Hodjanernes Blog

6 juli 2017

“Stakkels” MSM : udsat for “twitter terrorisme” …

Filed under: Husmanden, Politik — Tags: — trumfes @ 15:18

Hvor er det dog synd for dem at de bliver afsløret …

Ingen lan klyke så højt og så meget og så ynkeligt som MSM …

Taget herfra

5 juli 2017

CNN totalt til grin

CNN prøvede at afpresse manden, der lavede den herlige gif med Trump og CNN

Du husker nok, den GIF , hvor “Trump” bodyslammer en person med et “CNN-hoved”, hvilket straks fik CNN til at pive og klynke og føle sig truet og krænket …

Da CNN ikke kan lide den GIF, må vi – selvfølgelig – lige vise den een gang til 🙂

Nu har mange andre lavet nogle herlige GIF, hvor CNN har “hovedrollen” som tumpe

Mark Dice viser nogel af dem til sidst:

her er en samling memes, som vi kan grine af, og Crap News network græde og hulke over 🙂 :

26 juni 2017

Judge Pirro advarer om venstrevold mod Trump/konservative

Filed under: Demokraterne, Donald Trump, Husmanden, Hykleri, Politisk korrekthed, USA/Canada — Tags: — trumfes @ 12:21

Hun har 100% ret i at MSM og det demokratiske parti har et ansvar for hadet

De plejer ellers at være så meget imod had og hatespeech , ikke sandt…

REPUBLICAN_TRUCK

1 januar 2017

Festlige tider forude

Filed under: Barack Hussein Obama, Husmanden, Muslim, Politik, USA/Canada — Tags: — husmanden @ 18:57

Det lader til at være et etableret faktum

at USA i 8 år har været “regeret” af en muslimsk phillipinsk mulat ved navn Barry Soetoro. Ikke kun er hans fødselsattest et falsum, men den er lavet så latterligt amatøragtigt, at staklen, der har lavet den, ikke har fået lagene i den smeltet sammen til eet.  Årrhh hold da helt kæft.

Intet under, at alle sejl var sat for at skjule svindlen i endnu 8 år.  Personligt må jeg livstrætte gamle mand indrømme, at jeg har bedt min herre om at give mig 8 år mere, så jeg kan se, hvad der ellers flyder ud af drænrørene.

30 november 2014

Muren der faldt, medens en højere blev rejst i smug.

Filed under: Almindelig fornuft, Husmanden, Politik — Tags: , — husmanden @ 17:18

Tanker i anledning af 25 året.

Jeg var teenager, da muren blev rejst, og havde derfor travlt med langt vigtigere ting end at fundere over, hvorfor vi mennesker dog aldrig bliver klogere, og i de følgende år, hvor familie og karriere skulle stables på benene, var der selvsagt heller ikke tid til dybere filosoferen. Det var heller ikke nødvendigt – de biler, de kørte rundt i derovre, sagde vel alt, og skulle nogen af os drenge alligevel længes efter de DDR’ske lyksaligheder, så skulle vi lige tage et kig på de pumpede unge ”damer”, hvormed DDR mejetærskede medaljer i alverdens idrætskonkurrencer – det kunne godt nok køle en ung mands drømme om de radikales forjættede land.

Så faldt muren, og om nogen kunne høste æren for det, så var det Ronald Reagan – den bedste præsident USA har haft i nyere tid. I Danmark høstede han ikke tak for det – venstrefløjen hadede ham, som de hader alt andet af værdi.

Nu er der så gået 25 år siden, og nogle af os har med rædsel set, hvorledes Vesten af egen drift har stræbt mod forhold som i DDR, som vi nu lader EU presse ned over medlemslandene. På en snedigere og mere subtil måde end i DDR. Størstedelen af befolkningen i Danmark har socialisterne købt med slørejob eller med, hvad der kun kan betegnes som borgerløn, i form af diverse typer betaling for ikke at lave noget nyttigt. – Soma. Alt sammen for at eliten kunne sikre sig et fast stemmeflertal, på vejen til deres mål – Opløsning af nationalstaterne og skabelsen af et globalt proletariat regeret af FN.

Om føje år vil de tidligere østeuropæiske lande ønske sig tilbage til Sovjetunionen. Russerne har haft kommunismen så tæt inde på kroppen, at de ikke af sig selv hopper på den vogn igen lige med det samme. Tror jeg.

