Hodjanernes Blog

30 november 2014

Muren der faldt, medens en højere blev rejst i smug.

Filed under: Almindelig fornuft, Husmanden, Politik — Tags: , — husmanden @ 17:18

Tanker i anledning af 25 året.

Jeg var teenager, da muren blev rejst, og havde derfor travlt med langt vigtigere ting end at fundere over, hvorfor vi mennesker dog aldrig bliver klogere, og i de følgende år, hvor familie og karriere skulle stables på benene, var der selvsagt heller ikke tid til dybere filosoferen. Det var heller ikke nødvendigt – de biler, de kørte rundt i derovre, sagde vel alt, og skulle nogen af os drenge alligevel længes efter de DDR’ske lyksaligheder, så skulle vi lige tage et kig på de pumpede unge ”damer”, hvormed DDR mejetærskede medaljer i alverdens idrætskonkurrencer – det kunne godt nok køle en ung mands drømme om de radikales forjættede land.

Så faldt muren, og om nogen kunne høste æren for det, så var det Ronald Reagan – den bedste præsident USA har haft i nyere tid. I Danmark høstede han ikke tak for det – venstrefløjen hadede ham, som de hader alt andet af værdi.

Nu er der så gået 25 år siden, og nogle af os har med rædsel set, hvorledes Vesten af egen drift har stræbt mod forhold som i DDR, som vi nu lader EU presse ned over medlemslandene. På en snedigere og mere subtil måde end i DDR. Størstedelen af befolkningen i Danmark har socialisterne købt med slørejob eller med, hvad der kun kan betegnes som borgerløn, i form af diverse typer betaling for ikke at lave noget nyttigt. – Soma. Alt sammen for at eliten kunne sikre sig et fast stemmeflertal, på vejen til deres mål – Opløsning af nationalstaterne og skabelsen af et globalt proletariat regeret af FN.

Om føje år vil de tidligere østeuropæiske lande ønske sig tilbage til Sovjetunionen. Russerne har haft kommunismen så tæt inde på kroppen, at de ikke af sig selv hopper på den vogn igen lige med det samme. Tror jeg.

Nu er jeg blevet så gammel, at jeg ikke længere hverken gider eller behøver at tænke over, hvad det mon er for mekanismer, der, for guderne må vide hvilken gang, nedkalder ulykker over os. Et snit med Ockhams ragekniv blotlagde skylden allerede for mange år siden: Os selv. Vi mennesker er langt fra så perfekte, som vi selv mener, vi er. Egentlig er vi som flertal nogle dumme svin, der gerne godtager en hvilken som helst syg begrundelse for at undertrykke og stjæle – så følger resten af elendighederne med af sig selv. Jøderne er rotter – arbejdsgiverne er udbyttere – og bønderne ødelægger hele jorden. Så af med hovederne. Jeg gider ikke længere placere skyld. Med den hastigt svindende tid man har igen, er det mere rationelt, hvis man endelig skal spilde tid, at finde ud af, hvorledes vi laver et samfund, der ikke ved enhver given lejlighed går amok? Det har selvfølgelig optaget store tænkere, allerede længe før kristendommen kom med sin universelle løsning: Placering af skyld allerede før ondskaben blev udøvet, og suppleret med faste universelle moralholdepunkter. Simpelt – for ellers kunne vi ikke hitte ud af det. De 10 bud.

For der findes ondsindede mennesker. Mennesker drevet af misundelse og ondskab. Mennesker, der ikke har evne til at se, at de i sidste ende skader sig selv, men lader sig styre af en magtrus. Og i min tid har de været meget bevidste om, hvad de skulle. Skabe splittelse blandt mennesker – selv langt ind i familierne – ved at dyrke misundelsen. Fjerne al afhængighed imellem mennesker ved at skyde staten ind overalt – Gøre alle afhængige af staten. Den ultimative ondskab. Helt som i DDR og så suppleret med den ultimative ødelæggelse: Indvandring af primitive folk fra egne af jorden, hvor de gennem århundreder har bevist, at de ikke kan skabe civiliserede rige samfund. Kun det modsatte. Krig og elendighed.

Deres primære våben i kampen mod et frit og velstående Danmark har været statsstyring af presse og medier gennem reelle monopoler og indoktrinering af journaliststanden. Det sekundære har været socialistisk styring af hele uddannelsessektoren fra vugge til grav. Det er gået så galt, at man reelt har taget småbørnene fra forældrene dagen lang. Folkeskolereformen er den sidste større ulykke i det system.

Listen over overgrebene er lang – meget lang: Ødelæggelse af industri og landbrug. Forfladigelse af uddannelsessystemet. Hospitalsvæsenet er efterhånden blandt de ringeste i Europa – i hvert fald til prisen. En réel arbejdsløshed på omkring 30%. Stor social elendighed. Afgivelse af suverænitet – ca. 70% af al lovgivning kommer fra EU. Total økonomisk binding til EU – ingen frihed til, hvis danskerne skulle komme på bedre tanker, til at gøre noget ved den bakerot, der står for døren. Osv, osv helt ud i mindste detalje, hvor man med statsstyrede løgnekampagner mod erhvervslivet, holder dem som gidsler i spillet, hvor de er skurkene, og befolkningen er de stakkels ofre. Den eviggyldige strategi: Offergørelse, fulgt op af gode menneskers kamp mod de onde.

Skal der stadig være et lille håb for Danmark, er det først og fremmest påtrængende nødvendigt at fjerne al støtten til medierne og pressen. DR og TV2 skal gøres til betalingskanaler, og al anden støtte skal afskaffes med det samme. Dernæst skal Danmark ud af EU, og den uundgåelige øjeblikkelige nedtur herved skal tages, medens det ikke gør for ondt. Herfra kan vi så gradvist rette op på al forfaldet. Det vil tage mange år, men med nye friske kræfter i folketinget (jep – ud med alle de gamle fjolser) kan det så kun gå fremad. De alt for mange fremmede nassere finder sikkert nye græsgange, når vi finder fornuften. Og apropos almindelig fornuft – lyt engang til Ben Carson. Han ved, hvad det drejer sig om.

3 kommentarer »

  1. Hej Husmanden
    det var meget interessant læsning – ikke mindst fordi jeg er meget enig med dig 🙂
    Tak for linket til Ben Carson.
    Han er fantastisk god og vil være et oplagt emne til en republikansk præsidentkandidat,
    selvfølgelig ikke fordi han er sort , men fordi han tror på USA og så er han,
    hvad man på jiddish kalder “a mensch”.
    mvh Trumfes

    Like

    Kommentar af trumfes — 30 november 2014 @ 18:23

  2. Ja, Husmand, og jeg var lige på skellet mellem 22 og 23, da muren blev rejst.
    Den vinter forud 60/61 gik jeg på en højskole på Sjælland, og da havde vi besøg af et medlem af den vesttyske regering, der holdt foredrag om Berlin. Han sluttede foredraget med at invitere 10 elever til Berlin på sin regerings regning. Vi var 130 elever, så det var lidt svært. Vi fik ham overtalt til at modtage 20 af os, hvis vi selv betalte rejsen. Jeg var heldig at blive valgt ud. Også fordi jeg var en af de få, der kunne lidt tysk.
    Vi sejlede til Warnemünde, og ved landgangen stod en allé af soldater – mænd og kvinder – med skarpladte geværer, som vi skulle passere, inden vi kom til paskontrollen. Vi fik registreret fotoapparater, men jeg var særlig interessant, for jeg havde også 8 mm filmcamera med. Vi kom i toget. En vogn med træsæder som i gamle dage. Gardinerne var trukket for, og det skulle de være, men det betød ikke så meget i februar, da det alligevel var mørkt udenfor. Konduktøren havde ikke en hultang til billetterne, han gik i stedet med pistol, men heldigvis skulle der ikke laves huller i vor rejsehjemmel.
    Vi ankom til en banegård i Østberlin, og her ville vor politikervært møde os og lede os med UBahn til Vestberlin. Vi var 20 mand + et par lærere og politikeren, der kom ind i samme vogn, hvor vi måtte stå op med al vor bagage mellem benene. Det gik også fint, til vi kom til den sidste station før grænsen. Her fik gendarmerne øje på bagagen, hvorefter de stormede vognen.
    Det var på den tid, hvor mange øst-borgere flygtede med en almindelig mappe med deres væsentligste papirer og hvad, de kunne tage med af deres sølvtøj og andre værdier. Det var jo på grund af dem, muren kom op et halvt år senere. De sad på sæderne rundt om os.
    Vort regeringsmedlem kunne hurtigt forklare stormtropperne, hvem vi var og hvorfor, så de forlod snart vognen igen. De tyske passagerer åndede lettet op, for nogle af dem kunne være kommet i store problemer, hvis ellers politiet var gået i gang.
    Det var en spændende tur. Vi besøgte flygtningeopsamlingslejren Marienfelde, hvor alle skulle igennem for at blive sorteret. Der var nemlig ‘rotter’ imellem, der skulle afsløre de andre flygtninge for østagenter uden for. Vi fik lov at overvære afhøringen af et par af de flygtende – med deres tilladelse – men vi var kun en lærer og mig, der nogenlunde forstod, hvad de fortalte.
    Vi fotograferede og jeg filmede – også da vi en af dagene var på bustur rundt i Østberlin. Mange steder var det forbudt at filme. Inde i militære mindeparker, hvor der gik vagtsoldater, tillod jeg mig at gøre det alligevel med cameraet let skjult. Alt sammen blot i ungdommeligt vovemod.
    Den sommer, hvor jeg kørte en tur i min fars bil med min kæreste og hendes forældre, hørte vi pludselig i radioen, at der var rejst en mur gennem Berlin. Min nye svigerfar talte videre, indtil jeg meget brutalt bad ham holde mund. Dette her var noget, der angik mig!

    Det var noget værre noget med linket til Benjamin Carson. Da filmen var færdig, dukkede der jo mange andre op, så der vil gå nogen tid, inden jeg er færdig med ham.

    Med hensyn til de danske medløbere dengang – kommunister og radikale – som stod tomhændede, da kommunismen og muren brød sammen – så er de jo heldige, at de har kunnet slå over til at støtte islamuslimerne. Forskellen er jo ens.

    Like

    Kommentar af Poul Berg — 1 december 2014 @ 03:25

  3. kære Husmand

    Jeg linkede til dig i denne post:

    https://undskabenshotel.wordpress.com/2015/02/05/553/

    Like

    Kommentar af Hans Und — 5 februar 2015 @ 06:47


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: