Hodjanernes Blog

8 august 2010

Karen er død, og hun var den sidste til at dømme folk…

Den britiske læge Karen Woo havde det helt rigtige menneskesyn. Ikke alene løb hun en stor risiko alene ved at arbejde i et land som Afghanistan, men hun efterkom også gerne sine patienters tørklædekrav blot for at få lov til at hjælpe.

Faktisk var hun så selvopofrende, at hun nu er død. Karen Woo var nemlig blandt de ti læger og sundhedsassistenter, der i forgårs blev myrdet af de afghanske muslimer, de var kommet for at hjælpe. Angiveligt fordi Karen & Co. arbejdede for en kristen hjælpeorganisation.

“Den eneste overlevende i gruppen, en afghansk mand ved navn Safiullah, har angiveligt fortalt det lokale politi, at angriberne først stjal deres penge og derefter linede dem alle op på en række og skød dem. Safiullah råbte til røverne, at han var muslim, og at de skulle skåne hans liv. Det gjorde de så.” (Kilde: Politiken, »Hun tog ud til de mest farlige steder i Afghanistan, fordi hun ville hjælpe«)

Nu vil doktor Woos  smukke livssyn ikke mere komme verdens patienter til gode, men selvfølgelig skal hendes åndelige efterladenskaber ikke gå til spilde! Den tørklædeklædte doktor har fået en smuk nekrolog i avisen Politken, der hylder denne kvindelige rollemodel for alle EU-borgere og hendes martyrium. Her er en lille smagsprøve:

“»Da vi mødtes, gav tingene mening. Man ved, når noget føles rigtigt. At blive venner med Karen var ikke svært, hun bød folk velkommen af et helt særligt hjerte. Hun var altid den første til at komme med et kompliment, og hun var den sidste til at dømme folk. Hun havde et smukt syn på tilværelsen«, fortæller han videre.” (Kilde: Politiken, »Hun tog ud til de mest farlige steder i Afghanistan, fordi hun ville hjælpe«)

Sådan en nekrolog får ikke hvem som helst. Ja, sådan en nekrolog er næsten værd at dø for! Og selvfølgelig hylder også Hodjas redaktion dette forbilledlige eksempel. Dog ønsker vi at minde alle kristne danskere, vesterlændinge og halalhippier om, at Jesus døde på korset for at betale for netop jeres synd, og strengt taget behøver man kun at betale een gang…

3 kommentarer »

  1. Fra Samarbejds-Politiken

    “Naturfolk beder EU om at stoppe regeringens kæmpemøller ”

    Hmmm Naturfolk. Lige om lidt går Samarbejds-Politiken vel igang med, at plædere for disse naturfolks rettigheder. Mon det også skal omfatte retten til egen indvandringspolitik???

    Like

    Kommentar af anonym — 8 august 2010 @ 18:18

    • Jeg studsede også over deres overskrift. Tilsyneladende står der nu kun et medlemskontingent på 315 kr. i vejen for, at jeg bliver den mest magtfulde troldmand, der nogensinde har levet får naturfolksstatus!

      Like

      Kommentar af Egtvedpigen — 8 august 2010 @ 18:35

  2. Gad vide om der findes en diagnose der hedder Suicidebyproxy. Det lader til at der florer vildt i Politiken-segmentet.

    Like

    Kommentar af Limewoody — 8 august 2010 @ 19:12


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar