Hodjanernes Blog

16 august 2016

Halssnitteruddannelse ved ramadanens afslutning

Every year, on Eid al-Adha, Muslims slice the throats of animals and let them slowly bleed out in an agonizing death as part of bloody ritual sacrifice.

In this video you can see a young Muslim kid practice the beheading on a stuffed animal. Fake blood is added for realism as the crowd cheers “Allahu Akbar” while the 9 year old saws off the head of the toy.

Farmers in Europe increasingly lament the disappearance of their farm animals during Muslim holidays as they are stolen by Muslims during night heists, often to be used in illegal animal cruelty acts.

Obviously, Muslims rank higher on the liberal Left oppression hierarchy than animals, so there is no outcry from animal rights activists as this is obviously just “part of their enriching culture”.

3 august 2016

Islam – en religion der er taget som gidsel?

13 juli 2016

Undtagelsestilstand i Gouda under ramadanen

CURFEW IN GOUDA DUE TO RAMADAN NUISANCE 8 JUNE 2016

Også i Tyskland er der ramadan-problemer:

3 juli 2016

Ramadan terror i Hilversum Holland

The Dutch town Hilversum had have more than enough of the terror caused by Muslim youth’s; most of them of North African origin.

During the last two nights was a media employment agency their target. Security cameras show a group of 10 hooded boys paltering pavement stones to windows. The town suffers severe nuisance of this group for quite a long time. During Ramadan is their terror activities extremely high.
The mayor of Hilversum speaks of a Ramadan terror against his town. It does not happen often that a mayor dare to present the situation without trying to under size the situation.
A group of Muslims that call itself “A group of Conscious Muslims” is furious on the mayor who had dared to put a correlation between Ramadan and the present terror in his town. His words are a shame for his position. He is stigmatizing a vulnerable minority that has already a target for growing hostility from the side of media and public.

Gaza er en stor koncentrationslejr hvor pæstilenserne er ved at dø af sult

Ramadan at Gaza’s Metro Market.

26 juni 2016

Ramadan 2016: Føl kærligheden!

6 juni 2016

Ramadanen truer igen

Så er ramadanen over os: og det betyder, at vi nu igen vil kunne læse om dadler og lækre madretter, om almisser til de fattige og den sjælelige renselse, mange muslimer oplever ved at faste fra solopgang til solnedgang.

I bedste orientalistiske stil bruger mange ramadanen som en anledning til at formidle et positivt billede af islam, og det kan der selvfølgelig være god grund til i en tid med spændinger på kryds og tværs af religiøse, kulturelle og sociale skel, både her i landet og i Mellemøsten.

Men er det også i orden at kritisere ramadanen? Et religiøst ritual, der blev udviklet for mere end 1.200 år siden, lader sig jo ikke uden videre indskrive i moderne samfund, hvor samfundsstruktur, teknologi og sociale omgangsformer er indrettet på andre måder, end dem der eksisterede på Muhammeds tid. Hvad stiller man fx op med folk, der ikke kan passe deres arbejde forsvarligt, med sukkersyge der ikke tager deres medicin, og det stigende antal trafikuheld som finder sted under ramadanen? Den slags skal man bare helst ikke snakke højt om, for så risikerer man at nedkalde nogle muslimers vrede over sit hoved – blive kaldt løgner, klaphat og andre ukvemsord og lagt ud på nettet til spe og spot i muslimske blog-kredse

Det ved jeg af erfaring, for jeg kom sidste år til at sige til en journalist, at der var flere arbejdsulykker i den islamiske fastemåned end i resten af året. Det behøver man såmænd ikke at være lektor ved et offentligt dansk universitet for at kunne konstatere: Enhver, der rejser i Mellemøsten under ramadanen, kan ved selvsyn konstatere, hvordan fasten og den mindre nattesøvn påvirker folks reaktionsmønstre.

Der går ikke mange dage, før folk bliver mere trætte og irritable end de plejer, kniven glider lettere ud af hånden når man snitter løg, taxachauffører kører hurtigt og hidsigt og får lettere buler i bilen, etc. Men selv om det altså er let at konstatere, at faste i dagtimerne kombineret med masser af god mad og hyggeligt samvær ved nattetide, nødvendigvis må have konsekvenser dagen derpå, skal man åbenbart ikke sige det højt, for så risikerer man at fornærme følsomme muslimer.

Min udtalelse om stigningen i arbejdsulykker under ramadanen blev refereret i en artikel i Ugeskrift for Læger i oktober 2006. Resten af artiklen var som de fleste andre, man kan læse om det emne, lige efter bogen: En positiv skildring af de religiøse og sociale ritualer, som muslimer følger under ramadanen, krydret med farverige beskrivelser af madtraditioner og interviews med muslimske læger, der hævdede sagtens at kunne forene arbejde og faste i fastemåneden.

Alligevel affødte de tre linier om arbejdsulykker en reaktion fra vrede muslimer: Det følgende nummer af Ugeskrift for Læger indeholdt læserbreve fra to muslimske medicinstuderende, der ville have data og statistik for påstanden om arbejdsulykker, ellers kunne de ikke godtage mit udsagn.

Det svarede jeg kort på bl.a. ved at give et eksempel fra en tekstil- og lædervarefabrik i Nasr City uden for Cairo, som jeg havde besøgt nogle år tidligere. Her havde man opgjort den forhøjede fejlprocent i produktionen til mellem 10 og 25 pct. under ramadanen og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på mellem 5 og 15 pct.

Det svar fik flere unge muslimske medicinstuderende op af stolen: Nu blev jeg i nye læserbreve beskyldt for, at mine udsagn var »løgn og latin« og »sludder og vrøvl«. En særlig hidsig ung muslimsk medicinstuderende skrev endda læserbreve til både gratisaviser og den lokale stiftstidende, hvor hun harcelerede over mine manglende data og min person i al almindelighed.

Der var altså ingen vej udenom: Jeg måtte til kilderne og belægge mine udsagn med data ud over dem, jeg var stødt på i min almindelige færden i Mellemøsten. I sig selv en noget prekær situation al den stund, at statistik ikke er noget, man ellers dyrker særlig seriøst i Mellemøsten – i hvert fald ikke til offentligt brug. Det problem har det naturvidenskabelige tidsskrift Nature brugt et helt temanummer på: I novembernummeret ”Islam and Science” (vol. 444, no. 7115) fra 2006 dokumenteres det systematisk gennem en række artikler, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden – det gælder også de rige olielande – og at der derfor eksisterer et betydeligt ”data gap”.

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af ”bløde data”, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, var således ikke en dårlig undskyldning, men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker.

Nu er jeg ikke læge, men det viste sig hurtigt, at et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, uden videre gav over 1.000 hits på ”Ramadan”. Og sorterer man lidt i dem, kan man f.eks. finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde.

Den undersøgelse fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver på grund af de mange risici, der er forbundet med det.

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen og konkluderer fx at »Trafikuheld hører til en af de større sundhedsrisici i Saudi-Arabien, især under ramadanen«. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en stigning på mere end 400 pct. i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte? Det er ikke uden grund, at U.S. State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »helligdagene eller ”Bayrams”, der følger ramadanen, resulterer i en dramatisk stigning i landevejstrafikken (?) og årets højeste ulykkesfrekvens.« Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Det har på mange måder været interessant at læse sig ind på den lægefaglige litteratur, for den viste ganske tydeligt, at ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin – selv om der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det – hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser.

Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter, men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser f.eks., at fire ud af 10 epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten.

Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten.

En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Kvinders dødelighed var signifikant større under ramadanen end i månederne op til den«, konkluderer en lægefaglig artikel. Og selv om hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere en stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Alle disse data har jeg siden gjort rede for i et nyt svar til de muslimske lægestuderende, og siden den dag, svaret blev publiceret i Ugeskrift for Læger, har der været tavst – både i ugeskriftet og i lokalaviserne. Men hele forløbet har på mange måder været bekymrende, først og fremmest fordi de involverede muslimske medicinstuderende helt ureflekteret farer op som trold af en æske og beskylder andre for “løgn og latin” uden selv at have undersøgt deres sag ordentligt.

Hvad der får dem til det, kan man kun gisne om: ønsket om at værne om deres religion, troen på at kende sandheden kombineret med manglende færdigheder i (eller lyst til?) at søge dokumentation, eller måske et ubevidst ønske om at afstive sin sociale position som ”læge in spe” både over for de mange muslimer, der ser dem som rollemodeller, og for det danske samfund i almindelighed??

Der er nu engang forskel på at beskrive verden, som den burde være, og analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen så blåøjet, at man fornægter virkeligheden.

Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de medicinstuderende selv fremførte.

Men det er ikke det samme, som at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til ”vrøvl”, ”løgn og latin”, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand eller for den sags skyld i andre akademiske professioner.

Af Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet

Referencer:

Anson O, Anson J. Surviving the holidays: gender differences in mortality in the context of three Moslem holidays. Sex Roles. 1997 Sep;37(5-6):381-99)

Bundgaard, Bente: Værsgo – tag en daddel, i: Ugeskrift for læger, vol 168, nr 42, 2006. Ss 3650-3652. samt efterfølgende debat i nr 48, samt vol 2007 vol 169 nr. 6

”Islam and Science”, i: Nature vol. 444, no. 7115, november 2006. s. 26-27

Nielsen, Helle Lykke: Arbejdsulykker under Ramadanen. Kronik i Ugeskrift for læger, vol 169, nr. 6, 2007. S. 534

Al-Qattan MM. Burns. 2000 Sep;26(6): 561-3).

Ramadan i tyrkiet (http://www.turks.us/article~story~105DieinTrafficAccidentsRamadan.htm).

Jeg har tilladt mig at føje relevante links på Helle Lykke Nielsens udemærkede artikel.

Tro det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler.

25 juni 2015

Så er ramadanen atter over os

Så er ramadanen over os: og det betyder, at vi nu igen vil kunne læse om dadler og lækre madretter, om almisser til de fattige og den sjælelige renselse, mange muslimer oplever ved at faste fra solopgang til solnedgang.

I bedste orientalistiske stil bruger mange ramadanen som en anledning til at formidle et positivt billede af islam, og det kan der selvfølgelig være god grund til i en tid med spændinger på kryds og tværs af religiøse, kulturelle og sociale skel, både her i landet og i Mellemøsten.

Men er det også i orden at kritisere ramadanen? Et religiøst ritual, der blev udviklet for mere end 1.200 år siden, lader sig jo ikke uden videre indskrive i moderne samfund, hvor samfundsstruktur, teknologi og sociale omgangsformer er indrettet på andre måder, end dem der eksisterede på Muhammeds tid. Hvad stiller man fx op med folk, der ikke kan passe deres arbejde forsvarligt, med sukkersyge der ikke tager deres medicin, og det stigende antal trafikuheld som finder sted under ramadanen? Den slags skal man bare helst ikke snakke højt om, for så risikerer man at nedkalde nogle muslimers vrede over sit hoved – blive kaldt løgner, klaphat og andre ukvemsord og lagt ud på nettet til spe og spot i muslimske blog-kredse

Det ved jeg af erfaring, for jeg kom sidste år til at sige til en journalist, at der var flere arbejdsulykker i den islamiske fastemåned end i resten af året. Det behøver man såmænd ikke at være lektor ved et offentligt dansk universitet for at kunne konstatere: Enhver, der rejser i Mellemøsten under ramadanen, kan ved selvsyn konstatere, hvordan fasten og den mindre nattesøvn påvirker folks reaktionsmønstre.

Der går ikke mange dage, før folk bliver mere trætte og irritable end de plejer, kniven glider lettere ud af hånden når man snitter løg, taxachauffører kører hurtigt og hidsigt og får lettere buler i bilen, etc. Men selv om det altså er let at konstatere, at faste i dagtimerne kombineret med masser af god mad og hyggeligt samvær ved nattetide, nødvendigvis må have konsekvenser dagen derpå, skal man åbenbart ikke sige det højt, for så risikerer man at fornærme følsomme muslimer.

Min udtalelse om stigningen i arbejdsulykker under ramadanen blev refereret i en artikel i Ugeskrift for Læger i oktober 2006. Resten af artiklen var som de fleste andre, man kan læse om det emne, lige efter bogen: En positiv skildring af de religiøse og sociale ritualer, som muslimer følger under ramadanen, krydret med farverige beskrivelser af madtraditioner og interviews med muslimske læger, der hævdede sagtens at kunne forene arbejde og faste i fastemåneden.

Alligevel affødte de tre linier om arbejdsulykker en reaktion fra vrede muslimer: Det følgende nummer af Ugeskrift for Læger indeholdt læserbreve fra to muslimske medicinstuderende, der ville have data og statistik for påstanden om arbejdsulykker, ellers kunne de ikke godtage mit udsagn.

Det svarede jeg kort på bl.a. ved at give et eksempel fra en tekstil- og lædervarefabrik i Nasr City uden for Cairo, som jeg havde besøgt nogle år tidligere. Her havde man opgjort den forhøjede fejlprocent i produktionen til mellem 10 og 25 pct. under ramadanen og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på mellem 5 og 15 pct.

Det svar fik flere unge muslimske medicinstuderende op af stolen: Nu blev jeg i nye læserbreve beskyldt for, at mine udsagn var »løgn og latin« og »sludder og vrøvl«. En særlig hidsig ung muslimsk medicinstuderende skrev endda læserbreve til både gratisaviser og den lokale stiftstidende, hvor hun harcelerede over mine manglende data og min person i al almindelighed.

Der var altså ingen vej udenom: Jeg måtte til kilderne og belægge mine udsagn med data ud over dem, jeg var stødt på i min almindelige færden i Mellemøsten. I sig selv en noget prekær situation al den stund, at statistik ikke er noget, man ellers dyrker særlig seriøst i Mellemøsten – i hvert fald ikke til offentligt brug. Det problem har det naturvidenskabelige tidsskrift Nature brugt et helt temanummer på: I novembernummeret ”Islam and Science” (vol. 444, no. 7115) fra 2006 dokumenteres det systematisk gennem en række artikler, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden – det gælder også de rige olielande – og at der derfor eksisterer et betydeligt ”data gap”.

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af ”bløde data”, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, var således ikke en dårlig undskyldning, men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker.

Nu er jeg ikke læge, men det viste sig hurtigt, at et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, uden videre gav over 1.000 hits på ”Ramadan”. Og sorterer man lidt i dem, kan man f.eks. finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde.

Den undersøgelse fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver på grund af de mange risici, der er forbundet med det.

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen og konkluderer fx at »Trafikuheld hører til en af de større sundhedsrisici i Saudi-Arabien, især under ramadanen«. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en stigning på mere end 400 pct. i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte? Det er ikke uden grund, at U.S. State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »helligdagene eller ”Bayrams”, der følger ramadanen, resulterer i en dramatisk stigning i landevejstrafikken (?) og årets højeste ulykkesfrekvens.« Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Det har på mange måder været interessant at læse sig ind på den lægefaglige litteratur, for den viste ganske tydeligt, at ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin – selv om der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det – hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser.

Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter, men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser f.eks., at fire ud af 10 epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten.

Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten.

En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Kvinders dødelighed var signifikant større under ramadanen end i månederne op til den«, konkluderer en lægefaglig artikel. Og selv om hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere en stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Alle disse data har jeg siden gjort rede for i et nyt svar til de muslimske lægestuderende, og siden den dag, svaret blev publiceret i Ugeskrift for Læger, har der været tavst – både i ugeskriftet og i lokalaviserne. Men hele forløbet har på mange måder været bekymrende, først og fremmest fordi de involverede muslimske medicinstuderende helt ureflekteret farer op som trold af en æske og beskylder andre for “løgn og latin” uden selv at have undersøgt deres sag ordentligt.

Hvad der får dem til det, kan man kun gisne om: ønsket om at værne om deres religion, troen på at kende sandheden kombineret med manglende færdigheder i (eller lyst til?) at søge dokumentation, eller måske et ubevidst ønske om at afstive sin sociale position som ”læge in spe” både over for de mange muslimer, der ser dem som rollemodeller, og for det danske samfund i almindelighed??

Der er nu engang forskel på at beskrive verden, som den burde være, og analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen så blåøjet, at man fornægter virkeligheden.

Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de medicinstuderende selv fremførte.

Men det er ikke det samme, som at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til ”vrøvl”, ”løgn og latin”, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand eller for den sags skyld i andre akademiske professioner.

Af Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet

Referencer:

Anson O, Anson J. Surviving the holidays: gender differences in mortality in the context of three Moslem holidays. Sex Roles. 1997 Sep;37(5-6):381-99)

Bundgaard, Bente: Værsgo – tag en daddel, i: Ugeskrift for læger, vol 168, nr 42, 2006. Ss 3650-3652. samt efterfølgende debat i nr 48, samt vol 2007 vol 169 nr. 6

”Islam and Science”, i: Nature vol. 444, no. 7115, november 2006. s. 26-27

Nielsen, Helle Lykke: Arbejdsulykker under Ramadanen. Kronik i Ugeskrift for læger, vol 169, nr. 6, 2007. S. 534

Al-Qattan MM. Burns. 2000 Sep;26(6): 561-3).

Ramadan i tyrkiet (http://www.turks.us/article~story~105DieinTrafficAccidentsRamadan.htm).

Jeg har tilladt mig at føje relevante links på Helle Lykke Nielsens udemærkede artikel.

Tro det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler.

24 juni 2015

URGENT VIDEO UPDATE FROM PAUL GOLDING AND JAYDA FRANSEN

Filed under: Censur, EURABIA, Islamisering, Jura, Ramadan, UK, Ytringsfrihed — Tags: , — Hodja @ 23:05

Britain First leaders Paul Golding and Jayda Fransen explain our options in light of Bedfordshire police seeking to obtain an injunction prohibiting our protest in Luton.

19 juni 2015

Israel forbyder muslimer at faste under ramadanen …

Filed under: Islam, Kina, Ramadan, TrumfEs — trumfes @ 16:51

Kan du forstille dig, hvilken effekt, det ville have på DR/TV2/EB etc ?

De ville gå bananas. Forside efter forside om det.

Erstat ordet “Israel” i titlen med ordet “Kina”

Og bemærk den tordnede tavshed :
– Ingen siger noget.
– Ingen politikere siger noget
– Ingen NGO’er protesterer
– FN fordømmer ikke Kina
– EU siger ingenting
– Obama er helt tavs
– I Danmark tuder Zenia med flere ikke.

Kina forbyder muslimer at faste

Og hvordan i alverden har Kina tænkt sig at forhindre folk i at faste ?
Kommer vi til at se et “faste-politi” luske rundt og kræve af alle muslimer at de spiser et eller andet ?
Tåbeligt kinesisk forbud.
Men en meget afslørende journalistisk tavshed.

Taget herfra

Her er et foto, jeg lige har set, hvor en israelsk politimand hjælper en ældre muslim med opstigningen til AlAqsa moskeen i forbindelse med Ramadanen:

Israel og Ramadanen

Kilde:

16 juli 2014

Graviditet – ramadan og faste. Langtidskonsekvenser.

Gravide der faster i ramadanen udsætter fosteret for risiko for hjertesygdomme og nedsat intelligens senere i livet.

Udsættes fosteret for en periode med begrænsede resurser – enten endogent ved placentainsufficiens eller eksogent ved sult – vil barnet senere have en øget risiko for at få f.eks. hjerte-kar-sygdom. Hertil kommer også sårbare perioder i udviklingen af visse organer, f.eks. centralnervesystemet.

[…]

I enkelte studier har man set på, hvordan moderens ramadanfaste har påvirket den akademiske præstation hos barnet senere [26, 27]. I en mindre undersøgelse fandt man ingen forskel i intelligens ved 4-13-årsalderen. En stor undersøgelse fra England viste en lille forringelse af børnenes akademiske evner på ca. 0,06 standarddeviation [26]. Dette modsvarer en venstreforskydning på ca. et point på en dansk IQ-skala, hvilket for personen vil være negligerbart; der vil dog være godt 15% flere med en ekstrem lav IQ under 70. Denne effekt er dog tydeligst, hvis ramadanen falder omkring tredje gestationsmåned, og der ses næsten ingen effekt efter femte måned. Således passer dette fund udmærket til forestillingen om en sårbar periode for udviklingen af centralnervesystemet.

Fra Ugeskrift for Læger; 14. Jul 2014. Ramadan, faste og graviditet. Urfan Zahoor Ahmed & Jacob Alexander Lykke.

Undersøgelsen er såvidt jeg har bemærket ikke refereret i MSM, selvom det er agurketid.

Mere om ramadan og helbred.

19 juli 2013

En slave i Dubai har påkørt en af herrefolkets biler med sin varevogn

Politiet i Dubai har anholdt en person, der filmede et overfald og lagde det på Youtube.

12 juli 2013

Dovne journalister er der nok af

metroXpress skriver den 9. juli i forbindelse med begyndelsen af ramadanen og trafiksikkerhed:

“Der er aldrig foretaget en undersøgelse af, hvordan (bus)chauffører kører, når de faster”

Det tog mig sådan set kun 1 minut at søge mig frem til:

Sleep-related collisions in United Arab Emirates.  Af Al-Houqani M, Eid HO, Abu-Zidan FM. Department of Medicine, Faculty of Medicine and Health Sciences, UAE University, United Arab Emirates. Accid Anal Prev. 2013 Jan;50:1052-5. doi: 10.1016/j.aap.2012.08.010. Epub 2012 Aug 24.

der konkluderer:

RESULTS:

444 drivers (92% males) were involved in RTC during the study period. Sleepiness of drivers was a contributing factor in 5%. Most of the drivers experiencing SRC (79%) reported speeds of 100km/h or more during the collision. SRC was strongly over-represented during the month of Ramadan (42%) and in driving on highways (83%). A logistic regression model has shown that driving during the lunar month of Ramadan (p<0.0001, OR=6.36) and on highways (p=0.037, OR=3.75) were the most significant independent contributors to increasing the odds of SRC.

CONCLUSION:

Sleep is an important contributing factor to RTC in UAE. Drivers should be advised to discontinue driving when feeling sleepy especially during the lunar month of Ramadan and while driving on highways.

Og hvis jeg havde søgt videre var der ganske givet kommet flere undersøgelser frem. Rådet for Sikker Trafik, som journalisten henviser til, har intet på sin side om ramadan og trafik.

Jeg kan kun sige det samme som en kendt TV-serie: “Pas på derude!”

9 juli 2013

I dag begynder ramadanen

Nu er ramadanen over os: Efter planen begynder den i dag, og det betyder, at vi nu igen vil kunne læse om dadler og lækre madretter, om almisser til de fattige og den sjælelige renselse, mange muslimer oplever ved at faste fra solopgang til solnedgang.

I bedste orientalistiske stil bruger mange ramadanen som en anledning til at formidle et positivt billede af islam, og det kan der selvfølgelig være god grund til i en tid med spændinger på kryds og tværs af religiøse, kulturelle og sociale skel, både her i landet og i Mellemøsten.

Men er det også i orden at kritisere ramadanen? Et religiøst ritual, der blev udviklet for mere end 1.200 år siden, lader sig jo ikke uden videre indskrive i moderne samfund, hvor samfundsstruktur, teknologi og sociale omgangsformer er indrettet på andre måder, end dem der eksisterede på Muhammeds tid. Hvad stiller man fx op med folk, der ikke kan passe deres arbejde forsvarligt, med sukkersyge der ikke tager deres medicin, og det stigende antal trafikuheld som finder sted under ramadanen? Den slags skal man bare helst ikke snakke højt om, for så risikerer man at nedkalde nogle muslimers vrede over sit hoved – blive kaldt løgner, klaphat og andre ukvemsord og lagt ud på nettet til spe og spot i muslimske blog-kredse

Det ved jeg af erfaring, for jeg kom sidste år til at sige til en journalist, at der var flere arbejdsulykker i den islamiske fastemåned end i resten af året. Det behøver man såmænd ikke at være lektor ved et offentligt dansk universitet for at kunne konstatere: Enhver, der rejser i Mellemøsten under ramadanen, kan ved selvsyn konstatere, hvordan fasten og den mindre nattesøvn påvirker folks reaktionsmønstre.

Der går ikke mange dage, før folk bliver mere trætte og irritable end de plejer, kniven glider lettere ud af hånden når man snitter løg, taxachauffører kører hurtigt og hidsigt og får lettere buler i bilen, etc. Men selv om det altså er let at konstatere, at faste i dagtimerne kombineret med masser af god mad og hyggeligt samvær ved nattetide, nødvendigvis må have konsekvenser dagen derpå, skal man åbenbart ikke sige det højt, for så risikerer man at fornærme følsomme muslimer.

Min udtalelse om stigningen i arbejdsulykker under ramadanen blev refereret i en artikel i Ugeskrift for Læger i oktober 2006. Resten af artiklen var som de fleste andre, man kan læse om det emne, lige efter bogen: En positiv skildring af de religiøse og sociale ritualer, som muslimer følger under ramadanen, krydret med farverige beskrivelser af madtraditioner og interviews med muslimske læger, der hævdede sagtens at kunne forene arbejde og faste i fastemåneden.

Alligevel affødte de tre linier om arbejdsulykker en reaktion fra vrede muslimer: Det følgende nummer af Ugeskrift for Læger indeholdt læserbreve fra to muslimske medicinstuderende, der ville have data og statistik for påstanden om arbejdsulykker, ellers kunne de ikke godtage mit udsagn.

Det svarede jeg kort på bl.a. ved at give et eksempel fra en tekstil- og lædervarefabrik i Nasr City uden for Cairo, som jeg havde besøgt nogle år tidligere. Her havde man opgjort den forhøjede fejlprocent i produktionen til mellem 10 og 25 pct. under ramadanen og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på mellem 5 og 15 pct.

Det svar fik flere unge muslimske medicinstuderende op af stolen: Nu blev jeg i nye læserbreve beskyldt for, at mine udsagn var »løgn og latin« og »sludder og vrøvl«. En særlig hidsig ung muslimsk medicinstuderende skrev endda læserbreve til både gratisaviser og den lokale stiftstidende, hvor hun harcelerede over mine manglende data og min person i al almindelighed.

Der var altså ingen vej udenom: Jeg måtte til kilderne og belægge mine udsagn med data ud over dem, jeg var stødt på i min almindelige færden i Mellemøsten. I sig selv en noget prekær situation al den stund, at statistik ikke er noget, man ellers dyrker særlig seriøst i Mellemøsten – i hvert fald ikke til offentligt brug. Det problem har det naturvidenskabelige tidsskrift Nature brugt et helt temanummer på: I novembernummeret ”Islam and Science” (vol. 444, no. 7115) fra 2006 dokumenteres det systematisk gennem en række artikler, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden – det gælder også de rige olielande – og at der derfor eksisterer et betydeligt ”data gap”.

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af ”bløde data”, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, var således ikke en dårlig undskyldning, men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker.

Nu er jeg ikke læge, men det viste sig hurtigt, at et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, uden videre gav over 1.000 hits på ”Ramadan”. Og sorterer man lidt i dem, kan man f.eks. finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde.

Den undersøgelse fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver på grund af de mange risici, der er forbundet med det.

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen og konkluderer fx at »Trafikuheld hører til en af de større sundhedsrisici i Saudi-Arabien, især under ramadanen«. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en stigning på mere end 400 pct. i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte? Det er ikke uden grund, at U.S. State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »helligdagene eller ”Bayrams”, der følger ramadanen, resulterer i en dramatisk stigning i landevejstrafikken (?) og årets højeste ulykkesfrekvens.« Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Det har på mange måder været interessant at læse sig ind på den lægefaglige litteratur, for den viste ganske tydeligt, at ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin – selv om der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det – hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser.

Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter, men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser f.eks., at fire ud af 10 epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten.

Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten.

En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Kvinders dødelighed var signifikant større under ramadanen end i månederne op til den«, konkluderer en lægefaglig artikel. Og selv om hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere en stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Alle disse data har jeg siden gjort rede for i et nyt svar til de muslimske lægestuderende, og siden den dag, svaret blev publiceret i Ugeskrift for Læger, har der været tavst – både i ugeskriftet og i lokalaviserne. Men hele forløbet har på mange måder været bekymrende, først og fremmest fordi de involverede muslimske medicinstuderende helt ureflekteret farer op som trold af en æske og beskylder andre for “løgn og latin” uden selv at have undersøgt deres sag ordentligt.

Hvad der får dem til det, kan man kun gisne om: ønsket om at værne om deres religion, troen på at kende sandheden kombineret med manglende færdigheder i (eller lyst til?) at søge dokumentation, eller måske et ubevidst ønske om at afstive sin sociale position som ”læge in spe” både over for de mange muslimer, der ser dem som rollemodeller, og for det danske samfund i almindelighed??

Der er nu engang forskel på at beskrive verden, som den burde være, og analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen så blåøjet, at man fornægter virkeligheden.

Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de medicinstuderende selv fremførte.

Men det er ikke det samme, som at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til ”vrøvl”, ”løgn og latin”, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand eller for den sags skyld i andre akademiske professioner.

Af Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet

Referencer:

Anson O, Anson J. Surviving the holidays: gender differences in mortality in the context of three Moslem holidays. Sex Roles. 1997 Sep;37(5-6):381-99)

Bundgaard, Bente: Værsgo – tag en daddel, i: Ugeskrift for læger, vol 168, nr 42, 2006. Ss 3650-3652. samt efterfølgende debat i nr 48, samt vol 2007 vol 169 nr. 6

”Islam and Science”, i: Nature vol. 444, no. 7115, november 2006. s. 26-27

Nielsen, Helle Lykke: Arbejdsulykker under Ramadanen. Kronik i Ugeskrift for læger, vol 169, nr. 6, 2007. S. 534

Al-Qattan MM. Burns. 2000 Sep;26(6): 561-3).

Ramadan i tyrkiet (http://www.turks.us/article~story~105DieinTrafficAccidentsRamadan.htm).

Jeg har tilladt mig at føje relevante links på Helle Lykke Nielsens udemærkede artikel.

Tror det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler

30 maj 2013

Hvem ka’ ? – BILKALLAH!

Dansk Supermarked skifter navn til Mohammedansk Bizar-Bazar.

bilkaSalig Robert Storm Petersen mente, at det er svært at spå, især om fremtiden. Men da fremtiden nu går baglæns mod Middelalderen, er det såre nemt. Så derfor vil vi hjælpe Dansk Supermarked lidt på gled. Rettidig omhu er jo godt. I kan godt begynde at tage højde for følgende:

  • Når de første par muslimaer er ansat, skal I indrette separate bederum og vende alle lokummer mod Mekka.
  • Når den første muslima, som viser sig hverken at kunne læse, skrive eller eller regne – og heller ikke vil give hånd til direktøren – så ansætter I hende ikke – d.v.s. før hun har klaget over diskrimination og fået tilkendt en erstatning på ca. 100.000 kr. – betalt af Jer.
  • I nødsages til at oprette separate kasselinier for indkøb af øl, vin og spirtus. Det samme for flæskesteg, koteletter, leverpostej – og talløse andre varer indeholdende grisekød. Dertil utallige varer med indhold af alkohol, såsom sprinklervæske, deodoranter, essenser, desinfektions- or rengøringsartikler o.s.v, o.s.v..
  • Når ovenstående så er gennemført, kommer en imam i tanker om, at utallige varer indeholder israelske komponenter, specielt TV-apparater, computere, printere, mobil- og smartphones o.s.v. Der findes næppe et stykke elektronik uden en israelsk mikroprocessor. Disse varer må I slet ikke sælge. Det siger Villy også. Ryd lageret.
  • Jeres enorme afdeling for klude skal opdeles. Mænd formenes adgang til lingeriafdelingen – som iøvrigt skal gøres tækkelig og halal. Ud med flæser og blonder, ind med uldne hoser, mormortrusser og – selvfølgelig – burkaer.
  • Enhver form for musik er haram, altså også Jeres muzak. Så hiv stikket ud, det vil også danskerne værdsætte. Jeres bog- og pladeafdeling kan I skrotte. Koranen er nok. I den står alt hvad folk behøver at vide.
  • Jeres åbningstider må revideres. For eksempel skal i holde lukket fra solopgang til solnedgang under Ramadanen.
  • Faktisk kunne I lige så godt flytte hele menagen til Saudi Barbarien. Vi danskere vil ikke savne Jer!

18 november 2012

Send out the Clowns…

Filed under: Dhimmier, EUSSR, Kunst, Loonies, Ramadan, Venstre — Tags: , — Skjoldungen @ 17:44

Lars Løkkes støtter støtter Danmark – som løkken støtter den hængte…

I går forkyndte multikultusmedister Uffe El Bræk, at vi skatteydere nu også skal finansiere en klovneskole. Et mere overflødigt forslag kan næppe tænkes. Tænk blot på Christians Hoppeborg og al videre snak i den retning må forstumme. Her finder vi jo crême de la crême udi klovnerier. Eliten. Mestrene. Virtuoserne. Godt nok er der også forskel på eliteklovner, og somme kunne forledes til at tro, at et parti som Venstre lå i den billige ende – i hvert fald når man har Det Radigale Venstre som målestok. Men tænk om igen. Partiet har ganske vist – sammen med Dansk Folkeparti – et retvisende navn, men fraset det er komikken iøjnefaldende.

Tag nu blot den just overståede cirkusforestilling i Herning. Den undrende befolkning havde – ifølge meningsmålingerne – en spændt forventning om,  at man ved at stemme på Venstre kunne få elevrådsregeringens dummepetere og franske klovner udskiftet med den lidt mere seriøse slags – hvor f.eks. den uforlignelige, russiske Popov springer i erindringen. Men næppe havde sprechstallmeister Lars åbnet forestillingen før papnæserne, klaphattene og violinkasseskoene væltede ind i manegen:

Først skulle den obligatoriske lagkage kastes. Den blev kaldt en fredspris – antagelig med association til Fredens Religion™, thi hvem fik den? – Jo, selvfølgelig ingen anden end ytringsfrihedens argeste modstander, censurens og  den hellige krigs fortaler, partiets hensmuldrede faktotum, selveste Uffe Halallemann Jensen! – Men ingen Dummepeter uden fransk klovn. Så ind i manegen med ingen ringere end taskenspilleren over dem alle, fusentasten, lurifaxen og illusionisten Anders Fup – klovnen der satte nye standarder i disciplinerne løben-fra-valgløfter, falden-på-halen-for-imamer, snakken om skattestop mens skatterne slog verdensrekord og  tryllen smagsdommere en massse op af den høje hat.. For slet ikke at tale om den klassiske politiker-disciplin, meningssaltomortaler, hvor “en fast udlændingepolitik” betyder masseimport af muslimer…

Men ingen pauserklovner uden en ordentlig finale. Her blev klakørkorpset heller ikke skuffet, thi ind i manegen drøner det løstgående missil, Jens Rhode, som alle uden for partiet ellers har lykkeligt glemt. Men i dagens anledning var han udlånt fra Mickey-Mouse-Palavermentet for at demonstrere sine tillærte færdigheder nede fra Bryssel. Oplært af selveste über-kapo Schultz og udstyret med et nyt, varmesøgende sigtekorn af EUSSR-tilvirkning kunne han opføre en tango for to med partneren, det hyper-eksalterede fruentimmer Lykke Friis. Til de æggende toner af “seid umschlungen, Idioten”  trådte de nu dødedansen i ægte skingrende lallestil mens EUliderligheden dampede fra det efterhånden godt nedtrampede savsmuld.

Bifaldet var øredøvende. Og nu skal alle brave venstremænd og – hattedamer ud og præsentere den samme, gamle forestilling en gang til. Og Kristian Jensen – ethvert parti skal have en konfirmand som aldrig bliver voksen  –  vil opføre den ved næste Ramadan. Vi må håbe, at muslimerne værdætter cirkus, selv om humor vist ikke er deres stærkeste side. Men gode klovnenumre kan altid genbruges – dersom publikum har glemt dem. Og det tyder meningsmålingerne på at det har… Allah bevare Danmark for Venstre!

4 september 2012

Ugeskrift for Læger følger op på begivenheden på Odense Universitetshospital

I ugens UfL bringes 4 artikler  i relation til 60-70 banditters indtrængning på OUH’s akutmodtagelse i deres forfølgelse af et skudoffer.

Først en frontberetning fra Festung Universitetshospital Malmö: Odense-tumult ville aldrig ku’ ske i Malmø

Udvalgte citater:

»Vi har kun gode erfaringer med vores nye, mere detaljerede sikkerhedsprocedurer og handleplaner. De har været i brug nu 6-7 gange i det års tid, hvor de har været indført. Og det fungerer. Vi kan nu i langt højere grad styre, hvem der kommer ind i akutmodtagelsen, end tidligere.

[…]

»Vores handleplaner for ekstraordinære hændelser er resultatet af mange års arbejde. Vi har længe arbejdet med sikkerheden på dette hospital, da det er ret udsat. Det er jo Malmøs eneste hospital, eksempelvis tre kilometer fra Rosengård. Alt ender her. Afdelingerne er egentlig åbne, men vi kan styre, når der skal lukkes, og hvem, der skal lukkes ind. Ligesom alt relevant personale har lært konflikthåndtering, og hvordan de skal agere i tilspidsede krisesituationer. Vi har også medarbejdergrupper, der løbende arbejder med, hvordan sikkerheden kan forbedres, og vi har planer for, hvordan mange forskellige typer af situationer skal håndteres«, siger han.

[…]

Hospitalets faste vagter fra selskabet G4S patruljerer hele det vidt forgrenede hospitalsområde løbende. Efter kl. 16 er der fast én vagt i akutmodtagelsen – og fra dette tidspunkt har de udvidede beføjelser, så de eksempelvis kan tilbageholde personer, bare uden politiets magtanvendelsesmidler.

[…]

Personale, der arbejder i akutmodtagelsen, kan også trykke på en af de overfaldsalarmer, som alle er tvunget til at bære, og tilkalde vagterne.

[…]

På samme måde har hospitalet i de senere år arbejdet med at få særlige lokaler og afdelinger på det øvrige hospital – eksempelvis intensivafdeling og operationsstuer – aflåst, så de også kun kan forceres med personalets elektroniske nøgle- og ID-kort. Dermed kan alle ikke længere komme hvor som helst på sygehuset. Ikke engang personalet.

[…]

Begge sikkerhedsrepræsentanter understreger, at der konstant foretages en rimelighedsbetragtning med relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Eksempelvis har de gennem et års tid drøftet tanken om metaldetektorer, men undladt ideen.

Næste artikel: Odense: Sjældent stormløb skærper sikkerheden

Skærpede sikkerhedsprocedurer. Debat om en skallukning, der ikke lukkede bøllerne ude. Mere fokus på kommunikation og alarmeringsprocedure. Odense Universitetshospital slikker sårene.

Næste: »Mange er endog meget bange«

Overlæge, anæstesiolog Ivan Petersen, beredskabsansvarlig på OUH, bedøvede skudofret på traumestue 2, omkring 50 meter fra indgangsportalen fortæller blandt andet:

De har ikke opdaget, hvor vi er, og fordeler sig kort efter på over- og underetage i deres søgen efter deres skudoffer. Mere hører vi ikke til dem. Vi venter en times tid, inden to maskinpistolbevæbnede betjente guider os videre. Han bliver opereret og sat sammen.

Og den sidste artikel beretter fra Rigshosptalet i København: »Vi skal ikke bures inde bag sluser«

Claus Falck Larsen, klinikchef for TraumeCenter og Akutmodtagelse, Rigshospitalet, der har oplevet lignende situationer:

Så vi har i årevis arbejdet med at sikre området – vi vil helst bare ikke underholde med det. Men det er ingen hemmelighed, at vi kan lukke hele traumecenteret af og sikre adgang gennem sluser. Der sker dog meget, meget sjældent.

Link: Ugeskrift for Læger; 3. september 2012.

23 august 2012

Læren fra Vollsmose

Hvad har vi lært fra de seneste dages begivenheder i Odense?

I Den Korte Avis kommer Karen Jespersen og Ralf Pittelkow med 3 konklusioner. Jeg kan supplere med yderligere 3.

  1. 1.    Der er ikke kun tale om nogle ganske få kriminelle, der er uden for pædagogisk rækkevidde.
  2. 2.    Integrationsprojekter virker ikke i det lange løb.
  3. 3.    Gerningsmændene er ikke ofre for diskrimination og racisme fra danskernes side.
  4. 4.    Bøllerne er muslimer.
  5. 5.    Politiet magter ikke at sørge for lov og orden.
  6. 6.    Politikerne har ikke viljen til at løse problemerne effektivt.

Ad pkt. 1: Da Vollsmose for første gang kom i mediernes søgelys, (mod slutningen af 1990erne) fik vi fortalt at det kun drejede sig om en lille hård kerne på 15-20 kriminelle unge som slæbte deres ”lillebrødre” med ind i den kriminelle underverden. Underforstået var det således at kunne man bare få bugt med dem (mandsopdække, fængsle eller flytte dem til andre områder) så ville alting blive godt igen. 60-70  aggressive mænd med slagvåben som angreb OUH og 3-400 ophidsede unge taler sit eget tydelige sprog omkring problemets omfang.

Ad pkt. 2: Intet som helst sted i hele landet er der blev afsat så mange penge til ”integrationsprojekter” og byfornyelse som Vollsmose. Alene siden 2008 taler vi om 60 mio. kr. Hertil kommer så beløbene man forinden havde anvendt og beløb som ikke decideret er målrettet Vollsmose, men også inkluderer denne bydel. Konklusion: Der kan ikke gøres mere med fløjlshandsken end der allerede er gjort. Yderlige ressourcer  til området må efter alt at dømme være uden målbar effekt.

Ad pkt. 3: Pittelkow og Jespersen beskriver det således: ” Javel, ja. Hvorfor har det danske samfund så ikke gjort de unge kinesiske og vietnamesiske indvandrere voldelige? Fri os fra søforklaringer og sukkersøde myter. Lad os få en ren og uforfalsket realisme ind i integrationsdebatten – og mediedækningen.”

Ad pkt. 4: Da de personer som angreb OUH forinden havde fejret afslutningen på Ramadanen, ved vi med sikkerhed at de er muslimer. Det er isoleret set ikke noget problem, men bliver det pga at islam ikke kun er en religion, men også en ideologi og kultur, der gennemsyrer hele deres adfærdsmønster og ligeledes skaber et internt sammenhold. Med angrebet på OUH har vi lært at denne adfærd hurtig kan udvikle sig til en trussel mod centrale samfundsinstitutioner.

Ad pkt. 5: Episoden som udspillede sig i forbindelse med uroen viser at en håndfuld betjente reelt er magtesløse når disse bøller samler sig i større formeringer. Gruppen af ballademagere vokser år for år, og det gør antallet af betjente ikke. Derfor vil udviklingen med tiden resultere i at situationen kommer ud af kontrol. Situationen kræver derfor hurtig og drastisk indsats, ellers vil menneskeliv snart gå tabt under lignende episoder.

Ad pkt. 6: De toneangivende regeringspolitikeres udtalelser er de samme som de har været under tidligere optøjer i ”udsatte områder”. Politikernes ”drejebog” går kort sagt ud på: 1. Sige det er ”fuldstændig uacceptabelt”, ”grotesk” eller ”absurd”. 2. Beskylde andre politikere/tidligere regeringer for ”dårlig/mangelfuld integration”. 3. Bestræbe sig på at se ”handlekraftig ud” – dvs. fyre en masse indholdsløse floskler af sted. Det værste eksempel var nok statsministerens opfordring til bøllerne om at rejse hjem!  Det skriger jo nærmest til himlen hvad der i stedet bør siges og gøres: Forslag til hvordan vi med tvang kan få dem sendt hjem, og forslag til hvordan vi kan forhindre yderligere indvandring af endnu flere ballademagere.

22 august 2012

TV2: 18-årige Muhammed fra Voldsmose om banditterne på Odense Universitets Hospital

TV-Too journalisten spørger Muhammed om, hvorfor han ikke var med i banden, der raserede akut-modtagelsen på OUH.

“Det er fordi min familie og de andres familie bliver behandlet derinde.”

Journalisten stillede selvfølgelig ingen uddybende spørgsmål.

Stampisten har styr på alt – undtaget fakta

Zenia Stampe udtaler i BT:

Det er faldet den radikale ordfører for brystet, at formanden for Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik, Trine Bramsen, tirsdag udtalte, at bøllerne fra Vollsmose skulle overveje, om de stadig ønsker at være en del af det danske samfund og ellers rejse tilbage til deres hjemland.

…hvis de vil ud og slås med køller, så er der steder i verden, hvor man kan slås med køller, sagde hun blandt andet.

Men den argumentation holder ifølge Zenia Stampe slet ikke.

Det er et afsindigt stort problem, at der er nogen, der kan finde på at gøre, som de gjorde, men det er altså ikke noget, de har lært et fremmed land. Det er noget, de har lært her i Danmark. Det er udtryk for en syg voldskultur, men det er altså ikke sådan, at man render rundt og angriber sygehuse i de lande, som deres forældre eller bedsteforældre kommer fra.

Derfor er det helt ude i hampen at foreslå, at de bare skal skride hjem, hvor de kommer fra, siger Zenia Stampe.

Mere på BT

To minutters søgning alene her på Hodjanernes Blog gav følgende resultater, der endnu en gang påviser, at Zenia lever i en fantasiverden:

Det kunne være scener fra ‘Der Untergang’:

At Shifa Hospital (Gaza) on Monday, armed HamaSS militants in civilian clothes roved the halls.
Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way.

In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.

SS og Gestapo går deres runder på hospitalerne?
HamaSS’ ledere er kujoner, der gemmer sig på hospitalerne i Gaza

[D]efense officials said it was likely that a number of senior Hamas operatives and terror chiefs were hiding and conducting their operations from within Shifa Hospital in Gaza City.

“Hamas operatives are in the hospital and have disguised themselves as nurses and doctors,” one official said.

OC Military Intelligence Maj.-Gen. Amos Yadlin told the cabinet that Hamas was using mosques, public institutions and private homes as ammunition stores.
HamaSS ombygger hospitaler til torturkamre

Hamas back to old ways:
According to Palestinian Ministry of Health in West Bank, Hamas expels medical staff from Gaza hospitals, takes control of entire wards in order to use them for torture, imprisonment.

Bemærk: Ifølge palæstinensiske kilder!

Hvor længe skal vi støtte barbarerne Zenia ?????

Læger uden grænser:

The fragmentation of Palestinian society is not new but has reached an unprecedented level, as witnessed by violence among armed factions, family clans and, even, within families. Many people have been wounded and killed in exchanges of gunfire on the streets of Gaza. Others have been subject to reprisals for their political affiliations, including being shot in the legs. Hospitals have not been spared. Skirmishes have occurred inside facilities and patients have been killed in their hospital beds.

OPDATERING: Henrik Dahl: Du er en bimbo, Zenia!

Older Posts »