Velfærdsstaten går under – Supermuslima to the rescue!

Alaaaa Abdol-Hamid har for en stund lagt integrationsteatret på hylden og er i stedet gået til filmen.

Alaaaa får – som altid – hjælp af søster Asmaaa og voldsdømte bror Tarek. Familien Abdol-Hamid integrerer sig igen og igen og igen og igen for Odense Kommunes integrationsmidler.
I filmen møder man Danny i rollen som sørgelig dansk taber, Mette Rørvig som sørgelig, ensom dansk kvinde og Valdemar Spang-Hanssen som sørgelig/ensom/trist dansk dreng. Klaveret spiller en skinger version af vor fædrelandssang, og Alaaaa indleder filmen med: “Vi danskere har så travlt. Vi skal nå at betale vores regninger, shoppe til vores overfyldte garderobeskab og huske at hente vores børn, der fra kl. 8 til 16 bliver passet af pædagogerne i børnehaven. Vi er blevet så egoistiske, at vi ikke har tid til at tage os af hinanden. Vores individualitet gør, at hele verden handler om ‘mig’. Kun mig. Mit arbejde, mit hus, min bil, mit samtalekøkken. Mit liv. Men det går jo nok? Vi danskere er jo verdens lykkeligste folk……..?”
I løbet af filmen får man dog på fornemmelsen, at “Vi danskere” gudskelov ikke inkluderer Alaaaaa, der tilsyneladende ser sig selv – eller nok nærmere islam – som løsningen, der skal redde “os danskere”, når velfærdsstaten går under:

Egtvedpigen er naturligvis ikke enig i den hårde kritik, som de fredfyldte danskere i denne film får med på vejen, men har dog alligevel – som muslim – benyttet lejligheden til selvransagelse: “Vi muslimer, vi prædiker og prædiker med vores lange hesteansigter. Vi vil hele tiden belære folk om, hvordan de skal leve, selvom vi selv er nogle tøjter – uintegrerbare tøjter – der har så travlt med andre folks børn, at nogle mener, at vi helt glemmer at tage os af alle vore egne unger – og hvor har de ret!
Vi bruger så mange integrationspenge på os selv, at der nok ikke bliver penge til gammeldanskernes alderdom – og tænk sig, det er endda dem, der har betalt skat i årtier! Hvis bare vi muslimer ikke var så egoistiske, så irriterende, så selvcentrerede, så tror jeg, at danskerne ville blive rigtigt glade.”