Hodjanernes Blog

31 marts 2008

Mange indvandrerkvinder gider stadig ikke arbejde

Filed under: Danmark, Demografi, Evidens, Immigration, Politik, Tørklæde — Tags: , , — Hodja @ 09:18

Mellem 60 og 70 procent af de ledige i matchgruppe fire og fem – det er de grupper, som kommunerne mener er sværest at få i arbejde – er indvandrerkvinder, vurderer Integrationsministeriet.

Af de kvinder er ligeledes mellem 60 og 70 procent først og fremmest ledige, fordi de ikke ønsker at arbejde, fortæller en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Integrationsministeriet.

Skriver 180Grader

Og det er der jo ikke noget nyt i. Det viste jo en undersøgelse, som DDR foretog sammen med nogle indvandrerkvinder for et par år siden:

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.

I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.

Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.

En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.

De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag.”

14 december 2007

8.000 indvandrerkvinder vil ikke arbejde

Filed under: Danmark, Evidens, Feminisme, Immigration, Tørklæde — Tags: , , — Hodja @ 13:40

To ud af tre ledige indvandrerkvinder ønsker tilsyneladende ikke at arbejde, viser ny undersøgelse.

Nogle mænd tillader ikke, at deres ægtefælle kommer i job.

Mere på Avisen

Og hvad så, havde jeg nær sagt. Det har 2 indvandrerkvinder jo demonstreret – ovenikøbet på DR-P1 for et års tid siden.

9 maj 2007

Burkaklædte kvinder mister kontanthjælp

Filed under: Immigration, Islam, Oplysning om islam, Tørklæde — Tags: , , — Hodja @ 14:19

Ankestyrelsen har givet Århus Kommune ret i, at kommunen må tage kontanthjælpen fra folk, som ikke vil arbejde uden burka.

Mere på NetAvisen

2 april 2007

Læserbrev i JP: Islamisk klynke-retorik

HÜSEYIN ARAC, lokalt folketingsmedlem for Socialdemokraterne, gentager 22/3 det åbenbart centralt vedtagne mantra om, at det ikke hjælper at piske de svageste til at arbejde for deres kontanthjælp.

Spørgsmålet er, om det på nogen måder kan betragtes som rimeligt, at et anseeligt antal arbejdende mennesker i årevis skal betale ekstra skatteydelser for at fastholde et stort antal mennesker på selvvalgte offentlige ydelser? Hüseyin Arac henviser, ikke overraskende, til det yderligt placerede antal indvandrere, der fremover risikerer at miste kontanthjælpen for den ægtefælle, der aldrig nåede at slå kloen i et minimalt antal timer på arbejdsmarkedet, forinden ægtefællens forsørgerpligt afløser den skattebetalte, offentlige forsørgerpligt.

Forsørgerpligt

Skulle det være forbigået den gode socialdemokrats opmærksomhed, forholder det sig således, at man i Danmark automatisk påtager sig en gensidig forsørgerpligt i det øjeblik, man indgår ægteskab. Var man derfor en smule mere tilbageholdende med at påtage sig ægteskabelige forsørgerpligter, f.eks. indtil der hos de vist nok synligt forelskede var opnået kvalificerende kompetencer, der kunne anvendes på arbejdsmarkedet, ville meget se helt anderledes ud.

Når man heller aldrig via medierne skulle orienteres om helt horrible ægteskaber, hvor kvinder i årevis har kunnet se ud over Århus Bugten fra lejlighedens vinduer, uden det på noget tidspunkt er faldet gemalen ind, at hustruen eventuelt kunne inviteres til stranden for at opleve bølgeskvulp omkring de uanstændigt nøgne fødder, ville forudsætningerne for aktiv deltagende kvindelig selvrealisering på arbejdsmarkedet måske pludselig ligge inden for rækkevidde.

Hüseyin Arac skal vide, at vi gerne snart ser vore henrivende muslimske kvindelige medborgere frigjort til selvstændig udfoldelse i dansk hedningesammenhæng, herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet.

Hjemmesysler

Hvis ægtemanden derimod ønsker at fastholde hustruen i hjemmesyslernes gudgivne trivialiteter, må han sådan set selv betale for en sådan vederstyggelig luksus, som det er at holde et helt og voksent menneske slavebundet til årtiers ægteskabelige udenretlig afsagte dom til afsoning inden for hjemmets fire vægge.

I mellemtiden vil vi andre så fornøje os over skattestoppet, indlysende forlangender om mindste-indsats på arbejdsmarkedet – og trøste os med, at det trods alt endnu ikke herhjemme er tilladt at erhverve sig de fire hustruer, som Koranen ellers indrømmer Hüseyin Aracs mere velbeslåede muslimske brødre.

Jyllands-Posten

Opdatering: Så lige en indvandrerkvinde i TV2-nyhederne, som var noget fortørnet over de nye regler:

“Jamen jeg er jo kunstner.”

sagde hun. Underforstået – så I kan nok se, at jeg ikke kan arbejde.  

22 november 2006

En ære at gå hjemme?

Omkring tusind indvandrerfamilier står til at miste omkring 100.000 kroner om året i kontanthjælp. Det skønner Arbejdsdirektoratet ifølge Information.

Fra 1. april 2007 skal ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, hver især have haft hvad der svarer til to måneders lønarbejde, ellers mister den ene part kontanthjælpen.

Det svarer på et tab på cirka 100.000 kroner om året. Og det rammer især indvandrerkvinder.

I mange fremmed kulturer er det nemlig en æressag for kvinden at passe hjemmet og børnene, så hun går ofte hjemme i årevis. Og det har myndighederne hidtil givet hende lov til.

Næstformand i dansk socialrådgiverforening Bettina Post frygter for, hvad tiltaget vil betyde for integrationen.

Mere på DR

Og det har myndighederne givet dem lov til? 1000 familier a’ 100.000 kr af skatteborgernes penge – 100 millioner kroner om året – 1 milliard på 10 år.

Kvinder, der arbejder på arbejdsmarkedet, og får stress af at skulle tjene penge til arbejdsfri kvinder, der betragter det som en æressag, at blive forsørget af hårdtarbejdende medkvinder. Socialrådgiveren mener endog, det er gavnligt for indvandrerkvindernes integration, at holde sig hjemme uden for samfundet og uden at lære sproget.

Vanvid. Lad dem, som andre der ikke vil på arbejdsmarkedet, betale selv – det er der ære i.

23 juli 2006

Hvorfor ser vi ingen TV-billeder af de evakuerede ‘danskere’?

Det kunne måske være fordi dette er forklaringen på at medierne ikke har lyst til at vise hvilke personer det drejer sig om:

“En opholdstilladelse er nok til at blive benævnt ”dansker”

Befolkningen er – pænt sagt – blevet misinformeret om evakueringen

På udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk oplyses der om evakueringen af ”danskere” fra Libanon. Påfaldende er det, at en stor del af oplysningerne til danskerne er skrevet på arabisk!

At det ikke kun er etniske danskere, der henvises til, er efterhånden gået op for de fleste. Libanon indtager på ingen måder nogen fremtrædende plads i rejsebureauernes feriekataloger.

De fleste medier har da også oplyst, at det er ”danske statsborgere”, som nu får deres hjemrejse betalt af de danske skatteydere, – af hvilke mange ikke selv har råd til at holde ferie i udlandet.

Den Danske Forening har imidlertid fået oplyst ved telefonisk henvendelse til udenrigsministeriet, at definitionen på ”dansker” er betydeligt bredere end ”dansk statsborger”.

Udenrigsministeriets talsmand oplyser, at en opholdstilladelse i Danmark er nok til at blive betragtet som dansker.”

Fra Den Danske Forenings hjemmeside.

 

Det er heller ikke længe siden dette kom frem:

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.

I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.

Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.

En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.

De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag.”

De vil ikke arbejde. Men de vil gerne tage på månedlange ferier i Mellemøsten. Og når lokummet brænder, skal danske skatteborgere igen igen betale for at få dem ud af suppedasen, så de kan blive fragtet sikkert tilbage til honningkrukken.

 

Nej hvis der blev bragt billeder af ‘danskerne’ der i tusindvis bliver transporteret hertil på vores regning kunne det jo være, at flere får øjnene op for, hvad der foregår.

9 juli 2006

Brækfornemmelser

Lene Espersen vil have flere indvandrere i arbejde

Indvandrerne kan ikke piskes mere fra politisk hånd. Nu må arbejdsgiverne tage sig sammen og ansætte nogle flere, siger justitsminister Lene Espersen til Politiken.

– Jeg er simpelthen ved at brække mig, når jeg ser og hører, at unge, fordi de hedder Muhammed eller Ali, ikke kan komme til en jobsamtale, siger hun.

Om nødvendigt, er ministeren parat til at indføre en tvungen ordning.

DR

Så tager vi den igen igen for Lene Espersen:

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger i efteråret 2005 har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.

I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.

Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.

En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde. De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.

http://www.bt.dk/leder:aid=398642/

Så Lene – hvem skal man have brækfornemmelser over – og over for hvem skal der bruges tvang?

På DR-nyheder hedder det envidere:

“I LO mener man, at ministeren må have fået hedeslag: Alle, der er i stand til det, er i arbejde, mens det er folk, der har meget store problemer ud over ledighed, der ikke har job, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.”

Ifølge ovenstående er det folk, der har store problemer med arbejdsvilligheden, og med at kontanthjælpen er for stor og i vejen for motivationen – ifølge indvandrernes egne repræsentanter.  Og hvorfor refererer DR ikke til deres egne undersøgelser i sådan en sag? Og: taler de ikke sammen i regeringen? I udsendelsesrækken deltog flere af hendes ministerkolleger, de ved, hvad der kom frem. Jeg hørte selv Claus Hjort Frederiksen medvirke. Hvor længe skal danskerne være til grin for deres egne penge?

Læs mere om Lene Espersens politisk korrekte hykleri i EkstraBladet: Lenes selvmål

24 april 2006

DR-text TV skriver til morgen om nydanskere og arbejdsgivere

“Nydanskere” kritiserer arbejdsgivere.

Tre ud af fire nydanskere mener, at arbejdsgiverne viser modvilje, når det drejer sig om at ansætte personer med fremmede navne, skriver ugebrevet A4.

Beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen er “overrasket over kritikken”

Det er jeg også. DDR-P1 genudsender for tiden udsendelsesrækken “Hvor svært kan det være” fra efteråret, hvor nogle indvandrere skulle finde arbejdspladser og bevise, hvor fordomsfulde danske arbejdsgivere er:

“I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.
Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.
En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.
De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag.”

4 april 2006

Den muslimske delegation der har besøgt Danmark er hjemme igen

Her er highlights fra deres diskussionsside på IslamOnline:

Slogo.gif

“The cartoons came in an overall anti-Muslim atmosphere that had been liberally portrayed in many parts of the Danish media. Social and economic problems were attributed by extreme right-wing thought to the immigrants, many of which were Muslim. Intellectuals who tried to advocate for immigrant rights were marginalized and cast aside as irrelevant and unrealistic in their judgments.”

Ja det må jo være tonen, de har hørt om, man kan jo gisne om, fra hvem?

“The cartoons, we learned, were in fact a deliberate provocation. However, in our discussion with Tøger Seidenfaden, Editor-in-Chief of Politiken, a leading newspaper which stood firmly against the publication of the cartoons, the issue is a domestic one, and could have remained so had the Prime Minister handled it better.”

Ja det er jo Tøgers manipulerede version, den har vi hørt til hudløshed, og den køber de selvfølgelig råt. Har de overhovedet talt med nogen, der forsvarer Jyllandsposten?

Q: “why is it that the noise didn’t start until this particular infamous cartoon was published in Denmark when, in fact, similar caricatures were published in Egypt during Ramadan, 2005 (http://freedomforegyptians.blogspot.com/2006/02/egyptian-newspaper-pictures-that.html)? ”

Svar: “Also, unlike before, Muslims are now a permanent part of European society.” 

(Nederst på siden står: ”

This Page is only for the esteemed Scholars and Guests who answer our visitors questions.

Se det var et meget interessant spørgsmål, som de glider let og elegant udenom at svare på. 

“Muslims in Denmark have in fact taken the case to the courts, but the judge rejected the case, based on his interpretation of the cartoons, which he evaluated as not being an attack on the actual belief (this was refuted as short-sighted, since there are questions on whether or not Islamic scholars were actually consulted before the judge made that evaluation).”

Nej men det er da også for galt, danske domstole skal have et kursus i shariah, så de forstår den rette vej.

“Some Danish Muslims and imams that we spoke to felt that they were in fact deliberately being ignored by the government, and they were clearly hurt.”

Mon det er Labanen og Skoledrengen de har talt med. Så forstår jeg godt – de stakler er jo også helt oversete personer, der aldrig har haft muligheden for at komme til orde.

“In answering the second part of your question, it is important to note that the Muslims we have met there, especially the young generation, are capable of providing the right image about Islam. They are very active and dynamic in raising awareness about Islam and Muslims. And they themselves set very good examples of behavior that we learned from.” 

Ja det må man give dem. Muhammedanerne har iscensat sig selv, så de overdøver alle andre trossamfund og ateister mm i Danmark.

“Many Danes that we met stood against the cartoons but curiously upheld the newspaper’s right to publish them, even if they disagreed with the act and considered it offensive.”

Ja underligt nok! 


Q: “What is the environment like in denmark after all these global protests and boycotts? Are the Danish people taking this matter into consideration, or treating it as a show of Islamic fundamentalism?”

A: “Here we have to highlight the role of media in this whole incident. There was too much focus on individual violent reactions such as the burning of the embassies, flags, and the death threats. This has, unfortunately, clouded their perception of Muslim reaction, and many have started to view even the non-violent means of protests such as the boycott in a negative way. Danish Muslims told us that the violent demonstrations that took place in some parts of the Muslim world were very detrimental as Danish Muslims are the ones who pay the price. These actions give fodder to the extreme-right wing party in Denmark to incite more hatred against Muslims. Therefore, the result was that the violence led to less understanding, creating more problems and offering no solutions.”

Det er mediernes skyld. De kunne bare have ladet være med at rapportere om flag- og ambassadeafbrændinger, vold og drab. Hvis de ikke havde gjort det, havde danskerne været positive overfor boykotten.

Q: “Do you think the Denmark cartoon crisis has increased the universal brotherhood of Islam?” A: “Definitely. Muslims all over the world, whether they were practicing or non-practicing, felt that they had to stand up to be counted. This is in and of itself a positive result that we need to build on.”Er det Det Islamiske Broderskab og Salafisterne, de hentyder til her? Lidt uklart.Q: “How are Muslims treated in Denmark after all what happened?”A: “Some Muslims, especially young women, told us that they did in fact face a lot of racism. They were subjected to physical abuse in the streets, even though some of them were not wearing the hijab. Some were actually beaten and others had their hijabs pulled from their heads. Some of the abuse was verbal with the word “perker,” which is the Danish equivalent of “nigger” being used. Much of this abuse came from old people who are still unable to accept “foreigners” in their midst.Ja jeg kan ikke huske, hvornår jeg har læst i aviserne, at muslimske kvinder har fået tæsk på gaden. Nogen der kan oplyse mig her? Men overfald på og voldtægt af danske kvinder kan vi da finde adskillige eksempler på.Although in Denmark there are no laws that prevent women wearing the hijab from working, we found that a common complaint from young Muslim women wearing the hijab was that they were continuously being refused employment because of their hijab. They told us that although prospective employers would be impressed by their CVs and phone interviews, as soon as they met them, they would refuse to employ them, saying directly that it was because of their hijab. One girl told us that she applied to 158 jobs and was refused because of her hijab. Some girls told us that to save the time and effort that it takes to go through the interview process, they place their pictures on the CVs so that the employers would know beforehand.On the other hand, we also met a lot of Muslims, some of them women wearing the hijab, who had not experienced racism or discrimination.However, Muslims there feel that they are tired of always being put under scrutiny. They wanted to be simply regarded as Danes.”
 

