“Når pengene i kassen klinger, straks pressen ud af anstændigheden springer”
De gigantiske summer som pressen og den norske regering poster i retssagen mod massemordren Breivik kan vise sig at være en risikabel investering. Den mest nærliggende risiko synes nu overstået, idet man har vedtaget at Breivik ikke er sindssyg. Havde man holdt sig til den første psykiatriske undersøgelse – som i modsætning til den næste ikke havde konklusionen skrevet på forhånd – var uhyret blevet gemt af vejen på en anstalt. Antagelig for resten af livet. Og i så fald var de venstreorienterede og deres presse gået glip af den Allah-sendte gave, som de nu aldeles henrykte forsøger at udnytte til et alt for let gennemskueligt associationstrick. Desuden ville de blive berøvet muligheden for at fylde spalte op og spalte ned med Breivik i månedsvis. I den tro at deres styrtdykkende oplagstal kan bremses ved at holde den gryde i kog.
Men Breivik og hans 77 unge, brutalt nedmejede ofre har hensat Journalistisk Venstreparti i ekstase. Tænk blot, om situationen havde været af den mere almindelige – langt mere almindelige – slags: en muslim sprænger nogle regeringsbygninger i luften hvorved 7 dræbes. Fortsætter til en teltlejr hvor han – med de sædvanlige Allah-hu Akbar og korancitater gjaldende – slagter 69 spejdere eller FDF’ere. – I så fald ville retssagen blive holdt for dobbeltlukkede døre med referat- og navneforbud. Og pressen ville i nogle dage koncentrere sig om at forklare, hvorfor denne sag intet – intetsomhelst – havde at gøre med islam. Nul, nix, nada, zip, zero. – Næh, det hele skyldtes i virkeligheden de fæle islamofober. Det må vi da kunne forstå…
Nu gik det anderledes, og man kan så opføre et mægtigt mediestunt på de dræbtes grave. Og lade urhyret sole sig – til gavn for Den Anti-Anti-Islamiske Sag™ og avisernes slunkne pengekasser. Men kan de gå ud fra, at investeringen kommer igen?
Ovre på Document.no skriver Hans Rustad, der selv er indkaldt som vidne: “Professor Erik Gjems Onstad makes an interesting point in Norway’s financial paper, Dagens Næringsliv: If Breivik is found sane and ends up in prison, he will enjoy the same rights as any other prisoner, and in Norway they are quite extensive. It might entail the right to communicate with the outside, receiving visitors and giving interviews. Thus Brevik could be with us for a long time, and the same media machine that have been evident since 22/7, could roll on for years to come. ABB is a money machine for the media, Gjems Onstad points out.”
Men moské har de forregnet sig, de gode journalister. Det er ganske vist så sikkert som Allah-hu Akbar i moskéen at Breivik vil blive idømt straf og ikke forvaring, men er det så ensbetydende med at man kan koge suppe på ham i årevis, mens han sidder i sit luksusfængsel og prinser sig som mediestar? – Har man ikke glemt noget? – For eksempel, at også norske fængsler er fyldt til bristepunktet med muslimer? – Og at de næppe vil gøre sig meget håb om at Breivik pludselig konverterer til den ene, rette, den sande tro? – Mon ikke vore kære muslimer for en gangs skyld kan bruge deres færdigheder på et ganske bestemt område til samfundets gavn?
I så fald vil Journalistisk Venstreparti stå med ikke alene et forklaringsproblem, men også et pekuniært. Lad os alle bede!