Hodjanernes Blog

16 september 2006

Tysklands kansler siger Paven misforstås

Den tyske kansler Angela Merkel blander sig i sagen om Paven, der forleden brugte et 600 år gammelt citat om at det eneste nye profeten Muhammed har bragt, er onde og inhumane ting.

»Kejseren taler om jihad, hellig krig. Han sagde, jeg citerer: Vis mig hvad Muhammed har bragt at nyt, og du vil kun finde ting, som er onde og inhumane, ligesom hans befaling om at sprede den tro han prædiker med sværdets magt«. Paven sagde flere gange, at han »citerede« den kristne kejser Manual II Paleologos fra det 14. århundrede, men udtalelserne har alligevel bragt sindene i kog.

Hun siger at muslimerne har misforstået ham. Han ville ikke fornærme islam, men opfordrede i stedet til en helt nødvendig dialog mellem religioner, siger hun.

Protester fra den muslimske verden fortsætter med at strømme ind. I Egypten siger lederen af Det Muslimske Broderskab, at krænkelsen er alvorligere end Jyllandspostens Muhammedtegninger. 

Avisen New York Times skriver i en leder, at paven bør undskylde. 

– Det er tragisk og farligt, når paven forårsager smerte enten med overlæg, eller ved at være skødesløs, skriver avisen.

Fra DR

Når dhimmierne på New York Traitor Times er igang så kan de jo også undskylde følgende pave-citat:

“Jeres brødre, som lever i østen har stort behov for jeres hjælp, og I må haste med at komme dem til undsætning, som det så ofte er blevet lovet dem. For, som de fleste af jer har hørt, tyrkerne og araberne har angrebet dem og har erobret Romanias territorium (det græske rige) så langt vestpå som til Middelhavet og Hellespont, det vi kalder St. Georgs Arm. De har besat flere og flere af de kristnes lande, og har besejret dem i 7 slag. De har dræbt og fanget mange, og har ødelagt kirkerne og lagt riget øde. Hvis I tillader at fortsætte således et stykke tid endnu vil de som tror på gud blive angrebet endnu mere. På baggrund af dette bønfalder jeg, eller snarere gud, jer som Kristus’s sendebude om at offentliggøre dette allevegne og overtale alle uanset rang, infanterister, riddere, rig og fattig om at komme disse kristne til hjælp snarest og fjerne denne onde race fra vores venners land. Desuden er det Kristi krav.”

Citatet er af pave Urban i Clermont i 1095. Det er opfordringen til det første korstog. Og citatet viser tydeligt, at det første korstog ikke var aggressivt, men at der var ment som et forsvar imod muslimernes jihad. Og der kan sikkert findes endnu flere pave-citater.