Hodjanernes Blog

15 december 2007

Ondskabens ikon

Jeg hørte netop i DR-Radioavisen her klokken 9, at nogen har klaget over en tegning af Jøren Poulsen, der skulle have været på forsiden af Politiken.

Tegningen blev ligefrem betegnet som svinsk.

Det er jo paradoksalt, at nogen nu klager over tegninger i den avis, der om nogen har været foregangsmand i dæmoniseringen af Pia Kjærsgaard ved hjælp af for eksempel Roald Als’ tegninger.

vare.jpg

Gad vide om de, der klager over denne tegning, samtidig er nogle af Jørgen Poulsens medløbere i deres erklærede kamp mod Dansk Folkepartis indflydelse.

Så kan man kun sige: Velkommen i klubben – hyklere!

Ondskabens Ikon kan downloades her.

6 september 2013

NRK komiker om norske politiker: “Synd at Carl I. Hagen ikke ble drept i 2009”

Carl I. Hagens (FRP) utspill om at det rødgrønne flertallet har 21 år gamle Anja Veløy Aarseths død på samvittigheten får NRK-komiker Tore Sagen til å tordne.

Frp-politikerens utspill på Facebook har satt sinnene i kok og er et av dagens mest debatterte innlegg på sosiale medier.

I en kommentar på Twitter går Sagen, kjent fra NRK P3s suksessprogram «Radioresepsjonen», til angrep på Carl I Hagen.

«Det er synd at Carl I Hagen ikke ble drept i 2009 da han trakk seg ut av politikken. Da hadde han nok blitt husket som mindre kjip».

sagen

Mere om sagen på VG.

I Norge gælder de samme regler for ‘pæne’ menneskers rettigheder til at svine Ondskabens Ikoner, som i Danmark med Pia Kjærsgaard. De mener, de kan tillade sig alt. Mister Sagen jobbet? Det er jo ikke mere end et par dage siden, at en norsk politimand mistede jobbet for at kalde Stoltenberg regeringen for ‘krapyl’ (uden dødstrusler). Men nu er politimanden jo fra FRP – det er ‘kunstneren’ her næppe.

28 juli 2011

De pæne og deres tone

I disse dage ser vi på baggrund af tragedien i Norge venstrefløjens bekymrede miner i anledning af sammenfaldet mellem de synspunkter, den norske galning lægger frem, og Dansk Folkepartis syn på islam og udlændingepolitikken.

Dansk Folkeparti har, siger man, ikke ansvar for galningens massemord, men man skulle nu nok alligevel overveje en revision af partiprogrammet, hedder det vammelt og fromt.

Og så den forfærdelige sprogbrug, lyder det helligt og forarget. I hvert fald skulle man tænke over, hvorledes man udtrykker sig, hedder det formanende.

Således foranlediget vil det være nærliggende at henvise til Geoffrey Cains bog ”Gensyn med ondskabens ikon” fra 2006. Her drages sammenligninger mellem tegninger og udtryksformer i det nazistiske blad Der Stürmer og vore dages politisk korrekte dagblades valg af tegninger og udtryksformer.

Der Stürmer tegnede jøder som svin. Ekstra Bladet har også tegnet Pia Kjærsgaard som svin. Og entertainer

Michael Carøe har fra scenen kaldt hende en so.

Der Stürmer tegnede jøder som rotter. B.T. har tegnet Pia Kjærsgaard som rotte.

Der Stürmer tegnede jøder som gribbe, og det har Politiken også gjort med Pia Kjærsgaard.

Der Stürmer tegnede jøder som slanger. Kristeligt Dagblad har bragt en tegning af Pia Kjærsgaard som slange og Information har tegnet hende som en modbydelig orm, der har ædt sig gennem en menneskehjerne.

Men det bliver værre endnu, siger Geoffrey Cain. Nazisterne anså jøderne for menneskelig afføring – dog uden at de blev tegnet som sådan i Der Stürmer. Men det er de blevet i Politiken af tegneren Roald Als.

Hvordan mon han ville have tegnet jøder, hvis han var ansat på Der Stürmer i 1930’erne? spørger Geoffrey Cain. Det forekommer mig efter læsning af Geoffrey Cain, at Dansk Folkepartis måde at tænke på og fremføre sine synspunkter virker helt søndagsskoleagtig i sammenligning med, hvad de politisk korrekte og hellige tillader sig.

