Hodjanernes Blog

9 august 2010

Den ‘moderate’ leder på Vestbredden Abbas overværer stævne hvor terrorisme glorificeres

Fremragende analyse af baggrunden for Ground Zero Moskeen

Sultan Knish skriver bl.a.:

The Great Lie told and retold over and over again for the last 9 years, is that Islam was not responsible for 9/11. That lie has been repeated over and over again. It has permeated our culture. It has filled our media. The politicians have echoed it. Books and articles are written that treat it as something every reasonable person understands. Islam had nothing to do with 9/11. Not a damn thing.

The Ground Zero mosque is that lie made flesh. It is that revisionist history given physical form, turned into brick and mortar, steel and cement, raised up to the sky, to look down mockingly on the Ground Zero construction site itself, and the people who come there to reflect and remember. It mocks their memories. It mocks the dead. Its arrogance is the same as that of the Muslim burners of the Great Library of Alexandria, of Hanan Ashrawi claiming there was no Jewish connection to Joseph’s Tomb, or Anwar Al-Awlaki, who had advised the 9/11 hijackers, telling reporters after the attacks that Islam opposes terrorism. It is an act of beheading, not of flesh, but of identity. It takes a blade and saws at the neck of a culture, cutting off its head through lies and deceit.

Læs det hele her.

Se også The Wall Street Journal: The enlightened class can’t understand why the public is uneasy about the Ground Zero mosque.

Ramadanen truer

Snart er ramadanen over os: Efter planen begynder den onsdag den 11. august, og det betyder, at vi nu igen vil kunne læse om dadler og lækre madretter, om almisser til de fattige og den sjælelige renselse, mange muslimer oplever ved at faste fra solopgang til solnedgang.

I bedste orientalistiske stil bruger mange ramadanen som en anledning til at formidle et positivt billede af islam, og det kan der selvfølgelig være god grund til i en tid med spændinger på kryds og tværs af religiøse, kulturelle og sociale skel, både her i landet og i Mellemøsten.

Men er det også i orden at kritisere ramadanen? Et religiøst ritual, der blev udviklet for mere end 1.200 år siden, lader sig jo ikke uden videre indskrive i moderne samfund, hvor samfundsstruktur, teknologi og sociale omgangsformer er indrettet på andre måder, end dem der eksisterede på Muhammeds tid. Hvad stiller man fx op med folk, der ikke kan passe deres arbejde forsvarligt, med sukkersyge der ikke tager deres medicin, og det stigende antal trafikuheld som finder sted under ramadanen? Den slags skal man bare helst ikke snakke højt om, for så risikerer man at nedkalde nogle muslimers vrede over sit hoved – blive kaldt løgner, klaphat og andre ukvemsord og lagt ud på nettet til spe og spot i muslimske blog-kredse

Det ved jeg af erfaring, for jeg kom sidste år til at sige til en journalist, at der var flere arbejdsulykker i den islamiske fastemåned end i resten af året. Det behøver man såmænd ikke at være lektor ved et offentligt dansk universitet for at kunne konstatere: Enhver, der rejser i Mellemøsten under ramadanen, kan ved selvsyn konstatere, hvordan fasten og den mindre nattesøvn påvirker folks reaktionsmønstre.

Der går ikke mange dage, før folk bliver mere trætte og irritable end de plejer, kniven glider lettere ud af hånden når man snitter løg, taxachauffører kører hurtigt og hidsigt og får lettere buler i bilen, etc. Men selv om det altså er let at konstatere, at faste i dagtimerne kombineret med masser af god mad og hyggeligt samvær ved nattetide, nødvendigvis må have konsekvenser dagen derpå, skal man åbenbart ikke sige det højt, for så risikerer man at fornærme følsomme muslimer.

Min udtalelse om stigningen i arbejdsulykker under ramadanen blev refereret i en artikel i Ugeskrift for Læger i oktober 2006. Resten af artiklen var som de fleste andre, man kan læse om det emne, lige efter bogen: En positiv skildring af de religiøse og sociale ritualer, som muslimer følger under ramadanen, krydret med farverige beskrivelser af madtraditioner og interviews med muslimske læger, der hævdede sagtens at kunne forene arbejde og faste i fastemåneden.

