Religionssociologen, professor Eva Hamberg advarede kirkerne i Sverige i tirsdags mod at bare give en passende let udlægning af Jesus.
Eva Hamberg, som virker ved Lunds Universitet, kritiserer at der findes en del kirker, hvor man nedtoner indeholdet af testamentet, fordi man er bange for at mennesker ellers går. I et føredrag pegede hun på, at Svenska Kyrkan ofte ved officiella holdninger optræder som en lightversion-kirke.
Det har hun givetvis ret i. Det går med den Svenska Kyrkan som det gik i Danmark, hvor Sovjets propaganda under den kolde krig fandt vej til prædikestolene – og siden hen afløstes af islamisk påvirkning.
Jeg har flere gang skrevet om holdningsløse og naive kristne, eftersom de udgør en alvorlig fare for os alle ved deres godtroende medløberi. I 70´erne skrev jeg om den marxistiske kirke:
”Er folkekirken overhovedet kristen? Ingen vil vel påstå at venstresocialisternes, kommunisternes og Socialistisk Folkepartis partiprogram er kristeligt og gudshengivent?
68-generationens kommunistbegejstring ramte også den danske folkekirke. Socialismens budskab om solidaritet blev for mange det samme som Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Religionen blev udvandet. Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, blev tilsidesat. Adskillige præster, som var tilhængere af venstresocialisterne og socialistisk folkeparti, blandede deres politiske kamp og religionfor-kyndelse sammen. Derved gik de hånd i hånd med den pavelige kirke i Mellem- og Sydamerika. Blandt de fattige undertrykte indianere og creolere i de latinamerikanske lande var der god grobund for kommunismen. Den katolske kirke udviklede i løbet af 60´erne sin særlige marxistiske ”revolutionsteologi” eller ”befrielsesteologi”.
Mange institutioner og organisationer, som var oprettet på kristent grundlag, konverterede til marxismen. Jesus-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, kurser, bibelskoler, seminarier, pastoralskoler, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, radioprogrammer etc.
Gruppen ”Kristne for Socialisme” førte sig frem med et logo med et kors og en hævet knyttet næve.
I Århus virkede et ”kristent” netværk med marxistiske foredrag, bladartikler og indoktrinering. Man kontrollerede, hvilke butikker der solgte sydafrikansk marmelade og om børnebibliotekerne rummede racediskriminerende bøger som Onkel Toms hytte eller tegninger af negre med bananskjørt. Man angreb nyreligiøse antikommunistiske bevægelser, men ikke den nyreligiøse Jesu-kommunisme.
I psykologisk krig gælder det at få nøglestillinger, hvorfra man kan udbrede sit glade budskab og revolutionerende tanker. Marxisterne fandt god grobund i den danske folkekirke og nu, hvor vor kristne kultur står over for den største og vanskeligste opgave inden for de sidste 500-år – truslen fra islam – hører man alt for ofte kun en pladder-humanistisk holdningsløshed.
Nu har Sveriges socialdemokrati i grænseløs uvidenhed (? Eller er det bevidst?) taget islam til sit hjerte. Det drejer sig ikke om Mona Sahlin men om en langt mere udspekuleret strategi af islamisering, som Socialdemokratiets ”kristna broderskap” er hoppet på. De samarbejder om et ny blad med titlen ”Islam & Politik”. I den lille håndbog ”Sveriges Tragedie” fortælles om
„Det muslimske broderskab“. Det stiftedes i Ægypten i 1929 som en religiøs vækkelse, der søgte tilbage til koranens ord. Programerklæringen lød: „Allah er vort formål. Budbringerne er vor leder, Koranen er vor lov, Jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb.“
Rene fundamentalister!
De har gennem præsteskabernes magt over de ukyndige befolkninger fået stor indflydelse i deres egne islamiske lande og har oprettet brohoveder i Europa for at sprede islam. I 1997 oprettede Broderskabet det »Europæiske Råd for Fatwa og Forskning«. Rådet består af radikale imamer fra bl.a. Sudan, Saudi Arabien og Europa. Svensk TV har vist, hvordan broderskabet som „moralsk politi“ i Sverige har hindret andre muslimer i at arrangere en harmløs fest.
Svensk TV’s program »Granskning« afslørede i 2006 nære bånd mellem Det muslimske Broderskab og Kristne socialdemokraters Broderskabsbevægelse. Ved at støtte moskébyggeri får imamerne menighedens medlemmer til at stemme på Socialdemokratiet. – Den ene hånd vasker den anden.
Det muslimske Broderskab overtager langsomt men sikkert Sveriges moskéer og gør krav på at repræsentere alle landets muslimer. Godtager menighedsmedlemmerne ikke Det muslimske Broderskabs hårde linje, udelukkes de fra styrelsen og mobbes eventuelt helt ud af menigheden. Stockholms Stormoské lavede antisemitisk propaganda. Budskaberne i Stormoskéens fredagsbøn kan være ét på arabisk og noget ganske andet på svensk.
Kilde: ang. bladet ”Islam & Politik” fra Världen i dag 18.8.2010