Undertegnede er ikke medlem af DF, men jeg beundrer partiets folk for deres evne til at argumentere sagligt og sobert trods regnen af ukvemsord – og uden at skulle sammenligne deres modstandere med dyr.

Der spørges med rette, hvorfor Pia Kjærsgaard må have livvagter, men vi får ikke nogen forklaring fra de pæne.

Af John W. Hørbo, pastor emeritus, Jyllandsposten 28.7.2011 

Ondskabens Ikon kan downloades her.

18 november 2010

Julegave – mandelgave?

Kan købes her.

Hvis du ikke kender bogen – læs om den her.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

12 november 2010

Opvarmning til hekseprocesserne

Geoffrey Cain om The Lame Street Media’s tone i debatten.

Nedenstående kronik er afvist af Pravda I Pilestræde. Vi bringer den her med forfatterens tilladelse:

Direkte støtte til Pia Kjærsgaard er nærmest utænkelig i de højere kulturkredse. Her er det altid god tone at hakke på DFs førstedame – eller stikke hende diskret med en forgiftet paraply.

Alle kan lide at skyde på Pia Kjærsgaard, og af og til kommer der også en salve fra Groft Sagt. For nylig kunne Claes Kastholm fortælle, hvordan Pia Kjærsgaård – til daglig boende i “frygtens sumpe” – er “let genkendelig på sin blonde fjerdragt og sit pilespidsformede rød-hvide næb”. Ja, sådan skrev den ellers urbane Kastholm. Det var næppe venligt ment, men alligevel småting i forhold til hvad andre har disket op med I tidens løb.

Eksempelvis Informations David Rehlings latrinære giftighed om Pia Kjærsgaard som “det monster, der har glammet i familien Danmarks stuer… og tilmed spredt sin nødtørft”. Her er inspirationen fra en tidligere statsministers udsagn om manglende stuerenhed ikke til at tage fejl af. Ekstra Bladet har efterfølgende tegnet hende som en hund med stinkende bag, men ikke nok med det. Pia K. er ikke bare uren, hun er også ond. Og derfor har det pæne Kristeligt Dagblad ladet hende portrættere som en slange i paradisets have, d.v.s. som selve symbolet på ondskaben. Ikke en kvinde men en heks.

Sådan en må man gerne slå på naturligvis, og her i bladet har Jens Hage afbildet hende som en spændetrøjeklædt sindsyg i en gummicelle og senere som et troldkvindeansigt i en toiletkumme. I Dagbladet Information har Marqvard Otzen tegnet hende som en heks og en snylteorm i en hjerne og meget, meget mere. Der har kort sagt ikke været grænser for giftighederne, og fremmest blandt de spottende ser man altid den kry Politiken, der ellers har været hurtig til at tage hatten i hånden overfor profetens mange efterkommere. Som man nødig skulle krænke.

Avisens stjernetegner Roald Als har gjort Pia Kjærsgaard til sit yndlingsoffer og afbildet hende som et stinkende uhyre mindst én gang om ugen gennem de sidst mange år (jeg vil gætte på fem eller seks). Og når man samtidig betænker, at det netop er politisk korrekte kulturradikale af Roald Als’ støbning, der er de første til at tale om “tonen I debatten”, kunne man fristes til at se det enorme svælg mellem ophøjet moral og det tarveligste karaktermord som rent og skært hykleri. Hvad det ikke nødvendigvis er. Hykleri forudsætter jo, at hykleren er klar over sin dobbeltmoral, men det er næppe tilfældet her. De politisk korrekte kan simpelt hen ikke se det, og derfor fortsætter de ufortrødent heksejagten med især Politiken som dynamoen. Og det er også herfra, at de fleste mobbeflagermus – hver af dem bevæbnet med sin lille gift paraply – tager på vinge.

Her blomstrer mobning mere end andre steder, og derfor er Politiken en god praktikplads for kulturradikale korsriddere med ondt i sulet. Netop her fandt den meget begavede karikaturtegner Mette Dreyer – der allerede havde afbildet P.K. som rotte i BT – sin naturlige niche under en af Tøger Seidenfadens dobbelthager, og det er også fra Politiken, at Berlingske Tidende har fået en anden – mindre begavet – troldmandslærling, tegneren Bob Katznelson, i hvis hadefulde streger Pia K. altid gengives som et uhyre fra en science fiction film.

