En engelsk journalist tager for en gangs skyld bladet fra munden, og siger det der skal siges – men er det for sent?
ACCORDING TO REMARKS attributed in the past few days to security sources, no fewer than 1,200 Islamist terrorists are biding their time within British suburbs. Yet does Britain even now fully understand the nature of the threat it is facing, let alone have the will to deal with it?
The recent report by the Commons Intelligence Committee on last July’s London bombings barely scratched the surface of the failure by the security establishment. It failed to note, for example, Britain’s dirty little secret: that from the 1990s, Islamist radicals had been given free rein in Britain in a “gentlemen’s agreement” that if they were left alone, they would not turn on the country that was so generously nurturing them. The result was “Londonistan”, as Britain became the hub of al-Qaeda in Europe.
Minority rights doctrine has produced a moral inversion, in which those doing wrong are excused if they belong to a “victim” group, while those at the receiving end of their behaviour are blamed simply because they belong to the “oppressive” majority.
Britain effectively allowed itself to be taken hostage by militant gays, feminists or “anti-racists” who used weapons such as public vilification, moral blackmail and threats to people’s livelihoods to force the majority to give in to their demands. So when radical Islamists refused to accept minority status and insisted instead that their values must trump those of the majority, Britain had no answer.
This was disastrous because Islamist violence is fuelled by precisely this false sense of victimisation. The mendacious message preached by Islamist leaders, that Britain and America are engaged in a war on Islam rather than a defence of their societies, is a potent incitement to terror by whipping up a hysteria that Muslims are under attack.
So any attempt by the West to defend itself against terror becomes a recruiting sergeant for that terror. The more atrocities committed against the West, the more the West tries to defend itself; and the more it does so, the more hysteria among Muslims rises that they are under attack, and the more they are thus incited to hatred and to terrorism.
The circle is completed by British fellow-travellers who promulgate the same morally inverted thinking, and thus help further to incite both Muslim extremism and Western defeatism. After the London bombings, this gave rise to the widely expressed view that the major problem was not Islamic terrorism but Islamophobia.
I løpet av 2005 fikk 12.700 personer innvilget norsk statsborgerskap. Det er det høyeste målte tallet noensinne, og 600 flere enn forrige rekordmåling fra 1997, melder Statistisk Sentralbyrå (SSB).
Måske er det en af årsagerne til følgende nyhed, som kan læses på VG:
Regjeringspartiene ville kun fått 72 mandater på Stortinget hvis det hadde vært valg i dag, ifølge en ny meningsmåling. Frp er igjen landets største parti – 29,9 prosent av velgerne sier de ville stemt Frp om det var valg i dag.
En god nyhed – en bandit, krigsforbryder og massemorder mindre, champagneflaskerne åbnes garanteret flere steder.
Ja:
Statsminister Nouri al-Maliki mottok stående applaus for meldingen som er et stort løft for arbeidet mot opprørerne i Irak. Ute i gatene ble budskapet mottatt med glede blant mange av Bagdads innbyggere og soldater.
Men her er hvad en bibliotekar anbefaler til større børn og unge:
For store børn og unge
J.R.R. Tolkien: Hobbitten eller Ud og hjem igen. 148 kr. Eventyret om ringen. – De to tårne. – Kongen vender tilbage. (Ringenes herre) Gyldendal. 88 kr. hver.
Fra Bibelens verden
Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens historier. Det Gamle Testamente og Bibelens historier. Det Nye Testamente. Illustreret af Roald Als. Gyldendal. 228 kr. hver.
Peter Madsen: Menneskesønnen En tegneserie om Jesus. Det danske Bibelselskab. 170 kr.
På ekspedition i Bibelen. Det danske Bibelselskab. 3 CD i box/kassette.399 kr.
Ebbe Kløvedal Reich: David – de fredløses konge. – David – Guds udvalgte konge. – David – slægtens konge. Det danske Bibelselskab.
Et interview med den iranske kvinde Chahdortt Djavann i Die Tageszeitung:
Uddrag:
Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?
A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.
Q: Blev det diskuteret i familien?
A: Det angår ikke forældrene. Det er lig døden at gå utilsløret på gaden….
Q: Hvordan følte de det?
A: Jeg følte mig krænket og nedværdiget….
Q: Hvordan forklarer de, at flere og flere unge muslimske kvinder i Vesten bærer tørklæde?
A: Igennem de sidste 20 år har der fundet en islamistisk offensiv sted i Vesten. Ganske særligt i Europa. I 60erne og 70erne bar muslimske piger ikke tørklæde. Det, vi ser idag, er resultatet af islamisternes virksomhed.
Q: Spiller den sociale marginalisering dem i hænde?
A: Naturligvis gælder der visse sociale uretfærdigheder. Når man hedder Mustafa og er arbejdsløs, har man problemer. Men de bliver ikke mindre når konen er tilsløret. Man må støtte alle, der prøver at modstå islamismen. Næppe var indvandrerne ladt i stikken af Frankrig og Tyskland før de bliver påvirket af islamisterne. Islamisterne siger til dem – I får ikke en chance. Kom tilbage til et religiøst liv og dogmerne. Slut jer til os. Slut jer inde.
Svensk polis
Q: Det lyder på Dem, som om islamisterne allerede har stor indflydelse?
A: Det har de. Både i Tyskland, Frankrig og Storbritanien. Havde man reageret for 15 år siden, ville situationen have været anderledes. Istedet har man givet kamuflerede og farlige islamister som Tariq Ramadan frie tøjler.
Q: De unge kvinder siger, at tørklædet er deres eget valg?
A: Til at begynde med sagde de noget andet. Nemlig ‘min religion er min kultur’. Da de opdagede, at de ikke opnåede noget med det, da det er et religiøst argument, udtænkte de noget nyt. Nu siger de – ‘Det er mit valg’. Men ingen af disse kvinder er istand til at forklare, hvorfor kvinder skal skjule håret for mænds blikke. Deres demonstration sker ledsaget af mænd. Og uden mændenes tilladelse har de ikke taleret.
Q: På trods af dette er der tilslørede kvinder, som siger, at de ikke er under pres.
A: Underkastelse bliver ikke bedre af, at den er frivillig. I Iran stener man kvinder. Nogle af dem, der kaster stenene, er kvinder.
Q: Er så meget ophidselse over et religiøst symbol berettiget?
A: Tørklædet er netop ikke et symbol på den muslimske tro. Både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt koranen tilrådes hovedbeklædning. Hvad angår kvindeundertrykkelse er islam forblevet tro med de to ældre monoteistiske religioner. i de vestlige lande er der idag demokrati, som baserer sig på lige rettigheder for kønnene. Tørklædet er symbol på kvindernes underordnen sig mændene. Når kvinderne underkaster sig, tager de tørklæde på. De bærer det kun for mændenes skyld. Det er symbolet på kvindernes mindreværd. Det må alle, der går ind for lighed, gøre sig klart.
Q: Hvordan definerer de tørklædet?
A: Jeg sammenligner det med jødestjernen. Det er symbolet på, at kvinden indordner sig i det retsløse rum. Og at det legaliserer vold. Tørklædet viser: Kvinden er det mindreværdige fornedrede køn.
Q: De kæmper som kvindesagsforkæmper imod det?
A: Jeg er ikke feminist. For mig drejer det sig om menneskerettigheder. I de demokratiske lande findes idag begrebet ‘Pædofili’. Man skal vide, at i de muslimske lande bliver en pige tilsløret, når hun er giftefærdig. Når en 12-årig pige behandles som giftefærdig, så er det pædofili. Tørklædet er mishandling af mindreårige. Lige som omskæring. Det varede også længe, før det blev forbudt i de demokratiske lande. Og da blev der også brugt argumenter om kulturelle rettigheder.
Q: Klitorisomskæring er en kropslig lemlæstelse. Tørklædet er en beklædningsgenstand?
A: Det er netop ikke en beklædningsgenstand. Når man tilslører en pige, siger man til hende: Du bliver i hjemmet. Du har ikke samme rettigheder som din bror. Det efterlader uudslettelige spor i den sociale, seksuelle og psykiske identitet.
Q: Det er muligvis anderledes hos piger, der tilslører sig selv?
A: Det er demagogi. Under krigen mellem Irak og Iran sprang piger og drenge frivilligt på miner. Det var de blevet overbevist til af islamister. ‘Det er mit valg’ sagde børnene.
Q: Bliver symbolet ikke vurderet op ved at selv statsoverhoveder i Europa beskæftiger sig med det?
A: Der kan ikke eksistere et islamistisk samfund uden tørklædet. Men der kan eksistere islam uden et islamistisk tørklæde. Forestil dem, at kvinderne i Saudi-Arabien eller Iran tager tørklædet af. På det tidspunkt vil de blive betragtet som mennesker, og det islamistiske samfund vil ikke være mere.
Q: De går ind for et tørklædeforbud i skolerne som Præsident Chirac. Ønsker de også et sådant forbud i Tyskland?
A: Før eller senere kommer de ikke udenom dette. Nu udfordrer Iran Frankrig til at trække sin lov tilbage. Iran er et land, der har myrdet 1 million oppositionelle og som stener. Dette land vover at tale på demokratiets vegne. Det iser hvor tæt forbindelsen er mellem islamisme og tørklædet.
Q: I vore lande er der ikke muslimsk flertal. Faren for at muslimske regler bliver indført eksisterer ikke?
A: Islamisterne udnytter behændigt Europas slaphed og den fra historien stammende dårlige samvittighed, der blandt andet kommer af den Fransk-Algierske krig og Nationalsocialismen. Den der kritiserer islam eller en barbarisk totalitær religion stemples som islamofob. Eller som racist. Men et land som Tyskland har allerede et enormt ansvar. Den tyske slaphed forstærker islamismen i Tyrkiet.
Q: De sætter stor pris på den tyske indflydelse på Tyrkiet?
A: Jeg har boet i Istanbul. Og jeg kan sige dem, at islamisterne har forstået, at de må være aktive både i og udenfor deres lande. De er missionærer. De vil organisere en verdensomspændende islamisme. Tørklædet er det islamistiske systems emblem. Når det er muligt at udbrede det i Frankrig og Tyskland, er det også muligt i Tyrkiet og Nordafrika.
Q: De mener, der gælder en diplomatisk forpligtigelse til at indføre tørklædeforbud. Tørklædeforbud som udenrigspolitik?
A: Også som indenrigspolitik. Der findes piger i Europa, som er ofre for den islamistiske vold. Her bliver piger angrebet, hvis de ikke opfører sig, som islamisterne betragter som anstændigt. Der findes unge piger, der bliver betegnet som ludere, fordi de ikke bærer tørklæde. En pige er sågar blevet brændt. Her i Frankrig.
Q: Med hvilken berettigelse kan en demokratisk samfund forbyde et symbol?
A: Et demokratisk samfund fastlægger de individuelle friheder men også deres grænser.
Q: Vil de forbyde andre symboler i skolen. For eksempel palæstinensertørklædet?
A: Det er et synspunkt. Det kan diskuteres. Men der findes ideologier, der intet er at diskutere om. Dertil hører fascismen. Og dertil hører også den islamistiske fundamentalisme. Nazi-symboler er jo også forbudt.
Q: Mange finder det intolerant at forbyde tørklædet?
A: Det har intet med tolerance at gøre. Det er uvidenhed.
Q: Er det klogt kun at gå imod tørklæder med repression?
A: Jeg er ikke imod pædagogik. Først må man sætte ind overfor familierne. Først når det ikke virker, må man gå videre med lovgivning. Staten må beskytte børnene. Det er dens opgave.
Q: I øjeblikket bevirker forbudet en radikalisering af en del af ungdommen?
A: De er allerede radikaliserede. Det er bare politikerne, der ikke vil indrømme det. Flertallet af muslimske kvinder vil ikke bære tørklæde, og de vil ikke forveksles med dette symbol på fremmedgørelse. Desværre skriver journalisterne ikke om det. Jeg har mødt skoleelever i Frankrig, der bønfalder deres lærere om ikke at lade tørklædet komme ind på skolerne. Hvis det bliver tilladt, vil forældrene tvinge pigerne til at gå med det. De ægte islamister er fascister. Med dem har vi ikke haft demokrati i 20 år. Denne hårde islamistiske kerne må elimineres.
Q: Der går de langt?
A: Islamisme er ikke en overbevisning. Madame.
Q: Hvad er islamisme?
A: Anvendelsen af islamistiske dogmer på alle borgeres sociale, politiske og individuelle liv. Det er et totalitært system. Idag kan De drikke te med en mand på en cafe. Imorgen bliver De måske stenet.
Q: Hvad vil de sige til unge kvinder, der demonstrerer for retten til at bære tørklæde?
A: Mange er blevet manipuleret af islamister. Deriblandt også veluddannede. Deres forældre er blevet nedværdiget og trukket gennem sølet i dette samfund. Jeg ville gerne råbe til dem: ” Sig ikke mere: dette er et andet tørklæde. Det er ikke det samme.” Det passer ikke. Det er det samme tørklæde overalt i verden.
Holon i Israel. En palæstinensisk selvmordsbomber sprænger sig selv og 29 israelere, der er t il familiefest i luften.
Mindre end 50 kilometer derfra frygter en palæstinensisk familie for deres yngste barns liv. Kirurger fra det israelske Wolfson-Hospital har opereret den lille pige. Gratis og i deres fritid. Mens de første ofre for bombeattentatet strømmer ind på hospitalet, frygter forældrene for israelernes vrede. Men intet sker. Læger og sygeplejersker passer det nyopererede barn på intensiv-afdelingen.
Siden 1995 har foreningnen for Wolfson-Hospitalet i Holon, en forstad til TelAviv, organiseret gratis hjerteoprationer for børn fra fattige lande. Børn fra Det Palæstinensiske Selvstyre, Ætiopïen, Eritrea, Tanzania og Moldavien. 1200 operationer på 9 år. Heraf en tredjedel på palæstinensiske børn.
Kirurgerne arbejder 12-14 timer i døgnet. Udover deres normale arbejdstid, arbejder de gratis for Save a Childs Heart.
ACCORDING TO REMARKS attributed in the past few days to security sources, no fewer than 1,200 Islamist terrorists are biding their time within British suburbs. Yet does Britain even now fully understand the nature of the threat it is facing, let alone have the will to deal with it?
So any attempt by the West to defend itself against terror becomes a recruiting sergeant for that terror. The more atrocities committed against the West, the more the West tries to defend itself; and the more it does so, the more hysteria among Muslims rises that they are under attack, and the more they are thus incited to hatred and to terrorism.
Q: De unge kvinder siger, at tørklædet er deres eget valg?
Q: De går ind for et tørklædeforbud i skolerne som Præsident Chirac. Ønsker de også et sådant forbud i Tyskland?
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog 