Hodjanernes Blog

24 januar 2011

Institut for Menneskerettigheder: Bageste række er god nok til kvinder

Menneskerettighedsjurist Nanna Margrethe er ikke i tvivl: Det ER ligestilling at henvise kvinder til billige rækker!

Fra jp.dk – Var kønsadskillelse til omstridt møde i orden?

Kvinderne blev henvist til de bageste rækker, mens de mandlige gæster sad på de forreste til det omstridte Hizb ut-Tahrir-møde i Dronningesalen på det Kongelige Bibliotek fredag aften. Alligevel er der ikke tale om, at de fremmødtes rettigheder blev krænket. Det vurderer Nanna Margrethe Krusaa, der er jurist på Institut for Menneskerettigheder.

»Vores vurdering er, at det ikke er i strid med loven, så længe forholdene er ligeværdige for begge køn. Selv om man sidder adskilt, er der ikke tale om en reel forskelsbehandling. Det ville der måske være, hvis det ene køn havde ringere vilkår, men i det her tilfælde ser det ud til, at kønnene har adgang til de samme ting,« siger hun.”

Tip: Mette

Neutral påklædning er bedst

»Hjælp!« lød overskriften på et indlæg af speciallæge i psykiatri, Ole Bjørn Skausig (Ugeskr Læger 2010;172:3435) om patienters ret til at sige fra over for hospitalspersonale, som insisterer på at skilte med religionspolitiske markører som hijab (det islamiske hovedtørklæde) i arbejdstiden.

Det er påfaldende, at Skausig helt undlader at reflektere over, at offentlige hospitaler er verdslige samfundsinstitutioner, hvor repræsentanterne burde fremtræde neutrale og upartiske. Hvorfor forholder Skausig sig mon slet ikke til hijabens symbolværdi, som både er religiøs, politisk og sexistisk? Og hvorfor har hospitaler bøjet sig for religiøst pres om at indføre hijab som en del af en hospitalsuniform, der ellers indtil slutningen af 1990’erne har levet op til netop ordet uniform, det vil sige ensartet. Hospitalspersonale bør naturligvis udvise empati og respekt over for patienterne, blandt andet ved at man gemmer sine personlige præferencer til fritiden, herunder ønsket om at tilsløre sig med islamisk kvindeuniform som hijab. Ergo, væk med hijab i arbejdstiden. Dermed er det offentlige fri for at bruge resurser på at transportere patienter unødigt rundt på baggrund af misforstået og konfliktskabende skiltning på personalet.

Lægeløftet forpligter, og det gør de etiske regler for plejepersonale også. Men Skausig afslører, at han ikke har forstået, at det er lægen, der er til for patienten og ikke omvendt. Han bringer sig i strid med lægeløftet, der som omdrejningspunkt har, at alle patienter skal behandles uagtet baggrund. Han er også i uoverensstemmelse med Lægeforeningens etiske regler §§ 2 og 4 vedrørende krav om støtte til såvel syge som raske, om omhu og samvittighedsfuldhed samt indlevelse i patientens samlede situation. Disse regler har udgangspunkt i Lægelovens § 6 om omhu og samvittighedsfuldhed. Nu er det gået op for ham, at lægeløftet sørme stiller sig hindrende i vejen for en rimelig beskyttelse af personalet og alene beskytter patienterne. Derfor må det, med den efter hans udtrykte mening ringe aflønning, være rimeligt, at han kan trække sit afgivne lægeløfte tilbage og så afgive et alternativt – helst ét, der er i overensstemmelse med hans begrænsede indtjening. De patienter, som Skausig helst vil undslå sig at behandle, kalder han for »uønskede elementer«. Det taler vist for sig selv.

De fleste mener nok, at lægegerningen går ud på at varetage patientens tarv og sikre patientens helbred. Men det er åbenlyst ikke hjerteblod for den svært politiserende Skausig. Tværtimod ønsker han patienter, hvis holdninger han er uenig i, udstødt af hospitalssystemet. Han fremmer ikke just tilliden til lægestanden med disse hadefulde udtalelser. Hans motiv? Forstå det, hvo der kan.

Sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen. Mag.scient.antro. Britta Mogensen. Ugeskr Læger 2011;173(4):297.

Voice of Martyr TV Report [January 2011]

Filed under: Evidens, Hodja, Islam, Jihad, Kristne, Muslim World, Shariah — Hodja @ 11:30

PI interview med Geert Wilders

Tony Blair: Vesten er ikke årsag til islamisk ekstremisme

Homo insapiens islamicus….eller lignende

På uanstændig og skammelig vis er det lykkedes os at komme i besiddelse af et stykke knækprosa fra selveste Statadvokatens hånd. Det drejer sig om dagens anklageskrift mod formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Denne usle kætter skal i dag møde for inkvisitionen og modtage sin dom for at have sagt noget som vi heller ikke må sige, nemlig sandheden. Ejendommeligt nok gælder denne lov ikke for statsadvokaten, en vis Bo Bjerregaard, thi hans lyrik indeholder just samme sandhed i spids og sirlig skrift. Vi vedlægger vor tyvstjålne kopi af det litterære mesterværk, idet vi – for ikke at bringe hr. Bjerregaard i sin egen inkvisitions fedtefad – velvilligst har anammet den herefter gældende publikationskodeks og overstreget hans politisk ukorrekte versefødder.

Dommen er selvfølgelig afsagt på forhånd, thi kun en tåbe – ja selv jurister – frygter ikke stampismen. Når vi alligevel afsætter et par minutter til at omtale dette hovedværk i dansk juridisk litteratur skyldes det altså ikke selve sagens substans – sandheden – men det forhold at denne hr. Bjerregaard har afsløret sig som repræsentant for nok en ny race. I forvejen har vi jo to, dels den gammelkendte homo sapiens sapiens, dels homo insapiens islamicus. Den første – som vi danskere tilhører – har været kendt i godt 10 millioner år, den anden i 1.400 år  – og er ifølge hr. Statsadvokaten alene karakteriseret ved sin hudfarve, nationalitet og etniske  oprindelse. Kort og koncist – ikke noget med tro, religion eller den slags æteriske begreber. Æren for opdagelsen af homo insapiens islamicus må først og fremmest tilskrives den kendte raceforsker Zenia Stampe samt hendes medarbejdere på Samarbejds-Politiken eller lignende.

Og her nærmer vi os the missing link, nemlig hr. Statsadvokatens udtryk “eller lignende”. I førende, raceteoretiske kredse – d.v.s. den såkaldte venstrefløj – har man længe haft en fornemmelse. Sådanne har man nemlig rigeligt af på den fløj. Fornemmelsen gik ud på at der måtte findes en hidtil upåagtet race, som i de fleste henseender delte intelligens, storsind og humoristisk sans med homo insapiens islamicus, men som evnede at leve i det skjulte. Men takket være stampisternes utrættelige og uselviske forskning er denne races eksistens nu kommet for en dag.  Metoden var egentlig simpel nok: man tog en limpind og pirkede lidt i den hensmuldrende og ildelugtende mødding som i folkemunde går under betegnelsen Justitsmysteriet.  Og vips: frem kravlede the missing link: homo juridicus stupidicus.

At denne race indtil for nylig har kunnet undgå forskerne er måske ikke så besynderligt endda. Ganske vist lever den fortrinsvis i snævre, men knastørre , støvede gange og korridorer – hvor den som andre snyltere, parasitter og ådselsædere ernærer sig ved at fortære uheldige eksemplarer af homo sapiens sapiens – men dens fremtoning burde dog alligevel have alarmeret  ventrefløjens opvakte forskere. For selv om homo juridicus stupidicus ikke fremtræder i hverken natkjoler, affaldssække, fuldskæg eller med knive i ærmerne og ikke påkalder sig konstant opmærksomhed ved krigshyl og parringsskrig, så er der andre, iøjnefaldeldende træk som burde have tændt begge Zenias synapser. For eksempel klædedragten: gråt i gråt, nålestriber, pressefolder, slips, stiv flip, blankpudsede sko og smukt manicurerede kløer. For slet ikke at tale om det spor af menneskelig ulykke som racen efterlader sig overalt. Et spor som i modsætning til sporet efter homo insapiens islamicus ikke består af blod, men af fallitter og konkurser.

Takket være stampisternes forskning er det nu slut med at denne race kan virke i det dulgte. Fremover vil vi alle kunne studere homo juridicus stupidicus på nærmeste hold i de antropologiske montrer, retsbygningerne. Nogle af os endda på allernærmeste hold, nemlig som delinkventer – eller skulle vi sige multi-kultofre – når vi har ladet en sandhed eller to passere tændernes gærde. I hver fald såfremt tankerne drejer sig om homo insapiens islamicus……eller lignende.


OPDATERING: Det forlyder nu at dommeren ikke ville afsige kendelse i dag, men vente til mandag d. 31 januar. Hvad det så end kan skyldes. Men man kan jo gisne: kunne det tænkes, at der skal indhentes tilladelse fra oven ? – Nej ikke Allah, den sag er afklaret, men så lige under, nemlig storinkvisitor Barfoed? – Måske fordi den nykonserverede formand for landets tredie radigale parti omsider har indset, at denne sag ikke alene har gjort retsvæsenet til grin i alle tænkende danskeres øjne, men tillige stemplet Danmark som en paria i hele den civiliserede verden? – Man kan jo håbe… Så moské leder man nu efter en kattelem: man kan lade sagen falde – altså helt afvise den – med henvisning til at delinkventen påstår at han ikke vidste noget om at de pågældende sandheder blev offentliggjort? – Vi får se…