Alligevel affødte de tre linier om arbejdsulykker en reaktion fra vrede muslimer: Det følgende nummer af Ugeskrift for Læger indeholdt læserbreve fra to muslimske medicinstuderende, der ville have data og statistik for påstanden om arbejdsulykker, ellers kunne de ikke godtage mit udsagn.

Det svarede jeg kort på bl.a. ved at give et eksempel fra en tekstil- og lædervarefabrik i Nasr City uden for Cairo, som jeg havde besøgt nogle år tidligere. Her havde man opgjort den forhøjede fejlprocent i produktionen til mellem 10 og 25 pct. under ramadanen og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på mellem 5 og 15 pct.

Det svar fik flere unge muslimske medicinstuderende op af stolen: Nu blev jeg i nye læserbreve beskyldt for, at mine udsagn var »løgn og latin« og »sludder og vrøvl«. En særlig hidsig ung muslimsk medicinstuderende skrev endda læserbreve til både gratisaviser og den lokale stiftstidende, hvor hun harcelerede over mine manglende data og min person i al almindelighed.

Der var altså ingen vej udenom: Jeg måtte til kilderne og belægge mine udsagn med data ud over dem, jeg var stødt på i min almindelige færden i Mellemøsten. I sig selv en noget prekær situation al den stund, at statistik ikke er noget, man ellers dyrker særlig seriøst i Mellemøsten – i hvert fald ikke til offentligt brug. Det problem har det naturvidenskabelige tidsskrift Nature brugt et helt temanummer på: I novembernummeret ”Islam and Science” (vol. 444, no. 7115) fra 2006 dokumenteres det systematisk gennem en række artikler, at islamiske lande hører til dem, der investerer mindst i videnskab i verden – det gælder også de rige olielande – og at der derfor eksisterer et betydeligt ”data gap”.

De manglende nationale statistikker og min deraf følgende brug af ”bløde data”, når det gælder oplysninger om arbejdsulykker under ramadanen, var således ikke en dårlig undskyldning, men en betingelse ved belysning af arbejdsulykker.

Nu er jeg ikke læge, men det viste sig hurtigt, at et par søgninger på en af de medicinske databaser, som burde være enhver medicinstuderendes naturlige arbejdsredskab, inden man begynder at beskylde andre for at lyve, uden videre gav over 1.000 hits på ”Ramadan”. Og sorterer man lidt i dem, kan man f.eks. finde en undersøgelse af tyrkiske industriarbejdere i Tyskland, der havde »moderate til alvorlige sundhedsforstyrrelser«, når de under ramadanen arbejdede i job med meget varme og tungt fysisk arbejde.

Den undersøgelse fraråder direkte arbejdsgivere at bruge fastende muslimer til den slags opgaver på grund af de mange risici, der er forbundet med det.

Andre undersøgelser behandler det stigende antal bilulykker under ramadanen og konkluderer fx at »Trafikuheld hører til en af de større sundhedsrisici i Saudi-Arabien, især under ramadanen«. Eller hvad med de tyrkiske tal for trafikdræbte i 2006, hvor 105 mennesker døde i trafikuheld under de fem dage, den afsluttende ramadanfest varede, hvilket svarer til en stigning på mere end 400 pct. i forhold til de normale dødstal for trafikdræbte? Det er ikke uden grund, at U.S. State Departments rejsevejledning til Tyrkiet foreskriver forsigtighed i ramadanen, når »helligdagene eller ”Bayrams”, der følger ramadanen, resulterer i en dramatisk stigning i landevejstrafikken (?) og årets højeste ulykkesfrekvens.« Og hvis antallet af bilulykker stiger under ramadanen, hvorfor skulle det så forholde sig anderledes med arbejdsulykker?

Det har på mange måder været interessant at læse sig ind på den lægefaglige litteratur, for den viste ganske tydeligt, at ramadanen er et komplekst fænomen, når det gælder ulykker. Et af problemerne er, at nogle muslimer ikke tager deres medicin – selv om der ikke er noget i den religiøse litteratur eller tradition, der forbyder det – hvilket kan føre til stigende ulykkesfrekvenser.

Manglende medicinindtag i ramadanen er et veldokumenteret problem for diabetespatienter, men gælder åbenbart også epilepsipatienter: En undersøgelse af brandsår i Saudi-Arabien viser f.eks., at fire ud af 10 epilepsiramte fik deres brandsår under ramadanen. Årsag: De tog ikke deres epilepsimedicin under fasten.

Der er også solid empirisk baseret medicinsk forskning, der viser, at irritabilitet er et stigende fænomen under ramadanen, og at hovedpine og forstyrrelser i søvnmønstre er hyppigt forekommende konsekvenser af fasten.

En enkel undersøgelse kan endda påvise stigende dødsfald blandt muslimske kvinder i forbindelse med ramadanen: »Kvinders dødelighed var signifikant større under ramadanen end i månederne op til den«, konkluderer en lægefaglig artikel. Og selv om hovedpine, træthed og fejlmedicinering i sig selv ikke er nok til at postulere en stigning i antallet af arbejdsulykker, er det dog fænomener, som dansk arbejdsmiljølovgivning ser på med stor alvor, når det gælder forebyggelse af ulykker. Hvorfor skulle det så være anderledes for muslimer?

Alle disse data har jeg siden gjort rede for i et nyt svar til de muslimske lægestuderende, og siden den dag, svaret blev publiceret i Ugeskrift for Læger, har der været tavst – både i ugeskriftet og i lokalaviserne. Men hele forløbet har på mange måder været bekymrende, først og fremmest fordi de involverede muslimske medicinstuderende helt ureflekteret farer op som trold af en æske og beskylder andre for “løgn og latin” uden selv at have undersøgt deres sag ordentligt.

Hvad der får dem til det, kan man kun gisne om: ønsket om at værne om deres religion, troen på at kende sandheden kombineret med manglende færdigheder i (eller lyst til?) at søge dokumentation, eller måske et ubevidst ønske om at afstive sin sociale position som ”læge in spe” både over for de mange muslimer, der ser dem som rollemodeller, og for det danske samfund i almindelighed??

Der er nu engang forskel på at beskrive verden, som den burde være, og analysere den, som den nu engang er. Det er i orden at værne om islam og henfalde til idylliserede beskrivelser af religiøse traditioner, men det må ikke gøre nogen så blåøjet, at man fornægter virkeligheden.

Det kan godt være, den religiøse litteratur og tradition »fritager alle andre end sunde og raske mennesker fra ramadanen, og at det er fuldt muligt at gå lidt før i seng«, hvis man skal passe sit job under ramadanen, for nu at bruge det eksempel, en af de medicinstuderende selv fremførte.

Men det er ikke det samme, som at folk rent faktisk gør det. Hvis man ikke kan forholde sig til virkeligheden, men pr. automatik reducerer problemer, som andre har kunnet konstatere, til ”vrøvl”, ”løgn og latin”, fordi der ikke foreligger statistiske undersøgelser, er der meget, man skal lære, før man er egnet til at træde ind i den danske lægestand eller for den sags skyld i andre akademiske professioner.

Af Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet

Referencer:

Anson O, Anson J. Surviving the holidays: gender differences in mortality in the context of three Moslem holidays. Sex Roles. 1997 Sep;37(5-6):381-99)

Bundgaard, Bente: Værsgo – tag en daddel, i: Ugeskrift for læger, vol 168, nr 42, 2006. Ss 3650-3652. samt efterfølgende debat i nr 48, samt vol 2007 vol 169 nr. 6

”Islam and Science”, i: Nature vol. 444, no. 7115, november 2006. s. 26-27

Nielsen, Helle Lykke: Arbejdsulykker under Ramadanen. Kronik i Ugeskrift for læger, vol 169, nr. 6, 2007. S. 534

Al-Qattan MM. Burns. 2000 Sep;26(6): 561-3).

Ramadan i tyrkiet (http://www.turks.us/article~story~105DieinTrafficAccidentsRamadan.htm).

Jeg har tilladt mig at føje relevante links på Helle Lykke Nielsens udemærkede artikel.

Tror det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler

Trivia…

Filed under: Blogroll, Imamer, Indvandring, Islam, Jihad, Koran, Moske, Minaret, Muslim World, Shariah, Terrorism — Skjoldungen @ 21:30

Så er det ved den tid igen…

Edmonton Journal: “Weekend violence across Iraq killed 60 people, officials said on Sunday, just days ahead of the start of the holy Muslim fasting month of Ramadan when insurgents typically step up their attacks. The unrest has fuelled concerns about security here — more than 100 people have died so far this month — amid a massive pullout of American forces, although U.S. officers insist that Iraqi soldiers and police are up to the task.”

For alle os der levende følger med i Fredens Religion™ og dens tilhængeres gøren  og laden er der en fremragende mulighed for at holde sig á jour med festlighederne via The Religion of Peace, som skriver:

“Holy Qurap!  It’s that time of year again… Ramadan, the holiest and most violent month of Islam.  Get ready for 30 days of prayer, fasting…and a butt-load of death and dismemberment in the name of Allah! – If you’re wondering how this year’s Ramadan killing spree compares to 2009, or whether other religions can keep pace with the Islamic body count, then TROP’s got you covered!  Starting on Saturday, we will begin posting a running total of deadly violence in the name of Islam compared to that of all other religions combined.”

Som Villy Vendekåbe siger: Kauft nicht bei Juden!

Filed under: Antisemitisme, Danmark, Dhimmier, Musik, Racisme, SF, Tonen, Venstrefløjen — Skjoldungen @ 20:56

Så kan man nemlig risikere noget rigtigt, rigtigt haram:

Et sprogvogters afsked

Al-Reuters jubler: En savnet datter, dybt begrædt er kommet frelst tilbage – fra DanMarx Dhimmi Radio (DDR)

Ovre på Ethica beretter man om de inderste snirkler og intriger i fjendens propagandaapparat: “I et interview fra den 28. maj – men det er helt aktuelt –  på Journalisten.dk siger Helen Hajjaj, som lige har byttet arbejdsplads fra DR2 til Mellemøsten, hvor hun blandt andet skriver nyheder for Reuters:

“Selvfølgelig har jeg holdninger, for ellers kan du ikke være en god mellemøstkorrespondent. Men fordi jeg har været på Reuters, har jeg lært ikke at lade min egne holdninger spille ind på min dækning. Reuters bruger for eksempel ikke ordet terror. De kalder ikke 11. september for et terrorangreb, men et flyangreb.”

Nu skal der godt nok rende meget vand i åen og ud af ørerne inden vi hodjanere kunne så meget som overveje at dreje skalaknappen hen på DDR2, men vi er dog ret sikre på at bemeldte dame ikke har sagt flyangreb. Dette ord giver associationer til aggressivitet og kan følgelig ikke anvendes i forbindelse med Fredens Religion™. I stedet har hun givetvis fulgt instrukserne – bl.a. fra Hussein Obama – og sagt flyulykke. Men stadig uden at nævnte I-ordet, selv om ulykken gik ud over  ikke mindre end 19 fredselskende fredsaktivister ombord på de 4 fly. Man må nu håbe, at Al-Reuters værdsætter den returnerende dames grundige, sproglige genopdragelse hos DDR – hvor man – som bekendt –  ikke lader egne holdninger spille ind på dækningen…Men læs iøvrigt Ethica’s betragtninger over denne og tidligere tiders fly-ulykker.


EUs udvidelse er vanvid

Tidligere Forbundskansler i Tyskland, Helmut Schmidt, er dybt skuffet over Europas toppolitikere. Han savner stærke personligheder og anser EU-udvidelsen for en ganske katastrofal fejl. Situationen er efter hans mening så elendig som ingensinde efter Anden Verdenskrig.

For øjeblikket er Europa uden ledelse, sagde Schmidt i NDR (Nordtysklands Radio). „I øjeblikket er der ingen lederskikkelse dér. Det er en langt værre situation end vi nogensinde har oplevet den de sidste 60 år.
Det er altsammen hul i hovedet
Udtalelsen faldt i en samtale med den tidligere Forbundsminister Per Steinbrück i en dokumentar. Med hårde ord beklagede Schmidt også udvidelsen af EU-unionen. „Ved Maastricht-konferencen var vi 12 medlemsstater. Så blev vi 15 og så 20 og 26 og 27. Det er hul i hovedet.
Samling om to oldinge
Med henblik på de nye EU-medlemmer dømte han: „Det havde været rigtigt at holde igen. Det havde været nok med NATO. Det ville også have beroliget Amerika. Men at samtidigt optage dem i EU, uden i tilstrækkelig grad at tilpasse spillereglerne til denne kæmpeforening, var en katastrofal fejl. Schmidt mærker en foragt for den politiske klasse i befolkningen. På Peer Steinbrücks bemærkning „Nogle politikerre bliver først værdsat, når de er gået af“, svarede Schmidt: „Ja, det gjaldt for Richard von Weizsäcker og for mig. Men det hænger kun sammen med, at tyskerne for øjeblikket ikke er tilfreds med deres ledelse. Så samles de om to oldinge.
Kompetence værdsættes.

Kilde: Politically Incorrect 1.8.2010

Forleden meddelte medierne forarget at også de udenlandske medier interesserede sig for Lene Espersen

Der er tilsyneladende ingen af dem, der føler trang til at berette om, hvorledes store britiske medier interesserer sig for Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock, for den sag skal helst lægges død hurtigst muligt.

The curse of the Kinnocks has struck again after it emerged that Mr Kinnock junior pays taxes in Switzerland – which has the lowest taxes in Europe – and not in Denmark, where his family home is situated but which has the highest tax rates in the world.

It has saved Mr Kinnock and his wife Helle Thorning-Schmidt, leader of Denmark’s Social Democrats, an estimated £40,000 a year.

But it has caused uproar in Denmark, not least because Mr Kinnock’s wife’s party has called for Denmark’s tax rates to be raised  higher to cope with the recession.

[…]

Stephen Kinnock, 40, earns £110,000 a year as a World Economic Forum executive in Geneva, where he spends Monday to Friday, returning to the Copenhagen home he shares with his wife and their two daughters at weekends.

With a tax rate of just 15 per cent, Mr Kinnock pays an estimated £12,000 a year in taxes to the Swiss authorities. If he paid taxes in Denmark, where everyone earning more than £45,000 pays 63 per cent, his tax bill would be in the region of £50,000, nearly £40,000 more.

Mere på Daily Mail  (læs kommentarerne).

Navigation for pianister

Filed under: Danmark, DF, Imamer, Indvandring, Islam, Jihad, Koran, Muslim World, Shariah — Skjoldungen @ 12:11

East is East and West is West – but Today another Definition is Best.

Da John Harrison i 1759 konstruerede sit kronometer var de søfarendes problem med at finde vej på havet løst. Solhøjden ved middagstid – og dermed breddegraden – havde man forlængst styr på takket været sekstanten, men for at kende længdegraden måtte man vide hvad klokken var et andet sted – f.eks. Greenwich –  for at kunne beregne tidsforskellen og dermed afstanden derfra. Tidens pendulure duede jo ikke på havet, så Harrisons kronometer med fjedre, modsvingende balancehjul og temperaturkompenserende bimetaller betød et sandt kvantespring i søfartens historie. Fra da af kunne man med nøjagtighed definere sin position med ordene så og så mange grader østlig eller vestlig længde.

Anderledes med vor tids kulturelle navigation. Oplysningstidens hang til præcision i tanke og tale er forlængst gået fløjten. Nu er tankerne få og små og svajer som siv i vinden. Samme vind kan så blæse videre med de uldtotter, der i vore dage gør det ud for tale. Selv begreberne øst og vest har mistet deres mening. Hvilket bl.a. fremgår af pianisternes sommer-pastorale: “Stop al ikke-vestlig indvandring“.

En sådan begrebsforvirring er gefundenes Fressen for pressen. I samme øjeblik finken var røget af panden gik den politiske korrektheds markskrigere – DDR og aviserne – da også i selvsving. Vel vidende hvad partiet egentlig mente skulle det nu hedde sig at pianisterne ville udelukke alle andre end lige netop vestlige d.v.s. hvide indvandrere. Uanset hvor mange af disse racisme-esser pressen har oppe i ærmet, kan man altid bruge et til. Og det er blevet spillet flittigt lige siden. Hvilket blot illustrerer nødvendigheden af at udtrykke sig så en skovl er en skovl og ikke en spade.

For ikke så længe siden inddelte man klodens befolkning i den første, den anden og den tredie verden. Den første var vores (den vestlige), den anden var den kommunistiske (den østlige) og den tredie resten. Den holder ikke længere. I dag har indbyggerne i Japan mere tilfælles med amerikanerne end svenskerne har med schweizerne. Og byerne i den hedengangne Warszawapagt ligner København som London ligner Mogadishu. Vladisvostok og Tokyo er i vore dage vestlige byer, Malmö og Marseille mellemøstlige.

Og nu vi taler om det tidligere Sverige: digteren Tegnér mente at hvad man ej klart kan sige, det ved man ej. Det gælder dog næppe for vore pianister, så hvis skipper Pia agter skib at føre, så er her et lidet søkort at forstå: Greenwich-meridianen skiller ikke længere øst fra vest. Den er i dag erstattet af en takket, stiplet linie som skiller den civiliserede verden fra den muslimske. Og denne civiliserede verden omfatter i dag  tidligere tredie-verdenslande som Kina, Indien, Vietnam, Korea og Sydamerika. Og hvem kan have noget imod indvandring derfra samt af folk fra Østeuropa såsom russere, polakker, tjekker, svenskere, ungarere og slovaker? – I hvert fald ikke os her på Hodjas blog. Så prøv at gentage efter os: “Stop al indvandring fra muslimske lande” – MUSLIMSKE, Pia!

Sverige flyder med udenlandske mordere‏

Tal fra en svensk landsret dækkende hele året 2002.

Tallene er ikke sat i forhold til den etniske kategoris størrelse i Sverige. Kun 5 % mord i dette område af Sverige blev altså begået af svenskere ! Sekretess betyder uoplyst ( formodentlig asylsøgere,romaer,turister etc. ) De nordiske borgere udgøres hovedsagelig af finner.

Se også: Sverige importerer voldtægt.

Verden i en nøddeskal

Taleban skærer kvinders næser af.

Amerikanerne opererer dem på igen.

Tip: GG

Så ruller samarbejdet

Kulturel udveksling, integration og kvinders rettigheder er hovedpunkterne i den treårige samarbejdsaftale, som Høje-Taastrup og Marokko har indgået.

Det indebærer blandt andet, at unge danskere og marokkanere fra kommunen kan sendes på kulturelle ophold i Marokko for på den måde at styrke samvær og indblik i hinandens kultur.

Tip: Lightmann

En sløset fejl vi ikke har råd til


Tak til Grisehandleren for billedbearbejdning.

En sensationel rapport

Ralf Pittelkow i Jyllands Posten:

En ny tysk rapport leverer sensationel dokumentation vedrørende forholdet mellem kultur, religion og integration.

Rapporten er udarbejdet af Kriminologisches Forschungsinstitut Niedersachsen sammen med det tyske indenrigsministerium. I den meget store undersøgelse interviewes 45.000 skoleelever, hvoraf cirka 10.000 har indvandrerbaggrund.

Forskerne opstiller fire målestokke for integration: tyskkundskaber, uddannelse, antal tyske venner og hvor meget man føler sig som tysker. De konstaterer en betragtelig forskel på, hvor integrerede forskellige indvandrergrupper er. De unge muslimer er klart dårligst integrerede – selv om langt de fleste af dem er født og opvokset i Tyskland.

Læs resten her.

In The Oval Office

Filed under: Hodja, Internationalt, Uran, USA/Canada — Hodja @ 08:57


Tip: G.G.