Latma TV

Flemming Rose indstillet til Leninprisen

Spørgsmålet er så om han vil modtage den…

Man skal som bekendt hore meget før ørerne falder af. Men i en tid hvor den ene absurditet afløser den næste i hastigt tempo er vi efterhånden så hærdede at ørerne har den plads ører skal ha’ – kun øjnene nægter at følge med. Så når vi ser nedenstående bøvs fra Jydepotten fristes vi til at aflægge optikeren en visit. Hvad bliver det næste, når nu disse ytringsfrihedens og tankekontrollens ypperstepræster – stampismens Einsatztruppen – rigtigt folder sig ud? – Skal Hodjanernes redaktion hædres med et æresmedlemskab af Det Radigale Venstre?

“Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose har fået en fornem hyldest fra kolleger fra tre konkurrerende dagblade. De har indstillet ham til årets Cavling-pris for sin bog Tavshedens tyranni, der beskriver perspektiverne i Muhammedkrisen. Det er lidt af et særsyn, at så mange fra konkurrerende medier indstiller en person, da mange nomineringer ofte sker fra kolleger. Personerne bag indstillingerne er dels Berlingske Tidendes Mads Kastrup og 12 journalister fra primært Weekendavisen, bl.a. Martin Krasnik og Arne Hardis, mens den sidste indstilling stammer fra Politiken, hvor Lars Trier Mogensen, Anders Jerichow og Peter Christensen har indstillet Flemming Rose sammen med Danske Bladtegnere. Begrundelsen for indstillingerne er grundlæggende enslydende og handler om den ytringsfrihedsdebat, som Flemming Rose mere end nogen anden er blevet en central del af, og fordi han risikerer sit liv ved at insistere på denne debat, der har nået global opmærksomhed. Det er ikke første gang, at Muhammed-tegningerne bringer Flemming Rose i spil som Cavling-modtager. Det skete også i 2007, hvor han var blandt de endeligt nominerede, men måtte se Politikens Olav Hergel løbe med prisen. Cavling-komiteen udvælger de nominerede den 16. december, mens prisvinderen udpeges den 5. januar. Af andre nævneværdige indstillinger til årets Cavling-pris kan nævnes Janus Metz, instruktøren bag filmen Armadillo om krigen i Afghanistan.”

Tjaeh…med sådanne venner behøver man ingen fjender. Men måske ved disse censurryttere – islams Himmelfartskommando – noget om Flemming Rose som vi andre ikke ved?

Inklusionsspillet – it could happen to you!

Inklusionsspillet – Dialoger uden tabere…

Ønsker man at vide mere om inklusionskulten, så anbefaler blogredaktionen Holbæk Kommunes resterende treogfyrre inkluderende YouTube-videoer.

Tip fra og tak til: Annonym

Opvarmning til hekseprocesserne

Geoffrey Cain om The Lame Street Media’s tone i debatten.

Nedenstående kronik er afvist af Pravda I Pilestræde. Vi bringer den her med forfatterens tilladelse:

Direkte støtte til Pia Kjærsgaard er nærmest utænkelig i de højere kulturkredse. Her er det altid god tone at hakke på DFs førstedame – eller stikke hende diskret med en forgiftet paraply.

Alle kan lide at skyde på Pia Kjærsgaard, og af og til kommer der også en salve fra Groft Sagt. For nylig kunne Claes Kastholm fortælle, hvordan Pia Kjærsgaård – til daglig boende i “frygtens sumpe” – er “let genkendelig på sin blonde fjerdragt og sit pilespidsformede rød-hvide næb”. Ja, sådan skrev den ellers urbane Kastholm. Det var næppe venligt ment, men alligevel småting i forhold til hvad andre har disket op med I tidens løb.

Eksempelvis Informations David Rehlings latrinære giftighed om Pia Kjærsgaard som “det monster, der har glammet i familien Danmarks stuer… og tilmed spredt sin nødtørft”. Her er inspirationen fra en tidligere statsministers udsagn om manglende stuerenhed ikke til at tage fejl af. Ekstra Bladet har efterfølgende tegnet hende som en hund med stinkende bag, men ikke nok med det. Pia K. er ikke bare uren, hun er også ond. Og derfor har det pæne Kristeligt Dagblad ladet hende portrættere som en slange i paradisets have, d.v.s. som selve symbolet på ondskaben. Ikke en kvinde men en heks.

Sådan en må man gerne slå på naturligvis, og her i bladet har Jens Hage afbildet hende som en spændetrøjeklædt sindsyg i en gummicelle og senere som et troldkvindeansigt i en toiletkumme. I Dagbladet Information har Marqvard Otzen tegnet hende som en heks og en snylteorm i en hjerne og meget, meget mere. Der har kort sagt ikke været grænser for giftighederne, og fremmest blandt de spottende ser man altid den kry Politiken, der ellers har været hurtig til at tage hatten i hånden overfor profetens mange efterkommere. Som man nødig skulle krænke.

Avisens stjernetegner Roald Als har gjort Pia Kjærsgaard til sit yndlingsoffer og afbildet hende som et stinkende uhyre mindst én gang om ugen gennem de sidst mange år (jeg vil gætte på fem eller seks). Og når man samtidig betænker, at det netop er politisk korrekte kulturradikale af Roald Als’ støbning, der er de første til at tale om “tonen I debatten”, kunne man fristes til at se det enorme svælg mellem ophøjet moral og det tarveligste karaktermord som rent og skært hykleri. Hvad det ikke nødvendigvis er. Hykleri forudsætter jo, at hykleren er klar over sin dobbeltmoral, men det er næppe tilfældet her. De politisk korrekte kan simpelt hen ikke se det, og derfor fortsætter de ufortrødent heksejagten med især Politiken som dynamoen. Og det er også herfra, at de fleste mobbeflagermus – hver af dem bevæbnet med sin lille gift paraply – tager på vinge.

Her blomstrer mobning mere end andre steder, og derfor er Politiken en god praktikplads for kulturradikale korsriddere med ondt i sulet. Netop her fandt den meget begavede karikaturtegner Mette Dreyer – der allerede havde afbildet P.K. som rotte i BT – sin naturlige niche under en af Tøger Seidenfadens dobbelthager, og det er også fra Politiken, at Berlingske Tidende har fået en anden – mindre begavet – troldmandslærling, tegneren Bob Katznelson, i hvis hadefulde streger Pia K. altid gengives som et uhyre fra en science fiction film.

Har hun virkelig gjort sig fortjent til det? Det kan man vanskeligt se, at hun har. De fleste politiske iagttagere er vel enige om, at Dansk Folkepartister har de samme holdninger som alle andre partier plus eller minus 10%. Så hvorfor køre heksejagt på netop dem? Ja hvorfor køre heksejagt i det hele taget, kan man spørge, og det er ikke så nemt at svare på. Men noget almenmenneskeligt må ligge til grund for det. Noget man så under 1600-tallets heksebrændinger, hvor man angav kvinder, fordi de var i ledtog med djævelen. I hvert fald ifølge deres naboer. Men nu er det 2010. Er vi så kommet videre? Svaret er nej.