oprindelige befolkning aztekerne, hvis musik – tror jeg nok – gennem mange år er blevet udforsket af en dansk forsker, der bor derovre. En mexikaner Ricardo Salinas har arbejdet med at engagere unge mexikanere i symfonisk musik. Det er blevet til 50 symfoniske ungdomsorkestre gennem 10 år, har jeg læst. Det kalder jeg en bedrift. Og nogle af dem er virkeligt gode. Her er et festival nummer med Esperanza Azteca til hyldest for Salinas, hvor udførelsen måske ikke er til mere end 3 på 6-skalaen, men hvor glæden er til et 10-tal. Ungdommelig livsglæde

.

Jeg håber at min lille rundtur har givet nogen interesse for musikken i verdens mest musikalske nation (min bedømmelse). Hvis ikke, så håber jeg at denne lille video – en hyldest til rigtige mænd – så alligevel ikke har gjort det hele forgæves. Macho. Her kunne slatne europæere lære hvorledes araberne skal have den.

1 oktober 2014

0,7% Spøgelset

De politiske partier og NGO’ere taler ofte om hvor meget vi skal give i ulandshjælp.

Michael A. Clemens og Todd J. Moss fra organisationen Center for Global Development skriver følgende i Working Paper 68 fra 2005 om ulandshjælp:

Ghost of 0.7%: Origins and Relevance of the International Aid Target – Working Paper 68

The international goal for rich countries to devote 0.7% of their national income to development assistance has become a cause célèbre for aid activists and has been accepted in many official quarters as the legitimate target for aid budgets. The origins of the target, however, raise serious questions about its relevance. First, the 0.7% target was calculated using a series of assumptions that are no longer true, and justified by a model that is no longer considered credible. When we use essentially the same method used to arrive at 0.7% in the early 1960s and apply today’s conditions, it yields an aid goal of just 0.01% of rich-country GDP for the poorest countries and negative aid flows to the developing world as a whole. We do not claim in any way that this is the ‘right’ amount of aid, but only that this exercise lays bare the folly of the initial method and the subsequent unreflective commitment to the 0.7% aid goal. Second, we document the fact that, despite frequent misinterpretation of UN documents, no government ever agreed in a UN forum to actually reach 0.7%—though many pledged to move toward it. Third, we argue that aid as a fraction of rich country income does not constitute a meaningful metric for the adequacy of aid flows. It would be far better to estimate aid needs by starting on the recipient side with a meaningful model of how aid affects development. Although aid certainly has positive impacts in many circumstances, our quantitative understanding of this relationship is too poor to accurately conduct such a tally. The 0.7% target began life as a lobbying tool, and stretching it to become a functional target for real aid budgets across all donors is to exalt it beyond reason. That no longer makes any sense, if it ever did.

Og vore politikere bruger fortsat 0,7-1,0% af BNP (skatteborgernes penge) på noget, som ifølge disse forskere er forældet og unødvendigt. Hvem er ulandshjælpen egentlig til gavn for? Og hvorfor skal vi ifølge denne artikel bruge 70 gange mere end der er brug for?

28 september 2014

UNHCR skønner op mod 700.000 asylansøgere i år

Læs rapporten her.

16 september 2014

Indvandringens matematik

Denne video kan ikke gentages for tit.

9 september 2014

Socialismen sejrer i Venezuela …

Filed under: Politisk korrekte, TrumfEs, Venezuela, Venstrefløjen — Tags: — trumfes @ 11:34

Landet med de kæmpemæssige oliereserver er begyndt at importere olie !

Godt nok en let algerisk olie at blande med den meget tunge lokale olie, men det er ikke sket før.

Venezuela får 95 af sine indtægter fra olien.

Det er ret imponerende, hvad socialistiske førere som Hugo Chávez og den nuværende Nicolas Maduro kan “opnå” i løbet af meget kort tid.

“In 1999, when Chávez took office, PDVSA had 51,000 employees and produced 63 barrels of crude a day per employee. Fifteen years later, PDVSA had 140,000 employees, and produced 20 barrels of crude a day per employee, according to an Aug. 14 report by the France Press news agency.

Venezuela’s net oil exports have plummeted from 3.1 million barrels a day in 1997 to 1.7 million barrels a day in 2013, according to U.S. Energy Information Administration estimates.”

(PDVSA er et statslige olie selskab)

Jeg går ud fra at Venezuela satser på at “overhale” NorKorea :

dprk-dmsp-dark-old1

Læs hele artikelen her

4 september 2014

Har du lagt mærke til at din benzin ikke er så dyr som for 2-4 år siden ?

