Hodjanernes Blog

14 juni 2015

Valg

Filed under: Politik — Tags: , — husmanden @ 19:06

og andet absurd teater.

Der er meget vi herude på landet ikke forstår – fx det her med demokrati og velfærd. Det er jo nok ikke os statsministeren taler til, når hun taler, for hun siger jo aldrig en sætning uden at sige demokrati eller velfærd. Som var hun en dybt religiøs forkynder. – Men aldrig et ord om det vi synes er vigtigt.

Vi er også religiøse – men det er af praktiske årsager. Det er fx når den gamle rustbunke af en traktor nægter at starte, og vi beder fanden om at tage imod den og kløjs i den. Og når kornet ikke vil gro, så kan vi alternativt finde på sende en stille bøn i modsat retning. Og skulle det undtagelsesvis – imod miljøforkæmpernes bønner – ske, at det rent faktisk gror, så kan vi også finde på at sende en tak i samme retning. Vor religion er af en lavpraktisk slags – ikke en sådan himmelsk (luftig) som statsministerens.

Sagt lige ud, er vi så primitive, at vi vil have fornuft i tingene. Og her adskiller vi os så ganske fra politikerne. Jeg undgår at se tv, undtagen en lokalkanal hvor en ung lille pige optræder som programvært. Det er dæleme festligt, men da jeg i går zappede op til kanalen, kom jeg forbi et lokalt (fra min lille hovedstad på 7000 hoveder) valgmøde med en kandidat fra venstre. Og jeg skal love for at han gik lige i flæsket på problemet over alle: Planloven, der forbød skiltning for et lokalt forsommer marked med tilhørende musik. Det stod idioten sgu og ævlede om.

Hvad jeg ikke hører et ord om fra nogen, er småting som fx

1. at indvandringen foreløbig koster os af størrelsesordenen 250 milliarder kroner brutto om året, og at tallet bare vokser og vokser,
2. at kriminaliteten er eksploderet som for nylig påpeget af Kasper Støvring, og at stigningen for 80% vedkommende skyldes fremmede fra menap,
3. at økonomien haster ned i dybet. At vi lever af lån, seddeltrykkeri og salg af den smule, der er tilbage at sælge,
4. at de radikale med ejendomsskatter vil stjæle sparsommelige danskeres boliger, og bruge pengene på mere indvandring,
5. at de fremmede og deres afkom omkring 2050 vil få flertal, og dermed magt til at gennemtvinge islamisk lov – sharia,
6. at vort uddannelsessystem ligger i ruiner,
7. at vi réelt har afgivet lovgivningsmagten til eussr,
8. at skatte- afgiftstrykket for mange ligger omkring 80 – 90%,
9. at flygtningepresset fra Afrika er eksploderet, og vil udslette os inden for de næste få år, hvis vi da ikke vælger at forsvare os – men det kræver rygrad, og den har velfærden fjernet. Ifølge den gode dansker Morten Uhrskov fra Dansk Samling (vælgererklæring!) vil antallet af afrikanere mere end fordobles før 2050,
10. at vi har omdannet Danmark til et socialistisk diktatur, hvor målet er total lighed i alt gældende for vi danskere.
I kan selv fortsætte.

Og så taler de om skilte, der i en måneds tid skal fortælle om et lokalt marked. Det er sgu til at græde over.

På grundlovsdag ankommer de store havørreder i åen, så normalt glæder vi os herude til grundlovsdag, men i år var glæden noget afdæmpet, for mit vedkommende pga af festen i anledning af 100 års dagen for kvindernes valgret, for, som min forlængt afdøde mor altid sagde, så skulle kvinderne aldrig have haft den, og den skulle i hvert fald hurtigst muligt tages fra dem igen. Kvinder, sagde hun, havde et omsorgsgen, der virkede fint inde i hulen med børnene, men var en katastrofe uden for hulen, hvor det var mandens job at bevogte det, der var hans. Hun havde sikkert syntes godt om Ayn Rand, og hun havde uden tvivl været enig med mr Sandman på MGTOW. Der findes jo heldigvis oceaner af prægtige kvinder, vore egne Krarup døtre, dommer Jeannine Pirro (hun må gerne komme og idømme mig 10 års ”tvangsarbejde” for sig), Melanie Phillips, alle de prægtige piger i IDF, Brigitte Gabriel, – nå, det bliver vist uoverskueligt. – Desværre er de bare relativt få de, der vil forsvare deres land.

Og så er det jo det her med demokratiet, som socialister mener, er en hellig ret, men som vi herude er noget forbeholdne overfor. Vi hylder den forældede idé, at vi slet ikke er kloge nok til at bestemme over andre, og at vi således også gerne er fri for, at andre skal bestemme over os. Lev og lad leve – og hvad man nu siger.

Men sådan ser socialister det som sagt slet ikke. De mener ganske enkelt, at demokrati betyder flertallets ret til at bestemme over mindretallet, holde dem som slaver, stjæle deres penge og ejendom – deres land og deres fremtid. Vi, der mener, at det er afstumpet, kalder socialisterne for nazister og facister. De aner sgu end ikke, hvad ordene betyder. Men engang lød de grimt – så nu smider de dem efter os, selvom de engang (og stadig) hyldede det, de stod for.

Selvfølgelig skal vi have demokrati, men det er altså demokratiet i sin nuværende form, der her fået os ud i nuværende og kommende ulykker, og så tilsiger al fornuft, at noget skal laves om, og det kunne jo fx være grundloven. At man begrænser flertallets ret til at hærge mindretallet. At der sættes en grænse for omfanget af tyveri og landsforræderi. Og at det fx bliver forbudt for staten at støtte medierne – at lyve gennem medierne. For nu at tage noget af det mest presserende.

Selvom jeg er gammel, indgroet og rynket, minder foråret mig hvert år om, at jeg inde under det hærgede ydre stadig er en dreng – en glad dreng. Om det er fuglene, blomsterne, de skrukke katte, alt det grønne og den blå himmel, der gør det, ved jeg ikke, men her i foråret glemmer jeg alt det triste – jeg snupper en bajer og skruer op for stereoen, og glemmer den ondskab, der i lighedens navn skal stjæle vi drenges drømme.

30 november 2014

Muren der faldt, medens en højere blev rejst i smug.

Filed under: Almindelig fornuft, Husmanden, Politik — Tags: , — husmanden @ 17:18

Tanker i anledning af 25 året.

Jeg var teenager, da muren blev rejst, og havde derfor travlt med langt vigtigere ting end at fundere over, hvorfor vi mennesker dog aldrig bliver klogere, og i de følgende år, hvor familie og karriere skulle stables på benene, var der selvsagt heller ikke tid til dybere filosoferen. Det var heller ikke nødvendigt – de biler, de kørte rundt i derovre, sagde vel alt, og skulle nogen af os drenge alligevel længes efter de DDR’ske lyksaligheder, så skulle vi lige tage et kig på de pumpede unge ”damer”, hvormed DDR mejetærskede medaljer i alverdens idrætskonkurrencer – det kunne godt nok køle en ung mands drømme om de radikales forjættede land.

Så faldt muren, og om nogen kunne høste æren for det, så var det Ronald Reagan – den bedste præsident USA har haft i nyere tid. I Danmark høstede han ikke tak for det – venstrefløjen hadede ham, som de hader alt andet af værdi.

Nu er der så gået 25 år siden, og nogle af os har med rædsel set, hvorledes Vesten af egen drift har stræbt mod forhold som i DDR, som vi nu lader EU presse ned over medlemslandene. På en snedigere og mere subtil måde end i DDR. Størstedelen af befolkningen i Danmark har socialisterne købt med slørejob eller med, hvad der kun kan betegnes som borgerløn, i form af diverse typer betaling for ikke at lave noget nyttigt. – Soma. Alt sammen for at eliten kunne sikre sig et fast stemmeflertal, på vejen til deres mål – Opløsning af nationalstaterne og skabelsen af et globalt proletariat regeret af FN.

Om føje år vil de tidligere østeuropæiske lande ønske sig tilbage til Sovjetunionen. Russerne har haft kommunismen så tæt inde på kroppen, at de ikke af sig selv hopper på den vogn igen lige med det samme. Tror jeg.

Nu er jeg blevet så gammel, at jeg ikke længere hverken gider eller behøver at tænke over, hvad det mon er for mekanismer, der, for guderne må vide hvilken gang, nedkalder ulykker over os. Et snit med Ockhams ragekniv blotlagde skylden allerede for mange år siden: Os selv. Vi mennesker er langt fra så perfekte, som vi selv mener, vi er. Egentlig er vi som flertal nogle dumme svin, der gerne godtager en hvilken som helst syg begrundelse for at undertrykke og stjæle – så følger resten af elendighederne med af sig selv. Jøderne er rotter – arbejdsgiverne er udbyttere – og bønderne ødelægger hele jorden. Så af med hovederne. Jeg gider ikke længere placere skyld. Med den hastigt svindende tid man har igen, er det mere rationelt, hvis man endelig skal spilde tid, at finde ud af, hvorledes vi laver et samfund, der ikke ved enhver given lejlighed går amok? Det har selvfølgelig optaget store tænkere, allerede længe før kristendommen kom med sin universelle løsning: Placering af skyld allerede før ondskaben blev udøvet, og suppleret med faste universelle moralholdepunkter. Simpelt – for ellers kunne vi ikke hitte ud af det. De 10 bud.

For der findes ondsindede mennesker. Mennesker drevet af misundelse og ondskab. Mennesker, der ikke har evne til at se, at de i sidste ende skader sig selv, men lader sig styre af en magtrus. Og i min tid har de været meget bevidste om, hvad de skulle. Skabe splittelse blandt mennesker – selv langt ind i familierne – ved at dyrke misundelsen. Fjerne al afhængighed imellem mennesker ved at skyde staten ind overalt – Gøre alle afhængige af staten. Den ultimative ondskab. Helt som i DDR og så suppleret med den ultimative ødelæggelse: Indvandring af primitive folk fra egne af jorden, hvor de gennem århundreder har bevist, at de ikke kan skabe civiliserede rige samfund. Kun det modsatte. Krig og elendighed.

Deres primære våben i kampen mod et frit og velstående Danmark har været statsstyring af presse og medier gennem reelle monopoler og indoktrinering af journaliststanden. Det sekundære har været socialistisk styring af hele uddannelsessektoren fra vugge til grav. Det er gået så galt, at man reelt har taget småbørnene fra forældrene dagen lang. Folkeskolereformen er den sidste større ulykke i det system.

Listen over overgrebene er lang – meget lang: Ødelæggelse af industri og landbrug. Forfladigelse af uddannelsessystemet. Hospitalsvæsenet er efterhånden blandt de ringeste i Europa – i hvert fald til prisen. En réel arbejdsløshed på omkring 30%. Stor social elendighed. Afgivelse af suverænitet – ca. 70% af al lovgivning kommer fra EU. Total økonomisk binding til EU – ingen frihed til, hvis danskerne skulle komme på bedre tanker, til at gøre noget ved den bakerot, der står for døren. Osv, osv helt ud i mindste detalje, hvor man med statsstyrede løgnekampagner mod erhvervslivet, holder dem som gidsler i spillet, hvor de er skurkene, og befolkningen er de stakkels ofre. Den eviggyldige strategi: Offergørelse, fulgt op af gode menneskers kamp mod de onde.

Skal der stadig være et lille håb for Danmark, er det først og fremmest påtrængende nødvendigt at fjerne al støtten til medierne og pressen. DR og TV2 skal gøres til betalingskanaler, og al anden støtte skal afskaffes med det samme. Dernæst skal Danmark ud af EU, og den uundgåelige øjeblikkelige nedtur herved skal tages, medens det ikke gør for ondt. Herfra kan vi så gradvist rette op på al forfaldet. Det vil tage mange år, men med nye friske kræfter i folketinget (jep – ud med alle de gamle fjolser) kan det så kun gå fremad. De alt for mange fremmede nassere finder sikkert nye græsgange, når vi finder fornuften. Og apropos almindelig fornuft – lyt engang til Ben Carson. Han ved, hvad det drejer sig om.

13 oktober 2014

Efterår.

Filed under: efterår, Politik — Tags: , — husmanden @ 18:47

Tid til mørke tanker.

I går kom naboen ned til mig på sin flotte røde atv, som jeg er så misundelig på. Med sådan én kan man komme rundt til alle de små steder på de 20 tønder land, hvor man i læ for den evige blæst i stilhed kan sidde og lade sig bedøve af de tunge efterårsdufte, og eventuelt supplere med lidt humleduft. Det går ikke til fods længere – det sørger gigten for. Nå til sagen – Med sig havde han en blå 20 liters dunk med spredemiddel – Noget man tilsætter RoundUp, for at få den til at virke bedre med minimal dosis, uden at vi dog kan høste andet end den sædvanlige hetz for det også. ”Hva – og så er der oven i købet kvælstof i den! Skønt! – men så må jeg bare håbe, at der ikke kommer uanmeldt skråremsbesøg, og knalder mig for de 3 kilo N i dunken.” Nåh lød det tørt fra naboen: ”Tænk ikke på det. Vi skal nok fodre dine katte, medens du er i fængsel”. Vi grinte et øjeblik, og blev så tavse. Der er faktisk et par stædige husmænd her i kommunen, der gennem de sidste år har valgt at gå i fængsel, frem for at efterleve tykke Yrsa fra kommunen’s påbud om ikke at drikke vand fra egen brønd. Om de er kommet ind, eller om kommunen har besindet sig, ved jeg ikke, men vi lever faktisk alle i frygt for, hvad de kan hitte på. For det koster uhyrlige summer at rette sig efter dem.

