Hodjanernes Blog

16 august 2010

Jamen, de kan da bare tage burka på!

Den 18-årige barnebrud Aisha fik skåret sin næse og sine ører af – med godkendelse fra en Taleban-chef – da hun ville flygte fra sin voldelige husbond. Vor danske filantrop Carsten Jensen ser på sagen:

“Så ugemagasinet Time har ret: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåren næse?

»Nej, for alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare. Hvad gør danskerne i deres indsatsområde for, at kvinder skal blive mere frie? Da jeg var derude sidst, var der en medarbejder ud af 750, som beskæftigede sig med kvinder. Det er ingenting«.” (Politiken, Afghanerne foretrækker et fanatisk styre med lov og orden)

Pias ugebrev – en hilsen til Sverige

Er der håb for Nordens syge mand?

”Hvis svenskerne vil gøre Stockholm, Göteborg og Malmø til skandinaviske Beirut’er med klan-krige, æresdrab og massevoldtægter, så dem om det. Vi kan altid sætte en broklap i Øresundsbroen”.
Sådan skrev jeg i mit ugebrev for mere end otte år siden på baggrund af den daværende socialdemokratiske svenske regerings voldsomme kritik af de stramninger på udlændingeområdet, som gennemførtes i Danmark i foråret 2002.

Den provokerende sætning fik øjeblikkeligt det officielle Sverige til at koge over af hysteri og hellig forargelse. Vi var ”danskjävlar”. Vi kunne få lov at indavle os selv tilbage til stenalderen. Jeg husker, at jeg mødte en stærkt ophidset Lars Leijonborg fra det svenske Folkpartiet til en duel på ord i tv-udsendelsen Deadline. Den humorforladte mand var så desperat og sur, at han i mangel af argumenter for åbent kamera gav sig til at rive en af Dansk Folkepartis brochurer i stykker.

Men mens den svenske elite spruttede af raseri og udstedte daglige bandbuller, strømmede det ind med flere hundrede mails til Dansk Folkeparti fra helt almindelige svenskere. Næsten alle var de fulde af taksigelser over, at vi havde sat fokus på det svenske udlændingeproblem og den svenske meningsundertrykkelse. Men det var også trist læsning. Tonen var næsten bønfaldende: ”Hjælp os”.
Det fik os til at indrykke en annonce i den svenske avis ”Dagens Nyheter”, hvor vi takkede for støtten. Vi bragte her nogle citater fra de mange mails, vil havde modtaget. Det officielle Sverige skreg straks, at vi selv havde fabrikeret citaterne, fordi de indeholdt fordanskninger – noget som naturligvis skyldes, at nogle af afsenderne ønskede at gøre indholdet lettere at forstå. Ligesom når vi siger ”ursäkta” eller bestiller ” ett rum med frukost”, når vi opholder os på den anden side af Sundet.
Alt i alt gav det et indblik i en politisk kultur, jeg ikke troede mulig i en oplyst, vestlig verden anno 2002. Hvad var gået galt i Sverige? Hvordan kunne det lade sig gøre at undertrykke en befolkning så voldsomt?
Det grænseløse svenske hykleri kom ligeledes til udtryk under valgkampen i 2006, hvor svensk TV med skjult kamera havde filmet politikere fra de anerkendte – eller skulle man sige ”lovlige” – partier i Sverige. Her stod socialdemokrater og moderater pludselig og omtalte indvandrere med sprogets værste og mest hadefulde gloser. Da de efterfølgende blev konfronteret med deres udtalelser, nægtede de lamslået, at det overhovedet var deres ord. Et sørgeligt bevis på en syg politisk kultur!

Ved samme valg blev det i øvrigt påbudt de statslige svenske medier konsekvent at omtale det indvandringsskeptiske parti Sverigedemokraterne som ”fremmedfjendske”, hvis partiet en sjælden gang blev nævnt i ”Ekot” eller ”Rapport”. I takt med at indvandringen til Sverige eskalerede yderligere med tusindvis af irakere, kørte den svenske elite videre i samme verdensfjerne spor.

Den svenske socialdemokratiske leder Mona Sahlin – som gerne vil være Sveriges næste statsminister – udtalte eksempelvis i 2002, at ”Jeg tror, at det som gør så mange svenskere misundelige på indvandrergrupper, det er, at I har en kultur, en identitet, en historie, noget som binder jer sammen. Og hvad har vi? Vi har midsommeraften og den slags tåbelige ting”. Men den nuværende statsminister Frederik Reinfelts fædrelandskærlighed var såmænd ikke meget større, da han udtalte, at ”kun barbariet er oprindeligt svensk”.
Det vil sprænge alle rammer at gengive den endeløse række af svenske absurditeter som for eksempel, at en elev blev sendt hjem fra en skole, fordi han bar det svenske flag på en bluse, at en fyret medarbejder fra den svenske udlændingestyrelse ikke en gang kunne få hjælp fra sin egen fagforening, fordi han havde vovet at kritisere den svenske udlændingepolitik offentligt – eller at jeg af den svenske succes-forfatter bag bl.a. Hamilton-bøgerne, Jan Guillou blev betegnet som ”farligere end Bin Laden”.

Jeg kan nøjes med at konstatere, at den svenske udlændingepolitik er kørt helt af sporet.
At Sverige i dag har en af Europas højeste kriminalitetsrater, og at den massive indvandring har tvunget hele det svenske velfærdssystem i knæ. Hvilket ikke mindst går ud over de ældre på svenske plejehjem, som i dag visse steder får rationeret alt fra kaffe til antallet af kartofler, de må spise, fordi der skal spares.

Hvornår har svenskerne endelig fået nok? Det har vi tit gået og spurgt os selv på denne side af Sundet. Ja, hvornår? Noget tyder på, at det måske er ved at ske. I hvert fald står Sverigedemokraterne i meningsmålingerne til at forcere den svenske spærregrænse på fire procent. I visse målinger har partiet endda opnået mere en seks procent af stemmerne. Det tyder på, at der er håb for Sverige.

Kritikere af Sverigedemokraterne har hånligt sagt, at partiet er en kopi af Dansk Folkeparti. Og hvad så? Hverken jeg eller andre i Dansk Folkeparti har aktivt blandet sig i svenske forhold. Det har hele tiden været vores klare holdning, at kun svenskere kan afhjælpe situationen i Sverige. Men at Sverigedemokraterne selvfølgelig har skelet til

DanskFolkepartis succes, er kun helt naturligt.

Der forestår et politisk oprydningsarbejde af næsten bibelske dimensioner i Sverige efter Riksdagsvalget den 19. september, og Sverigedemokraternes kommende udfordring bliver at vise, at de – ligesom Dansk Folkeparti – er i stand til at skaffe sig indflydelse og samtidig formår at holde en stram disciplin i partiet. Men forudsætningen er naturligvis, at de øvrige svenske partier vil respektere partiet og de svenskere, som har stemt på det.

Meget tyder på, at det mentale jerntæppe omkring Sverigedemokraterne endelig er ved at krakelere. Det er godt. Ikke kun for Sverige og svenskerne, som igen kan rejse hovedet og synge ”Du gamla, du fria” uden at risikere at blive beskyldt for ”hets mot folkgrupp” – men for hele Norden. Der er håb for Sverige.

Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
mandag den 16. august 2010

Carsten Jensen-quizzen

Filed under: Afghanistan, Aviser mm Danske, Danmark, Loonies, Venstrefløjen — Tags: — egtvedpigen @ 18:13

Kun et af følgende to citater er et genuint Carsten Jensen-citat, men hvilket? Gæt løs!:

»Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed«.

»Jeg tror ikke, at danskerne får det bedre under Dansk Folkeparti. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed«.

Læs seneste artikel med geniet her!

Kulturberiger på arbejde

Filed under: Demografi, Hodja, Holland, Immigration, Kriminalitet, Labaner — Hodja @ 14:46

So ein ding………………………….Wife tracker

Filed under: Feminisme, Hodja, Islam, Koran, Muslim World, Saudi, Tørklæde — Tags: , , — Hodja @ 14:39

Saudiwoman’s Weblog skriver:

I am currently on a family vacation in Italy but I had to post what the Ministry of Foreign Affairs sent my husband. Apparently they have a new service where they send the male guardian a text every time a “dependent” leaves the country. They don’t state which country the dependent left for but simply state that they did leave. My husband tells me he got the same text when I left for Germany. I am an adult woman that has been earning my own income for over a decade now but according to the Saudi government, I am a dependent till the day I die because of my gender. 

[….]

In my last post I wrote about how guardians receive SMS notifications if their dependants leave or enter the country. Dependents in Saudi Arabia are defined as anyone on a man’s family card, including wife and adult daughters. A few years ago only men were allowed to have individual national ID cards once they turned 16. Women had to rely on being listed by name and number only on a man’s family card. The only way to have a photo ID for a woman is to get a passport. But that didn’t matter too much because the family card was accepted everywhere including banks, hospitals and courts

NY gov says Islamic group rejected his offer to find another site for ground zero mosque

Gov. David Paterson said that developers of an Islamic cultural center that would include a mosque near ground zero have rejected his offer to help them find a different site.

While in Manhattan, Paterson said the group apparently wants to remain with its current plans to build near the site of the Sept. 11, 2001, terrorist attacks.

Der er ingen respekt, medfølelse eller forståelse fra muslimerne, der vil bygge moskeen.

Muslimske brødre og jihad

Filed under: Asien, Imamer, Internationalt, Islam, Jihad, Pakistan, Saudi, Uran — Tags: — ManInBurka© @ 13:58

Mens nødhjælpen strømmer ind fra de lande, der er mest forhadte i den pakistanske befolkning, lader de muslimske brødre fra Saudi-Arabien, Iran og de stenrige golfstater vente på sig – til stor pakistansk skuffelse.

“Vi fordømmer nødhjælp fra USA og andre vestlige lande, fordi vi mener, det er ydmygende. Vores jihad mod Vesten vil fortsætte til trods for nødhjælpen,” siger Azam Tariq fra Pakistans Taleban-bevægelse.

Læst her

Genudsendelse i anledning af DDR’s serie om Hvide Slaver

From the bestselling author of Nathaniel’s Nutmeg comes White Gold: The Extraordinary Story of Thomas Pellow and North Africa’s One Million European Slaves. Giles Milton’s latest book is a valuable work simply because the story of slavery belongs to us all. Furthermore, this spine-tingler is also important in that it has managed to find a publisher, and therefore an audience. (In Europe, some politically sensitive history books don’t always see the light of day.)

Much is written about the slave trade, but rarely does one read a book about the likes of  Thomas Pellow. Barbary corsairs captured the Cornish cabin boy and his shipmates in 1716. Sadly, such kidnappings were commonplace. Between the years 1550-1730, Algiers alone was home to around 25,000 European slaves. At times, there were around 50,000 captives. Slave markets also flourished in Tunis and Morocco where little Thomas was sent. The lad was only 11 years old.

There are many ways to read White Gold. I’ve long tried, albeit clumsily, to put my empathy cap on and think about how it would feel to struggle as a slave. This book was a great help and worked a treat. Mile’s vivid descriptions backed with thorough research make the task easier. When Thomas Pellow was entering a life of servitude, my heart sunk into my boots. Miles describes the scene:

As the sun rose spectacularly over the city’s eastern ramparts and the men were led through the principal gate, they were tormented by jeering, hostile Moors. “We were met and surrounded by vast crowds of them,” wrote Pellow, “offering us the most vile insults.” As word of their arrival spread through the souks, more and more people flocked to the city in order to mock the hated Christians. They surged towards the frightened captives and tried to beat them with sticks and batons.

Readers will be tempted to ask, “Were Pellow’s capturers tyrannical and bloodthirsty barbarians?” The politically incorrect answer to that is, “Yes”.

Whatever you do, don’t read this book before meal times. Milton, unlike some historians, doesn’t shy away from awful truths.

The book’s most disturbing figure is Moulay Ismail, the sultan of Morocco. It is he who buys the young Thomas and routinely executes people whom rub him up the wrong way.

Not content with hijacking ships, the Islamic slave traders would make “home visits” to Europe’s coastal villages and kidnap family members. So popular was the demand for Christian slave labour that some rich Barbary pirates, funded by even richer Sultans, pillaged Reykjavik and returned with 400 very frightened Icelanders. Distance was obviously no barrier. Later, travelling Americans also became sitting ducks.

Does this sound uncomfortably familiar? Like some Islamic extremists of today, the Sultans laughed about holding Europe to ransom. They were rarely met with force.

Obviously, Thomas Pellow’s experience takes place within a wider context, and Giles Milton gives us this. As a learned writer, he provides his audience with sufficient primary resources and solid secondary ones. Of particular interest, are the graphic illustrations of torture techniques and photographs of the now crumbling Meknes palace built by Christian slaves. This is not for the faint hearted.

Whereas, the tireless work of feisty born-again Christians led to the abolition of slavery in America, this was not the case in North Africa and other Islamic strongholds. Ironically, years after Pellow’s death, a descendant of his took to the seas to fight against the barbaric slave masters. Without revealing too much, the book’s amazing epilogue reads like a tribute to the actions over words principle. Giles Milton’s White Gold is a treasure, and we owe it to North Africa’s one million European white slaves to never forget. They were a stolen generation.

But this book is not just about victims. Many brave English souls who advocated for the abolition of black slavery turned their attention to the plight of European captives. Groups like the Society of Knights Liberators of the White Slaves of Africa (pdf file 684KB) were instrumental in creating awareness. So too were some Church of England churches. Yet, after marathon “talkfests” with barbarian traders, the abolitionists only made significant gains after adopting hawkish strategies. Arguably, this lesson has been lost to some of us. As a wise man once said, “If you want peace, prepare for war”. And, if you want a good read, consider getting your hands on a copy of White Gold.

http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/0340794704/qid=1144793018/sr=8-1/ref=sr_8_xs_ap_i1_xgl/202-8561886-2483008

Fra On Line opinion

The Barbary Wars

Det glade vanvid

Filed under: Danmark, EU, Europa, Hodja — Tags: , , — Hodja @ 13:37

Fra november 2011 bliver det lovpligtigt via en EU-bestemmelse, at alle nyproducerede biler skal være udstyret med dæktrykmåler.

”Det vil fordyre omkostningerne. Hvis man skifter et dæk, skal systemet justeres, og man bliver nødt til at købe en ny sensor.”

For de, der skifter mellem vinter- og sommerdæk vil den ulempe være mærkbar.

Jødehadet i Sverige

Det svenske Kriminalpræventive Råd (BRÅ) viser i sin statistik, offentliggjort i juni 2010, at hadforbrydelser steg kolossalt i 2009 i forhold til året før, nemlig med næsten 60 %.

Rabbineren Isak Nachman i Stockholm har også fået det at føle. Han blev dødstruet på åben gade i Stockholm, kaldt ”morder” og ”Jævla Israel” og et par uger senere råbes der”Jævla judar” fra en bil der kører forbi ham og nogle kolleger.

I Malmø skete der en explosion på Syngaogens trappe i juli. Skånepolitiet har en lang liste over hadforbrydelser mod jøder i 2009. Her er et udpluk:

  1. Brand ved kapellet på den jødiske begravelsesplads
  2. Hagekors indridset på bil
  3. Hagekors på bagsiden af trafikskilt
  4. Dødstrussel mod dreng på Vittraskolen
  5. Hagekors indridset på bil
  6. Davidsstjerne malet i trappeopgang
  7. Dødstrussel mod far og to døttre
  8. Familie overfalset af flere mænd på Stortorvet
  9. Trussel og krænkninger mod elev på Rønnenskolen
  10. Davidsstjene tegnet på dør til tandlægeklinik
  11. Dødstrussel i forbindelse med demonstration modGazakrigen
  12. Hagekors på Holmaskolens vinduer
  13. Hagekors og Davidsstjerne malet i elevator på alderdomshjem
  14. Tre peronser hælder benzin på Latinskolens gårdsplads i form af hagekors
  15. Dødstrussel i forbindelse med fødselsdagsfest på Loftet
  16. En person indætser med sye et hagekors i hånden på en mandag
  17. Rabbiner schikaneret af to yngre mænd
  18. Fodboldsfans hitlerhilser på vej til match

Og så godt som ingen reaktioner i massemedierne!

Det er Sverige!

År 2010

Jødehadet stiger om kap med indvandringen af muslimer. Noget man selv med jævn begavelse kunde forudse om ikke før, så da EU´s overvågningskontor i Wien under ledelse af den østtyske jurist ”Die Beate” ikke kunde fralyve sig rapporten om, at det hovedsagelig var muhammedanere som stod bag jødehadet i Europa.

Malmø er en islamiseret by med et stort antal af muselmænd, og den socialdemokratiske borgmester har ikke blot tidligere luftet sin asociale og umenneskelige indstilling over for en alderssvag gammel mand på 99 år, men har også for åbent tæppe flere gange vist sin antisemitiske og tilmed antizionitiske – og dermed antidemokratiske – indstilling.

Han minder om en selvoptagen kommunistpamper.

Kilde: Världen idag 13.8.2o1o

Fot: borgmester Ilma Reepalu

Muslimerne har en anderledes håndfast holdning til flygtninge end europæerne

Siden årsskiftet er der langs den 250 kilometer lange Ægyptiske grænse mod Israel blevet skudt 28 personer af politiet.

Menneskerettighedsorganisationer kritiserer regelmæssigt ægypterne for den hårde linie mod flygtninge.

Ja jeg har aldrig hørt de omtalte organisationers kritik af Ægypten, så de råber ikke særlig højt om det – det gør jo kun når det er andre lande!

Stigende modstand mod Ground Zero moskeen

Vor muslim-service

Filed under: Imamer, Indvandring, Islam, Jihad, Koran, Ordbog, Racisme, Shariah, Venstrefløjen — Skjoldungen @ 11:53

I anledningen af ramadanen repeterer Hodjas Blog lige et par enkle leveregler:

Som selv vantro ved skal vi alle dø. Når så denne lykkelige tilstand er indtrådt stedes vi for Sankt Peter – eller måske hans muslimske kollega? Her foregår så den endelige sortering: muslimer til den opadgående elevator, os andre til den nedadgående. – (Ifølge venstrefløjen altså en racemæssig sortering, så denne Sankt Peter & Co. må nok hellere tage sig i agt for hr. Statsadvokaten og hans korps af stampister.) Imidlertid er der visse tegn på, at nogle muslimer dels ønsker at udsætte mødet, dels risikerer at blive racemæssigt transmogriffet p.g.a. uvidenhed om den rette levevis i det dennesidige. Og da også vi andre går stærkt ind for segregation på jorden såvel som i det hinsidige, må vi stærkt anbefale muslimerne at læse op på lektien. Vi har derfor igen plukket lidt i den omfangsrige lærebog som Christien Meindertsma har udgivet og hvori hun oplister samtlige produkter som indeholder dele af svin – og som følgelig er haram:

Det drejer sig om selvfølgelig om ting som enhver ved i forvejen, såsom svinekoteletter, wienerschnitzel, bacon o.lign.,  arbejdshandsker og alt andet af svinelæder. Hvad der måske er knapt så bekendt er dog lige så vigtigt: tyggegummi, nougat, tiramisu, flødeis, medicinkapsler og -tabletter, papir, ammunition (!), gips, korkpropper, røntgenfilm, tændstikker (!), tapet, sandpapir, porcellain, cigaretter, tandpasta, vaskemidler, blødgøringsmidler, stearinlys, sæbe, shampoo, farveblyanter, stikkontakter og el-ledninger, kunstgødning og brød.

I det hele taget må det frarådes muslimer at læse bøger (incl. koranen) og aviser (incl. Samarbejds-Politiken), indtage medicin, vaske hår og tøj, at omgåes skydevåben, bruge elektricitet og alle former for lys. Kort sagt, at leve efter forskrifterne d.v.s. som pædofeten (puhbæ) i sin jordhule for 1.400 år siden.   Ellers risikerer I at havne i selskab med os! (Tip: Akte Islam)