Horfor gøre noget enkelt når man kan gøre det indviklet?
Ovre på Snaphanen konstaterer man det indlysende: Når “The Usual Suspects” (De Radigale, Einhetzlisten, Waffen-SF og Samarbejds-Politiken – Red.) reagerer på regeringens nyeste udlændingeforlig med fordømmelse, så har den ramt noget rigtigt.
Så sandt, så sandt. Hvilket yderligere understreges af at såvel en Morten Kjærum som en Niels Erik Hansen – begge fra en galakse fjernt, fjernt herfra menneskerettighedsindustrien – er helt oppe i billedkortene. Det er naturligvis kun spil for galleriet, thi ingen kan være mere tilfreds med den ny udlændigepakke end just disse paragrafryttere og vinkelskrivere som har deres udkomme ved at lege Den Store Bastian med blækhuset, pegepinden og de obligatoriske pegefingre – imam-style. Hvad skulle de dog leve af, hvis fornuften slog igennem?
For en umiddelbar betragtning ser risikoen da også ud til at være overhængende:
Jydepotten: “Med den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti suppleres 24-års-reglen af et pointsystem, som gør det sværere for ufaglærte og lavtuddannede at få familiesammenføring. Det vækker kritik hos Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination. – Tidligere gjaldt de stramme regler alle. Men nu rammer de kun særlige grupper, som så skal have at vide, at de ikke er gode nok. Så jeg mener, at aftalen er meget diskriminerende, siger centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Niels Erik Hansen.
For at kunne få familiesammenføring skal ansøgerne opnå et vist antal point igennem et system, der belønner sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Praktiserende menneskerettighedsadvokat Kåre Traberg Smidt vurderer, at det reelt gør det umuligt for ufaglærte, lavt uddannede og sprogligt ukyndige at få familiesammenføring, da de ikke vil kunne opnå det krævede antal point. Samtidig påpeger han, at aftalen kan være et brud på menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til familieliv sammenstillet med forbuddet mod diskrimination. “
Heldigvis har de gode Snaphaner gjort deres hjemmearbejde og forsynet os med hele forligsteksten. Og som altid ligger djævelen i detaillen, i dette tilfælde bilagene. Her åbenbares et sandt overflødighedshorn af regler, kriterier, klausuler, undtagelser, særlige forhold, skøn, vurderinger og fortolkningsmuligheder – tilstrækkeligt til at holde en mindre hær af jurister, sagkyndige, kontormus og papirnussere beskæftiget i årevis – medens de dertil indrettede Bjørn Elmquist’er og andre “praktiserende menneskerettighedsadvokater” kærer og apellerer enhver afgørelse gennem et utal af nævn, ankeinstanser og domstole. Indtil såvel EUSSR- som FN har erklæret det hele ugyldigt. Hvorefter Bithe Rønn Hornbech – eller hendes klon i den ny regering – kan slå beklagende ud med armene og det hele er tilbage i sin sædvanlige gænge: den islamiske verdens befolkningsoverskud vælter ind i landet.
Det er forligspartierne selvfølgelig også udmærket klar over. Men hensynet til beskæftigelsen i godhedsindustrien vejer tungere end folkets tarv. Tænk blot en katastrofe det ville have været for djøfferne, pædagogerne, gadeplansmedarbejderne, integrationskonsulenterne og alle underleverandørerne hertil om man var sprunget alle udenværkerne over og havde nedskrevet forliget i klartekst: Stop al indvandring fra islamiske lande!