Her er en video med hende:
Taliban beat a woman in Kabul
Sep.2001
Tænk, hvorfor i alverden flygtede hun som kvinde fra det her:
(Godt nok er fotoet fra Afghanistan , men der er jo ikke stor forskel …)
Taget herfra
Men hun måtte nødtvungent indrømme at stramninger har en effekt på hvor mange “flygtninge”, der vælger Danmark
Taget herfra
Sorry but our 72 Virgins are sold out. If you are interested in ordering, please email qshop@skipngirl.com.au with “72 Virgins” in the subject line and indicate how many boxes you would like. We will update you once we know whether we can source extra supply.
Mere om vinen på Q Society of Australia.
Anti-Islamic group sells sparkling wine to raise funds… called Hal & Al’s 72 Virgins.
Ikke kun over, hvorfor det aldrig regner, når kornet mangler vand, og det står ned i stænger, når kornet skal ind, men også over de mange ting til alles frelse, der vedtages på tinge og i pressen, og som bagefter bruges til at forpeste vore liv.
Se nu bare på klimaet. Her havde vi da troet, at vi for en gangs skyld, kunne gå fri, og nøjes med straffen i nedbørsfordelingen, men nej nej. Her forregnede vi os. Næh – vi har vor store del af skylden for, at himlen falder ned i alles hoveder. Forskerne har nemlig regnet ud, at det er vore køers prutter og vort umådeholdne forbrug af diesel til vore alt for store traktorer, der er medvirkende til det dårlige klima. Hvad straffen skal være, vides endnu ikke.
Eller forureningen af alt vand. Her er det også vi bønder, der er skurkene. Og det undrer os jo lidt. For andedammen midt oppe i kornmarken er krystalklar, hvorimod Lyngsø, der aldrig har set skyggen af landbrug, er grøn som grønkålsuppe? Eller hvad med fjorden, hvor familiens sommerhus ligger. Er det også os der har skylden der? Eller er det den metertykke kloakledning, der i over 50 år ledte al byens kloakvand urenset direkte ud i fjorden? Nej da!
Og listeria, MRSA, salmonella osv. . At folk æder sig smældfede. Alt det er også vores skyld. Somme tider kunne vi knoldesparkere tro, at hvis bare vort landbrug blev lukkes, dvs flyttet til Polen, så blev alt godt? Det virker som om, det er det, alle eksperterne mener. De peger på problemerne, men aldrig på løsninger.
Endnu arbejder polakkerne for os, men til gengæld tærer de på børnepengene – siger man. Tja tænker vi, men når man nu ikke kan drive danskerne og nydanskerne på arbejde herude, og polakkerne gerne vil – hvad så? Jeg må tilstå, at jeg ofte har tænkt på at investere i en yndig ung polsk 50 årig blondine, med henblik på at få gjort lidt af det, jeg ikke selv overkommer? Alle naboer synes at jeg burde, så jeg er lidt mistænksom.
Men der er også ting, der ikke er så gale endda her i udkantsdanmark. De omtalte nydanskere, man havde tænkt sig skulle berige byboerne, har vi ikke mange af herude, for som sagt bliver de anvist arbejde, og så kan det nok være, at de skal hjem til Århus. Ude af øje – ude af sind, men vi kan jo alligevel ikke lade være med at tænke på, om ikke det giver ballade, hvor de slår sig ned?
Vi ved jo, hvad der sker, når en fremmed tyr forvilder sig ind til køerne og vor tyr Charles. Så bliver den integreret, som politikerne kalder det. Køerne er ligeglade, men det er Charles ikke.
Og det koster vel også noget med al den berigelse? Herude er der stadigvæk en del virksomheder tilbage, men inde i byerne er der dælme ikke mange almindelige arbejdspladser tilbage. I min fødeby, som jeg besøgte for et år siden, var der ikke længere én eneste – til 20 tusinde mennesker. Den var en slags hvilehjem, hvor alle plejede hinanden. Det gjorde ikke så meget, sagde de, da renten snart var 0. Så var huset billigt, og alt man ventede på var afdrags- og rentefrie lån, så ville det hele bare være fjong. Med den ny regering og støttepartier skulle det nok snart blive til noget.