Nu er jeg blevet så gammel, at jeg ikke længere hverken gider eller behøver at tænke over, hvad det mon er for mekanismer, der, for guderne må vide hvilken gang, nedkalder ulykker over os. Et snit med Ockhams ragekniv blotlagde skylden allerede for mange år siden: Os selv. Vi mennesker er langt fra så perfekte, som vi selv mener, vi er. Egentlig er vi som flertal nogle dumme svin, der gerne godtager en hvilken som helst syg begrundelse for at undertrykke og stjæle – så følger resten af elendighederne med af sig selv. Jøderne er rotter – arbejdsgiverne er udbyttere – og bønderne ødelægger hele jorden. Så af med hovederne. Jeg gider ikke længere placere skyld. Med den hastigt svindende tid man har igen, er det mere rationelt, hvis man endelig skal spilde tid, at finde ud af, hvorledes vi laver et samfund, der ikke ved enhver given lejlighed går amok? Det har selvfølgelig optaget store tænkere, allerede længe før kristendommen kom med sin universelle løsning: Placering af skyld allerede før ondskaben blev udøvet, og suppleret med faste universelle moralholdepunkter. Simpelt – for ellers kunne vi ikke hitte ud af det. De 10 bud.

For der findes ondsindede mennesker. Mennesker drevet af misundelse og ondskab. Mennesker, der ikke har evne til at se, at de i sidste ende skader sig selv, men lader sig styre af en magtrus. Og i min tid har de været meget bevidste om, hvad de skulle. Skabe splittelse blandt mennesker – selv langt ind i familierne – ved at dyrke misundelsen. Fjerne al afhængighed imellem mennesker ved at skyde staten ind overalt – Gøre alle afhængige af staten. Den ultimative ondskab. Helt som i DDR og så suppleret med den ultimative ødelæggelse: Indvandring af primitive folk fra egne af jorden, hvor de gennem århundreder har bevist, at de ikke kan skabe civiliserede rige samfund. Kun det modsatte. Krig og elendighed.

Deres primære våben i kampen mod et frit og velstående Danmark har været statsstyring af presse og medier gennem reelle monopoler og indoktrinering af journaliststanden. Det sekundære har været socialistisk styring af hele uddannelsessektoren fra vugge til grav. Det er gået så galt, at man reelt har taget småbørnene fra forældrene dagen lang. Folkeskolereformen er den sidste større ulykke i det system.

Listen over overgrebene er lang – meget lang: Ødelæggelse af industri og landbrug. Forfladigelse af uddannelsessystemet. Hospitalsvæsenet er efterhånden blandt de ringeste i Europa – i hvert fald til prisen. En réel arbejdsløshed på omkring 30%. Stor social elendighed. Afgivelse af suverænitet – ca. 70% af al lovgivning kommer fra EU. Total økonomisk binding til EU – ingen frihed til, hvis danskerne skulle komme på bedre tanker, til at gøre noget ved den bakerot, der står for døren. Osv, osv helt ud i mindste detalje, hvor man med statsstyrede løgnekampagner mod erhvervslivet, holder dem som gidsler i spillet, hvor de er skurkene, og befolkningen er de stakkels ofre. Den eviggyldige strategi: Offergørelse, fulgt op af gode menneskers kamp mod de onde.

Skal der stadig være et lille håb for Danmark, er det først og fremmest påtrængende nødvendigt at fjerne al støtten til medierne og pressen. DR og TV2 skal gøres til betalingskanaler, og al anden støtte skal afskaffes med det samme. Dernæst skal Danmark ud af EU, og den uundgåelige øjeblikkelige nedtur herved skal tages, medens det ikke gør for ondt. Herfra kan vi så gradvist rette op på al forfaldet. Det vil tage mange år, men med nye friske kræfter i folketinget (jep – ud med alle de gamle fjolser) kan det så kun gå fremad. De alt for mange fremmede nassere finder sikkert nye græsgange, når vi finder fornuften. Og apropos almindelig fornuft – lyt engang til Ben Carson. Han ved, hvad det drejer sig om.

18 september 2014

Sverige.

Filed under: Asyl, Demografi, Husmanden, Sverige — husmanden @ 11:33

Den vanvittige godhed på andres bekostning.

Herude på landet bryder vi os ikke særlig meget om vore naboer. Vi taler venligt med hinanden – vi mødes til høstfest – fest i borgerforeningen – familiefester osv, men vilde med hinanden det er vi generelt ikke. Vi tolererer hinanden, fordi vi har brug for hinanden. I gamle dage, for mere end 50 år siden, var tolerencen livsvigtig – Når de små veje knøg til, når vi løb tør for foder, når mennesker og dyr var syge, når maskineriet ikke virkede, og der var brug for det. Så havde vi brug for hinanden. Så hjalp vi hinanden, og det gør vi stadig. Vi holder øje med hinanden, og ser til, at alt går som det skal, især nu om dage, hvor kommunen ikke længere har tid til andet end at plage os – Gavn af dem har vi i hvert fald ikke i et mål, der er proportionalt med hvad de koster. Egentlig er de kun oppe på dupperne, når de skal genere os med drikkevand, kloakering, veje, miljø og den slags.