Filed under: Barack Hussein Obama, Muslim World, TrumfEs, USA/Canada, Venezuela — Tags: — trumfes @ 15:50

Her er årsagen:

US oil production

Den amerikanske produktion af olie ( specielt skifer olie) stiger hurtigere end nogensinde før ( i alt fald siden år 1920).

Det presser selvfølgelig prisen og giver problemer for de arabiske lande ( og Venezuela), som ikke tjener så meget som før :)

Måske er det i virkeligheden derfor at Obama ikke er glad for den nye metode til at hente olie op af undergrunden, selv om han påstår det er af miljø-hensyn.

Taget herfra

11 august 2014

Project Veritas

Filed under: Demografi, Illegale, Immigration, Mexico, USA/Canada — Tags: — Hodja @ 23:56

17 november 2013

Endnu en triumf for muslimske videnskab: muslimer opdagede Amerika …

Filed under: Islam, Sydamerika, Taqiyya, TrumfEs, USA/Canada, Videnskab — trumfes @ 13:33

Den arabiske videnskab overrasker igen

Her er en video fuld af sædvanlig muslimsk taqyiah (= forstillelse). Dog har nogen fundet på at lægge baggrundsvideoer/fotos ind, som gør tykt grin med påstandene. Det er godt gjort :)

Afsnittet om islamisk opdagelse af Amerika finde du ca 1:50 inde i videoen:

Selvfølgelig kommer den slag tåbelige påstande uden den ringeste dokumentation:
“Der er historiske beretninger ifølge hvilke muslimerne kom før Colombus”…

I øvrigt ved han åbenbart ikke at det hverken var muslimer eller Columbus, der opdagede Amerika, men vikinger. Men måske tror han at vikingerne var muslimer …

Taget herfra

12 november 2013

I et af socialisternes paradis

Filed under: Nord Korea, Politik, Totalitære, Venezuela — trumfes @ 19:53

Man skulle tro det er løgn.

I et af socialismens paradis, Venezuela, som er begunstiget med store olie indtægter,  går det ikke så godt med økonomien. For et stykke tid siden havde man mangel på WC-papir !
Og den socialistiske regering under den store Maduro, måtte – undtagelsesvis – give tilladelse til at øge importen af WC-ruller. For selvfølgelig er sådanne vigtige varer under partiets kontrol :)

I morges så jeg en tekst-tv side på den svenske tv4. Desværre er siden blevet erstattet af en anden nyhed. Men ved at søge lidt på nettet efter aviser i Venezuela og bruge googles oversætter, lykkedes det mig at finde dokumentationen.

Den socialistiske regering har fundet ud af at væmmelige selvstændige ejere af elektronik-butikker “udnytter” folket ved at kræve for høje priser.

Så uden anden dokumetation for denne “opdagelse”, sendte regeringen soldater ud og tvang butikkerne til at sælge TV, radioer, mobiltelefoner og lignende til 50 % af prisen.

display
Folk stod i kø for at udnytte det gode tilbud og sceancen varede mindst 4 dage !

Nu kunne man måske forstille sig at hvis priserne var for høje, så ville befolkningen lade være med at købe varerne og dermed tvinge prisen ned. Man kunne også forestille sig at folk ville udnytte internettet og købe varerne biligere i udlandet. Det sidste forudsætter et godt og ukorrupt postvæsen , så det er muligt at man ikke kan bruge denne mulighed i Venezuela.

Taget herfra

Her er en google oversættelse :

Flere apparatet butikker under belejring fra købere

Dibs butik kæde, en af ​​de største på øen Margarita, er også under belejring fra købere siden i går eftermiddags , hvor snesevis af mennesker overfyldt dørene til at kræve rabatter på apparater.

Tjenestemænd straks National Guard , tog grene kan installation 4th Avenue for at undgå forstyrrelser .

Et par blokke væk , blev en lignende situation gentages i den gren af ​​DIGITEC og display , både på Avenida Santiago Marino , som havde salget for grupper på 10 personer, med Marys halvvejs og forældremyndighed embedsmænd GNB og regionale politi .

I Display, med anholdelsen af ​​hans manager og ejere beordrede salg af varer med reduktioner på omkring 50% , herunder tv op til 60 inches.

Situationen i La Proveeduría jeg stadig blev gentaget i fire på hinanden følgende dage i alle butikkerne på øen Margarita.

Hvor mange mon nu har lyst til at nedsætte sig som selvstændige erhvervsdrivende i dette socialistiske paradis ? Som Thatcher sagde: Sooner or later, the Socialist always runs out of other peoples money…

Her er et af de bedste billedbeviser på forskellen mellem socialisme(Nordkorea) og kapitalisme(Sydkorea). Fotoet viser, hvad der sker af aktivitet om natten:
nklights

Taget herfra

Older Posts »

The Silver is the New Black Theme. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 99, der følger denne blog