Hodjanernes Blog

11 august 2011

Nyt fra Politikens graverchef

Politiken producerer med graverchef John Hansen i spidsen den ene gode historie efter den anden. I sidste uge kunne John fortælle os, at vi var en del af det – for os ukendte netværk – International Civil Liberties Alliance.
Denne uge har John så kastet sig over den mystiske ORG-gruppe. Materialet til denne nye artikel er fremskaffet ved hjælp af research-gruppen Redox, der i 2010 blev sat i forbindelse med en sag om computerhacking. I det hele taget kunne det være interessant at forsøge sig med Hugh Grant-metoden, og tælle sekunderne fra vi sender mailen til, man hører, at Politiken er havnet i en Murdoch-lignende skandale – hvis det da ikke allerede er tilfældet.

Fra Politiken.dk – Dokumentation: Sådan har vi gjort:

“Det sker indimellem på aviser og andre medier: Nogen afleverer en bunke materiale, som måske, måske ikke rummer en vigtig historie og måske, måske ikke er autentisk.
Undertiden kan man ikke vide, hvordan materialet er bragt til veje, eller af hvem.[…]

Politiken kom i juli i kontakt med researchgruppen Redox, som hører hjemme på venstrefløjen og beskæftiger sig med at overvåge, hvad der sker på den yderste højrefløj.[…]

Politiken er opmærksom på, at mindst en person med tilknytning til Redox siden marts 2010 har været sigtet for bl.a. computerhacking i forbindelse med Redox forsøg på at overvåge personer på den politiske højrefløj. Sagen efterforskes ifølge Politikens oplysninger fortsat af PET, og der er ikke rejst tiltale.”

Tip: Merete

10 kommentarer »

  1. Redox har samme tilgang til dokumentation som Shansen og vor gamle ven Allan 🙂

    Med andre ord de hverken vil eller kan genkende virkeligheden, heller ikke hvis den sprang op og bed dem i røven.

    Like

    Kommentar af Santor — 11 august 2011 @ 09:31

    • Hvad blev der egentlig af Allan?

      Like

      Kommentar af Eg-tvedpigen — 11 august 2011 @ 11:25

      • Da Allan gennem længere tid havde opdramatiseret den islamkritiske debat, blev han ansat hos Danmarks Radio, så at han kom blandt åndsfæller.

        Han har tilsyneladende lukket sin blog mavepusteren, hvor bl.a. jeg var omtalt så injurierende, at jeg til enhver tid kunne have trukket ham i retten, fordi han satte mig i en farlig situation.

        For nogle år siden meddelte Allan, at han begyndte at blogge sammen med Agger, jeg ved ikke, om det fortsat er sådan. Umiddelbart vil jeg tro, at Agger trods alt hurtigt kunne få nok af den primitivitet, som Allan stod for, når han debatterede. Det gør ikke alene et elendigt indtryk, når man kun fyrer tomme påstande og dogmer af, det virker også direkte umodent og uintelligent, og en egentlig diskussion kan der under sådanne forhold ikke blive tale om, fordi det for modparten er som at tale og skrive til en dør.

        Like

        Kommentar af Mette — 11 august 2011 @ 12:39

  2. Forn et par timer siden havde JP en netartikel om et sammenstød i Mølleparken i går, som blev beskrevet som et voldeligt sammenstød mellem to århusianske mini subkulturer, hvoraf Redox var den ene, og det jyske svar på Shansen blev nævnt: Sarah (Victoria) Bruun fra Enhedlisten.

    Den artikel er nu ændret og frk. Bruuns navn slettet.

    De to subkulturer bruger tilsyneladende en masse krudt på at udspionere hinanden vha. ulovlige midler. Redox synes at nære stor mistillid til PET, og den lokale sprøjte har fundet uf af, at i ORG har flere medlemmer arbejdet for foreningen mod moskéen.

    Men det har altsammen ikke noget ned denne eller andre store islamkritiske blogs at gøre, selv om frk. Bruuns synspunkter ikke er os fremmede.

    Like

    Kommentar af Mette — 11 august 2011 @ 14:31

      • Underligt at Enhedslisten ikke forsøger at distancere sig lidt fra voldsparate personer. Jeg må dog indrømme, at jeg næsten bryder mig endnu mindre om sukkersøde Johanne Schmidt-Nielsen. Jeg lavede af lutter kedsomhed en morph af hende og så Kristian Madsen fra Politiken, og resultatet havde en slående lighed med Troels Boldt Rømer.

        Jeg kender ikke dette ORG, men tvivler på, at de udgør en trussel for samfundet. Her på bloggen har vi vist haft besøg af en kaptajn engang. Jeg formoder at det må dreje sig om manden fra din artikel.Så vidt jeg husker, skrev han nogle helt tilforladelige kommentarer her.

        Like

        Kommentar af Eg-tvedpigen — 11 august 2011 @ 15:58

      • Sarah Victoria Bruun har i hvert fald hos mig efterladt det indtryjk, at hun er ustyrlig og ser krænkelser, hvor andre ikke kan få øje på dem. Så vidt jeg husker, har Kim Møller haft nogle indlæg om hende, hun er jo en af de lokale originaler, der jævnligt kalder sine “kamptropper” sammen. Jeg har aldrig oplevet dem i virkeligheden og befinder mig øjensynligt i en hel anden verden, end de gør.

        Nej, jeg tror bestemt heller ikke, at ORG er meget andet end en klub for drenger.., og ud fra den sidste artikel, som jeg har læst i Politiken, er foreningen i stærk tilbagegang og har end ikke kunnet samle folk sammen til en generalforsamling. Medlemmerne har fået kærester og stiftet familier, og det hele er fuset ud.

        Foreningen mod moskéen var ret hidsig, og det var foreningen FOR moskeen også, jeg fulgte debatten og brød mig bestemt ikke om moskéens glatte talsmand, der mindede mig om Tariq Ramadan, lige før han eksploderer. Der er mange andre, der har blandet sig i den moskédebat, bl.a. byrødderne, der ikke har været fænomonalt hurtige til at finde en passende grund til byggeriet, og ej heller en attraktiv grund. Kravet var i starten fra muslimsk side en moské ved siden af domkirken, hvilket ville kræve nedrivning af Aarhus teater, tinglysningskontoret, en storbank, hotel Royal, kvindemuseet eller katedralskolen.

        Medmindre et blogforum kun er for en lukket kreds, som man kender, er det jo umuligt at styre, hvem der kommer forbi, ligesom identitetstyveri nemt kan forekomme. Jeg er efter lidt surferi blevet klar over, at jeg er nødt til at ændre mit enkle debatnavn, det er fx ikke mig, der skriver som mette hos SIAD.

        Det er efter min mening påkrævet, at vi hænger på i disse dage, så at det ikke bliver for let at indføre nye normer. Foreløbig har vi stadig ytringsfrihed, og den bevarer vi bedst ved at insistere på at bruge den. Lederne i JP ligner i denne tid ofte noget, som Børge og jeg og andre “ekstremister” har skrevet i årevis. Det er selvfølgelig en lettelse, men den er ikke forbundet med stor glæde, dertil er det hele for trist.

        Like

        Kommentar af Mette — 11 august 2011 @ 17:24

  3. http://junikredsen.wordpress.com/tag/sarah-victoria-bruun/

    Dette er en interessant video, som er mere end et år gammel. Den handler om de to grupper, der kæmper mod hinanden i Aarhus. Kim Møller nævnes også. I starten interviewes en tidligere elitesvømmepige, der angiveligt infiltrerede White Pride, og som ligeledes angiveligt i dag er nødt til at leve under jorden, fordi hun har skrevet bogen “Forklædt som nazist”. Hun hedder Charlotte Johannsen og har tilknytning til Redox.

    Her kan jeg ikke lade være med at tænke på den “johannsen”, der dukkede op på Snaphanen den 22. juli i år i de timer, hvor vi ikke vidste ret meget om, hvad der var sket. Vedkommende postede et fotografi fra Utøya, som må være blevet taget fra en en helikopter, og som viste Breivik i aktion. Vi vidste ikke, hvad vi skulle tro om det. Jeg fandt ud af, at der også var journalister med helikopterne.

    Charlotte Johannsens historie har sine svage steder, hun forelskede sig nemlig i et af medlemmerne af White Pride. Måske var hun det allerede, da hun infiltrererede gruppen? Måske blev hun tvunget ud?

    Der er interviews med både Aarhus politimester Jørgen Ilum og med PETs chef Jacob Scharf.. De har styr på det, der foregår i Aarhus, og det har de altså haft i over et år, førend Politiken bragte historien til torvs. De ved, at der drives privat efterretningsvirksomhed for at udnytte indhentet viden mod politiske modstandere.

    Like

    Kommentar af MetteD — 11 august 2011 @ 18:21

  4. Det var et forkert link, vil I være venlige at slette det andet og sætte dette i i stedet?

    Like

    Kommentar af MetteD — 11 august 2011 @ 18:27

  5. http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1438042.ece

    Like

    Kommentar af MetteD — 11 august 2011 @ 18:32


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar