“Vi føler os…forlegne”

Da TV-Too totalkiksede et propagandaindslag.

Jeg var kørt over til naboen for at hente min ugeration af frisklagte æg. Kaffen blev indtaget i køkkenet, hvor et TV kørte med “nyheder”. Ingen hørte efter vrøvlet, men pludselig fangede et indslag min opmærksomhed. Måske fordi man så nogle ældre kinesere opføre deres nytårsritual med denne hersens slow-motion-dans. De boede såmænd her i Mohammedanmark, og var åbenbart blevet truet med udvisning af den onde regering. Hele indslaget skulle så vise samme regerings nederdrægtighed og det urimelige i at udvise folk. Altså havde man opstøvet disse søde, gamle, velopdragne og i alle måder sympatiske kinesere. De havde nemlig ikke kunnet bestå danskprøven – men iøvrig hjalp de naboerne med at skovle sne og gå til hånde og være hjælpsomme i enhver henseende. Meningen var selvfølgelig at vor sympati for kineserne her skulle udstrækkes til alle, der ikke kunne tale dansk. Så kunne vi rigtig forarges og stemme rigtigt ved valget.

Men så kom smutteren: en gammel, sød og venlig kineser fortalte, at “vi føler os forlegne over at blive forsørget af Jer“.  – Vi lader den lige stå et øjeblik… Og så vil vi herfra opfordre regeringen til at komme i omdrejninger og få udvist visse andre som aldrig  – aldrig nogensinde – ville tage den slags ord i munden – og det er ikke gamle kinesere, vi sigter til!

E-E-EDL !

England anses almindeligvis for tabt. Men som altid har man glemt at spørge arbejderklassen: English Defense League

Elisabeth Sabaditsch-Wolff beretter om dagens EDL demonstration i Luton:

“What a day! – I am on my way home at the end of a day that will eventually find its place in the history books in the United Kingdom, and perhaps even in the rest of (free) Europe. What began two years ago with a small march protesting the Islamization of Luton has today culminated into a demonstration by nearly 6,000 people.

This demonstration, organized by the English Defence League and headed by its leader Tommy Robinson, brought together activists and protesters from all over the United Kingdom, Norway, Sweden, Holland, Germany, France, and Austria. There were men and women from all walks of life, young, old, students, laborers, mothers, fathers, tattooed football hooligans drinking beer after beer and chanting “We will never surrender” and singing “God save the Queen”.

There were veterans from the war in Afghanistan (“I am very disappointed in my country; I feel my country has let me down. There is no aftercare for those who have returned unscathed.”). There was a young man whose brother has just survived a mine blast in Afghanistan and felt he needed to show his support. There was also a Pakistani woman of Jewish origin who converted to Christianity a few years ago.

Most of all, there were those who came to voice their anger. And there was a lot of that anger. It was in the air, and could be felt very clearly.

Walking around the street where the protesters gathered, I looked into the faces of these lads, trying to find what the press keep describing as “hatred”. But I was unable to find any. The mood was a somber one, despite the high beer consumption, and the reason for that mood had a simple explanation: native Lutonians no longer recognize their own city. There are Muslim gangs running the streets, harassing women and girls. There is a city council which caters solely to the Muslim groups, giving in to their every demand, the latest one being — no surprise here — a mega-mosque to be built in the very near future. The Lutonians are no longer Lutonians, but strangers in their own city, the place where they were born and grew up.

And, perhaps most dangerous, they are no longer even heard by their elected officials. Instead, members of the EDL are branded as racists for saying they want England to remain English; for complaining about their children being served halal-slaughtered food in their schools; for not wanting shariah law to be established in Luton or anywhere else in England.

These brave men and women do not deserve to be labeled “racists” for defending their home country. In a normal world the otherwise silent majority would be lining the streets applauding them for their bravery, and thanking them for standing up for their hometown. But in today’s warped world, they are called “racists”, “xenophobes”, “fascists”, and many other less polite epithets.

Rabbi Nachum Shifren — who traveled to Luton all the way from California — and I were able to engage some of the press in discussions. The BBC appeared hopeless, as usual, with its reporter telling me, “But you can find all that in the Old Testament as well!”

Or the Reuters journalist who still believes that Islam can be reformed. I treated him to a short explanation of the closing of the gates of ijtihad. In any case, he failed to notice that if Islam is indeed in need of reform, then there is in fact already a major problem.

As the street filled with hundreds and hundreds of protesters waving their EDL flags and chanting their slogans, I made my way to the front of the demonstration. I was surprised to find these boys extremely friendly and charming when I asked them to make way for me. Some of them even recognized me and thanked me. Their kindness was unexpected and very welcome. However, I was even more surprised that, given the per-capita beer consumption, there were no outright drunks to be found. Yes, some may have been tipsy, but I did not feel threatened in any way. We were in agreement that we would rather have drunk Englishmen than Sharia imposed on England.

At 2 pm the march started. The push from behind was no longer containable; people wanted to move and express their anger and disappointment. The police were out in full force riding on horses. There were riot police with walkie-talkies and protective visors as well as the evidence-gatherers. Given the stories I had heard about their treatment of the EDL in the recent past, I was happy to see the indifference in the faces of the policemen and women. They were certainly cooperative and courteous, and they made me feel safe. Assisting the police was a massive force of EDL stewards, who appeared to have the situation under control.

One rather tense moment occurred when we passed beneath a bridge and there was shouting and commotion. “Traitor, traitor, we know you are a traitor,” some of the EDL lads shouted, and appeared to kick out a man who had infiltrated.

The march continued without further incident through the deserted center of Luton to St. George’s square, where a podium had been set up for the speakers. The square filled quickly with thousands of marchers and protesters waving their flags and chanting “E-E-EDL!”

Tommy Robinson then took the stage and gave one of his most engaging speeches, calling every member of the audience a hero for attending this rally. He also promised to resist the building of the proposed mosque in Luton. Tommy then introduced a mother whose story moved many of those hard boys to tears. She had lost her daughter to a Pakistani who had abducted her with his car, had an accident, and ran away leaving the car to burn, with the girl inside. What is especially monstrous about this is that this Pakistani man lied to rescuers about the presence of the girl inside the burning car, leaving her to burn alive. This man is now in prison, but due to be released soon “on good behavior.” The booing emanating from the crowd was loud and clear. Tommy promised to do everything in his power to prevent this man’s release. The mother then added that she has received a life sentence, and so should the Pakistani man.

It was hard for me to take the stage after this moving story. But my speech was very well received, and I was proud to be standing there in support of a grassroots movement. There was no violence that I was aware of, just as I had hoped.

And immediately after my speech I was whisked away by some bodyguards and escorted personally by Tommy to Warren, his uncle, who had kindly volunteered to drive me to the airport.

It was a huge honor to have taken part in this memorable day. I met many kind and engaging people, people so different from me, but who all share my vision of a sharia-free society. And I intend to support this group for as long as it takes for us to win.

Never surrender!”

Klippet fra Gates of Vienna

God Weekend

Vore læsere kan roligt nyde fridagene – imens holder redaktionen på Hodjanernes Blog skarpt øje med verdenssituationen:

Det har jo intet med islam at gøre…

Tahrir-pladsen, Cairo, fredag d. 4 februar kl.11.30

Oh, the Horror…!

En TV-presstitueret ved navn Anders Breinholt har købt en spritny Audi A1. Men hans EUdiot-nummerplade begynder med bogstaverne DF!

Samarbejds-Politiken er helt oppe i det højrøde felt og mener desuden, at 40.000 andre “danskere” risikerer at skulle tåle samme tort. Det forlyder dog ikke, om man vil demonstrere i gaderne, iklæde sig selvmordsveste eller skære halsen over på de ansatte i nummerkontoret. Men det manglede da bare… Slut for nu, jeg skal lige ud og se efter om min øse har SF på nummerpladen…Jeg vil i så fald ikke tåle hån, spot og latterliggørelse, men omgående kassere køretøjet og købe en Rolls med danske plader!

Øksemanden dømt for terror – indtil videre

“It ain’t over till the fat lady sings…”

Ifølge Samarbejds-Politiken har et enigt nævningeting i Aarhuus fundet den fromme somalier med øksen – må man sige det? – skyldig i terror. Der er så to muligheder: han kærer til Landsretten eller de juridiske dommere tilsidesætter nævningerne. Det er set før. – “Qui vivra, verra…” –  (Tip: Bjovulf)

Rettidig Omhu – et kort intermezzo

“At vi er paranoide betyder ikke at de ikke er efter os“

Med rettens kendelse af 31.januar 2011 i Statens proces mod Lars Hedegaard er det slået fast at det herefter er strafbart at udtale sig offentligt om vor tids altoverskyggende problem, islam. Som den tilsvarende proces mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff i Østrig viser, er det end ikke muligt at citere ordret fra koranen ved et lukket møde – der kan nemlig være stampister til stede. Sådan har det været siden Folketinget – på ordre af EUSSR – ratificerede den såkaldte “racisme-paragraf”. Tinget konstaterede dengang at den danske §266b gjorde samme fyldest som “Rammeafgørelsen om Racisme og Fremmedhad” som fra og med årsskiftet er gældende i hele EUSSR. Det nye er blot, at Staten nu tager paragraffen i anvendelse med en nidkærhed, der alene friholder privat samtale i eget hjem. Denne enthusiasme vil ikke blive mindre med regeringen Schmidt-Søvndal. Hvor den nuværende, lethargiske justitsminister har ladet Statadvokaturen afvente anmeldelser fra trediepart, vil den nye – Zenia Stampe? – ikke nøjes hermed, men med ildhu kaste sig ud i en energisk forfølgelse af enhver dissident eller blot skeptisk debattør hvis meninger kan aflæses, aflyttes eller på anden måde konstateres.

Så vidt er det ikke kommet i skrivende stund. Men det er på vej. Og som altid når et totalitært regime forsøger at klamre sig til magten vil undertrykkelsen af det frie ord forstærkes og ramme flere og flere borgere – også udenfor den oprindelige kreds af dissidenter. Det skader derfor ikke at træffe nogle enkle forberedelser – fremfor at lade sig overrumple når tiden er knap eller det allerede er for sent. Vil man fremover kunne deltage i samfundsdebatten kan man glemme alt om de allerede nu stærkt (selv)censurerede aviser, tidsskrifter og æterbårne medier. Trykning af undergrundsaviser, flyveblade og lignende kommer dog først på tale, når det også lykkes stampisterne at lukke debatten på internettet. Eksemplet fra Ægypten – hvor man simpelthen “hev stikket ud” – kan ikke anvendes i Danmark eller andre højteknologiske samfund. Det ville omgående lamme alt, inklusive myndighederne selv. Man vil derfor tage andre, mindre drakoniske, men mere målrettede metoder i brug. De mest nærliggende vil vi gennemgå nedenfor – samt anvise nogle enkle forholdsregler som enhver borger bør tage allerede nu – dersom man ikke føler nogen særlig lyst til at blive vækket af det geskæftige stampist-politi – herefter for nemheds skyld kaldet Gestampo – klokken tre om natten:

Intet af det følgende er ulovligt og kan med enkle midler effektueres på kort tid:

A. Er man aktiv debattør med egen hjemmeside eller blog vil Gestampo kunne rette henvendelse til WEB-hotellet og få taget hele molevitten ned. Derfor bør man:

1. aldrig have WEB-hotel i Danmark – eller andre steder i EUSSR. Man bør foretrække USA hvor  ytringsfriheden er beskyttet af forfatningen. En liste over udenlandske WEB-hoteller kan findes her – eller man kan nemt google sig frem til et. De er desuden billigere end danske.
2. aldrig have sine ting liggende på et dk-domaine. Brug i stedet et internationalt, f.eks. domainer med endelsen net – org – nu – com – eller noget andet, blot ikke EUSSR-domainer.

B. Er man blot almindelig debattør som gerne vil deltage med kommentarer på andre blogs, bør man gøre sig klart, at stikkerne – stampisterne – læser med. Derfor:

1. Skriv aldrig under eget navn på blogs eller debatsider, man ikke er 100% sikre på. Ejeren af disse sider kan nemlig se ens IP-adresse og dermed lettere angive politisk ukorrekte kommentatorer til Gestampo. Opgiv heller aldrig e-mail-adresser, bopæl eller andre oplysninger som kan lette identifikationen.
2. Dersom man absolut ikke kan modstå fristelsen til at kommentere på fjendens blogs, herunder avisernes debatsider, bør man i det mindste bruge et pseudonym, et alias – “nom de guerre” – samt gøre det fra en anonym e-mail-konto, f.eks gmail.
3. Er man alligevel blevet afsløret, vil myndighederne – inden man skrider til arrestation – henvende sig til ens internet-leverandør (ISP) og få lukket forbindelsen – man bliver altså “smidt af nettet”. Men så længe man ikke er i spjældet og kan gå frit omkring behøver man ikke af den grund føle sig lukket ude af debatten. Man kan f.eks. bruge en lille “netbook” eller en laptop og logge sig på andres routere – eller de efterhånden mange, åbne “hot spots”.
4. Så længe man har adgang til andres computere – f.eks. hos familie og venner – kan man jo låne deres. Men dermed risikerer man dels at bringe også dem i fedtefadet, dels vil almindelige computere “logge” hvad der foregår, så ejeren vil få svært ved at forklare sig når Gestampo har konfiskeret maskinen.
5. I den situation er det bedst at gå rundt med sin egen computer på sølle 5 gram i bukselommen – bogstavligt talt. Det lyder måske mærkeligt, men man kan simpelthen installere et fuldt, flunkende og funktionsdueligt operativsystem med net-adgang, browser, mail og hele pivetøjet på enten en CD, en DVD eller en af disse billige USB-dimser. Starter man en hvilkensomhelst computer op fra et sådant medie kører det ganske vist lidt langsommeligt, men man undgår helt at røre maskinens harddisk. Det hele foregår fra skiven eller dimsen. Og efterlader dermed ingen spor af ens aktivitet eller tilstedeværelse overhovedet. Her er to metoder:
   • CD/DVD: Man brænder simpelthen et fikst og færdigt operativsystem ned på skiven fra en såkaldt iso-fil. Der findes utallige linux-udgaver af sådanne. For linux-folket er den slags barnemad, men også Windows-brugere kan uhyre nemt brænde sig en live Linux-CD/DVD. Nogle populære iso-filer kan findes her og her. Det er vistnok også muligt at brænde en live Windows-CD – se evt. her. Mac-folket er nødt til at bruge Linux. Man lægger så blot skiven i en hvilkensomhelst computer når den starter og vips….
   • USB: Denne metode er den bekvemmeste, idet den intet fylder. Også her “brænder” man sit flunkende operativsystem med hele molevitten ned på USB-dimsen – Akkurat som var det en CD/DVD. Med linux er det fod i hose, Windows-folket kan gøre som ovenfor beskrevet – og muligvis endda installere Windows på dimsen ved at følge denne vejledning. Den maskine man ønsker at bruge, skal blot kunne boote fra USB – og det kan undertiden kræve at man indstiller dens BIOS. Det gøres ved at trykke F!, F2, F8 eller Esc lige efter starten og så vælge USB som første boot-medie. Så kører det deruda’

Civil ulydighed? – Ikke spor! – Ovenstående er såmænd blot begyndelsen på den samizdat-tilværelse vi er godt på vej ind i. Med mindre vi altså emigrerer….

Ssssh…sig det ikke til nogen

Hør nu godt efter hr. justitsminister: Vi hævder hårdnakket at islam betyder fred, retfærdighed og lighed!

Dhaka: “It seems that the mantra that ‘Islam is a religion of peace’ hasn’t yet made it to Bangladesh where a young girl of 14 was whipped to death by a lynch mob because she was raped by her 40-year-old married Uncle.

It all went wrong for 14 year old Hana Begum when she went outside to answer the call of nature. Her uncle who happened to be nearby,dragged her away and raped her. On hearing her screams people rushed to the scene, unluckily for Hana it was her rapist uncles wife and his brother-in-law who proceeded to beat up the girl. Her family arriving a little later jumped in and saved her from any further beating. But when this case was brought before the village elders, it seems that the girl (14-year-old Hena Begum) was accused of having an affair, and for her sin she was to be lashed 100 times. Also, her family was told to compensate the family of her rapist to the tune of £500. Unfortunately for this young girl, she took sick after 60 lashes, and 6 days later she succumbed to her injuries and passed away in hospital.”

Profeter ‘R’ US

Hvad skal man med eksperter når man har Hodjanere…?

Sjovnalisterne er på overarbejde for tiden. Nå ja, overarbejde og overarbejde…så da i hvert fald på arbejde. Forstået på den måde, at de selv har påtaget sig en håbløs opave i stedet for blot – som vanligt – at lire af fra BBC, The Guardian og New York Times. Der er kort sagt hektisk aktivitet overalt på redaktionerne – sågar i DanMarx Dhimmi Radio (DDR). Opgaven går i al sin enkle umulighed ud på at omlakere “Det Muslimske Broderskab” fra sort til hvidt – eller i hvert fald lyserødt. Som vi må forstå, er dette broderskab i virkeligheden ikke alene demokratisk, men tillige en garant for menneskerettighederne – muligvis inklusive kvinder. At broderskabet er demokratisk er vi hodjanere helt enige i, vel at mærke hvis man ved demokrati forstår flertallets diktatur. Men at demokrati i islamisk udgave skulle inbefatte respekt for andres meninger, ytringsfrihed og mindretalsbeskyttelse af f.eks. vantro – såsom jøder, kristne og ateister – samt børn, bøsser og journalister er ligegodt en overraskelse.  En sådan mundfuld er da også lige i overkanten af hvad sjovnalisterne selv vil lægge mikrofon til, så her til morgen havde DDR’s morgen-ammestue indkaldt to af Mohammedanmarks fremmeste eksperter på området, nemlig d’herrer Lykketoft og Helweg. Begge  kendt som tidligere udenrigsministre hvis uvidenhed om udlandet er uden huller.

Hvis man har livet kært og derfor ikke vil spilde det på pressens vås kan man blot læse Hodjanernes Blog. Vi er nemlig også profeter – uden sammenligning iøvrigt. Dog er vores profetier ret nemme at konstruere da de blot forudsætter kendskab til realiteter, herunder islam. Så mens sjovnalisterne sveder ved malerbøtterne, kan man blot indprente sig vor ægytiske profeti herunder og dernæst fundere lidt over den opgave som venter de stakkels sjovnalister, når den er gået i opfyldelse:

Mubarak går af, der dannes en demokratisk regering med en overgangsfigur i spidsen. Kaos tiltager hvorefter Det Muslimske Broderskab tager over og hænger de andre op i lygtepæle og byggekraner. Så kan hverdagen begynde og folket tage sig af de vigtige gøremål, såsom at slagte jøder og kristne. Men der er lige et par problemer :  Ægypterne selv producerer intet, men lever af tre ting:

1. Bistandshjælp fra vesten. Men vesten har ikke så mange penge for tiden. Og kunne tænkes at ville tøve lidt med at sende flere, når mullah’erne tager fat. Undtagelsen er naturligvis våben, som fortsat vil strømme til landet. Men ægypterne kan ikke så godt spise kampvogne – deres tandsæt hører ikke til verdens bedste.
2. Indtægterne fra den kanal som franskmændende byggede til dem. Men rederierne vil nok også tøve en kende med at lade deres skibe sejle spidsrod mellem to bredder som myldrer af fromme, hellige krigere med raketstyr. Forsikringspræmierne hos Lloyds bliver for pebrede.
3. Turister. Halvdelen kom tidligere for at bade, men vil næppe fremover nyde strandlivet iført korrekt, islamisk mundering og nul sprut. Den anden halvdel for at se præ-islamiske oldtidsminder, såsom pyramider, Kongernes Dal ved Luxor og Museet i Cairo.  Den slags er u-islamisk og bliver følgelig lukket eller – allerbedst – sprængt i luften.

Så er der ikke flere penge. Heller ingen mad. Hvad gør man så for at berolige folket? – Jo, selvfølgelig: man sender hæren mod Israel! – Men igen et problem: man har hverken benzin eller know-how til at betjene isenkrammet. Så må man bede om hjælp fra de andre, arabiske lande. Men hov, de har jo samme  problem…Hvad gør man så? – Tjaeh…. så er der vel ikke meget andet at gøre end at spørge det danske pressekorps om råd og vejledning. De trækker nemlig på rigtige eksperter – i modsætning til visse andre:

En sort dag for ytringsfriheden

Lars Hedegaard forgår, stampismen består.

Det er sørgeligt at skulle sige det, men lytter man til DDR’s interview med Lars Hedegaard på “DR-Update” viser det sig at han ikke har forstået kendelsen. Det kan naturligvis tvangfrit tilskrives hans glæde over at være hægtet af krogen – ligesom det altid vil være svært at overskue en skov man selv står midt i. Han mener, at kendelsen er en stor sejr for ytringsfriheden. Det er den ikke. Det er tværtimod en sort dag for ytringsfriheden. Kendelsens præmisser slår nemlig fast, at man kan sige hvad man vil om islam i sit køkken og under julefrokoster, men ikke til en videre kreds. Da det desuden er umuligt at sige noget positivt om islam er konkusionen af kendelsen klokkeklar:

Det er strafbart at tale offentligt om islam!

Den gode hr. statsdvokat har iøvrigt ikke fulgt med i timen. Ifølge EUSSR’s “Rammeafgørelse” skal delinkventen straffes med fængsel fra 1 til 3 år. Da man er altså nødt til at revidere og opdatere “racisme-paragraffen” kan man lige så godt gøre det præcist:

§ 266 b. Den, der offentligt fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en eller en gruppe af muslimer kunne tænkes at føle sig forhånet, latterliggjort eller nedværdiget på grund af tro eller seksuel desorientering, straffes med bøde eller fængsel fra 1 år til 3 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af tankevirksomhed.

Vi venter nu kun på Samarbejds-Politikens jubel-overskrift:

Yringsfriheden er død! – Stampismen længe leve!

Lars Hedegaard frikendt

Stampisterne tabte første omgang. Men skændselen – §266b – består uforandret.

Det vides ikke om anlklagemyndigheden vil kære, men vi gætter på at juristerne – trods alt – har så megen situationsfornemmelse at de tøver. Kendelsen lyder sålunde:

“Uanset, at de i anklageskriftet angivne udtalelser ikke er fremsat i sammenhæng, således som det fremgår af tiltalen, kan det lægges til grund, at tiltalte under interviewet, der foregik på engelsk, bl.a. har udtalt, at når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det, at de voldtager deres egne børn, og at piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Retten finder, at disse udtalelser er forhånende og nedværdigende over for den befolkningsgruppe, som udtalelserne vedrører, og således er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1.

Det kan lægges til grund, at interviewet, hvorunder udtalelserne blev fremsat, foregik i forbindelse med en julefrokost i tiltaltes hjem, og at tiltalte var klar over, at interviewet blev optaget på diktafon, hvorimod han ikke vidste, at det tillige blev videofilmet. Herudover kan det lægges til grund, at interviewet blev lagt ud på sitet “snaphanen.dk”, uden at tiltalte forinden havde haft lejlighed til at gennemse det og godkende det.

Idet det af …..’s forklaring fremgår, at det var en fejl, at tiltalte ikke i overensstemmelse med sædvanlig kutyme havde fået lejlighed til at godkende interviewet, inden det blev offentliggjort, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han gik ud fra, at han ville få udtalelserne til godkendelse inden udsendelsen, og at han ikke havde til hensigt at offentliggøre udtalelserne i den foreliggende form.

Da det herefter ikke findes bevist, at tiltalte har haft forsæt til offentliggørelse eller udbredelse af de nævnte udtalelser, frifindes han.”

I en udtalelse i Jydepotten mener Lars Hedegaard at hans frifindelse skal ses i lyset af den internationale støtte han har modtaget.  Hvormed han altså erkender, at “Retten” er påvirkelig udefra. I al beskedenhed mener vi nu også at nærværende – meget nationale – blog har ydet den støtte vi kunne, og vi ønsker ham hermed tillykke. Det skal dog ikke forhindre os i fortsat hån, spot og latterliggørelse af “racismeparagraffen”, race-eksperterne på parnasset og  hele det øvrige stampist-kleresi. Som, når det er kommet lidt til hægterne igen, med fornyet styrke vil kaste sig over andre – men knapt så højt profilerede personer som medlemmerne af eksklusive foreninger  – med forkerte tanker.  Vær beredt!

Russisk TV lader Lars Hedegaard  komme til orde:

Tip: Universalgeniet

Skafot-turisme?

DanMarx Dhimmi Radio (DDR) slår på tromme for nyt turistmål for folk med hang til henrettelser.

Når mullaherne i Ægypten snart har indført islamisk demokrati Allah Iran, behøver man ikke længere at se DDR’s dødkedelige programmer.

DDR-Mellemøstekspert: “Flere turister på lang sigt. De voldsomme demonstrationer i Egypten og Tunesien kan være med til at skabe en mere positiv indstilling hos danskerne omkring området. – Det er for en gangs skyld et positivt scenarie, der udspiller sig lige nu i Mellemøsten. Selvom det forekommer dramatisk, er det en god historie, som er væsentlig for Danmark og danskerne, siger lektor og mellemøstekspert på SDU, Peter Seeberg. – Her og nu vil der være færre danskere, som vælger at tage vinterferien i Egypten og andre feriedestinationer i området, men ifølge Peter Seeberg, kan udviklingen på sigt få flere til at pakke kufferten og tage til Mellemøsten. –  Aktuelt vil det begrænse turismen fra Danmark på kort sigt, men da det er en positiv historie, at der er oprør mod de gamle stivnakkede diktatorer, kan det på sigt skabe en mere positiv interesse for Mellemøsten som område og skabe en modsatrettet tendens, siger Peter Seeberg.”

Og her er hvad det hele drejer sig om: Udryd jøderne! – Ikke så sært DDR er begejstret…

 

Ouverturen til Den Danske Borgerkrig

Udkast til forordet i bogen “Det Enogtyvende Aarhundredes Danmarkshistorie”

Når historikerne engang skal skrive bogen om Den Danske Borgerkrig vil man tørt konstatere at optakten fandt sted under regeringen Rasmussen (1993-2011). Og som historikere har for vane vil man sætte begivenhederne ind i et større perspektiv og drage paralleller til andre onde tider i vort lands fortid. Her ligger besættelsen 1940-45 lige for. Den kom heller ikke som en tyv om natten, men havde sin optakt mange år forinden. Også dengang sad politikerne de alt for tydelige signaler og advarsler overhørig, kulminerende med Neville Chamberlain’s berygtede “Fred i Vor Tid”. Da Den Anden Verdenskrig umiddelbart efter var en kendsgerning blev også Danmark inddraget den 9. april 1940. Og herfra er lighederne med vor tid ikke længere til at overse:

“Krigen og besættelsen 1940-45 var ikke et opgør med tyskerne. Den var et opgør med nazismen. Den danske modstandsbevægelse angreb aldrig den tyske værnemagt eller tyskere, fordi de var tyskere. Dens hovedmodstander var nazisterne og deres lydregering i Danmark. Efter at regeringerne Stauning og Buhl havde banet vejen for katastrofen blev de afløst af regeringen Scavenius som med sin fulde styrke og Folketingets opbakning forsøgte at optrevle og knuse en modstandbevægelse, der trods beskeden i antal og bevæbning dog havde opbakning i store dele af det som politikere og eliten – dengang som nu – med foragt i stemmen kalder Folkedybet.

Men her hører lighederne ikke op. Allerede i 1938 genoplivede man en ellers forlængst glemt paragraf om blasfemi, eller gudsbespottelse. Dengang dog med den væsentlige forskel, at hensigten var at beskytte jøderne mod den tids fascister. Men som andre af lovens fejlkonstruerede sværd var også denne paragraf tveægget. Da den i året 2010 påny blev støvet af var det i den stik modsatte hensigt, nemlig at demontere demokratiet ved dets fundament, ytringsfriheden. Det skulle således blive regeringen Rasmussens sidste Rasmussen der løsnede det første skud i ouverturen til Den Danske Borgerkrig. De to første Rasmussener havde gjort forarbejdet og sørget for at grundlaget – de menige besættelsestropper – var lukket ind i landet.

Ja, i vinteren 2011 talte selv Overdanmark om borgerkrig. Som om det var en teoretisk mulighed langt ude i fremtiden – og som om det drejede sig om en krig mod det muslimske flertal som truede med at blive konsekvensen af Folketingets døvblindhed. Men her tog man – igen – fejl. Som enhver der havde øjne at se med begynder det længe, længe inden muslimerne var så meget som i nærheden af at opnå et flertal. Man behøvede blot at iagttage ouverturerne uden for Danmarks grænser, hvor muslimerne udgjorde beskedne ti procent eller endnu mindre. Omend det endnu ikke drejede sig om borgerkrig i fuld skala, så kunne man roligt tale om lav-intensiv sådan. Og udfaldet var givet: muslimerne ville tabe, uanset hvor mange de var.

Det drejede sig nemlig om en borgerkrig i ordets egentlige betydning. Ikke en krig mod muslimerne. De har altid været deres egen værste fjende. Overladt til sig selv – d.v.s. uden vestens bistandshjælp – er de solgt til stanglakrids. Intet muslimsk samfund kan overleve ved egen hjælp. Det går til grunde i hungersnød, intern splittelse og økonomisk ruin. Intet muslimsk samfund producerer noget af nogensomhelst værdi, og de som endnu overlever ved hjælp af en olie som vestlig teknologi og østasiatisk arbejdskraft pumper op til dem gør det på lånt tid. Skulle muslimerne ad demokratisk vej have overtaget Danmark ville udfaldet være lige så givet: totalt sammenbrud af infrastruktur, økonomi og civilorden. De måtte så enten rejse hjem igen eller lide døden af sult eller forfrysninger. Det ondeste vi kunne have gjort var at bevæbne dem til tænderne da de er farligere for sig selv end for deres omgivelser. Nej, borgerkrigen blev et internt anliggende for den vestlige civilisation. Som statholder Rasmussen så tydeligt demonstrerede ved at følge Befehl von Oben og lade sin justitsminister affyre §266b mod sin egen befolkning.

Da regeringen Rasmussen i 2011 afløstes af regeringen Schmidt-Søvndal blev kampen mod ytringsfriheden yderligere intensiveret. Danskere i hobetal blev slæbt for følgagtige dommere og straffene gradvist forstærket. Akkurat som da regeringen Scavenius afløste regeringen Stauning-Buhl. Som i sin tid Værnemagten kunne muslimerne blot forholde sig i ro og lade danskerne selv gøre det grove på opdrag af tidens europæiske centralstyre syd for grænsen. Stikkerne var på plads – og som under besættelsen rekrutteredes de fortrinsvis fra Det Radigale Venstre, nu blot under betegnelsen stampister. Og anklagemyndigheden var redebon: uanset dommenes mere eller mindre drakoniske natur eller eventuelle frifindelser var de ikke problemet. Problemet var tidens famøse §266b. Skar man den juridiske flomme af denne gummiparagraf stod den tilbage i al sin hæslige nøgenhed: Enhver kritik af islam var strafbar.

Foreløbig bestræbte man sig på at lukke munden på de mest synlige dissidenter. Om det lykkedes eller ej var ligegyldigt. Overdanmark bekendte kulør og trak blankt. De begik den klassiske fejltagelse som udspringer af elitært hovmod, bedreviden og foragt for det folk som havde lånt dem magten. Og som der står i efterskriften til nærværende bog om Den Danske Borgerkrig: De fik den skæbne de selv havde beredt sig…”

Tøger spøger

Hans ånd – og logik – dirigerer fremdeles “tonen i debatten”.

Samarbejds-Politiken: “Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer – Beboere med kristen eller jødisk baggrund i danske ghettoer trues med vold og må gå under jorden. Problemerne er nu så store, at det får religiøse foreninger til at slå alarm. I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen. I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm. De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.”

Men det er altsammen de racistiske danskeres skyld: “»Når man fra politisk side vælger at italesætte belastede boligområder som ’sorte pletter’, så gør man indirekte de her ting legitime. Vi har brug for at genvinde respekten for hinanden, hvis problemet skal stoppes« – »Den politik, Danmark har ført de seneste år, har lagt op til en hetz mod visse grupper, eksempelvis muslimer. Det er blevet normalt at diskriminere, og derfor ser vi nu oftere, at også andre minoriteter chikaneres«.

Pudsigt, at vi racistiske danskere har så stor indflydelse i de muslimske lande at de kristne og jøderne har forladt dem – nogle dog i live…

Når man råber “BRAND!” i et teater

En luftkaptajn i SAS smed muslim af flyet da han indledte det klassiske sprængningsritual.

Når man har anlagt stort, tjavset fuldskæg og i et passagerfly begynder at lire koranvers af sig er det da mystisk at de andre passagerer undrer sig, ikke? – Nå, men denne luftkaptajn gjorde selvfølgelig hvad han skulle og smed idioten af. Om det så blot var ren og skær idioti, en provokation eller et “dry run” for at teste beredskabet inden “the real thing” får vi aldrig at vide. Hvad vi derimod får at vide er pressens forargelse. Gør klar til det helt store medieklynk:

Expressen: “Joakim från Arlöv konverterade till islam för fyra år sedan. I förrgår skulle han ta flyget från Kastrup till London för att hälsa på vänner. Han bordade planet och tog fram utskrifter som handlar om islam. Bland annat tar texten upp frågan om tolkning av religiösa uttalanden. Plötsligt kom en flygvärdinna fram, kallade honom till kaptenen och där kom kallduschen. – Piloten sa att jag inte får läsa det “där”, att folk inte tycker om det nuförtiden, säger Joakim som ombads att gå av SAS-planet. Utanför väntade polisen som eskorterade honom till en häktescell på flygplatsen. – De sa att jag inte fick flyga och bad mig försöka igen någon annan dag. Sedan skulle de sätta mig på tåget till Malmö. Efter förhör och några timmar i cellen fick han nya besked. SAS ändrade sig och lät honom flyga till London. I dag är han ledsen över bemötandet på Kastrup.
– Det känns hemskt att de generaliserar så här. De verkar anse att en religiös muslim automatiskt är en terrorist.

SAS försvarar agerandet och avfärdar påståendet att Joakim kastades av för att han är muslim. – Det är beklagligt att det drabbade honom eftersom han är oskyldig. Men han gjorde personal och passagerare oroliga eftersom han läste högt för sig själv. Då är det kaptenens plikt och rätt att ta ut honom från planet, säger kommunikationschefen Mikkel Thrane.  Joakim har inte fått någon ursäkt av SAS och han tänker driva händelsen vidare. – Så här får det inte gå till.”

Ægyptologi

Hvis du vil se ægyptisk kultur så kan det endnu nås – i London, Berlin, Paris, New York og sågar på Danmarks Nationalmuseum.

Det har i flere år været på tale at de vestlige museer skulle levere deres oldægyptiske samlinger tilbage til det nuværende Ægypten. Således har bl.a. London modtaget et forlangende om at sende “Cleopatras Nål” tilbage. Lignende “nåle” findes i Paris (Place de la Concorde) og i New York. Det nok mest kendte klenodie fra det gamle Ægypten er nok Tut Ankamon’s gravkammer og busten af Nefertite, som nu findes på Neues Museum i Berlin. Så vidt vi ved er noget leveret tilbage, men langtfra alt. Heldigvis. For selv om de vestlige samfund af al magt forsøger at bortviske ethvert kendskab til deres egen historie – tænk blot på dansk undervisningspolitik – så er de dog endnu ikke i gang med ligefrem at bulldoze museerne.

Al-Reuters: “Looters broke into the Egyptian Museum during anti-government protests late Friday and destroyed two Pharaonic mummies, Egypt’s top archaeologist told state television. – The museum in central Cairo, which has the world’s biggest collection of Pharaonic antiquities, is adjacent to the headquarters of the ruling National Democratic Party that protesters had earlier set ablaze. Flames were seen still pouring out of the party headquarters early Saturday. “I felt deeply sorry today when I came this morning to the Egyptian Museum and found that some had tried to raid the museum by force last night,” Zahi Hawass, chairman of the Supreme Council of Antiquities, said Saturday. – “Egyptian citizens tried to prevent them and were joined by the tourism police, but some (looters) managed to enter from above and they destroyed two of the mummies,” he said. – The two-storey museum, built in 1902, houses tens of thousands of objects in its galleries and storerooms, including most of the King Tutankhamen collection.

Somme tider kan man altså glædes over bureaukratisk langsommelighed. Havde samlingerne nu befundet sig i Ægypten var deres skæbne sikker: ødelæggelse. Vi så det da de muslimske studenter – på pashtu: talebanere – sprængte de tusind år gamle, buddhistiske kæmpestatuer ved silkevejen i  Afghanistan i stumper og stykker. – (Til journalisterne som læser med her: jo, det hedder faktisk sprængte, ikke sprang) – Og når de samme om kort tid tager over i Ægypten vil disse præ-islamiske kulturminder virke så stødende på fromme muslimer, at de må samme vej. Og selv om de fleste pengestærke turister fra vesten kommer til ægypten for at blive ædt af hajer – undskyld, Mossad-agenter –  så er der tods alt stadig en del, der kommer for at beundre den kultur, der længe inden Mohammed var et glimt i sin moders øjne fandtes der på stedet. Når den så er sprængt væk har de fromme muslimer ikke længere disse turistindtægter og skal altså bede om endnu flere milliarder øvroer i bistandshjælp. Danmark sidder klar ved skranken i kasse 1 – for vi skal selvfølgelig hjælpe og støtte de demokratiske kræfter i de muslimske lande, ikke?

Og så hele Mellemøsten i kor: Allah-hu-Akbar!

Nå, nej – der mangler en lille jødelandsby – omgivet af Iran, Syrien, Libanan, Ægypten og nu Jordan:

Al-Reuters: “Islamists, leftists and trade unionists gathered in central Amman Friday for the latest protest to demand political change and wider freedoms. A crowd of at least 3,000 chanted: “We want change.” – Banners and chants showed a wider range of grievances than the high food prices that fueled earlier protests, and included demands for free elections, the dismissal of Prime Minister Samir Rifai’s government and a representative parliament. The protest after Friday prayers was organized by the Islamic Action Front, the political arm of the Muslim Brotherhood which is the only effective opposition and biggest party, but included members of leftist parties and trade unions.

Jordan’s protests, as in several Arab countries, have been inspired by the uprising that overthrew the Tunisian president. – “After Tunisia, Arab nations have found their way toward the path of political freedom and dignity,” said Zaki Bani Rusheid, a leading Islamist politician. Demonstrations have taken place across Jordan calling for reversal of free-market reforms which many blame for a widening gap between rich and poor.

Pat Condell om Mohammedanmark

“Statsadvokaten kan gå ad Helvede til”

Synd og skam at Tøger ikke længere er her til at kommentere vort omdømme i udlandet…

Lad os alle bede:

Salige ere de presstituerede, thi Himmeriges Rige er deres.

Bør vi have ondt af journalister? – Bør vi have ondt af jurister og brugtvognsforhandlere? – Ja, for de sidstes vedkommende såfremt vi slår dem i hartkorn med de første. Thi just i dag står det samlede korps af bladnegre (må man sige det, hr.Statsadvokat?) og mikrofonholdere over for en opgave der vil få Jesus til at ligne en taskenspiller når han forvandler vand til vin og stene til brød. I dag skal nemlig “oprøret” i Mahgreb-landende – Tunesien, Algeriet og Ægypten – forvandles til en bevægelse for demokrati. Havde Jesus levet i dag, ville han nok have betakket sig for en sådan udfordring – der er vel grænser for mirakler… Anderledes med vore kære sjovnalister. Prøv blot – for en gang skyld  at lukke al fornuft ude og luk så op for DanMarx Dhimmi Radio (DDR) eller køb en avis. Så skal I bare se løjer:

Når menneskemængden i dag efter fredagsbønnen strømmer ud fra moskéerne og “Allah-hu-Akbar” runger i Cairos gader, skal det tolkes som folkets ønske om frihed, lighed og broderskab – det muslimske, altså. For Det Muslimske Broderskab er et demokratisk parti, må vi forstå. Og det er på sin vis rigtigt nok, da det repræsenterer den rette tro – og dermed folkeviljen. Lidt tungere ligger det med friheden. Den skal i dagens anledning tolkes derhen at det nuværende – og særdeles typiske – rædselsregimente ønskes udskiftet. Her skal sjovnalisterne så forvandle ayatollaher, mullaher, muftier og imamer til sande forkæmpere for ytringsfrihed og religiøs tolerence. Og lige så tungt ligger det med ligheden, som vi altså også må forstå i den rette kontekst – hvorfor sjovnalisterne høfligt undlader at tale om kvinder, jøder, kristne, bøsser, vantro og lignede uvedkommende elementer. Den slags skal ikke forstyrre indtrykket af det demokratiske oprør mod tyranniet, vel?

Dog må vi nok indstille os på at sjovnalisterne kommer til at glemme folkemassernes begrundelse for alle ulykkerne: Det er altsammen jøøødernes skyld! – Men hensigten helliger jo midlet, så når Den Danske Verdenspresse i den kommende tid kaster sig ud i en opgave af bibelske dimensioner, så skal vi lægge os Matthæus 5.2 på sinde. Og nu vi er ved troen: ønske de danske sjovnalister tillykke med deres nye skytspatron, Tøger Seid En-Faden, som fra og med  i går har afløst Karen Thisted. – God, hellig week-end og Fred Være Med Eder Allah!

Gælder hjernedødskriteriet ikke i Folketinget?

Einhetzlizten er pludselig blevet modstander af dødsstraffen – i USA, vel at mærke…

Pudsigt nok hører vi intet om, at danske firmaer burde indstille eksporten af visse andre varer til de muslimske lande. Det kunne f.eks dreje sig om Randers Reb og byggekraner til Iran, Rådvad Stål til Saudi-Barbarien og Gaza og rummelige veste med store lommer til den øvrige Ummah. Men OK, når nu Einhetzliztens kammerater i disse lande ikke ulejliger sig med at bedøve folk inden de aflives, så skal USA så sandelig heller ikke:

Samarbejds-Politiken: “Hvis Lundbeck ikke selv vil sikre, at stoffet pentobarbital ikke bliver brugt til henrettelser i USA, så må den danske regering skride ind, siger Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen. Han stiller nu spørgsmål til sundhedsminister Bertel Haarder (V) om, hvorvidt han mener, det er acceptabelt, at en dansk firmas stof bliver brugt på dødsgangen – og om han vil gøre noget for at forhindre, at det sker fremover. »Det er ikke særligt holdbart, at Lundbeck bare siger, det er kedeligt og alvorligt«, siger Per Clausen. »Hvis ikke Lundbeck sikrer sig, at stoffet ikke bruges til henrettelser, så må den danske regering følge op med andre initiativer«, siger han og foreslår et forbud mod at sælge stoffet til USA.

Stoffet pentobarbital har fundet vej til dødsgangene i Oklahoma og Ohio på grund af mangel på det bedøvelsesmiddel, der på dansk hedder natriumthiopental. Flere amerikanske læger afviser dog, at det nytter noget at indstille produktionen på samme måde, som Hospira har gjort, fordi stoffet pentobarbital bruges på hospitaler til behandling af hjerteanfald og som del af et bedøvelsesmiddel. Det ville således også gå ud over patienter, hvis stoffet pludselig ikke længere var til at skaffe. Men det argument stiller ikke Per Clausen fra Enhedslisten tilfreds: »Vi må gøre det helt klart, at vi ikke kan eksportere medicin til et land, hvis det land bruger det til dødsstraf«, slår han fast.

Også hvis det ender med at gå ud over patienter i USA? – »Ja, det kan være konsekvensen, hvis de amerikanske myndigheder i sidste ende ikke vil sikre, at stoffet ikke bruges til dødsstraf. Det må man gøre helt klart. Det er et valg, de amerikanske myndigheder foretager«, understreger han.”

---

Til orientering for Per Clausen kan oplyses, at pentobarbital – ligesom andre barbitursyrepræparater – er et sovemiddel som bl.a. bruges af anæsthesilægerne ved narkoseinduktion. Det er ikke dette stof der slår folk ihjel. Henrettelserne i USA foretages ved først at bedøve den dømte, dernæst injiceres et depolariserende stof – curarelignende – som lammer musklerne, inklusive mellemgulvet og de øvrige åndedrætsmuskler. Samtidig injiceres en stor dosis kaliumchlorid, et stof som standser hjertet. Alle disse  stoffer bruges i almindelig, dagligt hospitalsarbejde. – Men måske burde vi også forbyde hospitaler?