Taxikø halvert da kontrollørene dukket opp.
Da drosjekontrollørene dukket opp på drosjeholdeplassen på Oslo S, forsvant halvparten av bilene på få minutter.
Da drosjekontrollørene dukket opp på drosjeholdeplassen på Oslo S, forsvant halvparten av bilene på få minutter.
Fødevareminister Mette Gjerskov får indrettet en rygekabine for skattekroner, mens hendes medarbejdere må ned på gaden for at ryge.
Hun ligner ellers en, der kunne have godt af at tage trapperne.
Det er vist ikke nødvendigt at referere mere?
Enden er nær! – Alt ramler! – Vi er rystede og chokerede! Vittighedsbladet “Information” – næst “Samarbejds-Politiken” Mohammedanmarks helligste traktat – skal afhentes af tankepolitiet og slæbes for §266b omgående! – Tænk, at det skulle times os at opleve dette… Men læs selv, hvad man vover at kolportere:
“Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d., som har foretaget undersøgelsen i samarbejde med lektor og ph.d. Yvonne Mørck og ph.d. Bo Wagner Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.
[…]»Volden mod kvinderne foregår inden for hjemmet og bliver ikke begået af en fremmed. Det er den faste base, hvor man skulle være tryg, der lægger rammer til den ofte brutale vold, som man kender det for generel vold. Men for etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe. – Både ægtemænd, brødre, sønner, onkler og svigerfædre er voldsudøvere, samtidig med at også kvinder i familien deltager i volden. Yngre kvinder er nederst i hierarkiet, og mødre, svigermødre og ældre kvinder kan være med til at fastholde de voldsramte kvinder i familien. Det foregår blandt andet, når svigerdøtre fungerer som husslaver i egen familie, der er en af de seks voldsformer, som undersøgelsen kortlægger.”
Man ledsager endda artiklen med lidt erotica:
’Nå, men han skulle tage min mødom, fordi jeg skulle bevise, at jeg var jomfru. Jeg sagde til ham: ’Hvad snakker du om? Lad mig være’. Han begyndte at råbe, at jeg skulle tage mit tøj af. Så sagde jeg: ’Jamen, det gør jeg ikke’, og så begyndte han at slå mig, den første aften, den der første nat. Han tæskede mig så meget, og så hev han mit tøj af, og så voldtog han mig. Da begynder jeg at græde, og jeg bløder så meget, jeg har så mange smerter. Jeg skubber til ham, men han kommer op igen, og han slår mig. Så gik jeg på badeværelset og tog mit tøj af og andet tøj på. Jeg sad på badeværelset i fem-seks timer, tror jeg, til klokken ti om morgenen. Jeg sad bare og græd og græd og havde bare så mange smerter og blødte så meget… Sådan gik det de første par uger.’
Hvis denne tendens fortsætter, ender det med at alle vi som skal i lejrene får “Information” som vores egen lejr-avis med Lars Hedegaard som genindsat chefredaktør!