Har hun virkelig gjort sig fortjent til det? Det kan man vanskeligt se, at hun har. De fleste politiske iagttagere er vel enige om, at Dansk Folkepartister har de samme holdninger som alle andre partier plus eller minus 10%. Så hvorfor køre heksejagt på netop dem? Ja hvorfor køre heksejagt i det hele taget, kan man spørge, og det er ikke så nemt at svare på. Men noget almenmenneskeligt må ligge til grund for det. Noget man så under 1600-tallets heksebrændinger, hvor man angav kvinder, fordi de var i ledtog med djævelen. I hvert fald ifølge deres naboer. Men nu er det 2010. Er vi så kommet videre? Svaret er nej. (more…)

10 februar 2010

“Anstændigheden” kommer til Norge.

Vi – os med det rystende menneskesyn – kender det til Allahsjammerlighed (gab), men i Norge er det sidste skrig.

Den fine, norske blog Human Rights Service har et rammende indlæg fra danske Britta Mogensen:

10.02.10: Det vises stadig til den ”harde tonen” som eksisterer i dansk offentlig debatt, og det er liten tvil om at tonen er røffere i Danmark enn i et land som Norge. Men Norge er på god vei etter, noe som ikke minst tidligere leder for FrP, Carl I. Hagen, har fått erfare gjennom tøffe karakteristikker og grenseløse karikaturer. Sistnevnte måtte også Høyreleder Erna Solberg gjennom i en svært smakløs seksualfiksert karikatur. I dagens skribentartikkel fra danske Britta Mogensen tar hun nettopp opp ”tonen” i det offentlige Danmark. Den er mildt sagt verre enn verst, men vel så interessant er det at det er høyresiden i politikken som konsekvent får gjennomgå. Det er nemlig ”de Anstendige” som taler. Det er de Anstendige som setter ”den gode tone”:

Heks, svin, svinehund, fascist, rotte, ekskrement, luder, horemutter. –  Ingen har, som Dansk Folkepartis (DF) formand Pia Kjærsgaard, måttet stå model til ’den gode tone’ fra journalisters, politikeres og den såkaldte kulturelites side. – Tidligere ville sjofle tegninger af en politiker aldrig være blevet trykt. Geoffrey Cain har samlet en del af disse bl.a. i sin bog (2006): ”Gensyn med Ondskabens Ikon”. Ondskabens ikon er selvsagt Kjærsgaard. En tegning (s. 8), der sammenligner Kjærsgaard med en orm, der æder hjerner, og en anden, hvor hun er iført fuld naziuniform (s. 26) er kendetegnende for den gode tone….[…]… Også anti-semistiske (læs: pro-islamistiske) udtryk som ’jødiske kællinger’ er det muligt i dag at få trykt i en dansk avis, som det skete i et læserbrev i Fyens Stifttidende den 30.1.2009, efter at en gruppe sygeplejersker i avisen havde advokeret for, at religion er en privat sag og ikke skal promoveres over for syge mennesker.  Den gode tone mod politiske modstandere er blevet en eufemisme for de Anstændiges svinske bemærkninger, der strækker sig fra gemenheder over seksuelt billedsprog til latrinære udtryk.  – (Tip: Snaphanen)

Men læs gerne hele artiklen ovre på HRS. Hvis nu de anstændige nordmænd endelig skal have lidt inspiration, så kan de blot se HER.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

5 august 2009

Socialkammerat trækker nazikortet mod Pia Kjærsgaard

Socialdemokraternes kulturordfører anklager DF for at ville indføre en sovjetiske eller nazistisk kulturpolitik.

Mogens Jensen er vel også bon-kammerat med de ‘kunstnere’ Pia K. kritiserer.

Læs iøvrigt ‘Ondskabens Ikon’ og se, hvem der er mest nazistisk.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

24 maj 2009

Uanset hvor man befinder sig i landet

Filed under: Danmark, DF, EU, Hodja, Politik — Tags: , — Hodja @ 10:51

Dæmoniseres visse partiers kandidater på valgplakater – mens andres aldrig skæmmes.

MORTEN

Læs Ondskabens Ikon.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

12 januar 2009

Flittig debattør uden behagesyge

Han er en mand på vagt.

Altid på vagt og ikke til fals for hverken den gode tone eller uviljen mod at skeje ud. Hvis andre taler om højrefløjens fremmedhad, er Geoffrey Cain den første til at minde om venstrefløjens. Og hvis andre taler om kommunismen og fascismen som det 20. århundredes totalitære bevægelser, tilføjer han gerne humanismen, fordi den efter hans mening har det med at ekskludere sine modstandere helt urimeligt fra det pæne selskab.

Cain lider ikke af behagesyge, heller ikke af frygt for at komme på kant med de pæne og selvfede. Mange vil kende Cain som flittig læserbrevsskribent og forfatter. Selv underskriver han sig som cand.mag. et art. og formand for Raul Wallenberg-foreningen. Fra venstre side er han ugleset som en reaktionær akademiker, der havde travlt med at kritisere Morten Thing for ikke at tage Sovjetunionens modbydelige Gulag-lejre tilstrækkeligt alvorligt i Den Store Danske Encyklopædi. Og på højre side er såkaldte patrioter ikke begejstrede for hans opmærksomhed på antisemitisme, hvor den end stikker sit grimme fjæs frem. Nogle af dem bekræfter uforvarende hans fornemmelse af, at antisemitismen ikke er død.

cainHan blev ikke just populær blandt Dansk Folkepartis kritikere, da han i 1999 i bogen ‘Ondskabens ikon’ advarede mod dæmonisering af Pia Kjærsgaard. Han opfattede kritikken af hende som sygelig, præget af fortrængninger, og sammenlignede den med en middelalderlig hekseproces. Han er heller ikke just blevet favnet af venstrefløjen – hverken for sit tilhør til Dansk Folkeparti eller ved sin søgen efter antisemitiske tendenser i grundkritik af Israel. Eller populær på sin egen grundkritik af FN, som ifølge Cain »ikke (er) en samling velmenende vatnisser, men et sammenrend af vidt forskellige stater, hvoraf de færreste er demokratiske og de fleste rene despotier«.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

10 november 2007

En undersøgelse af behandlingen af asylbørn var ensidig og unuanceret og blev brugt til at fremme bestemte politiske synspunkter.

Sådan lyder den barske kritik fra psykologer og andre hos Dansk Røde Kors.

Undersøgelsen, der var bestilt af Støttekredsen for Flygtninge i Fare, handlede om seks asylbørn og gav anledning til massiv kritik af behandlingen af asylbørn.

Senere skrev formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, en harmdirrende leder på baggrund af undersøgelsen i psykologernes fagblad, hvor han gik så langt som til at trække paralleller til Nazi-Tyskland og behandlingen af jøderne.

Ifølge psykologerne i Dansk Røde Kors lever undersøgelsen ikke op til de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser og er alene bygget over forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget.

Pia Scheuer, pædagogisk konsulent i Dansk Røde Kors:

»Jeg tror, at nogle er blevet forført af et politisk mål i stedet for at forholde sig til det faglige og etiske.«

Den kraftige kritik bakkes op af Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen hos Dansk Røde Kors.

»Vi kan ikke genkende det billede, der bliver givet af asylbørnene. Det er efter min mening et misvisende billede af situationen. Derfor kan jeg godt forstå vores pædagogiske personale, vores sygeplejersker, læger og psykologer, der føler sig krænket over undersøgelsen, dens påstande og insinuationer,« siger Jørgen Chemnitz.

Mere på Jyllands-Posten

Frækheden hos de ‘pæne mennesker’ kender ingen grænser. At sammenligne politiske modstandere med nazister baseret på løgn og manipulation er god latin når formålet skal fremmes. Føj. 

Læs også Hodjas Blogs gennemgang af forbeholdene i undersøgelsen af asylbørnene i UfL.

Og hvis du ikke har læst ‘Ondskabens Ikon’, så er tiden inde. Den kan også bruges til jule- og mandelgave.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

12 februar 2007

Thøger Seidenfaden

Jeg er sikker på, at mange flere end jeg så DR2-Deadline med diskussion mellem Flemming Rose og Thøger Seidenbassen.

