DDR-ekspert: “Situationen uforudsigelig”

First we take Tehran, then we take Tunis, then we take Cairo…

i anledning af balladen i Ægypten havde Radiotavisen kl. 16 anbragt en eller anden fra ekspertklubben foran mikrofonstativet . Vi gider ikke slå fyrens navn efter – endsige da hans curriculum – men han var fra et af vore talløse institutter for holdningsbearbejdning og er antagelig uddannet samme sted som DDR’s øvrige eksperter – altså en skuespillerskole, et rockband  eller måske endda på Samarbejds-Politiken. Følgelig kunne han kalde sig Ægypten-ekspert og oplyse den måbende lytterskare om, at når ægypterne nu demonstrerede i gaderne så var situationen helt uforudsigelig.

Jaså? – Det forekommer ellers nærværende redaktion at noget mere forudsigeligt skal man lede meget længe efter. Og ifald DanMarx Radio læser med her, så kan vi oplyse at I just nu sidder og konsulterer landets fremmeste ekspertise, at I ved det. Nemlig hvad angår islam og muslimer. For selv om Jeres ekspert ikke ved det, så er ægypterne muslimer – på nær den ene procent som de endu ikke har fået aflivet eller jaget ud. Men det kommer. Og netop i kraft af, at de altså er muslimer kan udviklingen forudsiges så sikkert som Allah hu-Akbar i moskéen. Den følger nemlig en lovmæssighed som i forudsigelighed er at ligne med tyngdeloven. Men da denne vel også er ukendt på DanMarx Radio skal vi ulejlige os med en læse-let udgave til benefice for journalister og andre eksperter:

Man tager et land med muslimsk flertal, ligegyldigt hvilket. Her sidder der en despot som udplyndrer og stjæler med arme og ben fra befolkningen. Han sidder der i kraft af, at den vestlige verden – herunder ikke mindst Danmark – forsyner ham med milliarder af dollars, øvroer og våben i den tro at man så kan holde muslimerne i ro. Det kan man ikke. Så de bedst begavede af slagsen organiserer et lidet oprør og sætter despoten på porten. De vil så indføre demokrati. Hvilket i deres optik betyder flertalsstyre. Men flertallet er jo muslimer, så de bestemmer dernæst at indføre sharia med samt hele den tyrkiske musik. Når de så har etableret sig som en regering, vil de sikre sig mod flere oprør, hvorfor man hænger dem, der hjalp dem til magten op i lygtepæle, byggekraner og hvad man nu lige har for hånden. Slut.

Fés den ind? – Nå ikke, jamen så snakker vi om noget andet, som I heller ikke ved noget om: det glimrende “Jeg er Spartacus“-initiativ. Det vil denne blog gerne støtte. Desværre har den seneste tids absurditeter fra politikernes hånd på det nærmeste tømt vort ellers righoldige lager af spot, hån og latterliggørelse – samt reservelageret af uforskammetheder og fornærmelser. Men i et mørkt hjørne fandt vi heldigvis en gammel sandhed. Og selv om sandheder er komplet irrelevante i dagens Mohammedanmark har vi pudset den af til brug for Spartacus-projektet:

“Journalister og deres eksperter kan klassificeres som en race under lampretternes orden.” – I kan selv slå de svære ord efter.