Så generelt er vi noget uforstående over for den altfavnende godhed folk i byerne udviser. Sat på spidsen, så fatter vi ikke, hvad svenskerne, og for den sags skyld danskerne, har gang i. Selv jeg, der ser Sverige som mit andet fædreland, hvor jeg er kommet ca. en måned hvert år gennem hele livet, fatter ikke en disse. Hvordan pokker, spørger jeg mig selv, kan de elske nogle grimme usympatiske og krigeriske arabiske nasserøve så meget, at de hjertensgerne bygger en stor by om året, for bare at huse de førstankomne ”flygtninge”. Vi ved jo, at senere kommer hele familien, og så de skal med andre ord bygge en by på størrelse med Århus om året. Der er intet arbejde til dem, og de har ikke evner til på nogen måde nogensinde at gøre gavn. Det er jo den rene galskab. Hvordan hulen er det kommet så vidt? Det er jo envejs det hele – det kommer til at koste det hvide ud af øjnene.

Herude har vi på den direkte måde fundet ud af, at ufornuft straffer. Gør vi ikke det nødvendige, så er der direkte afregning. Så mislykkes høsten – så dør dyret, og så mangler vi pengene, og så tvinges vi til at være fornuftige. Reguleringsteknik hedder sådan noget blandt teknikere. Det holder os i skak, og det er tydeligvis sådan noget, der mangler i Sverige og så mange andre steder. Den almindelige svensker er tydeligvis ikke klar over, hvad indvandringen koster, og hvilke konsekvenser den på sigt vil få? Der må være noget galt med reguleringssystemet – demokratiet, der jo skal holde folket og dets tjenere på dydens smalle vej.

Uden at det på nogen måde nærmer sig pral kan en gammel bonderøv på få sekunder, finde ud af hvor kæden er hoppet af. Een ting er det, at forsinkelsen i reguleringssløjfen er fire år, men helt galt er det da, at flertallet kan stjæle andres penge, land, og fremtid gennem hjernevask i en socialistisk statsstyret presse – som oven i købet er betalt af ofrene. Det er da det, der er galt. Folk aner jo hverken ud eller ind.

Herhjemme mener Lykketoft at demokrati er en foræring, og at selv nyfødte skal have stemmeret, så de kan stemme sig til andres ejendom. Vi andre mener, at demokrati er en pligt, hvor målet er at holde os selv på dydens smalle sti, og det gør vi vel egentlig bedst ved hele tiden at fortælle sandheden om sammenhængene – hvad det koster os alle, når vi er ufornuftige. I Sverige som herhjemme lyver magthaverne så ganske åbenlyst om de direkte omkostninger ved indvandringen. Ført påstod man herhjemme, at prisen pr år var 1 milliard. Det var for ca. 20 år siden. Så ændrede man løgnen til 30 og nu har man så ændret den til 16. Indsigt i regnskabet får vi betalere ikke, men heldigvis kan vi da selv regne. Vi ved, at der årligt opkræves over 1000 mia i skatter og afgifter. 750 af disse bruges til socialhjælp. Fordelt på 5,5 millioner mennesker, bliver det til ca. 140.000 kroner årligt pro pers. Tæller vi så indvandrerne og deres efterkommere op, så når vi foreløbig ca. 750.000. Multiplicerer vi derefter med 140 kkr, og så får vi 104 mia. Da indvandrerne koster ekstra i stort set alle livets forhold – kriminalitet, bolig, undervisning, sundhed osv, er det fuldt berettiget at fordoble tallet, til mindst 210 milliarder. Økonomen Ebbe Vig får det til ca. 250 mia. Og hvad bliver tallet så ikke i Sverige? Mit skud er mindst 500 mia devaluerede svenske kroner – de er sgu ikke rigtigt kloge. Nok er der mørkt deroppe om vinteren, men så må de da lukke lyset ind om sommeren.

Værrre er det med befolkningssammensætningen, demografien som det hedder på høj-lix dansk. Malmø har allerede flertal af de fremmede – Stockholm får det inden for 10 år. Tror svenskerne virkelig at folkehjemmet består om 30 år? Mit bud er, at Sverige bliver som landene, hvor indvandringen kommer fra – værre sandsynligvis, da der vil opstå en eller anden form for borgerkrig, der vil forvandle Sverige til Syrien nr 2. Global warming til trods vil de få IS.

Jeg mistede mit selvbyggede sommerhus deroppe, da fruen skred med de fleste af mine penge, men jeg fik dog lov til at benytte det. Jeg ville, hvis jeg havde været ung, være kommet til at savne de mange skønne dage og nætter deroppe. Augustnætternes krebsefangst med festerne, hvor de mørkerøde små trolde blev indtaget med rigelige mængder snaps og sang fra den svenske sangbog. Især Evert Taube måtte holde for, men også Bellman måtte lide, da han var egnens trobadur. Det var samtidig også en slags høstfester, da jeg som regel fik lov til at knokle på familiens gård, når vi var deroppe.

Hvorfor har eliten, de bestemmende, udsat os for dette? De kan da ikke alle være uvidende om konsekvenserne. Nogle gør det af ren ondskab – ingen tvivl – folk som Rifbjerg. Og nogle af dumhed, som fx størstedelen af folketingets medlemmer – og nogle i en uskøn blanding? Men at de er klar over, at straffen kommer en dag, bevidnes da af at de skjuler sig bag store blokke af bornholmsk granit. Jeg tror nu nok, at de vil få belønningen. De slap alt for let om ved deres begejstring for Hitler – det er måske derfor at de tror, det nok skal gå igen. Det må vi sørge for, at det ikke gør.

Det er underligt at forestille sig, at det snart alt er borte for altid – det, vi troede skulle vare evigt, – som vi fik i arv, og som vi skulle give videre til vore børn.

26 august 2014

Stille undren

Filed under: Diverse, Husmanden — husmanden @ 15:43

Vi knoldesparkere undrer os.

Ikke kun over, hvorfor det aldrig regner, når kornet mangler vand, og det står ned i stænger, når kornet skal ind, men også over de mange ting til alles frelse, der vedtages på tinge og i pressen, og som bagefter bruges til at forpeste vore liv.

Se nu bare på klimaet. Her havde vi da troet, at vi for en gangs skyld, kunne gå fri, og nøjes med straffen i nedbørsfordelingen, men nej nej. Her forregnede vi os. Næh – vi har vor store del af skylden for, at himlen falder ned i alles hoveder. Forskerne har nemlig regnet ud, at det er vore køers prutter og vort umådeholdne forbrug af diesel til vore alt for store traktorer, der er medvirkende til det dårlige klima. Hvad straffen skal være, vides endnu ikke.

Eller forureningen af alt vand. Her er det også vi bønder, der er skurkene. Og det undrer os jo lidt. For andedammen midt oppe i kornmarken er krystalklar, hvorimod Lyngsø, der aldrig har set skyggen af landbrug, er grøn som grønkålsuppe? Eller hvad med fjorden, hvor familiens sommerhus ligger. Er det også os der har skylden der? Eller er det den metertykke kloakledning, der i over 50 år ledte al byens kloakvand urenset direkte ud i fjorden? Nej da!

Og listeria, MRSA, salmonella osv. . At folk æder sig smældfede. Alt det er også vores skyld. Somme tider kunne vi knoldesparkere tro, at hvis bare vort landbrug blev lukkes, dvs flyttet til Polen, så blev alt godt? Det virker som om, det er det, alle eksperterne mener. De peger på problemerne, men aldrig på løsninger.

Endnu arbejder polakkerne for os, men til gengæld tærer de på børnepengene – siger man. Tja tænker vi, men når man nu ikke kan drive danskerne og nydanskerne på arbejde herude, og polakkerne gerne vil – hvad så? Jeg må tilstå, at jeg ofte har tænkt på at investere i en yndig ung polsk 50 årig blondine, med henblik på at få gjort lidt af det, jeg ikke selv overkommer? Alle naboer synes at jeg burde, så jeg er lidt mistænksom.

Men der er også ting, der ikke er så gale endda her i udkantsdanmark. De omtalte nydanskere, man havde tænkt sig skulle berige byboerne, har vi ikke mange af herude, for som sagt bliver de anvist arbejde, og så kan det nok være, at de skal hjem til Århus. Ude af øje – ude af sind, men vi kan jo alligevel ikke lade være med at tænke på, om ikke det giver ballade, hvor de slår sig ned?

Vi ved jo, hvad der sker, når en fremmed tyr forvilder sig ind til køerne og vor tyr Charles. Så bliver den integreret, som politikerne kalder det. Køerne er ligeglade, men det er Charles ikke.

Og det koster vel også noget med al den berigelse? Herude er der stadigvæk en del virksomheder tilbage, men inde i byerne er der dælme ikke mange almindelige arbejdspladser tilbage. I min fødeby, som jeg besøgte for et år siden, var der ikke længere én eneste – til 20 tusinde mennesker. Den var en slags hvilehjem, hvor alle plejede hinanden. Det gjorde ikke så meget, sagde de, da renten snart var 0. Så var huset billigt, og alt man ventede på var afdrags- og rentefrie lån, så ville det hele bare være fjong. Med den ny regering og støttepartier skulle det nok snart blive til noget.

Vi bønder kan godt lide skolen. Vi gik i den sorte, hvor vi lærte at regne, læse og skrive og intet om demokrati. Det var vi ikke så kede af. Nu skal børnene være i skole hele dagen. Det er noget regeringen har fundet på, for at straffe lærerne for at have næsten lige så meget ferie som dem selv. Tror vi, men selvfølgelig synes vi, at det er synd for børnene. De skal være hjemme hos mor og med far i marken og stalden. Og de skal have lov til at lave de ulykker, som alle sunde børn laver. Og indtage masser af bakterier og andet skidt, der kan styrke dem. Synes vi.

Officielt siger politikerne, at meningen med skolereformen er, at alle skal være lige og derefter forskere eller pædagoger. Vi skal nemlig leve af klogskab, godskab, innovation, politik og velfærd. Og det er vi verdensmestre i. Her er det så, at vi bondejokker tænker, at uanset hvor fromt det hele er, så er det sgu nok ikke noget kineserne vil give os fladskærme og mikrobølgeovne for – sko og tøj. Nå – siger vi så i vort stille sind, lidt håb er der vel, for om ikke andet så har kineserne stadig brug for mad og minkpelse. Blærerøve.

Næste gang vil jeg brokke mig noget mere detaljeret over klimaet.

Husmanden.

14 august 2014

Husmanden – Ny forfatter på Hodja !

Filed under: Husmanden, TrumfEs — Tags: — trumfes @ 16:34

Vi får meget snart en ny forfatter : Husmanden

Jeg har bedt ham om at skrive et ord om sig selv:

“Hej alle hodjanere.

Jeg har af Hodja’s skribenter fået lov til at lukke damp ud her på bloggen, og det er jeg selvsagt glad for – om I så bliver det, det er en anden sag. Det lader I mig sikkert vide.

Mit navn er Husmanden, fordi jeg er husmand af både erhverv og sjæl – Der mangler dog en vigtig facet, som jeg heller ikke tror, nogen anden husmand nu om dage besidder: Jeg er ikke radikal – snarere antiradikal, da jeg er dybt nationalkonservativ. Det er i hvert fald det mine venner siger, at jeg er. Født sådan – helt naturligt uden nogensinde at have tænkt over det.

Jeg læser, af hensyn til mit helbred, helst ikke aviser, så mine betragtninger udspringer altid af knoldesparkeri. Jeg må dog indrømme, at jeg med fiberbredbåndet, som vi blev beriget med i min del af udkantsdanmark, fik en enkelt kanal – Uptown Classic eller noget i den retning hedder den, og den ser og lytter jeg på. Desværre ligger den klods op af en kanal med udsendelser fra børns og senile oldinges legen politik på Hoppeborgen, og en gang imellem får jeg med mine gigtplagede fummelfingre forvildet mig derind. Som regel er indholdet så skræmmende at jeg omgående zapper over på musikken, men det hænder, at jeg bliver hængene mere end 2 sekunder – ligesom nogle ikke kan løsrive sig fra en blodig bilulykke, og vantro er jeg så vidne til de forbandelser, der nedkaldes over vi arme danskeres hoveder. Det er i de tilfælde, jeg må lukke damp ud – hvor selv mange timers knoldesparkeri ikke kan bringe fred i det plagede sind.

Ud over ovenstående vil jeg også nok kloge i – sprede gylle på – de ting, jeg som bierhverv har rodet med gennem et langt liv – jeg er model midt-ww2. Det kan blive noget med teknik, erhvervsliv, naturvidenskab, forskning, uddannelse og sådan noget. Alt sammen præprocesseret i knoldesparkeren. (Jeg kan skam nogle få fremmedord).

Jeg kan af mange gode grunde ikke optræde hver dag, da jeg stadig arbejder, og oven i købet i stærkt nedsat tempo. Det kan efterhånden godt tage minutter for mig, at få snøvlet mig ud til gavlen, hvor jeg i læ for den evige vestenvind kan nyde en sjælesvalende bajer, medens jeg får en fornuftig samtale med mine katte”

Tag godt imod ham 🙂

Jeg regner med at vi i nær fremtid får yderligere to andre forfattere .