Stampismen stamper bagud…

Selv det dummeste æsel kan sparke bagud og ramme ejeren.

Ovre i Den Islamiske Republik, Britannistan, har man – endnu – aviser. De ligner vore egne på en prik og falder af samme grund lige så hurtigt i oplag. Og på samme måde som her forsøger de sig så med Internettet –  i den tro, at folk hellere vil holdes for nar via en skærm. Fremmest i så henseende er det britiske modstykke til vore kaglende klassers huspostil  Samarbejds-Politiken, The Guardian, der lige som das-bladet på Råddenhuspladsen må betegnes som stampismens hoforgan, censurens utrættelige forkæmper og det frie ords garotte. – Indtil det pludselig viser sig, at de selv kan få lagt ringen om halsen, altså.  Og hvis man derovre havde en Laksegade, ville Fanden nu være løs i den.

Således kan Mohammedanmarks primære censur-bureau, Al-Ritzau, i das-bladet Samarbejds-Politiken hidse sig op over, at  “USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i Washington har blokeret avisens hjemmeside, således at udsendte amerikanske soldater i Mellemøsten, Sydasien og Mellemøsten ikke kan læse den. Censuren blev besluttet, da The Guardian som den første avis rapporterede, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i omfattende grad overvåger den internationale data- og telefontrafik. Afsløringerne stammede fra dokumenter, som er blevet lækket af den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden.”

Her på bloggen forventer vi, at når Trykkefrihedsselskabet snart åbner munden og udtrykker fordømmelse af USA’s censur, så vil Zenias reflekser automatisk slå til og gå i rette – eller moské i retten? – med Lars Hedegaard & Co. Ikke, Zenia?

“Stampismen vs. Ytringsfriheden” – nu også i Aarhuus.

“Vi er vel enige om, at selv med en fri debat, er der nogle grænser?” – Dommer Poul Holm, Aarhus.

Sappho: “Retssal F i retten i Aarhus dannede torsdag 13. december rammen om en sag mod den aarhusianske billedkunstner Firoozeh Bazrafkan. – Firoozeh Bazrafkan var indkaldt til retten, fordi hun har nægtet at betale den bøde på 8000 kroner, hun i oktober fik tilsendt fra Østjyllands Politi, hvis jurister vurderede, at kunstneren med et blogindlæg i Jyllands-Posten havde overtrådt paragraf 266b, stk. 1. Kunstneren havde på forhånd sagt, at hun ville omdanne retssagen til en kunsthappening, og det lille retslokale, hvor der senere på dagen skulle tages stilling i en sag om spirituskørsel, var da også så proppet, at man måtte hente ekstra stole ind til de sidst ankomne tilhørere.”

Lars Hedegaard siger, hvad der er at sige om den sag: “266b er en skændsel i et demokratisk retssamfund. Det er komplet vanvittigt, at visse grupper skal kunne påberåbe sig en særlig ret til ikke at blive forhånet. Det gælder endda kun nogle grupper. Handicappede eller tykke kvinder er for eksempel ikke beskyttet mod forhånelse. – Det helt store problem, der aldrig er blevet besvaret i de her retssager, er, at man bliver dømt for at forhåne folk for deres religion. Hvordan kan en politisk ideologi som islam kræve beskyttelse ved at kalde sig en religion? Man må gerne håne kommunister og socialdemokrater og folk fra Det Radikale Venstre. Men rettroende muslimer må ikke forhånes med henvisning til, at de tilhører et religionssamfund.  – Det er en fantastisk politisk doktrin, vi har fået etableret. Den beskytter en politisk ideologi mod kritik. Samtidig med at denne ideologi uafladeligt kritiserer og forhåner os andre. Paragraf 266b giver islam en særstatus. Vi må begynde at diskutere forholdet mellem religion og politik, fordi islam går ud over det specifikt religiøse, da 90 procent af islams indhold er politisk, mens kun 10 procent er religiøst i vores forstand.”

Der falder dom i sagen mod Firoozeh Bazrafkan tirsdag 18. december klokken 13, hvor afgørelsen læses op i retten i Aarhus.

Michael Coren om stampismen

Den engelske historiker David Starkey (ateist, bøsse, arbejderklasse) oplever den lokale Zenia:

Stampismen når Finland

Et medlem af det finske parlament dømt for “racisme”.

Frø af ugræs er føget over hegnet. Nærmere bestemt fra Mohammedanmark til Finland.  Ligesom andre maligne pestformer lader §266b sig ikke standse af landegrænser, endsige fornuft. Og hvad enten det nu er Vorez Allezammenz Zenia eller vestenstormen der er vehiklet, så er sotten slået an og det unge, finske demokrati i begyndende gangræn.  – Et medlem af det finske parlament, James Hirvisaari, fra Sannfinnländerna har påtaget sig rollen som kanariefuglen i minen, idet han – som fugle jo kan – har set ud over nabolandende. Og således grant skuet også sit eget lands skæbne:

“Med den grasserende muslimske indvandring til Finland vil vi se en stigning i rigtig, ægte racisme som fortrinsvis vil være rettet mod jøder, men også mod den oprindelige befolkning og andre, etniske grupper. Oven i dette kommer så diskrimination, utålelig arrogance og rå opførsel, raseri, kvindeundertrykkelse, børnelemlæstelse, sædelighedsforbrydelser, forfølgelse af minoriteter, optøjer, flagafbrændinger, ballade, narko, plyndringer, voldtægter, pædofili, polygami, børneægteskaber, æresmord, rituelle slagtninger, piskninger, stening og andre  grufulde forbrydelser samt fuldstændig absurde traditioner og fænomener. Tilsidst sågar selvmordbombere og terrorisme. I hvert fald hvis vi ikke danser efter deres taktstok.”

Han blev frikendt i byretten, men dømt i landsretten. Finland multi-kultiveres efter Neuropas skabelon. Som den kommunistiske forfatter Erich Kästner i den forrige mellemkrigstid skrev om udviklingen: “Dann läge die Vernunft in Ketten und stünde stündlich vor Gericht.“

Stampisme på fransk

Intet problem er så stort at det ikke kan slæbes for inkvisitionen.

I Mohammedanmark har vi stor rutine i effektiv problemløsning. Se blot ud af vinduet. Og vi tilpasser hele tiden løsningsmodellerne til de skiftende behov, således at jo større problemerne er, jo nemmere er de at løse. For få år siden skulle man besvære sig med at feje dem ind under gulvtæppet, men i vore dage er alt blevet et spørgsmål om at bruge implantatet på venstre hånd, debiltelefonen: man ringer blot til Zenia, som så vil foretage det videre fornødne og vække Lars Allah-hu-Akbar Foed med tilhørende statadvokatur… Dette geniale princip har nu bredt sig til det franske:

The Telegraph: “Claude Gueant, France’s interior minister is facing legal action after declaring that the “growing” number of Muslims in France posed “a problem”. – “It’s true that the increase in the number of faithful in (Islam), a certain number of behaviours, poses a problem,” he said on Monday. Singling out the “problem” of Muslims praying in the street, he said that France’s secular law dates from 1905 when there were “very few Muslims”, while their number today is between five and six million. The anti-racism group SOS Racisme said it would be launching legal action against Mr Gueant for inciting racial hatred. The proposals discussed last night included banning Muslim mothers from wearing headscarves when accompanying school field trips, and preventing parents from taking their children out of compulsory subjects like gym and biology.

UMP leader Jean-Francois Copé denied the debate was an attempt to woo National Front voters. “They denounce (Muslim practices). We are making proposals” to ease social tensions, he said. Mr Gueant’s interior ministry predecessor Brice Hortefeux was also charged with racism after being caught on camera saying of Muslims: “When there’s one that’s OK, it’s when there are several that it becomes problematic.” He was later convicted and fined £2,300. – The row of Mr Guéant’s words came as the ruling UMP party held a controversial debate on Islam and secularism in France. It came up with 26 proposals, including a possible law banning people from rejecting doctors because of their sex or religion. Muslim leaders refused to take part. Fouad Alaoui, president of the Union of Islamic Organisations in France, said Mr Guéants comments “show once again that the logic of the (far-Right) National Front is taking over”.

Several polls put Marine Le Pen, the new National Front leader, ahead of President Nicolas Sarkozy in a hypothetical first round presidential election. The real elections take place next year.”

Pædo-stampisme i UK

Britiske børnehaver og skoler er fyldt med racister! – Stampisterne i besærkergang  (engelsk: stampede).

Daily Mail: “More than 10,000 primary school pupils in a single year have been labelled racist or homophobic over minor squabbles. Even toddlers in nursery classes are being penalised for so-called hate crimes such as using the words ‘white trash’ or ‘gaylord’. Schools are forced to report their language to education authorities, which keep a register of incidents. This leads to at least 30,000 primary and secondary pupils per year being effectively classed as bigots because of anti-bullying rules. The school can also keep the pupil’s name and ‘offence’ on file. …if schools are asked for a pupil reference by a future employer or a university, the record could be used as the basis for it, meaning the pettiest of incidents has the potential to blight a child for life.

Figures for the year 2008-9 were obtained under the Freedom of Information Act by the civil liberties group, the Manifesto Club. They show 29,659 racist incidents reported by schools to local education authorities in England and Wales. Of these, 10,436 were at primary schools and 41 at nursery schools.”- Schools were required by the Labour government in 2002 to monitor and report all racist incidents to their local authority after the introduction of the Race Relations (Amendment) Act in 2000. – Teachers must name the alleged perpetrator and victim and spell out the incident and the punishment. Local authority records show the type of incident but not the name of the child involved.

LEAs are expected to monitor the number of incidents, look for patterns and plan measures to tackle any perceived problems. Heads who send in ‘nil’ returns are criticised for ‘under-reporting’.”

Danmarks omdømme: Stampismens fædreland

De sidste ti års internationale respekt for Danmark er forbi. Vi betragtes nu som civilisationens utøj.

Om kort tid vil vi atter optræde med store typer på alverdens forsider. Det er allerede begyndt med den artikel vi nedenfor bringer fra The Brussels Journal. Skueprocesserne mod Jesper Langballe og Lars Hedegaard markerer blot indledningen til heksejagterne. Middelalderens inkvisition og dens principper er genindført med fuld styrke: sandheden er ligegyldig. Det som tæller er forurettelsen. Enhver som føler sig stødt af eller har et horn i siden på en anden kan nu rette pegefingeren anklagende mod hvem som helst og skrige – nej ikke længere heks, men – racist! – blot man i et uforsigtigt øjeblik har sagt hvad alle tænker. Det land som fostrede en Grundtvig med hans “frit at tale, tro og tænke” fostrede også  en Zenia Stampe. Det land som hævdede Frihed for Loke såvel som for Thor hævder nu den skammens paragraf som har nummer 266b. Fra nu af er det slut med at gå med rank ryg i udlandet, nu må vi krybe langs husmurene. – Skam over Danmark!

 

Diana West: The Lights Are Going Out in Denmark.

“I am posting (below) a letter from the Danish Free Press Society, the parent organization of the International Free Press Society, of which I am vice president. It is of urgent importance. It tells of the terrible turn of events in Denmark, which for years now has bravely spearheaded the West’s fights to save free speech, now and seemingly in perpetuity under assault from both the Marxian Left and the press of sharia (Islamic law) — and with zero support from diplomatic, governmental, or professional institutions in the United States, home and caretaker of the First Amendment. This appalling lack of support, which translates into a lack of courage and vision, is the main reason the assault of free speech continues to be successful.  But et tu, Denmark?

There have been signs: for example, former Prime MInister Anders Fogh  Rasmussen’s gratuitous slap at Pastor Terry Jones’ stated intention to burn Korans to mark the jihad attacks of 9/11 in September of this year; and the Danish paper Politiken‘s February 2010 apology for reprinting Kurt Westergaard’s Mohammed cartoon, which Westergaard, wonderful man, one month past the nearest-missassassination attempt yet that sent him and his five-year-old granddaughter into his “safe” room (a reinforced bathroom with an alarm button), declared the newspaper’s apology a “setback for free speech.”

And so it was. But such events are more than “setbacks.” They fit into a terrible and even totalitarian climate of assault in which the Danish government, via its public prosecutor, as the letter states,  is “waging a lawfare offensive against outspoken critics of Islam and Muslim practices.”

Last month, Danish MP Jesper Langballe was convicted of “hate speech” — “racial discrimination,” for having highlighted the pattern of “honor killings” in Muslim families. (Here is his “confession.”) Now in the crosshairs is my very dear friend and colleague, Lars Hedegaard, President of the Danish Free Press Society and the International Free Press Society. (A historian as well as a journalist and author, Lars took me on a special tour of Copenhagen, which I wrote about here.) On January 24 he goes on trial. His crime? Discussing the high incidence of family rape within Islamic cultures, which the prosecutor is attempting to outlaw as “racism.”