Vi bønder kan godt lide skolen. Vi gik i den sorte, hvor vi lærte at regne, læse og skrive og intet om demokrati. Det var vi ikke så kede af. Nu skal børnene være i skole hele dagen. Det er noget regeringen har fundet på, for at straffe lærerne for at have næsten lige så meget ferie som dem selv. Tror vi, men selvfølgelig synes vi, at det er synd for børnene. De skal være hjemme hos mor og med far i marken og stalden. Og de skal have lov til at lave de ulykker, som alle sunde børn laver. Og indtage masser af bakterier og andet skidt, der kan styrke dem. Synes vi.
Officielt siger politikerne, at meningen med skolereformen er, at alle skal være lige og derefter forskere eller pædagoger. Vi skal nemlig leve af klogskab, godskab, innovation, politik og velfærd. Og det er vi verdensmestre i. Her er det så, at vi bondejokker tænker, at uanset hvor fromt det hele er, så er det sgu nok ikke noget kineserne vil give os fladskærme og mikrobølgeovne for – sko og tøj. Nå – siger vi så i vort stille sind, lidt håb er der vel, for om ikke andet så har kineserne stadig brug for mad og minkpelse. Blærerøve.
Næste gang vil jeg brokke mig noget mere detaljeret over klimaet.
Husmanden.
Imponerende opvisning i adræthed 🙂
Har i denne uge været en tur i Hafniabad, hvor jeg på det konglige bibliotek faldt over følgende opslag. Den stammer fra en rederi, som i 1912 ville gøre sine agenter (hvilket vel i dag må betegnes som rejseselskaber) opmærksom på hvem der var velkommen som indvandrer i USA – eller nok snarere hvem som ikke var det.
Da jeg læste den kom jeg til at tænke på at diverse bloggere som fx Kim Møller jo forlængst har luftet tanken om at betegne islam som en slags massepsykose, og så var det at en bestemt tanke strejfede mig…
Som en læser på SIADs hjemmeside skrev: Endelig lidt sund fornuft…
“Først ville regeringen lave dagpengereform hvor mere end 20.000 mennesker stod til at miste dagpengene og dermed hus og hjem, idet man ikke kan få bistandshjælp så lang tid man ejer et hus. Efter megen ballade internt og med det ekstreme venstreorienterede parti Enhedslisten vil regeringen idag komme med en ny dagpengereform. De vil nu redde de mennesker der ellers stod til at miste alt, efter regeringens første udspil. Men man har man jo bare udskudt problemet, for pengene skal jo findes.
Partiet Stop Islamiseringen af Danmark mener at løsningen på problemet ligger lige til højrebenet – uden at det går ud over helt almindelige mennesker på dagpenge eller hårdtslidende arbejdere og virksomhedsejere. Pengene skal findes på dem der nasser på det danske samfund uden at give andet end ballade tilbage. Hjemsendelse af alle kriminelle udlændinge vil spare en masse penge, idet der vil blive færre udgifter til politiet, retsvæsnet og fængsler, sygehuse osv. Stoppe alle kommunale tilskud til ikke-selvforsørgende indvandrere, stoppe alle integrationstiltag, da de har vist sig ikke at virke men kun lænser danskerne for penge.
SIAD mener dette skulle være rigeligt til at lukke hullet i dagpengereformen og så går det ikke ud over hårdtarbejdende danskere. Ifølge foreningen Dansk Kultur bliver der af den danske statskasse brugt 100 milliarder kroner om året på mislykket integration og krigen mod terror.”
Samarbejdspolitiken: Katastrofemåling: SF styrer mod spærregrænsen.
SF står nu til den laveste tilslutning nogensinde – 280.000 vælgere er gået tabt. »Enormt utilfredsstillende«, erkender SF.
Det er nu 7 måneder siden at Waffen-SF havde det store formandsvalg. Ifølge medierne var det vel nærmest alle tiders vigtigste valg, som ville påvirke regeringens politik.
Og nu? Tja under mottoet “råd til flere muslimer”, forringer man sine kernevælgeres ansættelsesforhold. For os hodjanere er det ingen overaskelse. Vi skal jo alle bidrage til det nye Muhammedanmark!