Så vidt jeg husker, viste DR’s!! udsendelse om muslimer og arbejde, at danske virksomheder er fordomsfrie og tolerante. Det er de muslimske kvinder der IKKE VIL arbejde og som er fordomsfulde. De to muslimske kvinder der foretog undersøgelsen konkluderede at “deres trosfæller burde have frataget kontanthjælp og TVINGES i arbejde”

“The most important thing that Muslims need to know is that no matter how many times and how eloquently they explain to others what Islam is and what Muslims believe, nothing is as effective as conduct. Many non-Muslims are tired of hearing about the ideals of Islam when they do not see them practiced by Muslims.”

Spørgsmålet er, om deres opførsel  NETOP er billedet på den rette islam?
“This current situation of the cartoons showed that Muslim actions give those who are intolerant a chance to ridicule what is most loved and cherished.”

Spørgsmålet er netop – hvem er de intolerante? Læs eventuelt Sørlanders artikel, der kom for nylig om tolerance.

Q: “I just wanted to ask, do you think that what the Muslims did around the world –bombing buildings, hurting people, burning flags — necessary in order to express anger at the cartoons?”

A: “Certainly, some Muslim reactions have elicited confusion and offense. Also, the media’s focus on such actions more than others played a significant role in alienating the public from the Muslim cause. However, in genuine attempts to understand each other’s grievances, it is important to highlight the fact that Muslims in many parts of the world have been feeling oppressed and humiliated for various reasons, and from different directions.” 
 

Ofre igen igen. Og mediernes forkerte fokus. Og slutningen: der er alle mulige andre grunde end tegningerne til deres opførsel.

Konklusion: De har været i Danmark med deres fordomme og intolerance, og talt med de ‘rigtige’ mennesker, så de kunne få dem bekræftet. 

12 marts 2006

Ledigheden aldrig været så lav i 30 år – hvor finder vi arbejdskraft – her er et godt forslag

Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger sidste efterår  har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka’ det være?«

De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer – og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.
I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job – problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.
Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.
En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme – eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.
De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
Dansk Svensk 

Eller

TV2 Nyhederne havde i 19-Nyhederne torsdag aften inviteret en gruppe muslimske kvinder til en rundbordssamtale om deres syn på integration, arbejde og fremtid.
Jannie Larsen, TV2: … noget andet er de grænser deres religion sætter for dem – det at være rettroende muslim og eksempelvis skulle arbejde i et supermarked.
Zar-A-Mchammad: Vores religion forbyder os at arbejde med spiritus og svinekød.
Jannie Larsen, TV2: Men nu bor I i et land hvor reglerne ser anderledes ud
Khearea Sha-Karsk: Da vi boede i Irak var der masser af tyske og svenske fabrikker, om sommeren så vi europæerne have shorts på – det var vi ikke vant til i Irak, men fordi han var fremmed var det okay. Vi tvinger dem ikke til at gøre som os. Hvorfor skal I tvinge os til at gøre som I gør?
http://www.uriasposten.net/