Ugeskrift for Læger følger op på begivenheden på Odense Universitetshospital

I ugens UfL bringes 4 artikler  i relation til 60-70 banditters indtrængning på OUH’s akutmodtagelse i deres forfølgelse af et skudoffer.

Først en frontberetning fra Festung Universitetshospital Malmö: Odense-tumult ville aldrig ku’ ske i Malmø

Udvalgte citater:

»Vi har kun gode erfaringer med vores nye, mere detaljerede sikkerhedsprocedurer og handleplaner. De har været i brug nu 6-7 gange i det års tid, hvor de har været indført. Og det fungerer. Vi kan nu i langt højere grad styre, hvem der kommer ind i akutmodtagelsen, end tidligere.

[…]

»Vores handleplaner for ekstraordinære hændelser er resultatet af mange års arbejde. Vi har længe arbejdet med sikkerheden på dette hospital, da det er ret udsat. Det er jo Malmøs eneste hospital, eksempelvis tre kilometer fra Rosengård. Alt ender her. Afdelingerne er egentlig åbne, men vi kan styre, når der skal lukkes, og hvem, der skal lukkes ind. Ligesom alt relevant personale har lært konflikthåndtering, og hvordan de skal agere i tilspidsede krisesituationer. Vi har også medarbejdergrupper, der løbende arbejder med, hvordan sikkerheden kan forbedres, og vi har planer for, hvordan mange forskellige typer af situationer skal håndteres«, siger han.

[…]

Hospitalets faste vagter fra selskabet G4S patruljerer hele det vidt forgrenede hospitalsområde løbende. Efter kl. 16 er der fast én vagt i akutmodtagelsen – og fra dette tidspunkt har de udvidede beføjelser, så de eksempelvis kan tilbageholde personer, bare uden politiets magtanvendelsesmidler.

[…]

Personale, der arbejder i akutmodtagelsen, kan også trykke på en af de overfaldsalarmer, som alle er tvunget til at bære, og tilkalde vagterne.

[…]

På samme måde har hospitalet i de senere år arbejdet med at få særlige lokaler og afdelinger på det øvrige hospital – eksempelvis intensivafdeling og operationsstuer – aflåst, så de også kun kan forceres med personalets elektroniske nøgle- og ID-kort. Dermed kan alle ikke længere komme hvor som helst på sygehuset. Ikke engang personalet.

[…]

Begge sikkerhedsrepræsentanter understreger, at der konstant foretages en rimelighedsbetragtning med relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Eksempelvis har de gennem et års tid drøftet tanken om metaldetektorer, men undladt ideen.

Næste artikel: Odense: Sjældent stormløb skærper sikkerheden

Skærpede sikkerhedsprocedurer. Debat om en skallukning, der ikke lukkede bøllerne ude. Mere fokus på kommunikation og alarmeringsprocedure. Odense Universitetshospital slikker sårene.

Næste: »Mange er endog meget bange«

Overlæge, anæstesiolog Ivan Petersen, beredskabsansvarlig på OUH, bedøvede skudofret på traumestue 2, omkring 50 meter fra indgangsportalen fortæller blandt andet:

De har ikke opdaget, hvor vi er, og fordeler sig kort efter på over- og underetage i deres søgen efter deres skudoffer. Mere hører vi ikke til dem. Vi venter en times tid, inden to maskinpistolbevæbnede betjente guider os videre. Han bliver opereret og sat sammen.

Og den sidste artikel beretter fra Rigshosptalet i København: »Vi skal ikke bures inde bag sluser«

Claus Falck Larsen, klinikchef for TraumeCenter og Akutmodtagelse, Rigshospitalet, der har oplevet lignende situationer:

Så vi har i årevis arbejdet med at sikre området – vi vil helst bare ikke underholde med det. Men det er ingen hemmelighed, at vi kan lukke hele traumecenteret af og sikre adgang gennem sluser. Der sker dog meget, meget sjældent.

Link: Ugeskrift for Læger; 3. september 2012.