Jeg synes ikke, der er nogen tvivl om, at Thøger er i defensiven, men andre skal sikkert nok grille ham i analysen om diskussionen angående Muhammedkrisen.

Men Thøger kom med et spagt argument om, at han og Politiken da støttede Jyllands-Posten hvad angår ytringsfriheden, men ikke hvad angår at ‘spotte, håne og latterliggøre’ muslimerne.

Så er det jo lige, jeg råber vagt i gevær – for ikke at sige dobbeltmoral. For hvem er det, der i allerhøjeste grad har hånet, spottet og latterliggjort – for ikke at sige dæmoniseret – Pia Kjærsgaard. Ifølge Geoffrey Cains ‘Ondskabens Ikon”s dokumentation er det i hovedsagen Politiken, der har stået bag den modbydelige kampagne mod Dansk Folkeparti i almindelighed og Pia Kjærsgaard i særdeleshed. En kampagne der ville have fået stor ros af Joseph Goebbels og kumpaner.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

9 februar 2007

Tonen i debatten

Hvor lavt vil regeringsmodstanderne synke?

gollum.jpg

Just as Frodo warned him, Gollum’s betrayal of his oath ultimately led to his undoing” 

Og hvor er det belejligt for journalisterne at kunne gemme sig bag ‘læserne’. Karen Jespersen er på vej til at erstatte Pia Kjærsgaard som ‘Ondskabens Ikon’. Men efter Geoffrey Cain påviste sammenhængen mellem de politisk korrektes dæmonisering af Kjærsgaard og den begyndende vold mod hende, tør de ikke  være så direkte længere mod PK, så kritikken finder mere subtile former som for eksempel her mod en, der først nu er kommet over på ‘den forkerte side af stregen’.

Og desuden kan man sige, at Karen Jespersens  fjender ser på hende, som islamister ser på apostater, på grund af hendes popularitet.

For de som ikke kender islams straf for apostasi: Kill, kill, kill.

Med andre ord: Hvornår medfører mediernes behandling af Karen Jespersen, at hun skal have permanent politibeskyttelse?

Og til den tid – hvem tager da skylden?

13 januar 2007

Fra en gammel frihedskæmper, der ved hvad det drejer sig om: Sjofle

Professor Elisabeth Bock har gang på gang protesteret imod de utallige anti-israelske og anti-amerikanske indlæg, som i en jævn strøm fremkommer i de danske medier. Kun et fåtal af hendes velmotiverede indlæg er blevet accepteret af mediehøvdingene; men så blev vi i første nummer af WA i 2007 præsenteret for undtagelsen, som forhåbentlig ikke forbliver en bekræftelse på en regel.

Elisabeth Bock protesterer imod den ekstremt sjofle, usaglige, dæmoniserende og til tider truende omtale, som Pia Kjærsgaard ustandselig er udsat for. Elisabeth Bock og Pia Kjærsgaard er ikke partifæller; men de er fælles om at værne om en ytringsfrihed, der insisterer på, at den demokratiske debat skal hvile på en saglig meningsudveksling og ikke på sjofle injurier.

Politiske meningsforskelle udelukker ikke gensidig respekt. Dette blev ganske klart for mig, da jeg den 24. december i overensstemmelse med mine traditioner indledte julen i Mindelunden i Ryparken. Det var mig en stor glæde – uden at give mig til kende – at konstatere Pia Kjærsgaards og hendes families tilstedeværelse.

Jeg har tidligere samme sted truffet statsministeren, udenrigsministeren, undervisningsministeren og engang for længe siden også Anker Jørgensen. »I skal ikke blive glemt!« er det løfte, som jeg talrige gange året igennem finder bekræftelse på ved at besøge Mindelunden.

Heldigvis er der nogle af vore politikere, der forstår det, og Pia Kjærsgaard er en af dem. I sit læserbrev refererer Elisabeth Bock til Geoffrey Cains til dels oversete bog, Gensynet med ondskabens ikon, som jeg straks har bestilt i flere eksemplarer.