Her for et par måneder siden kravlede jeg gamle mand rundt oppe på tagryggen for at beskære den blodbøg, der efterhånden dækker hele huset. Man gør det i dobbelt frygt – dels for at falde ned og slå de gamle skrøbelige knogler til pulver, men mest for at arbejdstilsynet skulle komme forbi, medens det står på. En så grov forseelse mod fællesskabet løber jo uden videre op i 25000 i første omgang. Mere end man på det bedste år kan tjene på at dyrke jorden. Jeg burde fælde den – blodbøgen, men det skulle så også være forbudt nu om dage. Ikke at træets symbolske værdi betyder det allerringeste for Scavenius’ efterkommere i folketinget – i modsætning til hvad den betyder for en gammel sønderjyde som jeg, men jeg tror alligevel, at jeg venter med at spille dum over for blodbøgspolitiet, til jeg ikke kan undvære alt det dejlige brænde, der er i den. Så kan naboen komme og fodre kattene til den tid.

Jeg kan af debatten på nettet på nettet forstå at DDR ”fejrer” krigen i 64 med en slags interaktiv dokumentar til knap et par hundrede millioner kroner. Alene det faktum, at Carsten Jensen roser den, er nok til at holde mig langt borte. Det er jo det med vi gamle sønderjyder, at den krig faktisk berørte vore familier, så det kunne føles, – selv da jeg var barn. Min mor gik i tysk skole, hendes onkel Niels blev totalt invalideret i ww1, min mormor blev ruineret ved genforeningen, selvom glæden langt overstrålede ruinen, osv.. Der var mange emner, da jeg var barn, der kun blev tiet over – og nu er det forvandlet til plat underholdning i DDR.

Det er jo ellers ikke fordi at folketinget er bange for at sende danske soldater i krig nu om dage, men det er jo også med en langt ædlere baggrund end 64’s dorske nationalistiske. Næh – den, vi er i gang med lige i øjeblikket, har det fromme mål at fjerne alverdens tyranner, der ellers – med de midler de altid har brugt på de kanter – holdt nogenlunde styr på galskaben, for at erstatte dem med demokratiske, som de kalder dem, muslimske fanatikere, der kan sætte hele verden i brand. Og det ser ud til at lykkes. Måske endda Lidegaards allerhedeste ønske om at udslette Israel kan komme med som ekstrabonus? – For kors, hvor han da hader dem, som de radikale altid har hadet mennesker, der dur – især jøder.

Og allah skal da vide, at de radikales hedeste drømme kører i fineste nationopløsende smøreolie for tiden. Der meldes om 20 tusinde ”flygtninge” i år fra Syrien. På Samsø skal de have 400, så jeg på regional-tv, og 400 var mødt op til at debattere den ”glædelige” udsigt. Aldrig havde der været så mange, der af lutter forventningens glæde var kommet for at lytte og debattere sagen – sagde højskolemanden, der skulle lægge lokaler til, og borgmesteren, der forudså et kæmpe erhvervseventyr. Pengene ville strømme ind. – – Hold da kæft, hvor må vi danskere være snotdumme.

Nu må vi da så håbe, at Hoppeborgens mange aktiviteter her og hisset kan bringe en smule gang i den døende danske økonomi, som – alverdens gucci-optimisme til trods – med statsganti ender i minus. Når tyskerne nedjusterer til 1% vækst allerede nu, så ser det ikke lyst ud. Hvor slemt det står til, ser man af fjolsernes sidste forsøg på at redde os over eussr’s målstreg – omlægning af kapitalpensionerne for at hente en smule penge til statskassen af den vej. Det er som at tisse i bukserne. De fatter ikke, at vi før eller senere må gå den lange trælse vej tilbage til 68, og så tage den rigtige kurs derfra. Vi kan ikke leve af velfærd – vi skal have alle hænder op af lommerne for at komme ud af sumpen. Det er ikke nok med en fast forbindelse til Bornholm for lånte penge.

Nå, men om ikke andet, så er vejret på disse kanter ikke værst, alt taget i betragtning. Vi har haft den første nattefrost, og den har sat gang i bladenes sliptag. Der er det helt besynderlige ved det, at man allerede på denne årstid længes efter Kyndelmisse – efter lysets komme, også selvom vejret til den tid er pivende råt og iskoldt eller vådt – men fordi det så går fremad. Ud i haven hver dag og kigge efter de første vintergækker. Forskerne ved DMI har ellers lige stillet os 4 grader i udsigt, til min ca 160 års fødselsdag, men jeg er ikke sikker på, at jeg ønsker (eller når) det. Jeg tror da heller ikke på det – det er ligesom folketinget: De lover og lover og holder intet. Aldrig ville jeg bytte vore lange lune lyse sommernætter og iskolde sorte vinterdage mod noget fra sydligere himmelstrøg. Den bedste glæde er forventningens, idet man dog hvert sekund skal huske at leve livet fuldt og helt. Som Kurt Weil beskriver det så fremragende i sin vemodige
September Song , der dog her ikke er med hustruen Lotte Lenya, men i stedet med en stor fransk sigøjner.