Hodjanernes Blog

21 maj 2012

Fredens religion

Qur’an in Context 1: “Fight Those Who Do Not Believe” (9:29)

Painting the Profit, Streisand Effect.

Filed under: Cartoons, Islam, Kunst, Muhammed Cartoons, Muslim World — Tags: — Hodja @ 18:42

‘Segmentet’ jamrer: provinsen forstår os ikke!

Landsbytosserne vest for Valby Bakke gider ikke se danske film – forstå det , hvo der kan…?

I Mohammedanmark har vi også en slags Hollywood. Vi kan jo – for tydelighedens skyld – kalde det Helligwood. Det ligger helt ovre i Hafniabad, hvor også ‘segmentet’ bor og læser hvad de skal mene i Samarbejds-Politiken. I Helligwood producerer man film på samlebånd. Og disse film er gode. Rigtig, rigtig gode – på den gode måde. Så de får mange priser af ‘segmentet’ når de bliver vist for ‘segmentet’. Sådan et ‘segment’ har man også nede i det franske, men her forstår man ikke et suk af de danske film. Det gør vi danskere ganske vist heller ikke, men det skyldes nok at skuespillerne ikke kan tale dansk. Men i Frankrig giver man priser efter hvor uforståelige film er, så her høster Helligwood priser på stribe. Efterfølgende er der ingen der gider se dem igen, og de sendes derfor tilbage til det sted, hvorfra de kom.

Men tilbage i Hafniabad synes ‘segmentet’ stadig så godt om filmene, at de mener at landsbytosserne også bør se dem. Nu ligger det jo – som bekendt – lidt tungt med opfattelsen hos samme landsbytosser, så derfor mener Helligwood at gentagelse fremmer forståelsen. Følgelig skæres alle danske film over samme læst:

Scenen er en by i provinsen. Byen er kedelig ud over enhver rimelighed, så det er beboerne også. De lever udelukkende for at drikke bajere og brændevin samt bagtale og sladre om hinanden på sønderjysk. En betragtelig del af dem er desuden mordere, ligskændere, pædofile, kvinde- og børnemishandlere samt i det hele taget misliebige og grimme. Dog finder vi også en enkelt famile som er helt fin i kanten. De er københavnere. Manden er skolelærer og konen journalist. Deres lille pige er adopteret og sort. Så de forfølges, drilles, chikaneres, voldtages og myrdes af de lokale. Så kommer politiets rejsehold fra Hafniabad. Under ledelse af en billedskøn, ung kvinde med knas i ægteskabet. Hendes gamle, tykke assistent er både jysk, dum og fordrukken. Men heldigvis har holdet også den rare, tilforladelige, sympatiske, ærlige, ukorrumperede politiassistent Ahmed med. Han er uhyre intelligent og tilmed skøn som en Adonis. Herefter kan landsbytosserne godt opgive yderligere rænker, vildledningsmanøver og komplotter. Alt opklares og holdet kan atter forlade det stinkende hul og rejse hjem til det kultiverede Hafniabad. Slut.

Og når landsbytosserne – trods utallige film, der allesammen er helt ens – stadig ikke forstår pointen og ikke køber billetter, så kan det da kun skyldes én eneste ting:  de er racister og vil derfor ikke se på Ahmed, selv om han altid er helten. Og når det står i Samarbejds-Politiken, så passer det!