For 117. gang fremturer DDR med sin forherligelse af det muslimske land Indonesien.
Som sandhedsvidne bruger man professor Dewi Fortuna Anwar, som er en af særlig rådgiver for landets vicepræsident. (Bemærk den ubehjælpelige skrivefejl – det er DDR’s – ikke min).
Sjovnalisten beretter næsten jublende:
“Demokrati og sharia er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det har man bevist i Indonesien.”
Landets forfatning favoriserer ikke nogen religion frem for en anden, skriver DDR. Indonesien er et demokrati, men man har stor respekt for at religion og tro er en vigtig del af livet.
“I Indonesien har vi skabt et system, hvor vi mødes et sted i midten. Vores stat er ikke baseret på nogen religion, men staten beskytter alle religioner, siger Dewi Fortuna Anwar.”
Om sharia skriver de:
Det betyder også, at man i nogle områder benytter sharia især til at afgøre familiære spørgsmål, men det sker indenfor rammerne af den nationale lovgivning. For eksempel tillader man ikke at en hånd hugges af på grund af tyveri, fortæller vicepræsidentens rådgiver.
“Indonesisk lov tillader det ikke, fordi det strider mod menneskerettighederne. Så selv i Aceh-provinsen, hvor sharia bliver brugt, der er det ikke lovligt at stene folk til døde, det er ikke lovligt at hugge hænderne af folk, for det vil stride mod forfatningen, siger Dewi Fortuna Anwar.”
Hvad angår den såkaldet ‘tolerance’ i Indonesien, så kan man kigge på Hodjanernes mange tidligere poster om Indonesien som foregangsland.
Om shariah og menneskerettigheder i Indonesien – hvis tolerancen og respekten for andre religioner og menneskerettigheder er så stor, så kan det undre, at organisationen United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF) skal bruge mange mange sider på at beskrive problemer med Indonesiens manglende tolerance for andre religioner end islam, manglende overholdelse af menneskrettigheder, fraværet af kvinders ligeberettigelse etc.
Om Aceh provinsen skriver rapporten en hel del – bl.a.:
The enforcement of sharia, however, remains a significant problem for the new provincial government.
In September 2009, the outgoing provincial assembly passed a new law that allows convicted adulterers to be stoned to death and imposes flogging for ―inappropriate‖ sexual conduct and gambling. Aceh‘s new governor, Irwandi Yusuf, refused to sign the law, claiming that it could not be enforced without his signature. At this time, the law has not been enforced, but has not been explicitly overturned.
[…]
According to the HRW report, 800 people were detained in 2009 under the seclusion law and another 2,600 were stopped under a law prohibiting un-Islamic dress. These two laws are often applied selectively and abusively, severely restricting the rights of women in particular, and violate Indonesia‘s constitutional protections and international human rights law, including the freedoms of association, assembly, and religion.
[…]
According to the HRW report, women are the majority of those stopped, reprimanded and fined for wearing un-Islamic attire, in violation of their rights to personal autonomy, expression, and freedom of thought, conscience, and religion or belief. Public roadblocks have been set up to enforce compliance with the dress code, particularly near beaches. WH police issue lectures, take personal details, and threaten detention or caning if dress code violations continue.
Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne, at sharia reglerne i alle tilfælde gælder for orang-utan’er. Læs her om, hvordan menneskeaberne får hugget hånden af for at have stjålet en appelsin – i henhold til sharia’en:
Jaenicke: Indonesien ist grosstenteils ein muslimisches Land, in dem teilweise die Scharia praktiziert wird. Wenn ein kleiner Orang-Utan, der in menschlicher Obhut ist, eine Apfelsine klaut, wird ihm nach dem alten Korangesetz die Hand abgehackt …
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog 