Det viser en række aktindsigter, Radio24syv har fået i ansættelsesforløbet.
Wir haben es geschaft, sagde Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard, i sin tale til partiets landsmøde i Nyborg. Oversat: ’Vi gjorde det’.
Siden 2001 har Det Radikale Venstre overhovedet ikke haft indflydelse på integrationspolitikken. Bortset fra tre et halvt år med Helle Thorning-Schmidt. Og der var det egentlig ikke lempelser, vi lavede. Så hvem har ansvaret?
Det har fandeme de borgerlige partier md Dansk Folkepartis støtte.
Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre.
Dansk politik drejer sig i stigende grad om, hvad der skal ske om et øjeblik i himlen, ja, det er indimellem som om, at det, næstefter parforcejagt på ministre, er den foretrukne syssel. Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017. De tænker i store planer og lange perspektiver. Forlyder det.
Jyllands-Posten 1. juni 2017
Jeg er desværre ikke på Facebook, så jeg kan ikke tage del i løjerne.
NewSpeek er kommet i besiddelse af et svar fra Justitsministeriet, som angår Københavns Kommunes støtte til voldelige politiske foreninger og deres samarbejde med islamiske ekstremister.
NewSpeek har tidligere dokumenteret, hvordan hovedstadens lokalpolitikere støtter de voldelige, anti-demokratiske foreningers mødested Folkets Hus. Kommunens støtte til det berygtede Ungdomshus på Dortheavej er også blevet kritiseret i stærke vendinger, endda fra den svarlige forvaltnings egen borgmester, Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Som det fremgår, var der i 2016 hele 150.816 ikke-vestlige på offentlig forsørgelse. Heraf har mindst 104.436 oprindelse i muslimske lande. Det svarer til 69 procent.
NewSpeek har før rapporteret om, hvordan de to kommunalt støttede huse, Ungdomshuset og Folkets Hus, bruges som base for voldelige foreninger fra den yderste venstrefløj. Ungdomshuset er flere gange blevet brugt som fæstning, hvorfra politiet er blevet beskudt med ulovlige våben – jernmøtrikker afskudt med slangebøsser. Folkets Hus er også base for vold, når der ud af vinduerne kastes flasker efter fredelige og lovlydige politiske modstandere og venstreradikale myldrer ud for at true anderledes tænkende. Og når indvandrerbander bruger huset som central for deres kriminelle aktiviteter.
Nu er den så gal i et andet af kulturforvaltningens huse. Det drejer sig om Medborgerhuset på Kappelvej 44.
De samme idioter, der er ansvarlige for at gøre Danmark multietnisk – uden at spørge beolkningen – viser igen deres totalt manglende respekt for det danske folk
Lad være med at stemme på noget parti, der udviser den slags elitære tankegang !
Taget herfra, hvor du kan læse mere om de udemokratiske elitære idioter
»Befriende« mener omvendt Pernille Vermund.
Jeg er ikke folket, men alligevel skal I få en hilsen igen.
I jeres julehilsen kritiserer I det danske folks holdning til indvandrerspørgsmålet og beder om en bedre tone i debatten. I vil så at sige rense luften og få en ny politik og give ånderum for indvandrere og flygtninge.
Det ligger jo i den kristne tradition at ville være lidt ekstra god ved juletid. Og I, som er præster i folkekirken, føler måske et behov for at være lidt ekstra ekstra gode. Så gode, at I synes, at alle andre også burde være ekstra gode, og at de, som ikke har særlig meget lyst til det, bør tvinges til at være det.
Som præster kan man vel gå ud fra, at I er velbevandrede i det Ny Testamente og herunder også Lukas 10:30 til 35, lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan.
Lukas 10:30: Jesus svarede og sagde: “En mand begav sig fra Jerusalem og ned til Jericho, men blev overfaldet af røvere, som tog hans klæder fra ham og dertil også sårede ham; derefter gik de deres vej og lod ham ligge halvdød tilbage.
31: Så skete det, at en præst rejste samme vej; og da han så ham gik han forbi.
32: Ligeledes med en levit; da denne kom til det stedet og så ham, gik han også forbi.
33. Men en samaritaner, som rejste samme vej, kom også forbi, hvor han lå; og da han så manden, fik han medlidenhed med ham
34. og gik hen til ham og gød olie og vin i hans sår og forbandt dem. Derefter løftede han ham op på sit æsel og førte ham til et herberg, hvor han plejede ham.
35. Morgenen derpå tog han to sølvpenge og gav dem til værten og sagde: “Plej ham, og hvad du end bekoster på ham skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”
Disse få linier har været ophav til en omfattende ideologisk overbygning gennem kristenhedens totusindårige historie. Hospitaler er blevet opkaldt efter samaritaneren, mennesker arbejder som samaritter, og den barmhjertige samaritaner er blevet fremstillet som et mønster til efterfølgelse af menneskekærlighed og godhed (trods det, at pointen i historien er, at Jesus vil advare mod fordomme mod folkeslag, her de foragtede samaritanere).
Jeg tror, at I har læst disse linier mange gange og brugt dem i jeres prædikner – og at I gerne vil identificeres med den barmhjertige samaritaner, og at I synes, samaritanerens eksempel skal være ledestjerne for Danmarks indvandrerpolitik.
Ja vist, samaritaneren handlede godt. Det synes jeg også. Han er et godt forbillede. Og jeg synes ikke præsten og levitten opførte sig medmenneskeligt.
Men når man begynder at læse grundigere, begynder man at fundere.
Hvor meget var 2 sølvpenge for denne samaritaner? En overkommelig sum eller en følelig udgift? Uanset var hans udgifter begrænsede og overskuelige. Det drejede sig om betaling for højst nogle dage på herberget og nogle omkostninger for pleje derudover.
Det gjaldt ikke udgifter for at tage hånd om manden for resten af livet, og ikke hans familie og slægtninge. Og det gjaldt udelukkende for denne sårede mand. Samaritaneren kunne for så vidt ride forbi den næste slagne mand, han kom forbi på sin vej, hvis han syntes, det ville overstige hans formåen eller vilje at lægge endnu 2 sølvpenge ud på denne. Hans gode gerning gjaldt denne mand, ikke andre og ikke i fremtiden.
Og så savner man en fortsættelse. Der siges intet om, hvad der hændte senere.
Kom samaritaneren virkelige tilbage på et tidspunkt og betalte for den pleje, som herbergsværten eventuelt havde lagt ud for? Eller fik samaritaneren kolde fødder, og så stort på sine løfter, eller blev han nød til at ændre rejserute, eller omkom han på rejsen, så værten sad tilbage med et ansvar, han ikke havde bedt om? Eller endte det således, at den sårede mand blev rask, og viste sig at være en uhørt rig mand, som med stor generøsitet erstattede samaritanerens udlæg, så at samaritaneren til og med fik overskud på hele historien? (Hvilket ikke borttager hans gode gerning i den oprindelige indsats).
Vi ved det ikke. Men en ting fremgår klart af historien. Samaritaneren tog selv det økonomiske ansvar for sin hjælpeindsats. Helt selv. Han belastede ikke andre med konsekvenserne af sin godhed (hvis herbergsværten ikke kom til at hænge på omkostningerne). Og derfor synes jeg ikke, at han kan stå som symbol for den danske asylpolitik.
For det, der IKKE står, er, at samaritaneren tog den sårede mand med hjem til sit eget folk og afleverede ham der og sagde: ”Tag hånd om denne mand i resten af hans liv, og lad ham ikke gøre sig nogen bekymringer om, hvad han skal spise eller drikke, ej heller for hvad han skal klæde sin krop med. Lad ham leve som fuglene under himlen; de sår ikke og de høster ikke, eller som liljerne på marken, de arbejder ikke og de spinder ikke (Markus 10:28). Nej giv ham mad, bolig, klæder, sygepleje, ja alt, hvad han behøver, så længe han lever, også om I ikke selv har dette længere. Om han ikke taler Eders sprog, da fremskaf en tolk og betal for det. Lad ham leve efter hans eget folks sædvaner og regler, selvom det strider mod Eders egne sædvaner og regler. Lad også hans hustru eller hustruer, hans børn, hans fader og moder, hans brødre og søstre og hele hans æt komme til ham, og giv også dem alt, hvad de behøver. Giv hellere Eders egne børn stene i stedet for brød, end at lade den sårede mands børn, moder og fader, brødre og søstre og ligeledes hele hans æt være uden føde.
Selv går jeg nu til synagogen og praler af min godhed, som lader Eder forsørge manden, hans familie og hans æt. For det er jo, hvad man vil have, at dansk indvandrerpolitik skal gå ud på. Danmark har en af den vestlige verdens mest generøse indvandrerpolitikker. Vi tager imod mennesker og deres pårørende, vi forsørger deres krop og sjæl, og vi gør det i en grad, så det volder os store bekymringer.
Og alligevel findes der mange med høje stillinger i samfunndet, som vil, at det danske folk skal tage endnu større byrder på sig, og som vil tvinge dem til det.
Kære præster, den protestantiske kirke har måske ikke talt så meget om de syv dødssynder på samme måde, som den katolske kirke har gjort. Men at hovmod er en af dødssynderne, kender I som kristne sikkert til. Hovmod kan også være at beruse sig i sin egen godhed uden at bekymre sig for konsekvenserne for andre, at foragte andres indsats og at pådutte andre mennesker, hvad de skal gøre. Jesus taler om dette i nogle vers, som I muligvis ikke bruger så ofte i jeres prædikner. Jesus taler om dem, som vil gøre gode gerninger for at blive set af menneskene, og samtidig lægger store byrder på andre menneskers skuldre, men som ikke selv vil være med til at bære:
Markus 12:38. Og han underviste dem og sagde til dem: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder, og som gerne vil blive hilste på på torvet
39. og som gerne vil sidde forrest i synagogerne og på de fornemste pladser ved gæstebud,
40. de udsuger enkers hus, medens de for syns skyld holder lange bønner. De vil få en desto hårdere dom.”
41. Og han satte sig lige overfor offerkisterne og så, hvordan folk lagde penge i kisterne. Og mange rige lagde meget.
42. Men en fattig enke kom og lagde to skærver, det er en øre.
43. Da kaldte han sine elever til sig og sagde til dem: “Sandelig siger jeg eder: Denne fattige enke lagde mere end alle de andre, som lagde noget i offerkisterne.
44. Thi de lagde alle af sin overflod, men hun lagde af sin armod alt, hvad hun havde, så meget som fandtes i hendes eje.”
Matteus siger om samme sag:
23:1 Derefter talte Jesus til folket, og til sine elever
2 og sagde “På Moses’ stol har de skriftkloge og farisæerne sat sig.
3. Derfor, alt hvad de siger eder, det skal I gøre og holde, men efter deres gerninger skal I ikke gøre; thi de siger, men gør ikke.
4. De binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskenes skuldre; men selv vil de ikke røre en finger for at flytte dem.
5. Og alle deres gerninger gør de for at blive set af menneskene. De gør deres bederemme brede og kvasterne på deres klæder store.
6. De vil gerne have de bedste pladser ved gæstebud og sidde på de fornemste pladser i synagogerne.
7. og vil gerne blive hilsede på torvet og af menneskene kaldes “rabbi”.
Jesus ser altså enkens skærv. Han ser det gode hjerte, med hvilket hun giver den, og han ser, hvilken opofrelse skærven indebærer for hende.
Men det gør I ikke præster. I ser ikke enkens skærv. I berømmer aldrig det danske folk for de enorme ressourcer, de afstår for at give indvandrerne et godt liv. I kræver bare, at de skal give mere.
Fra officiel side bestrides det ikke, at indvandringens omkostninger er mindst 30 milliarder pr år – sandsynligvis højere. Da bliver den fattige enkes bidrag 6.300 kr pr år. (6.300 kr for alle – babyer til oldinge). Desuden betaler vi cirka 14 milliarder i u-landsbistand.
Enkens totale støtte til fattige og trængende fra andre lande bliver altså cirka 10.000 kroner pr år. En ganske ordentlig skærv for en fattig enke, eller hvad? Det ville Jesus have syntes.
Men ikke I præster. I synes at enken skal afstå endnu mere. Trods det, at hun har sagt, at hun ikke vil. Jesus berømmede den fattige enke for, at hun af egen fri vilje afstod fra sin skærv. Men I vil tvinge hende til, at være bedre end hun selv har sagt, at hun vil være.
På Jesu tid havde man ikke demokrati. Men det har vi. Og det er faktisk sådan, at vi i god demokratisk ånd har vedtaget regler for, hvordan indvandrere og flygtninge skal behandles i vort land. Blandt andet har den fattige enke været med til at stemme om, hvad hun evner at deltage med i form af opofringer. I vil underkende disse demokratiske beslutninger, præster. I er en del af dem, som “udsuger enkernes hus”, som “binder ihop tunge byrder og lægger dem på menneskernes skuldre ” f. ex. de fattige enkers, de enlige mødres, de syges og de arbejdsløses skuldre; men “selv ikke vil røre en finger for at flytte dem”.
Præster: I vil give amnesti til alle asylsøgere, som har fået afslag, og som eventuelt gemmer sig her i landet. De har altså fået afslag ifølge de demokratiske regler, som vi har besluttet her i vort land.
Hvor mange mennesker det drejer sig om, at I vil have, at det danske folk skal tage ansvar for i hele deres livstid, ved vi ikke. Som I sikkert ved, har vi også vedtaget regler, som siger at mennesker med opholdstilladelse har en vis ret til familiesammenføring. Danmark påtager sig det økonomiske ansvar for dem, hvis de ikke kan forsørge sig selv.
Hvor mange pårørende kan der tænkes at blive til de personer, som I vil give asyl mm til? Ja, det ved vi ingenting om. Hvad I vil er altså at udskrive en blanco-check, som det danske folk må betale nu og i fremtiden. Det er ganske langt fra det, som den barmhjertige samaritaner gjorde, eller hvad?
Er I i virkeligheden gode, Præster? Jesus ser jo hykleriet hos de, som udad vil skilte med deres store fortræffelighed, men i selve værket ikke gør nogen mærkbare opofringer. Jesus talte om de, som gerne vil sidde forrest i synagogerne. I er jo ganske højt placerede i folkekirken, eller hvad? Men I behøver jo ikke stå på gadehjørnerne med store bederemme på klæderne for at demonstrere jeres store godhed, præster, for den moderne ækvivalent massemedierne har I jo til rådighed, og det er jo betydeligt mere effektiv , eller hvordan præster? Som præster har I vel en ganske god løn – eller hvad – præster?
Mindes I Jesu’ ord om den rige mand, kamelen og nåleøjet? (Markus 10:25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for den, som er rig at komme ind i Guds rige). I skænker sikkert en del af jeres overflod bort. Men bærer du på en skjult foragt for de, som bidrager med mindre? Ser du, hvor stor en del skærven er af den fattige enkens disponible indkomst? Jesus gjorde det.
Som præster har I sikkert en ordentlig tjenstebolig, eller hvad, præster? Ligger den i et multikulturelt boligområde, hvor I vel egentlig burde bo, om I fulgte Jesu ord om at leve i fattigdom og tjene menneskene?
Mange af jer har børn, nogle af dem er voksne nu. Gik eller går de i en multikulturel skole? Måske har I læst PISA-undersøgelsen fornylig som viste at svenske og danske elever præsterer meget dårligere end finske elever? En af forklaringerne siges at være at Finland kun har 2 % udlandsfødte elever mens f. eks. Sverige har 12 %. Og nu siger I, at der rent teologisk ingen grænser er for næstekærlighed. Det vil yderligere øge andelen af udenlandskfødte i danske skoler og yderligere reducere elevernes kundskaber. Har I præster børnebørn? Vil I, at de skal gå i en skole af dansk eller finsk type? Nej, de kommer næppe til at havne i en mangekulturel skole, for jeres børn er sandsynligvis veletablerede mennesker som bor langt borte fra sådanne skoler. Det bliver de ressourcesvage danskere og de ressourcesvage indvandrere som får lov til at have deres børn i sådanne skoler. Hvilket liv venter dem efter den skolegang? Hvad tror I om det, præster?
Ja, det blev et langt julekort det her. Det kunne have været formuleret meget kortere, f. ex. med Frödings ord
“Den gode är väl ej så godsom själv han tror i sitt övermod”
God Jul,Præster
(For fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at jeg har sendt det til et par biskopper og nogle af de omtalte præster – ikke en har fundet det umagen værd at svare igen)
»Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader«
og endnu en:
»9. november var lig Krystalnatten for mine forældre. Lig murens fald for mig. Frygter, at mine børn vil huske datoen som vor tids sorte onsdag, «
udtaler missilmanden Jens Rohde fra Radikale Venstre på twitter.
Justitsministeren vil altså ophæve straffelovens §755 stk.2 med § 130 i straffeloven.
Vi tror ikke rigtig, at justitsministeren har tænkt sig grundigt om, men istedet for har lyttet til stemmerne fra EU og fra de mest danskfjendtlige partier i folketinget personificeret gennem landsforræderen Zenia Stampe og Alternativets leder Uffe Elbæk.
Men det gik for hurtigt for Pind, for hvis §130 opløser §755 stk.2, så vil det sige, at almindelige mennesker ikke længere må gribe ind overfor forbrydelser. De tre migranter som er ved at voldtage en pige, må ikke længere stoppes og foretages civil arrest på af danskere som vil følge §755 stk.2 og den gamle dame der får en kniv holdt for struben, for at hun skal udlevere sin opsparing, må også sejle sin egen sø, hvis almindelige borgere ikke må gribe ind. For politiet er jo ikke til stede, de er i fuld gang med på regeringens ordre, at sløse yderligere 40 millioner af danskernes skattekroner væk på en fuldstændig uduelig grænsekontrol.
Stine Bosse står for en liberal asylpolitik, som gør hende kontroversiel. For nogle er hun et moralsk forbillede, og for andre er hun en selvgod hykler. Hvem har ret?
Er der blot tale om en skønssag, eller ligger der en sandhed skjult i konflikten? Det kan vi ikke afgøre, blot ved at tilslutte os en af siderne. For en sådan tilslutning kan selv hvile på et bedrag. Skal det afgøres, så må det afhænge af en tvingende argumentation for en af siderne. Men kan en sådan gives? Det kan vi ikke vide, før vi har forsøgt.
For at få basis for den fornødne argumentation må vi begynde med at gøre rede for, hvorledes vi som borgere bidrager til den politiske hjælpsomhed. Det gør vi gennem skattesystemet. Dette er ikke indrettet således, at vi må bidrage med alt, hvad vi tjener ud over en elementær fælles basis. Således kunne det være, hvis vor hjælpsomhed trumfede vor selviskhed. Skattesystemet er derimod indrettet således, at vi betaler en vis procentdel af vor indtægt i skat. Det betyder, at skattesystemet opretholder indtægtshierarkiet. Den, der har flere penge før skat, vil også have flere penge efter skat. Således må det være af hensyn til vor selviskhed. Den økonomiske aktivitet ville gå i stå, hvis vi ikke fik en personlig fordel. Vi er ikke så hjælpsomme, at vi er villige til at ofre alt det, som vi har mere end det, som de svageste i samfundet må leve for.
Det er altså under disse betingelser, at vi udøver vor politiske hjælpsomhed. Men hvad er de sociale konsekvenser af betingelserne? Hvad er de sociale konsekvenser af, at vi opretholder et vist indtægtshierarki? En af de væsentligste konsekvenser er, at der også vil opstå en boligsocial opdeling. Når folk kan vælge bolig efter deres pengepung, så vil de rige samles i særlige kvarterer. De mindre rige i lidt mindre fine kvarterer: Og således nedad indtil de fattige og de svageste, som vil samles i de kvarterer, hvor ingen andre vil bo.
Det er i dette boligsociale hierarki, at folk, som får asyl, skal integreres. Og da de sjældent har økonomi til at bo dyrt, så vil det primært skulle ske, hvor boligerne er billige. I hvert fald så længe de nytilkomne ikke har forudsætningerne for at komme på arbejdsmarkedet; og altså så længe de er mindst integrerede og sværest at omgås gnidningsfrit. Det vil sige, at de primært vil skulle bo blandt de svageste medborgere. Det er altså dem, som kommer til at bære den største byrde ved integrationen. Det er deres boligområder, som fremmedgøres, og hvori de selv kan risikere at blive mindretal. Hvis de er utilfredse med den udvikling, og hvis de ikke har råd til at flytte bort, hvad skal de så gøre? Så har de den mulighed at protestere politisk: ved at bruge deres stemme på et politisk parti, som vil begrænse asylmodtagelsen.
Hvis de gør det, kan man godt sige, at de er selviske. De orker ikke at ofre deres vante miljø for en modtagelse af flere fremmede. Men så skal også straks tilføjes, at denne selviskhed ikke er værre end den, som der tages hensyn til i skattesystemet. De relativt svage borgere, som protesterer imod asylpolitikken, fordi de protesterer mod fremmedgørelsen af deres egne boligmiljøer, er ikke moralsk værre end de velstillede, som kun vil betale skat under forudsætning af, at de kan bevare deres plads i indtægtshierarkiet. Derfor er der ikke mere grund til at tage de velstilledes selviskhed alvorligt i skattepolitikken, end der er grund til at tage de mindre velstilledes selviskhed alvorligt i asylpolitikken. Forstår man ikke denne sammenhæng, så er ens moralske indsigt mangelfuld.
Desværre har en sådan mangelfuld moralsk indsigt været herskende i dansk og europæisk politik i hvert fald siden 1980’erne. De velstillede i den politiske og sociale elite har ført en liberal asylpolitik, som er forholdsvis let for dem selv, fordi de har overladt byrderne til deres svagere medborgere. Og når disse borgere protesterede, så blev de fordømt som fremmedhadere og racister. Den velstillede elite har fuldstændigt overset, at den selv oplever verden fra en position, hvor der igennem skattepolitikken er taget hensyn til dens egen selviskhed. Og den har desuden overset, at denne selviskhed på det moralske plan er ækvivalent med dens svagere medborgeres protest mod asylpolitikken.
Dermed er hykleriet fuldendt. Og det er i dette billede, at Stine Bosse optræder som symbol. Symbol på det moralske selvbedrag i den herskende elites asylpolitik. Et selvbedrag, hvori de Radikale og store dele af venstrefløjen stadig befinder sig. Men hvorfra Socialdemokratiet langsomt synes at vågne op.
Jeg synes ikke, at der er meget borgerligt over Nye Borgerlige. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt.
Du kan læse mere om Gitte Seeberg her.
Marie Høgh: Hvad bilder Søren Pind sig egentlig ind?
Venligboerne er tilhængere af en etik, ifølge hvilken HENSIGTEN helliger gerningerne. Med deres servicering af uindbudte migranter beviser venligboerne, at de er gode mennesker, der blot vil det bedste.
Tilhængere af en konsekvensetik har et andet udgangspunkt: De overvejer, hvilke KONSEKVENSER det kan få for Danmark og danskerne at fylde landet med muslimer. Det er venligboerne aldeles ligeglade med, da de mener, at handlinger affødt af gode hensigter ikke kan få dårlige konsekvenser. Og skulle det vise sig, at den muslimske folkevandring fører til landets undergang, vasker venligboerne deres hænder og kaster sig over de landsmænd, der ikke var venlige nok.
Her står den politiske kamp. Presse, regering og Folketing står på venligboernes side.
| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | 31 | ||||
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog