Hodjanernes Blog

4 januar 2017

#StandUpForUS Parody Remix

24 december 2016

En julehilsen til præster, biskopper og andre godmennesker

Ja, det er til de af jer, som sender en julehilsen til det danske folk i embeds medfør.

Jeg er ikke folket, men alligevel skal I få en hilsen igen.

I jeres julehilsen kritiserer I det danske folks holdning til indvandrerspørgsmålet og beder om en bedre tone i debatten. I vil så at sige rense luften og få en ny politik og give ånderum for indvandrere og flygtninge.

Det ligger jo i den kristne tradition at ville være lidt ekstra god ved juletid. Og I, som er præster i folkekirken, føler måske et behov for at være lidt ekstra ekstra gode. Så gode, at I synes, at alle andre også burde være ekstra gode, og at de, som ikke har særlig meget lyst til det, bør tvinges til at være det.

Som præster kan man vel gå ud fra, at I er velbevandrede i det Ny Testamente og herunder også Lukas 10:30 til 35, lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan.

Lukas 10:30: Jesus svarede og sagde: “En mand begav sig fra Jerusalem og ned til Jericho, men blev overfaldet af røvere, som tog hans klæder fra ham og dertil også sårede ham; derefter gik de deres vej og lod ham ligge halvdød tilbage.

31: Så skete det, at en præst rejste samme vej; og da han så ham gik han forbi.

32: Ligeledes med en levit; da denne kom til det stedet og så ham, gik han også forbi.

33. Men en samaritaner, som rejste samme vej, kom også forbi, hvor han lå; og da han så manden, fik han medlidenhed med ham

34. og gik hen til ham og gød olie og vin i hans sår og forbandt dem. Derefter løftede han ham op på sit æsel og førte ham til et herberg, hvor han plejede ham.

35. Morgenen derpå tog han to sølvpenge og gav dem til værten og sagde: “Plej ham, og hvad du end bekoster på ham skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”

Disse få linier har været ophav til en omfattende ideologisk overbygning gennem kristenhedens totusindårige historie. Hospitaler er blevet opkaldt efter samaritaneren, mennesker arbejder som samaritter, og den barmhjertige samaritaner er blevet fremstillet som et mønster til efterfølgelse af menneskekærlighed og godhed (trods det, at pointen i historien er, at Jesus vil advare mod fordomme mod folkeslag, her de foragtede samaritanere).

Jeg tror, at I har læst disse linier mange gange og brugt dem i jeres prædikner – og at I gerne vil identificeres med den barmhjertige samaritaner, og at I synes, samaritanerens eksempel skal være ledestjerne for Danmarks indvandrerpolitik.

Ja vist, samaritaneren handlede godt. Det synes jeg også. Han er et godt forbillede. Og jeg synes ikke præsten og levitten opførte sig medmenneskeligt.

Men når man begynder at læse grundigere, begynder man at fundere.

Hvor meget var 2 sølvpenge for denne samaritaner? En overkommelig sum eller en følelig udgift? Uanset var hans udgifter begrænsede og overskuelige. Det drejede sig om betaling for højst nogle dage på herberget og nogle omkostninger for pleje derudover.

Det gjaldt ikke udgifter for at tage hånd om manden for resten af livet, og ikke hans familie og slægtninge. Og det gjaldt udelukkende for denne sårede mand. Samaritaneren kunne for så vidt ride forbi den næste slagne mand, han kom forbi på sin vej, hvis han syntes, det ville overstige hans formåen eller vilje at lægge endnu 2 sølvpenge ud på denne. Hans gode gerning gjaldt denne mand, ikke andre og ikke i fremtiden.

Og så savner man en fortsættelse. Der siges intet om, hvad der hændte senere.

Kom samaritaneren virkelige tilbage på et tidspunkt og betalte for den pleje, som herbergsværten eventuelt havde lagt ud for? Eller fik samaritaneren kolde fødder, og så stort på sine løfter, eller blev han nød til at ændre rejserute, eller omkom han på rejsen, så værten sad tilbage med et ansvar, han ikke havde bedt om? Eller endte det således, at den sårede mand blev rask, og viste sig at være en uhørt rig mand, som med stor generøsitet erstattede samaritanerens udlæg, så at samaritaneren til og med fik overskud på hele historien? (Hvilket ikke borttager hans gode gerning i den oprindelige indsats).

Vi ved det ikke. Men en ting fremgår klart af historien. Samaritaneren tog selv det økonomiske ansvar for sin hjælpeindsats. Helt selv. Han belastede ikke andre med konsekvenserne af sin godhed (hvis herbergsværten ikke kom til at hænge på omkostningerne). Og derfor synes jeg ikke, at han kan stå som symbol for den danske asylpolitik.

For det, der IKKE står, er, at samaritaneren tog den sårede mand med hjem til sit eget folk og afleverede ham der og sagde: ”Tag hånd om denne mand i resten af hans liv, og lad ham ikke gøre sig nogen bekymringer om, hvad han skal spise eller drikke, ej heller for hvad han skal klæde sin krop med. Lad ham leve som fuglene under himlen; de sår ikke og de høster ikke, eller som liljerne på marken, de arbejder ikke og de spinder ikke (Markus 10:28). Nej giv ham mad, bolig, klæder, sygepleje, ja alt, hvad han behøver, så længe han lever, også om I ikke selv har dette længere. Om han ikke taler Eders sprog, da fremskaf en tolk og betal for det. Lad ham leve efter hans eget folks sædvaner og regler, selvom det strider mod Eders egne sædvaner og regler. Lad også hans hustru eller hustruer, hans børn, hans fader og moder, hans brødre og søstre og hele hans æt komme til ham, og giv også dem alt, hvad de behøver. Giv hellere Eders egne børn stene i stedet for brød, end at lade den sårede mands børn, moder og fader, brødre og søstre og ligeledes hele hans æt være uden føde.

Selv går jeg nu til synagogen og praler af min godhed, som lader Eder forsørge manden, hans familie og hans æt. For det er jo, hvad man vil have, at dansk indvandrerpolitik skal gå ud på. Danmark har en af den vestlige verdens mest generøse indvandrerpolitikker. Vi tager imod mennesker og deres pårørende, vi forsørger deres krop og sjæl, og vi gør det i en grad, så det volder os store bekymringer.

Og alligevel findes der mange med høje stillinger i samfunndet, som vil, at det danske folk skal tage endnu større byrder på sig, og som vil tvinge dem til det.

Kære præster, den protestantiske kirke har måske ikke talt så meget om de syv dødssynder på samme måde, som den katolske kirke har gjort. Men at hovmod er en af dødssynderne, kender I som kristne sikkert til. Hovmod kan også være at beruse sig i sin egen godhed uden at bekymre sig for konsekvenserne for andre, at foragte andres indsats og at pådutte andre mennesker, hvad de skal gøre. Jesus taler om dette i nogle vers, som I muligvis ikke bruger så ofte i jeres prædikner. Jesus taler om dem, som vil gøre gode gerninger for at blive set af menneskene, og samtidig lægger store byrder på andre menneskers skuldre, men som ikke selv vil være med til at bære:

Markus 12:38. Og han underviste dem og sagde til dem: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder, og som gerne vil blive hilste på på torvet

39. og som gerne vil sidde forrest i synagogerne og på de fornemste pladser ved gæstebud, ­

40. de udsuger enkers hus, medens de for syns skyld holder lange bønner. De vil få en desto hårdere dom.”

41. Og han satte sig lige overfor offerkisterne og så, hvordan folk lagde penge i kisterne. Og mange rige lagde meget.

42. Men en fattig enke kom og lagde to skærver, det er en øre.

43. Da kaldte han sine elever til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg eder: Denne fattige enke lagde mere end alle de andre, som lagde noget i offerkisterne.

44. Thi de lagde alle af sin overflod, men hun lagde af sin armod alt, hvad hun havde, så meget som fandtes i hendes eje.”

Matteus siger om samme sag:

23:1 Derefter talte Jesus til folket, og til sine elever

2 og sagde “På Moses’ stol har de skriftkloge og farisæerne sat sig.

3. Derfor, alt hvad de siger eder, det skal I gøre og holde, men efter deres gerninger skal I ikke gøre; thi de siger, men gør ikke.

4. De binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskenes skuldre; men selv vil de ikke røre en finger for at flytte dem.

5. Og alle deres gerninger gør de for at blive set af menneskene. De gør deres bederemme brede og kvasterne på deres klæder store.

6. De vil gerne have de bedste pladser ved gæstebud og sidde på de fornemste pladser i synagogerne.

7. og vil gerne blive hilsede på torvet og af menneskene kaldes “rabbi”.

Jesus ser altså enkens skærv. Han ser det gode hjerte, med hvilket hun giver den, og han ser, hvilken opofrelse skærven indebærer for hende.

Men det gør I ikke præster. I ser ikke enkens skærv. I berømmer aldrig det danske folk for de enorme ressourcer, de afstår for at give indvandrerne et godt liv. I kræver bare, at de skal give mere.

Fra officiel side bestrides det ikke, at indvandringens omkostninger er mindst 30 milliarder pr år – sandsynligvis højere. Da bliver den fattige enkes bidrag 6.300 kr pr år. (6.300 kr for alle – babyer til oldinge). Desuden betaler vi cirka 14 milliarder i u-landsbistand.

Enkens totale støtte til fattige og trængende fra andre lande bliver altså cirka 10.000 kroner pr år. En ganske ordentlig skærv for en fattig enke, eller hvad? Det ville Jesus have syntes.

Men ikke I præster. I synes at enken skal afstå endnu mere. Trods det, at hun har sagt, at hun ikke vil. Jesus berømmede den fattige enke for, at hun af egen fri vilje afstod fra sin skærv. Men I vil tvinge hende til, at være bedre end hun selv har sagt, at hun vil være.

På Jesu tid havde man ikke demokrati. Men det har vi. Og det er faktisk sådan, at vi i god demokratisk ånd har vedtaget regler for, hvordan indvandrere og flygtninge skal behandles i vort land. Blandt andet har den fattige enke været med til at stemme om, hvad hun evner at deltage med i form af opofringer. I vil underkende disse demokratiske beslutninger, præster. I er en del af dem, som “udsuger enkernes hus”, som “binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskernes skuldre ” ­f. ex. de fattige enkers, de enlige mødres, de syges og de arbejdsløses skuldre; men “selv ikke vil røre en finger for at flytte dem”.

Præster: I vil give amnesti til alle asylsøgere, som har fået afslag, og som eventuelt gemmer sig her i landet. De har altså fået afslag ifølge de demokratiske regler, som vi har besluttet her i vort land.

Hvor mange mennesker det drejer sig om, at I vil have, at det danske folk skal tage ansvar for i hele deres livstid, ved vi ikke. Som I sikkert ved, har vi også vedtaget regler, som siger at mennesker med opholdstilladelse har en vis ret til familiesammenføring. Danmark påtager sig det økonomiske ansvar for dem, hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Hvor mange pårørende kan der tænkes at blive til de personer, som I vil give asyl mm til? Ja, det ved vi ingenting om. Hvad I vil er altså at udskrive en blanco-check, som det danske folk må betale nu og i fremtiden. Det er ganske langt fra det, som den barmhjertige samaritaner gjorde, eller hvad?

Er I i virkeligheden gode, Præster? Jesus ser jo hykleriet hos de, som udad vil skilte med deres store fortræffelighed, men i selve værket ikke gør nogen mærkbare opofringer. Jesus talte om de, som gerne vil sidde forrest i synagogerne. I er jo ganske højt placerede i folkekirken, eller hvad? Men I behøver jo ikke stå på gadehjørnerne med store bederemme på klæderne for at demonstrere jeres store godhed, præster, for den moderne ækvivalent massemedierne har I jo til rådighed, og det er jo betydeligt mere effektiv , eller hvordan præster? Som præster har I vel en ganske god løn – eller hvad – præster?

Mindes I Jesu’ ord om den rige mand, kamelen og nåleøjet? (Markus 10:25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for den, som er rig at komme ind i Guds rige). I skænker sikkert en del af jeres overflod bort. Men bærer du på en skjult foragt for de, som bidrager med mindre? Ser du, hvor stor en del skærven er af den fattige enkens disponible indkomst? Jesus gjorde det.

Som præster har I sikkert en ordentlig tjenstebolig, eller hvad, præster? Ligger den i et multikulturelt boligområde, hvor I vel egentlig burde bo, om I fulgte Jesu ord om at leve i fattigdom og tjene menneskene?

Mange af jer har børn, nogle af dem er voksne nu. Gik eller går de i en multikulturel skole? Måske har I læst PISA-undersøgelsen fornylig som viste at svenske og danske elever præsterer meget dårligere end finske elever? En af forklaringerne siges at være at Finland kun har 2 % udlandsfødte elever mens f. eks. Sverige har 12 %. Og nu siger I, at der rent teologisk ingen grænser er for næstekærlighed. Det vil yderligere øge andelen af udenlandskfødte i danske skoler og yderligere reducere elevernes kundskaber. Har I præster børnebørn? Vil I, at de skal gå i en skole af dansk eller finsk type? Nej, de kommer næppe til at havne i en mangekulturel skole, for jeres børn er sandsynligvis veletablerede mennesker som bor langt borte fra sådanne skoler. Det bliver de ressourcesvage danskere og de ressourcesvage indvandrere som får lov til at have deres børn i sådanne skoler. Hvilket liv venter dem efter den skolegang? Hvad tror I om det, præster?

Ja, det blev et langt julekort det her. Det kunne have været formuleret meget kortere, f. ex. med Frödings ord

“Den gode är väl ej så godsom själv han tror i sitt övermod”

God Jul,Præster

(For fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at jeg har sendt det til et par biskopper og nogle af de omtalte præster – ikke en har fundet det umagen værd at svare igen)

10 november 2016

Zenia Stampe kæmper hårdt for at få næse-prisen

Zenia Stampe skriver i Politiken-Gentofte:

»Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader«

og endnu en:

»9. november var lig Krystalnatten for mine forældre. Lig murens fald for mig. Frygter, at mine børn vil huske datoen som vor tids sorte onsdag, «

udtaler missilmanden Jens Rohde fra Radikale Venstre på twitter.

19 oktober 2016

Egohumanisterne

og deres totalitære identitetsprojekt

egohumanisterne-bog-forside-cover

Gratis e-bog – læs mere på Snaphanen.

10 oktober 2016

Kai Sørlander skriver på Facebook om Stine Bosse

Stine bosse og den politiske godhed

Stine Bosse står for en liberal asylpolitik, som gør hende kontroversiel. For nogle er hun et moralsk forbillede, og for andre er hun en selvgod hykler. Hvem har ret?
Er der blot tale om en skønssag, eller ligger der en sandhed skjult i konflikten? Det kan vi ikke afgøre, blot ved at tilslutte os en af siderne. For en sådan tilslutning kan selv hvile på et bedrag. Skal det afgøres, så må det afhænge af en tvingende argumentation for en af siderne. Men kan en sådan gives? Det kan vi ikke vide, før vi har forsøgt.

For at få basis for den fornødne argumentation må vi begynde med at gøre rede for, hvorledes vi som borgere bidrager til den politiske hjælpsomhed. Det gør vi gennem skattesystemet. Dette er ikke indrettet således, at vi må bidrage med alt, hvad vi tjener ud over en elementær fælles basis. Således kunne det være, hvis vor hjælpsomhed trumfede vor selviskhed. Skattesystemet er derimod indrettet således, at vi betaler en vis procentdel af vor indtægt i skat. Det betyder, at skattesystemet opretholder indtægtshierarkiet. Den, der har flere penge før skat, vil også have flere penge efter skat. Således må det være af hensyn til vor selviskhed. Den økonomiske aktivitet ville gå i stå, hvis vi ikke fik en personlig fordel. Vi er ikke så hjælpsomme, at vi er villige til at ofre alt det, som vi har mere end det, som de svageste i samfundet må leve for.

Det er altså under disse betingelser, at vi udøver vor politiske hjælpsomhed. Men hvad er de sociale konsekvenser af betingelserne? Hvad er de sociale konsekvenser af, at vi opretholder et vist indtægtshierarki? En af de væsentligste konsekvenser er, at der også vil opstå en boligsocial opdeling. Når folk kan vælge bolig efter deres pengepung, så vil de rige samles i særlige kvarterer. De mindre rige i lidt mindre fine kvarterer: Og således nedad indtil de fattige og de svageste, som vil samles i de kvarterer, hvor ingen andre vil bo.

Det er i dette boligsociale hierarki, at folk, som får asyl, skal integreres. Og da de sjældent har økonomi til at bo dyrt, så vil det primært skulle ske, hvor boligerne er billige. I hvert fald så længe de nytilkomne ikke har forudsætningerne for at komme på arbejdsmarkedet; og altså så længe de er mindst integrerede og sværest at omgås gnidningsfrit. Det vil sige, at de primært vil skulle bo blandt de svageste medborgere. Det er altså dem, som kommer til at bære den største byrde ved integrationen. Det er deres boligområder, som fremmedgøres, og hvori de selv kan risikere at blive mindretal. Hvis de er utilfredse med den udvikling, og hvis de ikke har råd til at flytte bort, hvad skal de så gøre? Så har de den mulighed at protestere politisk: ved at bruge deres stemme på et politisk parti, som vil begrænse asylmodtagelsen.

Hvis de gør det, kan man godt sige, at de er selviske. De orker ikke at ofre deres vante miljø for en modtagelse af flere fremmede. Men så skal også straks tilføjes, at denne selviskhed ikke er værre end den, som der tages hensyn til i skattesystemet. De relativt svage borgere, som protesterer imod asylpolitikken, fordi de protesterer mod fremmedgørelsen af deres egne boligmiljøer, er ikke moralsk værre end de velstillede, som kun vil betale skat under forudsætning af, at de kan bevare deres plads i indtægtshierarkiet. Derfor er der ikke mere grund til at tage de velstilledes selviskhed alvorligt i skattepolitikken, end der er grund til at tage de mindre velstilledes selviskhed alvorligt i asylpolitikken. Forstår man ikke denne sammenhæng, så er ens moralske indsigt mangelfuld.

Desværre har en sådan mangelfuld moralsk indsigt været herskende i dansk og europæisk politik i hvert fald siden 1980’erne. De velstillede i den politiske og sociale elite har ført en liberal asylpolitik, som er forholdsvis let for dem selv, fordi de har overladt byrderne til deres svagere medborgere. Og når disse borgere protesterede, så blev de fordømt som fremmedhadere og racister. Den velstillede elite har fuldstændigt overset, at den selv oplever verden fra en position, hvor der igennem skattepolitikken er taget hensyn til dens egen selviskhed. Og den har desuden overset, at denne selviskhed på det moralske plan er ækvivalent med dens svagere medborgeres protest mod asylpolitikken.

Dermed er hykleriet fuldendt. Og det er i dette billede, at Stine Bosse optræder som symbol. Symbol på det moralske selvbedrag i den herskende elites asylpolitik. Et selvbedrag, hvori de Radikale og store dele af venstrefløjen stadig befinder sig. Men hvorfra Socialdemokratiet langsomt synes at vågne op.

Kai Sørlander

4 oktober 2016

Radikale Lotte Rod gør sig selv til grin ved Dansk Folkepartis valgarrangement

Filed under: Danmark, DF, Grænsekontrol, Politik, Radikale, Schengen, Stampisme — Hodja @ 23:12

Den radikale politiker, Lotte Rod, havde taget en grænsebom med og blokerede indgangen til et arrangement med Dansk Folkeparti.

28 september 2016

Gitte Seeberg – en såkaldt ‘konservativ’ skriver i Politiken

Kystbaneracisterne har fået deres eget parti.

Jeg synes ikke, at der er meget borgerligt over Nye Borgerlige. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt.

Mere her

Du kan læse mere om Gitte Seeberg her.

Marie Høgh: Hvad bilder Søren Pind sig egentlig ind?

20 april 2016

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er dæmoniseringens nye dronning

Kriterierne er enkle:

Du skal dæmonisere dine politiske modstandere; du skal indirekte insinuere at det kun er dig og dine åndsfæller der elsker menneskeden; og så skal du bilde folk ind, at dine indspark er hævet over den almindelige politiske debat, og at du derfor ikke behøver at forholde dig til konsekvenserne af det, du siger.

Marstrand-Jørgensen lever op til samtlige kriterier.

2 april 2016

Zenia Stampe er på banen igen efter barselsorlov – i sædvanlig fin form

Zenia Stampe er tilbage i Folketinget som radikal værdiordfører.

Hendes egen partileder, Morten Østergaard (R), deltager som alle de øvrige partiledere lige nu i forhandlingerne om en skærpet indsats mod radikaliserede imamer. Den indsats skal man lade sig inspirere af i kampen mod nationalisterne, mener Zenia Stampe.

De er akkurat lige så ekstreme, voldelige og farlige – hvis ikke endnu farligere for det danske samfund.

Mere på JP

Stampe om sagen i DR Deadline.

5 juli 2015

Dansk Folkeparti/Pia Kjærsgaard: venstrefløjens fjendebillede

Venstrefløjen elsker jo at snakke om fjendebilleder – undtagen deres egne

Taget herfra

17 februar 2015

Flere er i gang med at gøre den ‘formodede’ terrorist Omar Abdel Hamid el-Hussein til et offer

I går hørte jeg en bemærkning på DDR P1 om at Omar Abdel Hamid el-Hussein led af en hash-psykose fremført som en kendsgerning.

Information skriver i dag om hans voldsdom under overskriften “Den fortvivlede overfaldsmand“:

Han forklarede også, at han »led af angst og følte sig paranoid«, og at han havde røget hash. Hans angst og paranoia var »særlig slem«, når han »var i det åbne rum«, som Omar Abdel Hamid el-Hussein forklarede i retten.

[…]

Oplysninger i en knap to måneder gammel dom fra Retten på Frederiksberg bidrager med nye detaljer om den formodede gerningsmand bag weekendens terrorangreb i København. Dombogen beskriver ham som brutal og voldsom i forbindelse med et knivoverfald på en sagesløs. På intet tidspunkt i dombogen beskrives han som radikal.

[…]

Trods det grove overfald blev Omar Abdel Hamid el-Hussein ikke mentalundersøgt. Ifølge dombogen vurderede den speciallæge, som var Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, ikke, at der var brug for en sådan. Ifølge speciallægen havde Omar Abdel Hamid el-Hussein aldrig været i kontakt med »det psykologiske eller psykiatriske regi«, og i hans sagsakter var der »på intet tidspunkt beskrevet en mistanke, som kunne tyde på en psykisk lidelse«. Alt i alt vurderede speciallægen i juni 2014, at Omar Abdel Hamid el-Husseins person var »velbelyst rent mentalt«, og at hun »derfor ikke finder behov for at sigtede mentalundersøges inden sagen afgøres«.

Så DDR’s kendsgerning om at han led af en hash-psykose, beror på et af den anklagedes forsvars argumenter i retten, og er altså ikke en medicinsk/psykiatrisk diagnose.  Men man kan godt se, hvor DanMarx Radio m.fl. vil hen. Hvis han kan erklæres mere eller mindre sindssyg, har vi godt gang i ansvarsforflygtigelsen fra islam, hvilket jo er hovedformålet i mediernes, ‘eksperternes’ og politikernes bearbejdning af begivehederne.

DF’er: R og S er ansvarlige for terrorangreb

Det mener folketingskandidat for Dansk Folkepartis (DF) Aia Fog.

Umiddelbart før mindehøjtideligheden mandag aften på Østerbro skrev hun på Facebook:

“Jeg anklager: Var det ikke for regeringens modstand mod at udvise kriminelle udlændinge, som DF ønsker, så var terroristen blevet udvist efter sin seneste dom på 2 års fængsel for grov vold. De Radikale har været primus motor i hele den udlændingelovgivning, der har ligget til grund for den massive indvandring siden 1983, hvor udlændingeloven blev vedtaget og som De Radikale var pennefører for.”

Mere på Avisen.

11 januar 2015

Luft –

nu må jeg sgu have luft.

Det stormer derude, og alligevel er jeg ved at kvæles. Det synes som om det store flertal ikke fatter en skid af det hele. På tv er der veltilrettelagte debatter, der helt klart skal vise, at islam ikke er problemet, men derimod nationalisme, og i pressens og internettets politikerstyrede artikler og blogs debatterer man, om man nu virkelig skal have lov at krænke, fordi kældermennesker føler behov for det. Alt det væsentlige skøjtes der let og elegant henover, og man må spørge sig selv, om det mon er muligt, fordi flertallet ikke længere har noget væsentligt at bekymre sig om – at de er totalt somatiserede? Jeg kan både love og garantere, at der bliver noget væsentligt at bekymre sig om. Bare vent.

Først og fremmest drejer ytringsfrihed sig ikke om retten til at sige, hvad man har lyst til. Det drejer sig om pligten til at yttre sig, når man kan se noget er ved at gå galt. Hvordan i alverden forestiller man sig, et demokrati skal fungere uden yttringsfrihed? Uden feedback til magthaverne? Det her drejer sig sgu ikke om at krænke – Det drejer sig om overlevelse. Men det er da typisk, at magthaverne vil have aflyst vor ret og pligt. For ikke at krænke nogen. Hvordan forestiller de sig, at vi skal overleve ved at smide os fladt på ryggen? Zenia vil – Jeg vil slås. Nå – de tænker vel kun på deres egen overlevelse.

Og så forsøger man at gøre det hele til had mod muslimer. Nej – vi hader sgu ikke. Men vi elsker vort lille endnu nogenlunde fredelige land. Hvordan hulen forestiller Uffe Sprellemandslingen sig, at vi skal kunne det, når han fylder det op med de krigeriske muslimer, som han samtidig fører krig mod i deres hjemlande. Det kan ganske enkelt ikke blive mere skørt. I forvejen er der ikke skyggen af sammenhængskraft mellem dem og os, ud over at de lever af vore penge. Sagen er, at de foragter og afskyr os og vort lette liv for lånte penge. Og jeg forstår dem. De er ikke os, og de bliver det aldrig. Blod er stadig tykkere end vand. Og vi vil blive ved med at krænke dem. For vi kan ikke styre, hvad folk siger – hvad vi selv siger.

I går fik jeg zappet forbi noget debat, hvor et af de få lys i den stormende sorte nat – Jalving – deltog. Jeg blev hængende længe nok til at høre en eller anden forsker Arly belære os om, at langt den meste terror begås af nationalister og ikke af muslimer, og at muslimer selvfølgelig skulle have ret til at indvandre på lige fod med andre. – Så måtte jeg videre i en fart, men jeg kan fortælle Arly, at det her ikke drejer sig om, at vi europæere ikke vil lade muslimer indvandre, – det drejer sig vor overlevelse. Selv i Jydepotten skriver de i dag på forsiden, at indvandringen, som vi oplever den, ikke er indvandringen, som vi kommer til at kende den. Dette er end ikke begyndelsen – det er kun begyndelsen på begyndelsen – på enden. Inden for de næste 50 år kan vi forvente hærskarer af afrikanere og dem fra Mellemøsten. – Hvis vi ikke får lært at styre skibene, de kommer i, tilbage til der, hvor de kom fra, så er det nat med os senest ved udgangen af dette århundrede. Hvor havde den dæmoniserede Enoch Powel dog ret.

Et andet af de få lys i mørket er Morten Uhrskov. Han er efter min mening, den der har tænkt længst. Han ved udmærket, at de fremmede med deres ringe åndsevner, aldrig nogensinde kommer til at bidrage positivt til Danmark. Han har mig bekendt aldrig sagt det, men vi herude jokker jo rundt i møg, og vi er derfor ikke bange for at sige sandheden. De radikale kan med deres socialkonstruktivisme uddanne os alle ludfattige, og alligevel vil ingen af indvandrerne lære noget – heller ikke de radikale. Og for de optimister der tror, at vi kan pille islam ud af indvandrerne ved at forbyde den – det hele eller dele af den, så glem det. I tror i al jeres naivitet, at det er religionen, der vælger sine troende. Det er det ikke. Folk vælger en tro, der passer til dem. Til deres åndsevner, og forbyder vi islam, så begår vi den næststørste af alle fejltagelser. Så vil troen blive brølet ud fra hver en kælder i Danmark. Eller endnu værre – de konverterer til en lige så ond tro – socialismen.

Vi må ud af hullerne. Al indrejse skal stoppes, og vi skal have sat gang i repatrieringerne. Det skal foregå så civiliseret som muligt, og derfor hurtigst muligt, og en god start ville derfor være:

Luk DR og fjern al støtte til presse og medier.

24 december 2014

Glædelig jul præster og andre godmennesker

Her er Hodjas traditionelle julehilsen

Det er til de af jer, som har sendt en julehilsen til det danske folk i embeds medfør . Jeg er ikke folket, men alligevel skal I få en hilsen igen.

I jeres julehilsen kritiserer I det danske folks holdning til indvandrerspørgsmålet og beder om en bedre tone i debatten. I vil så at sige rense luften og få en ny politik og give ånderum for indvandrere og flygtninge.

Det ligger jo i den kristne tradition at ville være lidt ekstra god ved juletid. Og I, som er præster i folkekirken, føler måske et behov for at være lidt ekstra ekstra gode. Så gode, at I synes, at alle andre også burde være ekstra gode, og at de, som ikke har særlig meget lyst til det, bør tvinges til at være det.

Som præster kan man vel gå ud fra, at I er velbevandrede i det Ny Testamente og herunder også Lukas 10:30 til 35, lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan.

Lukas 10:30: Jesus svarede og sagde: “En mand begav sig fra Jerusalem og ned til Jericho, men blev overfaldet af røvere, som tog hans klæder fra ham og dertil også sårede ham; derefter gik de deres vej og lod ham ligge halvdød tilbage.

31: Så skete det, at en præst rejste samme vej; og da han så ham gik han forbi.

32: Ligeledes med en levit; da denne kom til det stedet og så ham, gik han også forbi.

33. Men en samaritaner, som rejste samme vej, kom også forbi, hvor han lå; og da han så manden, fik han medlidenhed med ham

34. og gik hen til ham og gød olie og vin i hans sår og forbandt dem. Derefter løftede han ham op på sit æsel og førte ham til et herberg, hvor han plejede ham.

35. Morgenen derpå tog han to sølvpenge og gav dem til værten og sagde: “Plej ham, og hvad du end bekoster på ham skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”

Disse få linier har været ophav til en omfattende ideologisk overbygning gennem kristenhedens totusindårige historie. Hospitaler er blevet opkaldt efter samaritaneren, mennesker arbejder som samaritter, og den barmhjertige samaritaner er blevet fremstillet som et mønster til efterfølgelse af menneskekærlighed og godhed (trods det, at pointen i historien er, at Jesus vil advare mod fordomme mod folkeslag, her de foragtede samaritanere).

Jeg tror, at I har læst disse linier mange gange og brugt dem i jeres prædikner – og at I gerne vil identificeres med den barmhjertige samaritaner, og at I synes, samaritanerens eksempel skal være ledestjerne for Danmarks indvandrerpolitik.

Ja vist, samaritaneren handlede godt. Det synes jeg også. Han er et godt forbillede. Og jeg synes ikke præsten og levitten opførte sig medmenneskeligt.

Men når man begynder at læse grundigere, begynder man at fundere.

Hvor meget var 2 sølvpenge for denne samaritaner? En overkommelig sum eller en følelig udgift? Uanset var hans udgifter begrænsede og overskuelige. Det drejede sig om betaling for højst nogle dage på herberget og nogle omkostninger for pleje derudover.

Det gjaldt ikke udgifter for at tage hånd om manden for resten af livet, og ikke hans familie og slægtninge. Og det gjaldt udelukkende for denne sårede mand. Samaritaneren kunne for så vidt ride forbi den næste slagne mand, han kom forbi på sin vej, hvis han syntes, det ville overstige hans formåen eller vilje at lægge endnu 2 sølvpenge ud på denne. Hans gode gerning gjaldt denne mand, ikke andre og ikke i fremtiden.

Og så savner man en fortsættelse. Der siges intet om, hvad der hændte senere.

Kom samaritaneren virkelige tilbage på et tidspunkt og betalte for den pleje, som herbergsværten eventuelt havde lagt ud for? Eller fik samaritaneren kolde fødder, og så stort på sine løfter, eller blev han nød til at ændre rejserute, eller omkom han på rejsen, så værten sad tilbage med et ansvar, han ikke havde bedt om? Eller endte det således, at den sårede mand blev rask, og viste sig at være en uhørt rig mand, som med stor generøsitet erstattede samaritanerens udlæg, så at samaritaneren til og med fik overskud på hele historien? (Hvilket ikke borttager hans gode gerning i den oprindelige indsats).

Vi ved det ikke. Men en ting fremgår klart af historien. Samaritaneren tog selv det økonomiske ansvar for sin hjælpeindsats. Helt selv. Han belastede ikke andre med konsekvenserne af sin godhed (hvis herbergsværten ikke kom til at hænge på omkostningerne). Og derfor synes jeg ikke, at han kan stå som symbol for den danske asylpolitik.

For det, der IKKE står, er, at samaritaneren tog den sårede mand med hjem til sit eget folk og afleverede ham der og sagde: ”Tag hånd om denne mand i resten af hans liv, og lad ham ikke gøre sig nogen bekymringer om, hvad han skal spise eller drikke, ej heller for hvad han skal klæde sin krop med. Lad ham leve som fuglene under himlen; de sår ikke og de høster ikke, eller som liljerne på marken, de arbejder ikke og de spinder ikke (Markus 10:28). Nej giv ham mad, bolig, klæder, sygepleje, ja alt, hvad han behøver, så længe han lever, også om I ikke selv har dette længere. Om han ikke taler Eders sprog, da fremskaf en tolk og betal for det. Lad ham leve efter hans eget folks sædvaner og regler, selvom det strider mod Eders egne sædvaner og regler. Lad også hans hustru eller hustruer, hans børn, hans fader og moder, hans brødre og søstre og hele hans æt komme til ham, og giv også dem alt, hvad de behøver. Giv hellere Eders egne børn stene i stedet for brød, end at lade den sårede mands børn, moder og fader, brødre og søstre og ligeledes hele hans æt være uden føde.

Selv går jeg nu til synagogen og praler af min godhed, som lader Eder forsørge manden, hans familie og hans æt. For det er jo, hvad man vil have, at dansk indvandrerpolitik skal gå ud på. Danmark har en af den vestlige verdens mest generøse indvandrerpolitikker. Vi tager imod mennesker og deres pårørende, vi forsørger deres krop og sjæl, og vi gør det i en grad, så det volder os store bekymringer.

Og alligevel findes der mange med høje stillinger i samfunndet, som vil, at det danske folk skal tage endnu større byrder på sig, og som vil tvinge dem til det.

Kære præster, den protestantiske kirke har måske ikke talt så meget om de syv dødssynder på samme måde, som den katolske kirke har gjort. Men at hovmod er en af dødssynderne, kender I som kristne sikkert til. Hovmod kan også være at beruse sig i sin egen godhed uden at bekymre sig for konsekvenserne for andre, at foragte andres indsats og at pådutte andre mennesker, hvad de skal gøre. Jesus taler om dette i nogle vers, som I muligvis ikke bruger så ofte i jeres prædikner. Jesus taler om dem, som vil gøre gode gerninger for at blive set af menneskene, og samtidig lægger store byrder på andre menneskers skuldre, men som ikke selv vil være med til at bære:

Markus 12:38. Og han underviste dem og sagde til dem: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder, og som gerne vil blive hilste på på torvet

39. og som gerne vil sidde forrest i synagogerne og på de fornemste pladser ved gæstebud, ­

40. de udsuger enkers hus, medens de for syns skyld holder lange bønner. De vil få en desto hårdere dom.”

41. Og han satte sig lige overfor offerkisterne og så, hvordan folk lagde penge i kisterne. Og mange rige lagde meget.

42. Men en fattig enke kom og lagde to skærver, det er en øre.

43. Da kaldte han sine elever til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg eder: Denne fattige enke lagde mere end alle de andre, som lagde noget i offerkisterne.

44. Thi de lagde alle af sin overflod, men hun lagde af sin armod alt, hvad hun havde, så meget som fandtes i hendes eje.”

Matteus siger om samme sag:

23:1 Derefter talte Jesus til folket, og til sine elever

2 og sagde “På Moses’ stol har de skriftkloge og farisæerne sat sig.

3. Derfor, alt hvad de siger eder, det skal I gøre og holde, men efter deres gerninger skal I ikke gøre; thi de siger, men gør ikke.

4. De binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskenes skuldre; men selv vil de ikke røre en finger for at flytte dem.

5. Og alle deres gerninger gør de for at blive set af menneskene. De gør deres bederemme brede og kvasterne på deres klæder store.

6. De vil gerne have de bedste pladser ved gæstebud og sidde på de fornemste pladser i synagogerne.

7. og vil gerne blive hilsede på torvet og af menneskene kaldes “rabbi”.

Jesus ser altså enkens skærv. Han ser det gode hjerte, med hvilket hun giver den, og han ser, hvilken opofrelse skærven indebærer for hende.

Men det gør I ikke præster. I ser ikke enkens skærv. I berømmer aldrig det danske folk for de enorme ressourcer, de afstår for at give indvandrerne et godt liv. I kræver bare, at de skal give mere.

Fra officiel side bestrides det ikke, at indvandringens omkostninger er mindst 30 milliarder pr år – sandsynligvis højere. Da bliver den fattige enkes bidrag 6.300 kr pr år. (6.300 kr for alle – babyer til oldinge). Desuden betaler vi cirka 14 milliarder i u-landsbistand.

Enkens totale støtte til fattige og trængende fra andre lande bliver altså cirka 10.000 kroner pr år. En ganske ordentlig skærv for en fattig enke, eller hvad? Det ville Jesus have syntes.

Men ikke I præster. I synes at enken skal afstå endnu mere. Trods det, at hun har sagt, at hun ikke vil. Jesus berømmede den fattige enke for, at hun af egen fri vilje afstod fra sin skærv. Men I vil tvinge hende til, at være bedre end hun selv har sagt, at hun vil være.

På Jesu tid havde man ikke demokrati. Men det har vi. Og det er faktisk sådan, at vi i god demokratisk ånd har vedtaget regler for, hvordan indvandrere og flygtninge skal behandles i vort land. Blandt andet har den fattige enke været med til at stemme om, hvad hun evner at deltage med i form af opofringer. I vil underkende disse demokratiske beslutninger, præster. I er en del af dem, som “udsuger enkernes hus”, som “binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskernes skuldre ” ­f. ex. de fattige enkers, de enlige mødres, de syges og de arbejdsløses skuldre; men “selv ikke vil røre en finger for at flytte dem”.

Præster: I vil give amnesti til alle asylsøgere, som har fået afslag, og som eventuelt gemmer sig her i landet. De har altså fået afslag ifølge de demokratiske regler, som vi har besluttet her i vort land.

Hvor mange mennesker det drejer sig om, at I vil have, at det danske folk skal tage ansvar for i hele deres livstid, ved vi ikke. Som I sikkert ved, har vi også vedtaget regler, som siger at mennesker med opholdstilladelse har en vis ret til familiesammenføring. Danmark påtager sig det økonomiske ansvar for dem, hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Hvor mange pårørende kan der tænkes at blive til de personer, som I vil give asyl mm til? Ja, det ved vi ingenting om. Hvad I vil er altså at udskrive en blanco-check, som det danske folk må betale nu og i fremtiden. Det er ganske langt fra det, som den barmhjertige samaritaner gjorde, eller hvad?

Er I i virkeligheden gode, Præster? Jesus ser jo hykleriet hos de, som udad vil skilte med deres store fortræffelighed, men i selve værket ikke gør nogen mærkbare opofringer. Jesus talte om de, som gerne vil sidde forrest i synagogerne. I er jo ganske højt placerede i folkekirken, eller hvad? Men I behøver jo ikke stå på gadehjørnerne med store bederemme på klæderne for at demonstrere jeres store godhed, præster, for den moderne ækvivalent massemedierne har I jo til rådighed, og det er jo betydeligt mere effektiv , eller hvordan præster? Som præster har I vel en ganske god løn – eller hvad – præster?

Mindes I Jesu’ ord om den rige mand, kamelen og nåleøjet? (Markus 10:25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for den, som er rig at komme ind i Guds rige). I skænker sikkert en del af jeres overflod bort. Men bærer du på en skjult foragt for de, som bidrager med mindre? Ser du, hvor stor en del skærven er af den fattige enkens disponible indkomst? Jesus gjorde det.

Som præster har I sikkert en ordentlig tjenstebolig, eller hvad, præster? Ligger den i et multikulturelt boligområde, hvor I vel egentlig burde bo, om I fulgte Jesu ord om at leve i fattigdom og tjene menneskene?

Mange af jer har børn, nogle af dem er voksne nu. Gik eller går de i en multikulturel skole? Måske har I læst PISA-undersøgelsen fornylig som viste at svenske og danske elever præsterer meget dårligere end finske elever? En af forklaringerne siges at være at Finland kun har 2 % udlandsfødte elever mens f. eks. Sverige har 12 %. Og nu siger I, at der rent teologisk ingen grænser er for næstekærlighed. Det vil yderligere øge andelen af udenlandskfødte i danske skoler og yderligere reducere elevernes kundskaber. Har I præster børnebørn? Vil I, at de skal gå i en skole af dansk eller finsk type? Nej, de kommer næppe til at havne i en mangekulturel skole, for jeres børn er sandsynligvis veletablerede mennesker som bor langt borte fra sådanne skoler. Det bliver de ressourcesvage danskere og de ressourcesvage indvandrere som får lov til at have deres børn i sådanne skoler. Hvilket liv venter dem efter den skolegang? Hvad tror I om det, præster?

Ja, det blev et langt julekort det her. Det kunne have været formuleret meget kortere, f. ex. med Frödings ord

“Den gode är väl ej så godsom själv han tror i sitt övermod”

God Jul,Præster

Oversat og fordansket fra svensk af Hodja. Oprindeligt postet på svensk på  Snaphanen. Skrevet af ‘Ræknenissen’ til Sveriges ærkebiskop.

Og god jul til alle Hodjanernes læsere 🙂

8 oktober 2014

Daniel Greenfield: “moderat islam” er en religion opfundet af socialister for at kamuflere faren ved import af muslimske venstrefløjsstemmer

Meget læsværdig! Herfra

(Daniel Greenfield)

Daniel Greenfield is one of our sharpest. He has many great points and if you have the time, I advise you click the link above to read the whole piece.

“I have been searching for moderate Islam since September 11 and just like a lost sock in the dryer, it was in the last place I expected it to be. You won’t find the fabled land of moderate Muslims in the east. You won’t even find it in the west. Like all myths it exists in the imagination of those who tell the stories. You won’t find a moderate Islam in the Koran, but you will find it in countless Western books about Islam. …

Without a moderate Islam the Socialist projects of Europe which depend on heavy immigration collapse. America’s War on Terror becomes the endless inescapable slog that the rise of ISIS has once again revealed it to be. Multiculturalism, post-nationalism and Third World Guiltism all implode. Without moderate Muslims, nationalism returns, borders close and the right wins. That is what they fear. If there is no moderate Islam, no moderate Mohammed, no moderate Allah, then the Socialist Kingdom of Heaven on Earth has to go in the rubbish bin.

Their Islam is not the religion of Mohammed, the Koran, the Hadiths, the Caliphs or its practitioners in such places as Saudi Arabia, Pakistan, Iran, Iraq or Indonesia. Their Islam is a religion that does not exist, but that they fervently believe must exist because without it their way of life is as doomed as the dodo.”

6 oktober 2014

Now the Lefties are Saying Oklahoma Beheading Isn’t Islamic…?

23 september 2014

Pat Condell: Laughing at the new Inquisition

17 september 2013

Hver anden dansker er ekstrem

En nyhed medierne tilsyneladende ikke vil bringe.

En aktuel meningsmåling afslører en meget stærk vælgeropbakning til Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Næsten halvdelen af befolkningen har en overvejende positiv holdning til Dansk Folkepartis udlændingepolitik. I medierne bliver Dansk Folkeparti jævnligt fremstillet som et parti med ekstreme synspunkter i udlændingepolitikken. Men cirka hver anden dansker betragter åbenbart disse synspunkter som ret fornuftige.

Mere på den korte avis

Som forfatteren Steen Steensen skriver: Der er forskel på ‘den offentlige mening’ og ‘den offentliggjorte mening’.

16 juli 2013

Hjernedøde Zenia Stampe

I forbindelse med sin kritik af Afghanistan krigen messer Oberstampisten igen og igen:

“Vi skylder at lære af historien og ikke begå de samme fejltagelser igen.”

Og den lader vi så stå der.

15 juli 2013

Norge: Utlendinger får godkjent utdanning uten papirer

Ny ordning.

Studenter og arbeidstakere fra flere land kan nå få godkjent høyere utdanning fra sine hjemland selv om de ikke har dokumenter som bekrefter at utdanningen er gjennomført. Dette vil hovedsakelig gjelde personer fra Irak, Afghanistan og Somalia.

Older Posts »

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.