In fact, the Danish prosecutor is attempting to enforce Islamic “blasphemy” laws, which outlaw all criticism of Islam.

Jesper Langballe and now Lars Hedegaard have been targeted because they are Danes of courage and principle who refuse to lie down and shut up and let the “multicultural” Big Lies wash in and inundate their mental and moral capacities to that endpoint of totalitarian triumph where citizens become subjects, minions who no longer articulate or even recognize truth and morality. In a world where mandarins of Left and mullahs of sharia so conspire, we risk a kind of double-dhimmification in acquiesence, rendering civilization incapable of self-defense.

Please read the Danish Free Press Soctety’s letter and realize it is in fact an SOS. Save Our Speech. If you are so moved, there is an email address below to which you may address comments in support of Lars Hedegaard’s freedom of speech, which will be reprinted in the DFPS newsletter.

From the Danish Free Press Society:

Free speech is under attack in Denmark. Please help us preserve it.

Those who have been following the Danish cartoon crisis and several subsequent attempts by radical Muslims to kill and bomb Danes and Danish institutions may be excused for believing that Denmark is in the forefront of the battle for free speech. And indeed it used to be that way.

No longer. For the past year the Danish public prosecutor has been waging a lawfare offensive against outspoken critics of Islam and Muslim practices.

On December 3, 2010, Member of Parliament Jesper Langballe was convicted  of “hate speech” – or as the judge in the lower court of Randers put it: “racial discrimination” – for having called attention to honour killings in Muslim families.

Next in line is Lars Hedegaard, President of the Danish Free Press Society and The International Free Press Society, who will stand trial in the lower court of Frederiksberg on January 24, 2011.

His crime has been to point to the great number of family rapes in areas dominated by Muslim culture. This well documented fact has brought him an indictment under the Danish penal code’s “racism” clause: Article 266b.

Both MP Langballe and Lars Hedegaard have long ago emphasised that they did not intend to accuse all Muslims or even the majority of Muslims of such crimes. This has made no impression on the public prosecutor.

We fear that the public prosecutor intends to stifle open debate on Islam and Muslim culture. And we fear that he is doing so with the tacit approval of the governing parties, which first signalled their intention to remove the racism clause from the penal code but have recently recanted.

If the authorities succeed in silencing such critics as Jesper Langballe and Lars Hedegaard, who will dare speak out?

We must put a stop to these attempts to undermine free speech if we wish to preserve Denmark as a free country. And where Denmark – that former beacon of free speech – goes, the rest of the West may follow

You can help us.

Please send a few words to katrinewinkelholm@gmail.com in defence of Lars Hedegaard’s freedom of expression. We will then publish them in The Free Press Magazine, Sappho.dk.

Please do what you can to spread the word about the trial of Lars Hedegaard.

Kinds regards

Ahmed Mohamud
Vice President, The Danish Free Press Society

Katrine Winkel Holm
Chief Editor, Sappho.dk

Stampismen breder sig

Lederen af Dokumentations- og rådgivningscentret for Racediskrimination Niels-Erik Hansen klagede i går i en TV2 Lorry-udsendelse over, at en højstående politimand har bedt folk være opmærksomme på romalignende og/eller østeuropæiske typer med indbrudsværktøj på de lokale villaveje.

Så går der Zenia Stampe i den, og manden protesterer i ramme alvor over “fordomme, der rammer gode, lovlydige, skattebetalende borgere fra denne gruppe…”

DanMarx Radio forsøgte også i en lang udsendelse i P1 i går at bortforklare romaernes kriminalitet.

Stampismen længe leve!

Vorez allezzammenz Zenia har zejret! – Det daglige grin er zikret!

Vi indrømmer det nødigt, men selv Hodjanere kan tage fejl. Forleden har vi antagelig fået den sidste “Laphroiag” for meget, thi vi antog – fejlagtigt, skulle det vise sig – at Det Radigale Venstre her i week-enden ville blive så klare i hovederne af den friske blæst ved Storebælt at de ville opleve et relativt klart øjeblik. Til alt held skete det ikke. Atmosfæren på Hotel Nyborg Strand må være så fortykket af al den lummerpolitik som gennem årene er sevet ind i ventilationsanlægget at alt er ved det gamle hos De Radigale. Hvilket med al ønskelig tydelighed fremgår af dagens jubelopsats i dasbladet Samarbejds-Politiken hvor man glædestrålende kan forkynde genvalget af vorez allezzammenz Zenia!

Hermed være ikke sagt, at vi begræder vore manglende evner udi spådomskunsten. Tværtimod. Det havde unægteligt været skelligt værre om vi havde fået ret. Tænk en grå tilværelse uden vor Zenia! – I så fald havde vi set os nødsaget til at øge vort budget vedrørende indkøb af vittighedsblade såsom Hudibras, Carlt og Information. Nu er Stampismens fremtid sikret og dermed kan vi se en ende på Det Radigale Venstres hærgen i dansk politik. Det ganske, danske land vil herefter kunne trække vejret frit i forvisning om at de ægte radigale vil være at finde begravet i dybe kældre og oplukte høie på jagt efter bogstaver/runer som er sat sammen på en sådan måde at de kan give næring til §266b.  Livet er skønt!

Lars Hedegaard om stampismen

Stampisterne har fået sig en savskærer.

En os ukendt vinkelskriver ved navn Jacob Mchangama der åbenbart ernærer sig ved at være chefjurist for en loge der kalder sig “Se-På-Os” – eller noget i den dur – har set sig gal på Trykkefrihedsselskabet. Som en jurist skal. Det ligger vel i hele juraens støvede natur at alene ordet “frihed” kan få en velafrettet systembevarers blodtryk helt op i billedkortene. Men denne Jacob er anderledes. Han fægter ikke med  blanketter, formularer og §266b, men foretrækker den journalistiske taktik med at dolke sine rivaler i ryggen. Nemlig ved at blive endnu mere frihedselskende end frihedselskerne selv. Og således tilslutte sig stampismen som en slags femte kolonne. Hvilket har fået Lars Hedegaard til – nok en gang – at dykke ned i krukken med hån, spot og latterliggørelse:

“Politisk korrekte har på det seneste slået sig på en ny sportsgren: Hvem kommer først med nye beskyldninger mod Trykkefrihedsselskabet for at være modstander af ytringsfriheden?

Førertrøjen har længe siddet på CEPOS-atleten Jacob Mchangama, der har bebrejdet os, at vi ikke har forsvaret den tidligere PET-mand og nuværende islam-ekspert Hans Jørgen Bonnichsen. Hans ytringsfrihed skulle være frygteligt truet, forlyder det, hvilket dog ikke har forhindret ham i at udsende en strøm af tilkendegivelser om mange vigtige emner. Det forklarer, at vi slet ikke har bemærket, hvor truet han er. Det går også Mchangama på, at Trykkefrihedsselskabet ikke har agiteret for muslimske kvinders umistelige ret til at gå omkring i et telt – eller for deres mænds ret til at tvinge dem til det. Når vi er så nederdrægtige, kan vi umuligt være tilhængere af ytringsfriheden, mener CEPOS-manden.

Nu har Mchangama-segmentet fået stærk konkurrence af en ny spiller, nemlig Zenia Stampes forening, Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB), der bebrejder os, at vi ikke protesterede, da politiet forbød dem at fejre dronningens fødselsdag med en antiroyal demonstration på Amalienborg Slotsplads midt iblandt dem, der var kommet for at ønske majestæten tillykke. Og vi må ærligt erkende, at vi har haft mere nærliggende sager at tage os af – tegnere, der skal slås ihjel, fordi de har tegnet noget forkert, næsvise debattører, der bliver trukket byretten, fordi de har brugt deres ytringsfrihed på en politisk ukorrekt måde, og den slags.”   –    (Tip: Uwe)

Canada can…

Stampismen forvises fra Canada.

Til forskel fra USA har Canada ikke en forfatningstilføjelse som garanterer ytringsfrihed. Det har landets totalitære kræfter udnyttet til at få oprettet et såkaldt “Human Rights Tribunal” – en sindelagsdomstol. Slæbes man for den, skal man ikke som ellers ved vestlige domstole anses for uskyldig indtil andet er bevist, man skal selv kunne bevise sin uskyld. Tribunalet har ved flere lejligheder vundet sig international omtale, og det ikke af den gode slags. Således har både Mark Steyn og Ezra Levant været slæbt for den canadiske udgave af salig Roland Freisler, men i begge tilfælde frifundet ved efterfølgende, rigtige domstole.

På så vis har Canada haft sin egen udgave af §266b med dommere som Zenia,  Stikker-Niels og deres emsige angivere i kredsen omkring das-bladet Samarbejds-Politiken – indtil nu. For nu har det canadiske senat besluttet at afskaffe det, som man – med rette – kalder en skamplet på landet. Mark Steyn udtaler om senatets beslutning: ” So victories against the state’s encroachments on free speech are protracted and difficult, but still just about possible. I am honored to have played a small role in a modest victory for liberty in Canada, and I hope my friends in London, ashamed by what their government has done, will take heart.” –  Og han kunne passende lade sit håb omfatte – ikke hans venner, som os – men hans “venner” i Folketinget.

Perversifaxe.

Om at satse hele butikken på en dødssyg krikke …

Siden det fejlslagne forsøg på at myrde Lars Hedegaard har das-bladet Samarbejds-Politiken ført en intensiv smædekampagne mod ham i almindelighed og Trykkefrihedsselskabet i særdeleshed. Hvor absurd det end forekommer logisk tænkende mennesker, så tager kampagnen udgangspunkt i det forhold, at Trykkefrihedsselskabet har afvist at lade en from muslim deltage i et møde, som i dag afholdes på Christianborg. Denne muslim – som tilfældigvis også hedder Jihad til fornavn – har oplyst, at han beundrer massemorderen Che Guevara og via en indmeldelse i Hjemmeværnet har skaffet sig skydevåben – antagelig inspireret af Rune Engelbreth’s opfordring i bladet “Faklen”. Kvintessensen af bladets kampagne er altså, at nu er Samarbejds-Politiken pludselig konverteret til ihærdig forsvarer for såvel Hjemmeværnet som ytringsfriheden.

Vi har efter ringe evne forsøgt at dække denne surrealistiske opvisning i omvendt logik HER.  Hvilket har fået en trofast kommentator – Menig 442 – til at reflektere over sagen: “På Politikens redaktion må de åbenbart have en tyrkertro på, at denne gang vinder den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens.” – Vi synes Menig 442 fortjener en redaktionel tilføjelse:

Das-bladet Samarbejds-Politikens pludselige forsvar for ytringsfriheden betyder på ingen måde, at bladet har skiftet den hest, hvorpå de satser hele deres eksistens. Det er blot en afværge-manøvre, en let gennemskuelig damage control i bedste taqiiya-stil. Hesten er stadig den samme som altid, nemlig en kæphest med to hoveder. Lad os betragte den ud fra en veterinær synsvinkel:

Det ene hovede er politisk. Det er besat af een eneste tvangstanke, totalitarismen. Uanset hvad og hvilken. Denne del af hesten møder af og til forhindrer på skoleridtet. Først satsede den på nazismen, men det gik ikke så godt. Så anammede den kommunismen. Det gik heller ikke så godt. Men hvor kødet er skøbeligt er ånden redebon, så da man fra hjørnekontoret kunne se islams tropper nede på Råddenhuspladsen, satte man påny sporerne i øget. Så her har man på ingen måde skiftet hest, men satser fortsat hele butikken på diverse opkog af fascismen.

Det andet hovede sidder på pikken. Man behøver ikke at se stort mere end overskrifterne i das-bladet for at blive overbevist. Henved halvdelen af tryksværten anvendes til emner om diverse kønsorganer, øvrige legemsåbninger, sammes afsondringer samt hvad alle mulige – og umulige – huller kan bruges til. Lige fra den ene ende – æderi – til den anden – afføring. Og alt tænkelig – og navnlig utænkeligt – derimellem. Med andre ord: das-bladet er besat af det man i gamle dage kaldte perversitet. Så ej heller her har man skiftet hest. Vi kan jo kalde den Perversifaxe…

At skifte hest ville være selvmord for Samarbejds-Politiken. Hesten med de to hoveder ville ikke engang kunne bruges til oksehak eller sæbekogning, dersom man skilte det ene fra det andet. Man ville simpelthen miste sit publikum – det som vi her på bloggen benævner  Den Kaglende Klasse,  Systemet Politiken eller blot Segmentet. Forklaringen er enkelt: nazismens, kommunismens og islams optagethed af det sexuelle. Men hvor kommunismen ikke havde helt den samme tiltræking på segmentet – den var lidt for kedelig med traktorpiger, stramtandede guvernante- og kommissærtyper, og ikke særlig bøssevenlig – så forholder det sig unægtelig anderledes med nazismens og islams tiltrækningskraft på segmentet.