Uddrag: “Uro: Militærpolitiet, hjemmeværnet, frømandskorpset – alle midler skal tænkes ind i løsningen af den seneste uro i Skovparken i Kolding.
– Jeg mener helt klart, at de sidste par uger har vist, at der er behov for, at man sætter flere styrker ind i Skovparken. Ikke kun politiet, men militærpolitiet eller militæret i det hele taget for at få banderne elimineret, siger Jørn Dohrmann i JydskeVestkysten i dag.”
Jernhestens kommentar: Inden man begynder at latterliggøre Dohrmanns forslag, bør man have i baghovedet at det ikke engang er 1 år siden den franske senator Samia Ghali bad regeringen om at sætte hæren ind i Marseille, og andre franske politikere tidligere har været ude med samme udmeldinger om hvordan man får kontrol med de “udsatte områder”.
Som Ghali og Snaphanen dengang skrev så er der mange politikere som ikke forstår situationens alvor, og politiet er oppe imod militære våben og bander, de ikke magter at afvæbne. Overgangen mellem fred og krig er som regel lang og glidende, åben for fortolkninger og en slagmark for sig selv.
Forslaget bliver næppe vedtaget, men så kan Dohrmann om x antal år (når tilstandene herhjemme kommer til at minde om dem man i dag oplever i Frankrig) i det mindste sige at han var en af de første folketingsmedlemmer der kom med det her forslag.
Uddrag fra artiklen: “»Jeg er redaktør for en svensk ugeavis, Dispatch International, og det er et stort job. Og jeg vil også gerne skrive noget selv, faktisk går jeg med planer om at skrive en bog. Derfor synes jeg, det var en god idé at holde en pause som formand,« siger han.”
Jernhestens kommentar: Der er 3 ting som jeg bemærker i artiklen:
1. Hedegaard bliver ved med at tale med journalister fra segmentets medier. Hvorfor ikke bare stoppe med det efter “Krasnik-affæren”?
2. Pravda skriver faktisk ordene “Dispatch Internaional”!! Men har Hedegaard virkelig omtalt sin avis, som en “svensk ugeavis”. (Navnet “international” giver da hvis andre associationer??)
3. Når der i artiklen er 5 forskellige links, hvorfor er der så ingen omkring Dispatch International?
Da jeg i går læste artiklen i Jydske Vestkysten (ikke online) kom jeg til at tænke på et tilsvarende udsagn fra Julia Caesar, Snaphanen, hvor en sikkerhedschef i Göteborg bl.a. udtaler: ““Samhället har ju UTVECKLATS, och tittar man nu på brottsstatistik och händelser i synnerhet i storstäderna så har ju MILJÖN ÄNDRATS,..”
Julia Caeser er knivskarp i sin analyse heraf og jeg kunne jo passende oversætte den til dansk – dvs. afkryptere udsagnet til følgende:
At Danmark er blevet invaderet af indvandrere som tager deres primitive voldskultur med voldsomme konflikter med til deres nye hjemland.
Ja samfundet har ændret så sandelig ændret sig hr. Stephansen, men hvis du skulle tale lige ud af posen, så kunne du jo godt vinke farvel til din endnu fredelige post på noget som minder om bøhlandet.
Som Skjoldungen skrev den anden dag, så kan man her: “endnu leve det gode liv – og berede sig på det som kommer. Ikke i himlen, men det dennesidige. Der bliver noget at gøre. skulle jeg hilse og sige her på falderebet….”
Der er ingen som skal sige at regeringen ikke er villig til at investere penge i akut-job ordningen!!
Gøres vagtordningen permanent, vil den koste knap syv millioner på årsbasis, skriver avisen.
Tv2: Sympatien og nye medlemmer strømmer til Trykkefrihedsselskabet, hvor Lars Hedegard er formand.
Siden i går har selskabet fået mere end 100 nye medlemmer. Læs mere her
Indtaster man ordet “Taqiyya” (der findes hvis flere stavemåder) i søgefunktionen til højre, så får læseren utallige henvisninger til ældre indlæg med eksempler på taqiyya i praksis og forklaringer på ordets betydning.
Når man har forstået ordets betydning, så vil man også ofte være i stand til at kunne “afkode” muslimers “taqiyya-udtalelser”, og måske også forstå tankegangen bag dem.
Hvis man skal være rigtig “ekspert” på området, så må man dog også vide hvordan muslimer forstår at videreføre “taqiyya-tankegangen”, mens de bor i de “vantros” områder.
Det har vi faktisk skrevet om tidligere her på bloggen.
Som vel nok det bedste eksempel er “Masterplanen“, som vi bragte for nu mere end 5 år siden. Af hensyn til nye læsere, syntes jeg at indlægget fortjener at blive “genoptrykt”
Hodja skrev dengang:
En af Uriaspostens læsere forklarer klart og tydeligt, hvordan islamiseringen indføres skridt for skridt.
1: Vælg et quasireligiøst humanistisk indstillet parti.
2: Giv dig ud for at være en demokratisk indstillet, moderat muslimsk medborger.
3: Bare sig at du ikke er tilhænger af sharialovgivning som højeste lov og at du er imod dødsstraf, minoritetskrænkelse, national identitet og ulighed. Argumentér endvidere for at islam er op til fri fortolkning ligesom bibelen og at der derfor ikke findes “een sand islam”. Nævn derfor endelig ikke dens format af helt bokstavelig kommandomanual som defineret igennem dateringskriteriet der gang på gang, utvetydigt befaler drab på anerledes tænkende. Det ødelægger bare illusionen om fortolkningsfleksibiliteten.
4: Argumentér for at islam er “fredens religion” og brug ugyldiggjorte (af koranen- og hadith selv) koranvers til at understøtte postulatet og kryds fingre for at de ikke kender til dateringskriteriet i islam der netop annullerer alle modstridende, tolerante og tidlige verdslige koranvers i forhold til det senest daterede og dermed endegyldige “sværdets vers” hvilket teoretisk set udelukker muligheden for en “moderat islam”.
5: Brug venstrefløjens moralrelativistiske idioti imod dem selv. Eksempel: Mænd og kvinder er lige i islam, det er bare en anden form for lighed. Den virker hver gang, de er rummelige. Langt de fleste af dem beskytter islam uden at have læst så meget som een eneste strofe i koranen. Benyt det, hold de vantro i mørket.
6: Argumentér for at Jihad ikke handler om krig imod anerledes tænkende, men udelukkende om en muslims indre kamp. Venstrefløjen er selv underlagt akut selvhad og er proppet til randen med indre konflikter. Dhimmierne vil forstå dig halvt ihjel.
7: Smør tykt på og husk at smide masser af links til statistikker, artikler og politiserende marxistisk institutionaliserede multikulturelle “islamforskere” der understøtter dit bedrag.
8: Kør på offerrollen og styr dem indirekte og sindrigt igennem den. De føler sig altid skyldige som bare fanden og vil altid irrationelt lede efter årsager til at give “os selv” skylden for selv de mest åndssvage ting, ting der ikke har et klap med vesten at gøre. Brug det! Skriv så marginaliseret og uskyldigt som muligt. De er offerrolle-manikere og har ingen politisk sag uden ofre. Venstrefløjen er 100% intellektuelt androgyniseret og der kan igennem dette opdyrkes en overbeskyttende og bundnaiv moderskabsfølelse der vil være dit skjold imod dem der kender din religion og derfor ikke stoler på dig. Spil dem ud imod hinanden så behøver du ikke engang argumentere din egen sag da du er jo et stakkels offer for “de onde danskere”. Lad den evigt voksenopdragende “mor” ordne paragrafferne for dig.
Man skal jo stække ondskaben!
9. Snak med bævrende offerstemme når du debatterer. Du er jo helt uskyldigt forfulgt og kritikken af din religion er ren blasfemi, totalt ufortjent og helt uforståelig.
10: Sidestil islamskeptikerne med nazistiske jødehadere. De har stadig ikke fattet at det er islam der i realiteten er europa’s nye naziproblem. Brug derfor 2. verdenskrig flittigt som reference (den rammer også lige i venstrefløjens masochistiske selvstraffermentalitet) Bring altid Hitler på banen og associér de mennesker der uenige med dig, med ham. Så er du “det bedre menneske”.
11: Tal multikulturalismens og kulturrelativismens sag sammen med dem. Det skaber den tolerance og det intellektuelle råderum vi skal bruge, demografien klarer resten i løbet af 5-6 generationer. Vi er kritisk afhængige af den multikulturelle strategi for at få skabt den plads vi skal bruge og vi kan altid senere afvikle den igen igennem jihad når vi selv har fået magt som vi har agt. Vi tog også røven på dem i Iran i 79′ og de er ikke kvikke nok til ikke at gentage fortidens fejl.
12: Dæk dig ind under “racisme mærkatet” når du møder modstand. Venstrefløjen har udviddet den eksisterende definition af ordet racisme til også at handle om alt muligt andet end race udelukkende for din skyld således at de konsekvent kan bruge “2. verdenskrigskortet” imod alle de mennesker der er skeptiske overfor det påståede gode ved islamiseringen af europa. De har stadig ikke fattet at nutidens nazipotentiale ligger i islam, da de konsekvent stirrer sig blinde på den nationalsolidariske, ikke-nazistiske patriot, Pia Kærsgaard. Pia Kærsgaard som jo altid har uret uanset hvor objektivt korrekt det sagte er, alene fordi at det er hende der siger det.
13: Og husk, oh, gode muslim! Der findes INTET mere uislamisk og diabolsk, dekadent og fordærvet end frisind. Brug deres frisind som et våben imod dem selv.
14: Aldrig fortælle dine gumbegode partifæller at islam er arabisk ultraborgerlighed båret oppe af en kraftig selvsolidarisk kultur der får Pia Kærsgaard til at ligne vand ved siden af. Det kan skabe nationalsocialistiske associationer der ikke tjener vores sag. Skulle de nævne det alligevel, så kør øjeblikkeligt på offerrollen, så holder de omgående kæft og føler skyld. De gik jo “over stregen”.
15: Aldrig nævne islams ekstremistisk imperialistiske og ekspansionsivrige natur. De hader imperialisme. Nævner de det selv, så nævn med såret stemme de “kristne’s” forbrydelser og de holder selvskyldigt kæft omgående. I den forbindelse: aldrig nævne at korstogene var et retfærdigt forsøg på GENerobring efter islamisk imperialistisk jihad imod kristent land. De tror stadig fejlagtigt at det var et udslag af uretfærdig kristen-vestlig uprovokeret aggression. Brug det istedet til at forstærke deres civilisationsselvhad. Det gør os stærkere.
16: Konfronteres du med taqiyya’en, så benyt dig omgående af taqiyya ved at fortælle dem at det udelukkende gælder for Shia muslimer. De ved sikkert ikke at koranen slet ikke arbejder med klassificeringerne Shia- og Sunni muslim og at visse af koranens vers så derfor ikke kun kan være gyldige for den ene af grupperingerne.
17: Understreg at koranen forbyder drab på uskyldige, men nævn endelig ikke at ikke-muslimer er skyldige i ikke at være muslimer…
18: Hold dig slavisk til ovenstående og verden er vores! Nederlaget ved Wiens’ porte 9/11 1683 vil være godtgjort og profetens 3. rige vil være en realitet båret frem af deres egen tolerance af vores intolerance og deres egen intolerance af de mennesker der er intolerante overfor vores guddommeliggjorte og derfor ukritisérbare og ufejlbarlige intolerance.
19: Hva’ sagde de liberale!? “kollektivist-ideologisk narcissistisk ansporet voldspsykose?” Det ved vi ikke hvad er… vi slår det lige op i den eneste faglitterære bog verden rigtigt har brug for – koranen, og står det der ikke, så bare ignorér det og fortsæt!
Hans politiske karriere ser nu sådan ud:
-2005: Medlem af Danmarks Kommunistiske Parti Marxister-Leninister
2005-2008: Medlem af Enhedslisten
2008-2013: Medlem af SF
2013-?: Medlem af Socialdemokratiet.
Jo, han er jo ikke den eneste levebrødspolitiker som søger nye græsgange.
Af andre eksempler kan nævnes Naser Khader, som tog turen fra de Radigale videre over til partistifter for Ny Alliance til nu at blive “konservativ”.
Så kunne man også nævne Jan Køpke Christensen som først var medlem af Fremskridtspartiet, indtil han opdagede at de ikke længere ville være repræsenteret i fjolsetinget. Så forsøgte han at blive medlem af pianistflokken, men det havde han for mange lig i lasten til, så i stedet opdagede han sin indre “konservative” tankegang. Her røg han også ud i kulden, så nu er blevet Venstre-mand.
Jo jo engang i mellem kan en person fra Liberal Alliance faktisk godt sige noget fornuftigtSom Rasmus Brygger, landsformand, Liberal Alliances Ungdom, gjorde det i Jydepotten i dag. (Både online og i den skriftlige udgave). Hans forslag om at gøre “politik til et deltidsjob”, er dog ikke nyt.
Daniel Hannan har fx forlængst foreslået noget lignende.
“In an ideal world, being an MP would itself be a ‘second job’. We would be represented by citizen-legislators who met infrequently, and were compensated for their time, but were expected to earn their living elsewhere. Something of the sort happens in Switzerland, perhaps the most happily governed state in Europe.”
Nå, nu til Rasmus Bryggers indlæg i JP:
I den amerikanske delstat New Hampshire får lovgiverne et årligt vederlag på 100 dollars. Der er vel at mærke tale om en post, der i Californien netter over 100.000 dollars om året.
I New Hampshire mener man nemlig, at der ikke skal være økonomisk gevinst ved at være folkevalgt.
Resultatet af den lave hyre er tydelig: De, der vælges, er ikke karrierepolitikere, men derimod borgere med klare ideologiske målsætninger. I New Hampshire kan du nemlig ikke leve af at være politiker.
I Danmark betales folketingsmedlemmerne 660.000 kr. årligt. Herhjemme stiller politikerne sig i arbejdsløshedskøen, når de ikke får genvalg. 16 måneder efter folketingsvalget er kun 10 af de 26 tidligere folketingsmedlemmer i arbejde. Hvor nærliggende det end er, skal man dog ikke tillægge inkompetence hele ansvaret.
Næsten alle nuværende politikere oplevede et gevaldigt lønløft, da de blev valgt ind i Folketinget. De 600.000 kr. er alligevel noget rarere, end hvad man får som folkeskolelærer eller som studerende på SU.
Man kan mene, at et hårdt arbejde, som politik jo kan være, skal belønnes, men omvendt har størstedelen af landets folketingsmedlemmer altså et stort økonomisk incitament til at gøre hvad de kan for at blive genvalgt – hvad end det koster. Når det så endelig sker, at de smides på porten, står de uden arbejde og ingen nyerhvervede relevante kompetencer.
De nyvalgte lærer derfor hurtigt, at hvis de vil beholde jobbet som politikere, må de lægge deres holdninger på hylden og rette ind.
Sådan fødes et populistisk demokrati. Alle vil sige det populære, ingen det nødvendige.
Løsningen på problemet er egentlig såre simpel: Gør arbejdet som folketingsmedlem til en bibeskæftigelse og sænk vederlaget tilsvarende.
Første fordel er åbenlys: Politikerne vil nu ikke længere have tiden til at udskrive metervis af nye love hvert femte minut. De vigtige love vil stadig blive gennemført, men nu er der ikke længere tid til at snakke juletræer og påbud om cykelhjelm. For det andet kan vi nu få lovgivere ind, som rent faktisk har en forbindelse til den virkelige verden.
Politikere, som ved, hvordan det er at have et almindeligt job, og hvordan deres lovgivning rent faktisk rammer mennesker omkring dem.
Det er nemlig ikke et tilfælde, at New Hampshire er USA’s frieste delstat. Fjern det økonomiske incitament til at blive politiker, og vi vil opleve lovgivere med mandsmod. Vi vil få politikere, hvor delstatens motto ”lev frit eller dø” ikke kun er en kuriositet, men en levevis.
Det er noget vi med jævne mellemrum hører fra alle mulige ”eksperter”, ”kommissioner”, ”fonde”, økonomiske ”vismænd” og så selvfølge også fra de politikere som påtvinger os en meget uønsket indvandring.
Vi skal helst tro på det de siger, og glemme alt om alle de gange hvor de har taget fejl. Hvor mange af dem var i sin tid ikke overordentlig begejstrede for Euroen og kom med alle mulige dommedagsprofetier om hvad der ville ske, såfremt vi vovede at stemme nej? Man kunne også tag den nuværende økonomiske krise – kun ganske få forudså den komme, og da krisen så kom troede de at den hurtig var overstået…
Det kunne der nævnes mange flere eksempler på, men lad mig i stedet præsentere et eksempel på det modsatte: Professor dr. polit. Jørgen Pedersen.
I sin tid en højt agtet ekspert, som i dag nok må placeres i skammekrogen hos ”højreekstremisterne”. Hvis ikke Jørgen Pedersen var den første kritiker af fremmedkursen fra universitetsverdenen, så var han i hvert fald en af de første. Alene af den grund fortjener hans artiklen Århus stiftstidende d. 17 oktober 1969, at blive lagt online.
Hans anbefaling omkring regulering af indvandringen: Her glemmer han familiesammenføringer! Man skal dog her huske hvornår artiklen er skrevet – dengang var denne endnu ikke begyndt, og Jørgen Pedersen har nok ikke kunnet forestille sig hvad der her skulle komme til at udarte sig. Virkeligheden overgår som bekendt altid fantasien…
Her følger den.
En mening
Af professor dr. polit. Jørgen Pedersen
Der har i den sidste tid været talt meget om “import” af fremmed arbejdskraft. Det er et spørgsmål, der har mange aspekter. Lad os se på nogle af dem.
Somme tider siges det, at de vestlige økonomier ikke kan opretholde den “økonomiske vækst” (stigning i bruttonationalproduktet) i det hidtidige tempo uden import af fremmed arbejdskraft. Med misundelse ser man på Schweiz, hvor en tredjedel af arbejdsstyrken er fremmede, og Vesttyskland, der foruden at have modtaget adskillige millioner flygtninge fra de østlige lande har forøget deres arbejdsstyrke med 5-6 procent i form af “gæstearbejdere” fra syd- og sydøsteuropa’s fattige lande.
Lad det være sagt straks, at denne interesse for “væksten” i “nationalprodukt” er fuldstændig absurd i et samfund, der taler om at mennesket skal sættes i centrum. Den var helt logisk for en farao, der ville bygge pyramider, eller i et land, der ønsker at undertrykke den øvrige verden, og derfor skal have flest muligt soldater. Hos os har nationalproduktet ingen betydning i sig selv, hvad det her kommer an på er det enkelte menneskes velfærd, således som det selv forstår denne. Hertil kræves først af alt, at den enkelte har mulighed for at udfolde sine erhvervsmuligheder på lige fod med andre. Hans (eller hendes) mål kan være at skaffe sig størst mulig pengeindtægt eller pengemæssigt udbytte af sit arbejde, men det kan også være noget andet, han stræber efter, mere fritid. Nationalproduktet som helhed har i hvert fald ingen interesse, og ud fra dette synspunkt kan der ikke være tale om “import” af arbejdskraft, medmindre dette kan forøge den enkelte borgers erhvervsmuligheder.
Et andet motiv kan være en følelse af broderskab med menneskeheden i hele verden: De industrialiserede lande (udenfor de kommunistiske diktaturer) har en meget høj grad af materiel velstand, arbejdet er meget produktivt. Det skyldes ikke disse landes rigdom på naturlige ressourcer, men arten af deres kultur: den er “progressiv“, indstillet i på initiativ, forandringer opfindsomhed samt arbejdsdisciplin. Ud fra en broderlig tankegang, bør disse muligheder, kan man sige, stå åbne for den øvrige menneskehed. Derfor bør vi åbne vore grænser for fri indvandring fra de stagnerende, fattige lande, så deres folk, om de ønsker det, kan få fri adgang til disse lande og “integreres“ deri.
Den uhyre og fri indvandring til det amerikanske kontinent, særlig USA, som fandt sted i 19 årh. og indtil 1 Verdenskrig, kunne og blev ofte motiveret på denne måde, selvom der var andre motiver, f.eks. at landet var “underbefolket”, jo flere man blev, des bedre ville den enkelte blive stillet. Men givet er det, at de, der har denne filantropiske følelse, og ønsker den realiseret i større omfang, ikke samtidig kan våge over, at de eksisterende løntariffer overholdes, eller at indvandrerne har en “menneskeværdig bolig”, nogen til at tage sig af dem i tilfælde af sygdom eller til at sørge for at de underholdes i deres fritid. Hvis USA havde påtaget sig sådanne forpligtigelse over for indvandrerne, ville de aldrig være kommet til landet, og USA ville i dag næsten kun være befolket af efterkommerne af plantageejerne i syden samt af de grupper, der for deres religions- og anden friheds skyld eller af ren eventyrlyst indvandrede til den nordvestlige del af landet.
Der er vist ikke mange, der i vore vestlige 1ande er parat til at praktisere vore højt udskregne broderlige følelser for de fattige landes folk på denne måde. Lad os derfor ikke tale mere om denne sag.
Men hvorledes kan man da finde en fornuftig motivering for indførselen af udenlandske arbejdere her til landet? Mit svar herpå er, at en varig tilstrømning af folk fra lande med stærkt afvigende kulturmønster, må være en særdeles betænkelig sag. Det er dog ikke udelukket, at den indfødte befolkning materielt set kan vinde derved. Og det er jo næsten sikkert, at indvandrene vinder, da de jo ellers kunne blive borte. Thi ganske vist kan vi ikke antage, at Danmark er et ,,underbefolket” land i den forstand, at gennemsnitsindtægten vil stige med voksende befolkning. Det modsatte vil nok blive tilfældet – men indvandrerne vil utvivlsomt – selvom løntarifferne for ens arbejde uden hensyn til nationalitet – komme til at udføre det mest primitive og dårligst betalte arbejde således, at de indfødte bliver en slags overklasse. På denne måde kan danskerne opnå en højere gennemsnitsindtægt, selvom gennemsnitsindtægten i landet som helhed er lavere. Det hævdes, at forholdene er således i Schweiz. Men denne materielle fordel må købes med de sociale og politiske ulemper, der følger af dannelsen af et paria-lignende befolkningselement.
Når fagforeningens ledere ser med en vis betænkelighed på indvandringen er det dog snarere forestillingen om, at den vil betyde et pres nedad på lønnen, end erkendelsen af de aspekter, jeg her har nævnt. Det behøver ikke at være udtryk for nogen speciel menneskekærlighed, når de stadig indskærper, at betingelsen må være, at løntarifferne nøje overholdes, at der sikres de udenlandske arbejdere ordentlige boligforhold til billig leje, og at der i det hele taget sørges for dem, på samme måde som for danske arbejdere. At man ved at opstille disse krav der synes så velbegrundet i humanitære hensyn, lægger en kraftig bremse på indvandringen er vel sikker; thi hvis der er noget om den megen snak om de store krav til uddannelse, som det moderne erhvervsliv stiller, så må der være meget få tyrkiske og spanske arbejdere, der kan tjene en dansk tarifmæssig løn. Og de, der kan vil sikkert også kunne tjene en høj løn hjemme.
For mit eget vedkommende tror jeg, at dette er en meget hensigtsmæssig form for begrænsning af indvandringen thi den har den gode egenskab, at den kan fortolkes såvel menneskekærligt som nationalegoistisk.
En endnu bedre regulering af indvandringen ville man dog få, hvis man iagttog følgende regler: 1. Et firma må kun beskæftige udenlandske arbejdere efter tilladelse af myndighederne. 2. Firmaet må forinden de pågældende arbejdere antages, have sikret sig at de har eller kan få en bolig svarende til danske standard. 3. Løntarifferne må overholdes efter ånd og bogstav.
Tilladelse til antagelse af udenlandske arbejdere må kun gives til udførelse af ordrer firmaet har påtaget sig, før der opstod mangel på dansk arbejdskraft, og inden for bestående kapacitet – ikke til udvidelse af den – samt når det drejer sig om specialister i forbindelse med fremstillingen af nye produkter, og når disse ikke kan fremskaffes inden for landets grænser.
Det bør endvidere være en forudsætning, at de pågældende arbejdere kun midlertidig opholder sig her i landet.
Kun under disse forudsætninger kan man sikre sig mod de sociale og politiske konflikter, som efter erfaringerne andet steds bliver følgen af indvandringen. Politiske flygtninge bør undtages fra disse regler.
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog 