“Stort set”…

Jacob og Jonas og Djævelen i detaillen.

Jacob Mchangama i Pilestræde-Pravda: “I dagens udgave af Jyllands-Posten kan man læse, at Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler at ophæve straffelovens § 140 – den såkaldte blasfemiparagraf. […]  Det kan lyde paradoksalt at skulle rose en menneskerettighedsorganisation for at ville styrke ytringsfriheden og dermed en af de mest grundlæggende og basale menneskerettigheder på bekostning af abstrakte religiøse følelser. Men der er tale om et paradigmeskifte, der er langt mere væsentligt – og modigt – end IMRs direktør Jonas Christoffersen vil være ved. For IMR har under sin tidligere ledelse bestemt ikke været fortaler for øget ytringsfrihed i kildne religiøse spørgsmål, tværtimod”.

Almindeligvis er samme Jacobs kommentarer af stor lødighed og kvalitet. Hans juridiske klarhed placerer ham skyhøjt over den jammerlige sværm af vinkelskrivere, platugler og øjentjenere som ellers går under betegnelsen jurister. Men hvad Jacob har i det store, skarptsynede overblik, mangler han i detaillen. Havde han brugt sine læsebriller, ville han i Jydepottens rørende histore have studset over følgende modifikation fra vor kære menneskerets-Jonas:

“Hvis man tillader gudsbespottelse, men samtidig bevarer racismeparagraffen, vil det i hans øjne skabe en klarere debat om ytringsfrihed, forstået på den måde, at man f.eks. gerne må spotte Gud, men ikke forhåne folk for at være kristne. Man vil kunne sige, at der er fri leg over for religionerne – stort set – men persongrupper skal beskyttes.”

Mon nogen kan gætte hvilken religion der her skal undtages…? – Ak, ja. At vor kære menneskerets-Jonas iklæder sig fornuftens ham i dette spørgsmål – i den hensigt at kunne tale med så megen mere mere vægt i det andet, nemlig kampen mod ytringsfriheden – er så gennemskueligt at Jacob burde have sine læsebriller justeret.