Hodjanernes Blog

4 september 2012

Ugeskrift for Læger følger op på begivenheden på Odense Universitetshospital

I ugens UfL bringes 4 artikler  i relation til 60-70 banditters indtrængning på OUH’s akutmodtagelse i deres forfølgelse af et skudoffer.

Først en frontberetning fra Festung Universitetshospital Malmö: Odense-tumult ville aldrig ku’ ske i Malmø

Udvalgte citater:

»Vi har kun gode erfaringer med vores nye, mere detaljerede sikkerhedsprocedurer og handleplaner. De har været i brug nu 6-7 gange i det års tid, hvor de har været indført. Og det fungerer. Vi kan nu i langt højere grad styre, hvem der kommer ind i akutmodtagelsen, end tidligere.

[…]

»Vores handleplaner for ekstraordinære hændelser er resultatet af mange års arbejde. Vi har længe arbejdet med sikkerheden på dette hospital, da det er ret udsat. Det er jo Malmøs eneste hospital, eksempelvis tre kilometer fra Rosengård. Alt ender her. Afdelingerne er egentlig åbne, men vi kan styre, når der skal lukkes, og hvem, der skal lukkes ind. Ligesom alt relevant personale har lært konflikthåndtering, og hvordan de skal agere i tilspidsede krisesituationer. Vi har også medarbejdergrupper, der løbende arbejder med, hvordan sikkerheden kan forbedres, og vi har planer for, hvordan mange forskellige typer af situationer skal håndteres«, siger han.

[…]

Hospitalets faste vagter fra selskabet G4S patruljerer hele det vidt forgrenede hospitalsområde løbende. Efter kl. 16 er der fast én vagt i akutmodtagelsen – og fra dette tidspunkt har de udvidede beføjelser, så de eksempelvis kan tilbageholde personer, bare uden politiets magtanvendelsesmidler.

[…]

Personale, der arbejder i akutmodtagelsen, kan også trykke på en af de overfaldsalarmer, som alle er tvunget til at bære, og tilkalde vagterne.

[…]

På samme måde har hospitalet i de senere år arbejdet med at få særlige lokaler og afdelinger på det øvrige hospital – eksempelvis intensivafdeling og operationsstuer – aflåst, så de også kun kan forceres med personalets elektroniske nøgle- og ID-kort. Dermed kan alle ikke længere komme hvor som helst på sygehuset. Ikke engang personalet.

[…]

Begge sikkerhedsrepræsentanter understreger, at der konstant foretages en rimelighedsbetragtning med relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Eksempelvis har de gennem et års tid drøftet tanken om metaldetektorer, men undladt ideen.

Næste artikel: Odense: Sjældent stormløb skærper sikkerheden

Skærpede sikkerhedsprocedurer. Debat om en skallukning, der ikke lukkede bøllerne ude. Mere fokus på kommunikation og alarmeringsprocedure. Odense Universitetshospital slikker sårene.

Næste: »Mange er endog meget bange«

Overlæge, anæstesiolog Ivan Petersen, beredskabsansvarlig på OUH, bedøvede skudofret på traumestue 2, omkring 50 meter fra indgangsportalen fortæller blandt andet:

De har ikke opdaget, hvor vi er, og fordeler sig kort efter på over- og underetage i deres søgen efter deres skudoffer. Mere hører vi ikke til dem. Vi venter en times tid, inden to maskinpistolbevæbnede betjente guider os videre. Han bliver opereret og sat sammen.

Og den sidste artikel beretter fra Rigshosptalet i København: »Vi skal ikke bures inde bag sluser«

Claus Falck Larsen, klinikchef for TraumeCenter og Akutmodtagelse, Rigshospitalet, der har oplevet lignende situationer:

Så vi har i årevis arbejdet med at sikre området – vi vil helst bare ikke underholde med det. Men det er ingen hemmelighed, at vi kan lukke hele traumecenteret af og sikre adgang gennem sluser. Der sker dog meget, meget sjældent.

Link: Ugeskrift for Læger; 3. september 2012.

27 august 2011

En ganske almindelig imam der underviser personalet i sundhedssektoren sammen med rabiat DF modstander

Jeg faldt tilfældigvis over denne brochure om ‘Krop og Religion – en studiedag om kulturmødet i sundhedssektoren’.

Stort format.

Naveed Baig er hospitalsimam på Rigshospitalet, tidligere medlem af Minhaj-ul-Quran. Han tilkendegav for nogle år siden at være tilhænger af mord på frafaldne muslimer, en udtalelse han aldrig offentligt har trukket tilbage. Trods protester har Rigshospitalet valgt netop ham som ‘Reichs-imam’.

Malene Fenger Grøndahl er kendt for at have været med til at stifte Modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis magt, som medunderskriver på racismeanklagen mod Pia Kjærsgaard (som de tabte),  tidligere DDR-journalist osv.

Rene’ Skau Bjørnsson hylder multikulturen ved at være den femte socialdemokrat med et barn på privatskole. Hans datter går på Egebakkeskolen i Brabrand med fire procent indvandrerbørn.

Arrangører:
Diakonhøjskolen i samarbejde med Stiftsudvalget for Islam og Kristendom i Aarhus Stift og Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Aarhus Stift.

Vi siger bare – Godt kursus til sundhedspersonalet. I skal nok blive beriget i den grad! Og hvad er iøvrigt ‘Stiftsudvalget for islam og kristendom‘???

28 januar 2009

Vold og trusler plager sygeplejersker

Når bandemedlemmer fører krig med skydevåben i København, og ofrene bliver kørt på hospitalet under politieskorte, skaber det ikke bare utryghed på gaderne.

Langt de fleste ofre ender nemlig på Rigshospitalet. Og i kølvandet følger ofte bandemedlemmer, der med aggressiv adfærd skaber frygt blandt de ansatte.

Jeg mindes at have læst på et tidspunkt, at 20-25% af amerikanske hospitalslæger er bevæbnede på jobbet.

Under besættelsen turnerede Gestapo i visse tilfælde rundt på Københavnske hospitalers operationsstuer for at anholde eller dræbe sårede frihedskæmpere.

13 maj 2008

Herlev Hospital og Rigshospitalet har i fællesskab tilknyttet den 33-årige Naveed Baig som hospitals-imam.

Naveed Baig er ansat som projektleder for ’Etnisk Ressourceteam’, der blandt andet skal yde omsorg for patienter og også være brobygger mellem personalet og patienter, når der opstår eventuelle komplikationer på de to hospitaler.

Mere på Dagens Medicin

Ham har vi skrevet om før – da han blev imam på Rigshospitalet.

Han er jo kendt for følgende:

Som ungt medlem af den islamistiske organisation Minhaj-ul-Quran tilkendegav den danske imam Naveed Baig, København, sin støtte til drab på muslimer, som ikke overholder den muslimske tro. Det fremgår af et videobånd, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Jeg ved der er flere, der har klaget til Rigshospitalet over valget af Baig. De har end ikke svaret på klagerne.

23 juli 2006

Ægyptiske og saudiske imamer: – Dræb Gaddafi

Som ungt medlem af den islamistiske organisation Minhaj-ul-Quran tilkendegav den danske imam Naveed Baig, København, sin støtte til drab på muslimer, som ikke overholder den muslimske tro. Det fremgår af et videobånd, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af, skriver avisen søndag.

Han har vikarieret som fængselsimam i Vridsløselille Statsfængsel, og han er frivillig imam på Rigshospitalet samt leder af et omsorgsprojekt under Islamisk-Kristent Studiecenter i København. I ‘Muslimer i Dialog’ er Naveed Baig leder af udvalget for ‘personlig udvikling.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet.

Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger.

Mere på Ekstrabladet

Selvfølgelig vil han ikke udtale sig, for han har stadig de samme holdninger, for de er en integreret del af islam. Den islam som selv diktatorer må bøje sig for.

Muammar Gaddafi erklærede på et tidspunkt, at han ikke længere troede på haditherne, men kun på koranen.

Dette shockerede den muslimske verden. Islamiske lærde ved det mest ansete islamiske universitet i verden Al-Azhar i Ægypten og andre islamiske autoriteter i Saudi Arabien sendte en delegation anført af Sheikh Mohammed Al-Gazoly til Libyen for at diskutere med Gaddafi.

Delegationen advarede Gaddafi om, at hvis han ikke trak sine udtalelser tilbage, ville han udsætte sig selv for islams love om overløbere og vantro.

De sagde, at ifølge Al-Qaeda Al-Faquhia fornægtede han mange af islams sandheder, hvilket ville tvinge ægte muslimer til at dræbe ham.

Herefter trak Gadaffi sine udtalelser tilbage, og delegationen rejste tilbage til Ægypten, hvor den annocerede Gadaffis knæfald for den muslimske verden.

Skulle en dansk imam, der har studeret ved et islamisk universitet i Pakistan i fem år, turde have meninger, der strider mod verdens højeste islamiske autoriteter? Har han mere magt end Gaddafi?