Her lades ingen fantasi ubeskrevet. Enhver form for -fili dyrkes intenst. Fra nazimens hang til uniformer, læder, sadisme, pisk og prygl – som åbenbart især tiltaler det homofile sub-segment – til islams forkærlighed for halshugninger, amputationer, voldtægt og kønslemlæstelser af småpiger, bøsssehængninger, steninger, offentlige piskninger, syrevansiring af kvinder, jødehad og enhver form for vold i det hele taget. I Samarbejds-Politiken kan læserne formelig svælge i homofili, coprofili, urinofili, nekrofili, spermofili, zoofili, pædofili, incest, fetichisme, stampisme, ekshibitionisme, sado-masochisme, udflods-fili og [indsæt selv]-fili ad libitum et infinitum.

Derfor har Menig 442 ret. Man satser på den samme, gamle tohovede kæphest. Samarbejds-Politikens islamofili er en tyrkertro. Og så kan man iøvrigt se, hvad der sker, når man lukker muslimer ind til en debat …

Zenzation: Zenia zpotter izlam !

Hån, spot og latterliggørelse, galdesprudlende sarkasme, svovlsydende ironi og skældsord mod dem, der skærer kønsdele af kvinder…

Zenia er på banen igen! – I venindepostillen Samarbejds-Politiken betror hun abonninerne, at årsagen til at vi nu i måneder har måttet henslæbe vore usle liv i en humorforladt, suicidalakrobatisk grød af gabende kedsomhed, henvist til de få stunder af munterhed som dilettanterne udi ufrivillig komik, badutspring og uhæmmet krampegråd har kunnet aftvinge os, er … Ta-daaaa: hun har født et menneskebarn!  –   Og vi, som troede hun havde ladt os i stikken med, hvad vi nu selv kunne finde af lavkomiske figurer i looniesfæren…

Nej, – ikke alene er Zenia blevet menneskelig, hun er – hold nu fast! – blevet sig fornuften mægtig! – Og selv om hun derved berøver os – og det ganske, danske lands befolkning – de næsten daglige anfald af latterkramper, så vil vi herfra ønske hende så hjerteligt velkommen til virkeligheden! – Hendes debut-klumme som islamofob vil vi derfor citere her, og den er lige i øjet! – Så fremragende skrevet, at vi har en mistanke om, at Zenia er konverteret fra Stampismen til Hodjanismen og – hvem ved? – sigter mod en karriere som skribent her på bloggen! – Læs selv:

“Jeg kan huske, at jeg har set et gammelt fotografi fra Mali, hvor menstruerende kvinder sidder i en slags reservat i landsbyen. Så vidt jeg husker, måtte de ikke komme ud og risikere at smitte andre mennesker med den farlige menstruerende ånd (eller noget i den stil). – Den tradition vil de fleste af os i dag nok anse som lidt særpræget og et brud på basale rettigheder. Men i Danmark 2012 har man altså stadig mulighed for at henvise kvinden til sin plads i hjemmet med ammeindlæg og engangsvaskeklude som de primære samtalepartnere. Uanset hvilken indhold og retning debatten i øvrigt har. –  Det forekommer tilsyneladende attraktivt at fremstille en kvindelig moddebattør som et svagt og forsvarsløst væsen, der med søvnunderskud og mælkepletter på trøjen skubber en barnevogn gennem snedriverne. Man skærer så at sige nosserne af kvinden og reducerer hende til en forsagt viol med spag hjemmestemme. Således er i hvert fald forsøget. “

TILLYKKE OG VELKOMMEN, KÆRE ZENIA – VI GLÆDER OS PÅ DINE OG DIT BARNS VEGNE!

Stampesmølfen

Hidtil har Gargamel været smølfernes værste fjende. Men nu har Vorez Allezammez Zenia smølfet de gæve gallere over til stampismen.

Som bekendt smølfer stampismen skikkelige smølfer om til racistsmølfer. Vores hjemlige stampesmølf har nu smølfet sin sot videre til gallersmølferne som har smølfet øje på et smølfealbum hvori smølferne bliver smølfet med en skrækkelig sygdom som smølfer dem aldeles sorte i hovederne. Samtidig smølfer lidelsen dem aldeles dumme og kun i stand til at smølfe uartikulerede gryntelyde – i modsætning til raske smølfer som f.eks. Skæmtesmølf, Smølfine og Gammelsmølf som er blå, kloge og smølfer intelligente tanker (Stampesmølfer er ingen af delene, og røde). Det er smølfet de nye stampesmølfer for brystet og smølfet dem til at ansmølfe albummet for racisme:

En sort dag for ytringsfriheden

Lars Hedegaard forgår, stampismen består.

Det er sørgeligt at skulle sige det, men lytter man til DDR’s interview med Lars Hedegaard på “DR-Update” viser det sig at han ikke har forstået kendelsen. Det kan naturligvis tvangfrit tilskrives hans glæde over at være hægtet af krogen – ligesom det altid vil være svært at overskue en skov man selv står midt i. Han mener, at kendelsen er en stor sejr for ytringsfriheden. Det er den ikke. Det er tværtimod en sort dag for ytringsfriheden. Kendelsens præmisser slår nemlig fast, at man kan sige hvad man vil om islam i sit køkken og under julefrokoster, men ikke til en videre kreds. Da det desuden er umuligt at sige noget positivt om islam er konkusionen af kendelsen klokkeklar:

Det er strafbart at tale offentligt om islam!

Den gode hr. statsdvokat har iøvrigt ikke fulgt med i timen. Ifølge EUSSR’s “Rammeafgørelse” skal delinkventen straffes med fængsel fra 1 til 3 år. Da man er altså nødt til at revidere og opdatere “racisme-paragraffen” kan man lige så godt gøre det præcist:

§ 266 b. Den, der offentligt fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en eller en gruppe af muslimer kunne tænkes at føle sig forhånet, latterliggjort eller nedværdiget på grund af tro eller seksuel desorientering, straffes med bøde eller fængsel fra 1 år til 3 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af tankevirksomhed.

Vi venter nu kun på Samarbejds-Politikens jubel-overskrift:

Yringsfriheden er død! – Stampismen længe leve!

Homo insapiens islamicus….eller lignende

På uanstændig og skammelig vis er det lykkedes os at komme i besiddelse af et stykke knækprosa fra selveste Statadvokatens hånd. Det drejer sig om dagens anklageskrift mod formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Denne usle kætter skal i dag møde for inkvisitionen og modtage sin dom for at have sagt noget som vi heller ikke må sige, nemlig sandheden. Ejendommeligt nok gælder denne lov ikke for statsadvokaten, en vis Bo Bjerregaard, thi hans lyrik indeholder just samme sandhed i spids og sirlig skrift. Vi vedlægger vor tyvstjålne kopi af det litterære mesterværk, idet vi – for ikke at bringe hr. Bjerregaard i sin egen inkvisitions fedtefad – velvilligst har anammet den herefter gældende publikationskodeks og overstreget hans politisk ukorrekte versefødder.

Dommen er selvfølgelig afsagt på forhånd, thi kun en tåbe – ja selv jurister – frygter ikke stampismen. Når vi alligevel afsætter et par minutter til at omtale dette hovedværk i dansk juridisk litteratur skyldes det altså ikke selve sagens substans – sandheden – men det forhold at denne hr. Bjerregaard har afsløret sig som repræsentant for nok en ny race. I forvejen har vi jo to, dels den gammelkendte homo sapiens sapiens, dels homo insapiens islamicus. Den første – som vi danskere tilhører – har været kendt i godt 10 millioner år, den anden i 1.400 år  – og er ifølge hr. Statsadvokaten alene karakteriseret ved sin hudfarve, nationalitet og etniske  oprindelse. Kort og koncist – ikke noget med tro, religion eller den slags æteriske begreber. Æren for opdagelsen af homo insapiens islamicus må først og fremmest tilskrives den kendte raceforsker Zenia Stampe samt hendes medarbejdere på Samarbejds-Politiken eller lignende.

Og her nærmer vi os the missing link, nemlig hr. Statsadvokatens udtryk “eller lignende”. I førende, raceteoretiske kredse – d.v.s. den såkaldte venstrefløj – har man længe haft en fornemmelse. Sådanne har man nemlig rigeligt af på den fløj. Fornemmelsen gik ud på at der måtte findes en hidtil upåagtet race, som i de fleste henseender delte intelligens, storsind og humoristisk sans med homo insapiens islamicus, men som evnede at leve i det skjulte. Men takket være stampisternes utrættelige og uselviske forskning er denne races eksistens nu kommet for en dag.  Metoden var egentlig simpel nok: man tog en limpind og pirkede lidt i den hensmuldrende og ildelugtende mødding som i folkemunde går under betegnelsen Justitsmysteriet.  Og vips: frem kravlede the missing link: homo juridicus stupidicus.

At denne race indtil for nylig har kunnet undgå forskerne er måske ikke så besynderligt endda. Ganske vist lever den fortrinsvis i snævre, men knastørre , støvede gange og korridorer – hvor den som andre snyltere, parasitter og ådselsædere ernærer sig ved at fortære uheldige eksemplarer af homo sapiens sapiens – men dens fremtoning burde dog alligevel have alarmeret  ventrefløjens opvakte forskere. For selv om homo juridicus stupidicus ikke fremtræder i hverken natkjoler, affaldssække, fuldskæg eller med knive i ærmerne og ikke påkalder sig konstant opmærksomhed ved krigshyl og parringsskrig, så er der andre, iøjnefaldeldende træk som burde have tændt begge Zenias synapser. For eksempel klædedragten: gråt i gråt, nålestriber, pressefolder, slips, stiv flip, blankpudsede sko og smukt manicurerede kløer. For slet ikke at tale om det spor af menneskelig ulykke som racen efterlader sig overalt. Et spor som i modsætning til sporet efter homo insapiens islamicus ikke består af blod, men af fallitter og konkurser.

Takket være stampisternes forskning er det nu slut med at denne race kan virke i det dulgte. Fremover vil vi alle kunne studere homo juridicus stupidicus på nærmeste hold i de antropologiske montrer, retsbygningerne. Nogle af os endda på allernærmeste hold, nemlig som delinkventer – eller skulle vi sige multi-kultofre – når vi har ladet en sandhed eller to passere tændernes gærde. I hver fald såfremt tankerne drejer sig om homo insapiens islamicus……eller lignende.

---

OPDATERING: Det forlyder nu at dommeren ikke ville afsige kendelse i dag, men vente til mandag d. 31 januar. Hvad det så end kan skyldes. Men man kan jo gisne: kunne det tænkes, at der skal indhentes tilladelse fra oven ? – Nej ikke Allah, den sag er afklaret, men så lige under, nemlig storinkvisitor Barfoed? – Måske fordi den nykonserverede formand for landets tredie radigale parti omsider har indset, at denne sag ikke alene har gjort retsvæsenet til grin i alle tænkende danskeres øjne, men tillige stemplet Danmark som en paria i hele den civiliserede verden? – Man kan jo håbe… Så moské leder man nu efter en kattelem: man kan lade sagen falde – altså helt afvise den – med henvisning til at delinkventen påstår at han ikke vidste noget om at de pågældende sandheder blev offentliggjort? – Vi får se…

Jesper Langballes “tilståelse”

Domstolene anerkender stampismen som det bærende princip i dansk debat – og dømmer Langballe i henhold hertil.

Byretten i Randers idømte Jesper Langballe 5.000 kr. i bøde for at have fornærmet islam. Ud fra referaterne fremgår det ikke om dommeren afsluttede sin kendelse med ordene: “Samtalen er død, længe leve Stampismen” – men det formoder vi. Herunder den tilståelse, der uden videre rettelser kan bruges som den læst hvorover vi alle kan skære vore afsluttende bemærkninger når det bliver vores tur:

Sappho: “Her ved retsmødets begyndelse vil jeg gerne fremsætte en erklæring, der formentlig betyder, at vi kan komme tidligt hjem. Mit budskab er, at jeg tilstår; jeg erklærer mig skyldig. Og jeg vil gerne begrunde det:

Jeg har tidligere beklaget, at tonen i den avistekst, der har ført til tiltalerejsningen, var lovlig kæk og sarkastisk. Det misklædte det dybt alvorlige emne, jeg omtalte – nemlig de for­fær­de­lige æres­drab, der finder sted i nogle muslimske familier, hvor en ung pige bliver myrdet af sin far eller broder, fordi hun er blevet forelsket i en ”forkert” mand. I Danmark er der i snit begået ca. ét æresdrab om året, i Tyrkiet gennemsnitligt ét om dagen ifølge de tyrkiske myndigheders statistik.

Hertil kommer så mine ord om fædre, der ser gennem fingre med onklers og fætres voldtægter af døtrene. Det er en velbevidnet sag. Jeg kan her blot henvise til Ayaan Hirsi Alis skil­drin­ger og her i Danmark til Kristina Aamands gribende bog Mødom på mode om unge i her­bo­ende muslimske familier.

Det var den saglige baggrund for den passage i et indlæg i Berlingske Tidende, jeg er tiltalt for. Da jeg ikke er jurist, havde jeg set hen til at føre sandhedsbevis for mine ord og så­le­des bidrage til at kaste lys over substansen – de gruopvækkende æresdrab. I folketinget stemte jeg der­for – i modsætning til re­sten af min fol­ketingsgruppe – for, at min parlamentariske immu­nitet skulle ophæves, så at retssagen kunne gen­nemføres.

Siden er jeg blevet klar over, at i sager anlagt i h. t. § 266b har der hidtil ikke kunnet føres sand­heds­bevis. Med denne paragraf og dens placering i straffeloven må jeg altså anses for at være dømt på for­hånd. Et sådant cirkus agter jeg ikke at deltage i. – Derfor tilstår jeg. Der vil jo også være korrespondence mellem den dom, jeg om lidt får, og den underlødige lovparagraf, jeg dømmes efter.

Hertil kommer, at der er anlagt en injuriesag mod mig i samme anledning, og her vil jeg være sikret mulighed for at føre sandhedsbevis. Men strafbarheds-kriteriet i § 266 b er alt­så alene, om no­gen føler sig krænkede eller ”forhånede” – ikke om det, jeg har sagt, er sandhed eller løgn. Hvil­ket må siges at være i fuld over­ens­stemmelse med den almindelige ”krænkelses­kul­tur”, som har bredt sig, og som § 266b så smukt understøtter. I visse kredse er det jo nærmest en sport at føle sig kræn­ket – over karikaturtegninger i en avis, over religionskritiske udsagn etc. etc.

Lad mig til slut nævne, at jeg er blevet beskyldt for at generalisere – så at mine ud­ta­lelser skulle ramme samtlige muslimer. Det er en meningsløs fortolkning. Omta­len af æresdrab i min tekst viser hen til udtrykket, ”…at der er muslimske fædre, som…” Og ordene ”der er” kan aldrig betegne alle, men vil altid beteg­ne en del­mæng­de. Som kontraprøve kan man blot forestille sig, at jeg havde skrevet det modsatte: ”Der er ikke mus­lim­ske fædre [der slår deres døtre ihjel]”. Så ville jo enhver, der er rimeligt orienteret, vide, at det var en grov usandhed.

Summa summarum: I bagklogskabens lys bryder jeg mig ikke selv om tonen i den på­gældende tekst-passage. Sandhedsværdien står jeg derimod fuldt og helt ved. Og ærlig talt: Person­ligt finder jeg selve sagen – de grufulde mord på uskyldige unge piger – noget væsentligere end spørgs­må­let om mine svigtende stilistiske evner”.

Samtalens Sorte Søndag

Da capo: “Man binder os på mund og hånd – men man ka’ ikke binde ånd – og ingen er fangne, når tanken er fri“

I morgen – søndag den 28. november 2010 – træder EUSSR’s Rammeafgørelse om Racisme og Fremmedhad i kraft i samtlige medlemsstater. Fra og med denne dag er sandheden strafbar. Fra og med denne dag er jævnbyrdig og ligeværdig samtale umulig. Fra og med denne dag det forbudt at omtale vor tids altoverskyggende trussel mod civilisationen, islam. Fra og med denne dag er det meningsløst at indlade sig i diskussion om noget som helst – måske med undtagelse af vejret. Stampismen er nu officiel debat-kodeks – kanoniseret fra allerhøjeste sted – hvorfor vi herefter skal være særdeles påpasselige med hvem vi omgåes. Begrundelsen vil fremgå af det følgende:

“Racistiske og fremmedfjendske handlinger skal udgøre en overtrædelse i alle medlemsstaterne og skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning og med en maksimumsstraf på mindst 1 til 3 års fængsel.

Handlinger med racistisk eller fremmedfjendsk sigte vil blive betragtet som strafbare, herunder:

• offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst, religion eller tro eller national eller etnisk oprindelse
• offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale, der indeholder racistiske eller fremmedfjendske tilkendegivelser.

Anstiftelse af samt hjælp eller tilskyndelse til at begå ovennævnte handlinger er også en strafbar handling.

For racistiske handlinger nævnt i artikel 1 skal medlemsstaterne fastsætte:

• sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning
• frihedsstraffe med et strafmaksimum på mindst et til tre år.

Under alle omstændigheder skal racistiske og fremmedfjendske motiver betragtes som en skærpende omstændighed eller alternativt skal motiver af den art tages i betragtning ved strafudmålingen for en lovovertrædelse.

Juridiske personer straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og som kan omfatte andre sanktioner som f.eks.:

• udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
• midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
• anbringelse under retsligt tilsyn
• likvidation efter retskendelse.

Iværksættelse af efterforskning og retsforfølgning af racistisk og fremmedfjendsk adfærd må ikke afhænge af en anmeldelse eller anklage fra et offer.”

De af mig fremhævede og kursiverede gummibegreber illustrerer magthavernes foreløbige rekord i desperation. Den samme desperation som altid griber et totalitært styre i dets sidste fase af råddenskab og opøsning – dets dødskrampe. Der er derfor al mulig grund til at fremsætte to lykønskninger:

Den første lykønskning skal naturligvis gå til islam, men især til dem, der har gjort dette muligt. Her vil jeg dog – med vanlig beskedenhed – indskrænke mig til at lykønske alle vore hjemlige enablers – deltagerne i danmarkshistoriens største og nedrigste forrædderi. Af pladshensyn kan jeg desværre ikke nævne alle, men må nøjes med de overordnede kategorier. Først politikerne – de dårligste landet nogen sinde har haft – som dels muliggjorde vort Anschluss til EUSSR, dels aldrig sagde fra medens molokken skridt for skridt udviklede sig til det dumhedens imperium vi kender i dag. Dernæst vor vor såkaldte kulturelite – Den Kaglende Klasse – hvis særkende er dens forstandsfortærende had til jævne danskere og dansk kultur. Uden disse forfattere, kunstnere, popsangere, eksperter, smagsdommere og andre proffstyckare som snylter på just dem de hader, ville samtale endnu være mulig. En særlig tak skal her rettes til vore mange presstituerede i Dansk Sjover-nalistforbund, hvis kombinerede uvidenhed og affable sleskhed stedse har stået til rådighed for hele landets sammenrend af tolerencefanatikere, selvfede prælater, godhedsdegne og hele personalet i krænkelsesindustrien. Sidst, men ikke mindst, skal min lykønskning også omfatte Zenia Stampe som med en hidtil uset ildhu og nidkærhed har formået at gøre enhver dansker kriminel. Som ophavskvinde til stampismen – hvor selv rosende omtale af islam vil blive opfattet som sarkasme (hvilket vel er uundgåeligt…) og dermed strafpådragende – har hun indskrevet sig i landets Hall of Shame – bundfaldet af menneskelige katastrofer. – Altså: Et samlet, velfortjent tillykke til alle Danmarks minusvarianter – alle Jeres utrættelige, vedholdende og egennyttige anstrengelser er fra og med denne søndag kronet med held. Til Jer vil vi med digterens ord sige: …nur eure Uhr wird nicht mehr richtichgehen!

Den anden lykønskning går til alle os andre, vi som nu har fået klare retningslinier for hvad vi må tænke, tro og tale. Fjenden har markeret sine positioner og hensigter. Krigen mod det frie ord er erklæret, højt, tydeligt og umisforståeligt. Fronterne er trukket op og alle er klar over hvad kampen gælder: civilisationens overlevelse. Det islamiske barbaris lejetropper har fra deres brohoveder og fæstninger i Europa – glashusene i Bryssel, parlamenterne, redaktionerne, kirkerne, de humanistiske fakulteter, menneskeretskomissionerne, radio- og TV-studierne – gjort udfald. Det udfald, der i skikkelse af “rammeafgørelsen” samtidig afslører deres svaghed og desperation. Med forbud, fængsel og lejre vil de fuldføre hvad ingen andre despoter i historien har kunnet: redde et pilråddent kadaver fra sin endelige opløsning. Det vil ikke lykkes dem. Vi kunne for så vidt blot lade som ingenting, lade tingene gå deres uafvendelige gang – den vej hønsene skraber – og maliciøst nyde synet medens de synker dybere og dybere ned i det stinkende slam de selv har slæbt ind i den europæiske stue.

Men tålmodigheden er ved at slippe op. Overalt på det gamle kontinent skyder modstanden op – og fjenden har ved at afsløre sine stillinger stillet sig i positur. Hans sorte silhouet står i dag skarpt aftegnet i kontrast mod en lysende baggrund af tusind års civilisation. Dermed er også vores målanalyse klar. Hvor ynkelige fjendens lejesvende end tager sig ud, er der ikke længere grund til pardon. Når arrestationsbølgerne begynder at rulle vil modstanden øges – ikke tilsvarende, men eksponentielt. Forpostfægtningerne er allerede begyndt: skueprocesserne i Holland, Østrig og Danmark vil blive fulgt af stadigt flere – og for hver domfældelse vokser vreden, harmen – og ja, hadet. En kamp på ord og meninger er ikke længere en mulighed – den har de selv afskaffet – hvem af os vil deltage i en samtale hvor modstanderens afsluttende argument er vold – i form af en arrestordre? – Hvem kan herefter være sikker på at samtalepartneren ikke sidder med en stævning i ærmet? – Demokratiet er således afgået ved døden. Fjenden har valgt våbnene: censur, undertrykkelse, Berufsverbot, fængsel og i sidste ende – som den logiske følge – skafottet. Vil der være så meget tilbage af den kristne etik, at vi vil vende den anden kind til? – Eller vil vi sige: de skal komme til at ligge som de selv har redt…? – Jeg er ikke i tvivl. Og når blodet engang er holdt op med at flyde skal disse barbariets villige lakajer stilles til regnskab og smage deres egen medicin. Nej, ikke muslimerne – de har jo blot handlet som gode muslimer – men deres “danske” medløbere. De, som havde magten og kunne have sagt fra, de som ignorerede advarslerne, de som lukkede øjnene og lod det ske. Og deres klynkende forsvar, Befehl von oben, vil heller ikke denne gang blive godtaget. Der er præcedens. Det hele er set før. Vil man ikke se det, kan man høre det. For eksempel ved at lytte til en, som har oplevet det samme som vi nu skal til – Erich Kästner:

Flemming Rose indstillet til Leninprisen

Spørgsmålet er så om han vil modtage den…

Man skal som bekendt hore meget før ørerne falder af. Men i en tid hvor den ene absurditet afløser den næste i hastigt tempo er vi efterhånden så hærdede at ørerne har den plads ører skal ha’ – kun øjnene nægter at følge med. Så når vi ser nedenstående bøvs fra Jydepotten fristes vi til at aflægge optikeren en visit. Hvad bliver det næste, når nu disse ytringsfrihedens og tankekontrollens ypperstepræster – stampismens Einsatztruppen – rigtigt folder sig ud? – Skal Hodjanernes redaktion hædres med et æresmedlemskab af Det Radigale Venstre?

“Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose har fået en fornem hyldest fra kolleger fra tre konkurrerende dagblade. De har indstillet ham til årets Cavling-pris for sin bog Tavshedens tyranni, der beskriver perspektiverne i Muhammedkrisen. Det er lidt af et særsyn, at så mange fra konkurrerende medier indstiller en person, da mange nomineringer ofte sker fra kolleger. Personerne bag indstillingerne er dels Berlingske Tidendes Mads Kastrup og 12 journalister fra primært Weekendavisen, bl.a. Martin Krasnik og Arne Hardis, mens den sidste indstilling stammer fra Politiken, hvor Lars Trier Mogensen, Anders Jerichow og Peter Christensen har indstillet Flemming Rose sammen med Danske Bladtegnere. Begrundelsen for indstillingerne er grundlæggende enslydende og handler om den ytringsfrihedsdebat, som Flemming Rose mere end nogen anden er blevet en central del af, og fordi han risikerer sit liv ved at insistere på denne debat, der har nået global opmærksomhed. Det er ikke første gang, at Muhammed-tegningerne bringer Flemming Rose i spil som Cavling-modtager. Det skete også i 2007, hvor han var blandt de endeligt nominerede, men måtte se Politikens Olav Hergel løbe med prisen. Cavling-komiteen udvælger de nominerede den 16. december, mens prisvinderen udpeges den 5. januar. Af andre nævneværdige indstillinger til årets Cavling-pris kan nævnes Janus Metz, instruktøren bag filmen Armadillo om krigen i Afghanistan.”

Tjaeh…med sådanne venner behøver man ingen fjender. Men måske ved disse censurryttere – islams Himmelfartskommando – noget om Flemming Rose som vi andre ikke ved?

Pat Condell om skueprocesserne

Stampismen vil gå over i historien som en skamplet på menneskeheden.