Faust og Mefistofeles om det gode og det onde i Tyskland.
Hvis politik så rammende er kommenteret af Mefistofeles himself: “Dvæl lidt endnu, så skal du se engang til hvilken højde bestialitet kan drives…”
Aron Sperber (Skjoldungens oversættelse): “Mefistofeles forestiller sig Faust som “den del af enhver kraft som stedse vil det onde og dog fremmer det gode”. – Når man betragter tyskernes udvikling synes det sande i denne beskrivelse at passe på en prik. Efter at tyskerne – til den bitre ende – forskrev sig til “det onde” har de med tilsvarende lidenskab omfavnet blomsterbørnenes “det gode”.
Højreorienteret politik er “ond”. – De højreorienterede bekymrer sig nemlig kun om at rage til sig og skaffe sig egoistisk velstand og vil ikke lade andre få del i samme.
De venstreorienteredes politik er “god”. – De vil altruistisk omfordele den velstand som de geskæftige højreorienterede har raget til sig.
Som de eneste i Europa vælger tyskerne ingen højre-partier (med undtagelse af østtyskerne, som i 50 år nød godt af det “gode” DDR-diktatur). Alle partier forfægter gode, socialdemokratiske værdier og vil under ingen omstændigheder omtales som “onde højrekræfter”. – Imidlertid kunne man jo også vende citatet fra Faust om :
“En del af af den kraft, som stedse vil det gode og dog fremmer det onde”. – Tyskland er med sin “gode” politik nået dertil, at det formøbler sin velstand. Således giver man påny masser af plads til det onde: hvadenten det er et gennem en ond højretendens i egen befolkning, eller import af en ond ideologi i kraft af den islamiske indvandring.
Det hører naturligvis med til det gode, at det kun gælder egne rettigheder, og dermed beskytter den gode indvandrer. Den som antager, at “beskyttertrang” i virkeligheden er “højreorienteret”, må selv være “ond højreorienteret”. Stod det til de særligt gode ville “det onde” forlængst være forsvundet på grund af den gode, uregulerede indvandring og det dermed forbundne sammenbrud af det gode socialvæsen. God, venstreorienteret politik kan i virkeligheden kun findes der hvor det onde højre har tilvejebragt velstand. (Her har vi det igen: kraften som stedse vil det onde og alligevel tilvejebringer det gode.) – Stalins Gulag og Mao Tse Tungs “store spring fremad” havde meget mindre at gøre med god, venstreorienteret omfordeling, end med et usædvanligt hårdtslående eksempel på ond tilvejebringelse af velstand. – Også selv om velstanden ikke kom de højreorienterede borgere til gode, men i stedet den militære oprustning af venstreorienterede stater.”