Hvorfor ser vi ingen TV-billeder af de evakuerede ‘danskere’?

Det kunne måske være fordi dette er forklaringen på at medierne ikke har lyst til at vise hvilke personer det drejer sig om:

“En opholdstilladelse er nok til at blive benævnt ”dansker”

Befolkningen er – pænt sagt – blevet misinformeret om evakueringen

På udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk oplyses der om evakueringen af ”danskere” fra Libanon. Påfaldende er det, at en stor del af oplysningerne til danskerne er skrevet på arabisk!

At det ikke kun er etniske danskere, der henvises til, er efterhånden gået op for de fleste. Libanon indtager på ingen måder nogen fremtrædende plads i rejsebureauernes feriekataloger.

De fleste medier har da også oplyst, at det er ”danske statsborgere”, som nu får deres hjemrejse betalt af de danske skatteydere, – af hvilke mange ikke selv har råd til at holde ferie i udlandet.

Den Danske Forening har imidlertid fået oplyst ved telefonisk henvendelse til udenrigsministeriet, at definitionen på ”dansker” er betydeligt bredere end ”dansk statsborger”.

Udenrigsministeriets talsmand oplyser, at en opholdstilladelse i Danmark er nok til at blive betragtet som dansker.”

Fra Den Danske Forenings hjemmeside.

 

Det er heller ikke længe siden dette kom frem:

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.

I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.

Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.

En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.

De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag.”

De vil ikke arbejde. Men de vil gerne tage på månedlange ferier i Mellemøsten. Og når lokummet brænder, skal danske skatteborgere igen igen betale for at få dem ud af suppedasen, så de kan blive fragtet sikkert tilbage til honningkrukken.

 

Nej hvis der blev bragt billeder af ‘danskerne’ der i tusindvis bliver transporteret hertil på vores regning kunne det jo være, at flere får øjnene op for, hvad der foregår.