Bogen har givet anledning til trusler om et sagsanlæg, som dog blev frafaldet, da Cains advokat gjorde de utilfredse tegnere opmærksom på, at bogen ville blive oplæst i sin helhed i retten, og at der som vidne blandt andre ville blive ført en tidligere KZ-fange.

Jeg ved ikke, hvem dette vidne er, men jeg skal som tidligere KZ-fange hermed stille mig til forsvarerens disposition.

Jørgen Kieler, dr. med.
fhv. overlæge
Hørsholm Park 7
2970 Hørsholm

Læserbrev i Week-End Avisen.

Jørgen Kieler, født 1919, var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. Hans modstandsaktiviteter medførte i 1944, at han blev anholdt og dødsdømt af den tyske besættelsesmagt. Straffen blev imidlertid ændret til indespærring i koncentrationslejr.
Kieler blev befriet fra sit fangenskab i maj 1945 og uddannede sig senere til læge.
Jørgen Kieler har i efterkrigstiden taget aktiv del i debatten om besættelsestiden, bl.a. med bogen ”Hvorfor gjorde I det?” fra 2001.
Den nedenstående tekst er et uddrag af et interview lavet i anledning af Kielers 85 års fødselsdag i 2004: Her udtaler han sig bl.a. kritisk om besættelsestidshistorikernes holdning til samarbejdspolitikken – og kommenterer Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at bl.a. samarbejdspolitikerne havde svigtet moralsk.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

5 januar 2007

Skamstøtte

Under juletræet lå i år en lille, uanseelig bog med titlen Gensyn med ondskabens ikon af Geoffrey Cain. Mens de brune kager blev indtaget, begyndte jeg at læse om, hvordan man her i landet omtaler Pia Kjærsgaard.

vare1-big-9283-1-72661.jpgInden jeg var kommet halvvejs, havde jeg røde kinder af skam over det danske debatniveau. Jeg er mangeårigt medlem af partiet Venstre, og synes at Dansk Folkeparti gennemgående har fungeret udmærket som støtteparti for den nuværende regering. Jeg kunne godt have undværet Louise Freverts hjemmesider, men kan forstå, at Pia Kjærsgaard også klart har taget afstand herfra.

Det er derfor svært at forstå, hvad det er for en forfærdelig synd Pia Kjærsgaard har begået, som medfører den mest uhyrlige tilsvining, jeg nogensinde har set i mit liv.

Hun er blevet fremstillet som en heks, en fækalie, et lokum, en luder, en dræbersnegl, en hund, et svin, en slange, et monster, en snavset og ildelugtende person et cetera. Det hjemlige parnas har sandelig ikke holdt sig tilbage.

Carsten Jensen beskriver hende som »en mumlende posedame« og udtaler sig om hendes evne til at smage på en mands sæd, hvad han har indtaget dagen før. David Rehling erklærer, at »hun spreder sin nødtørft i Danmarks stuer«.

Da bogen udkom første gang, lagde 23 bladtegnere sag an mod forfatteren for at få dækket copyrightudgifter. Imidlertid giver dansk lov ret til frit at gengive tegninger og lignende i forbindelse med en debat, og da Cains advokat meddelte tegnerne, at de ved en retssag alle 23 skulle give møde i retten samtidig med, at bogen blev oplæst in extenso, og at Pia Kjærsgaard og en tidligere KZ-fange ville blive ført som vidner, afstod de klogeligt fra denne retssag.

Det kræver nemlig ikke megen fantasi at regne ud, at tegnerne ville komme til at stå i et temmelig dårligt lys, hvis den var blevet gennemført.

Den reviderede udgave af Cains bog kom for et lille halvt år siden og har været meget lidt omtalt. Der er faktisk også meget få aviser, der ikke har noget at skamme sig over. Jeg noterer dog, at nærværende avis har afholdt sig fra den hadefulde mobning af Pia Kjærsgaard. Tak for det! Jeg kan kun opfordre alle, der interesserer sig for tonen i debatten, til at anskaffe sig og læse denne lille bog.

Forfatteren har ganske enkelt rejst en skamstøtte over en række af netop de personer, der fører sig frem i disse år med stor bekymring for, hvordan vi omtaler hinanden.

Elisabeth Bock,
professor
Tonysvej 20
2920 Charlottenlund

Ondskabens Ikon kan downloades her.

Week-End Avisen