Pamela Gellers kritikere forholder sig sjældent til det hun siger

De bruger i stedet stråmandstaktikken.

Marie Krarup svarer igen på Breivik-anklage fra Enhedslisten

Den omstridte DF-politiker Marie Krarup går nu til direkte modangreb på Enhedslistens folketingskandidat og Johanne Schmidts nærmeste rådgiver, Pelle Dragsted.

“Jeg synes, at Pelle Dragsted med sin egen voldelige fortid har mere til fælles med ham”, siger hun til ekstrabladet.dk med henvisning til Dragsteds fortid på den yderste venstrefløj. Marie Krarup betragter desuden Dragsteds indlæg som ’en skinmanøvre for at undgå at tale om det væsentlige, altså at der er tale om en kulturkamp.’

Mere på EkstraBladet

Og som sædvanlig er den borgerlige politiker Marie Krarup ‘omstridt’, mens venstrefascisten Pelle Dragsted bare er ‘rådgiver’.

Le Livre Noir de Saddam Hussein

Le Livre Noir de Saddam Hussein (The Black Book of Saddam Hussein) is a robust denunciation of Saddam’s regime that does not fall into the trap of viewing everything in Iraq through a US-centric prism. The writers – Arabs, Americans, Germans, French and Iranian – have produced the most comprehensive work to date on the former Iraqi president’s war crimes, assembling a mass of evidence that makes the anti-intervention arguments redundant.

“The youngest Hakim detained was only 14. His father and two brothers, together with 13 other relatives, were executed within the first weeks of detention. He and the rest were held in Abu Ghraib, 22 in a cell that measured 4mx6m. There was no running water and a hole in the corner served as a toilet. Recounting his detention in the book, Abdoul al-Hakim says: “The worst moments? It was all terrible, but the worst was the fear of being executed. Each time we heard the lock turn we were silent; it could be the moment to leave, for me, for another. I am angry with those who mix the crimes of the Americans with those of Saddam when they are not comparable.”

Mere: lemondewatch

Slut med alt det vrøvl om, at der ikke var nogen WMD. Saddam Hussein VAR et WMD.

Samarbejds-Politiken forfølger Trykkefrihedsselskabet

Debatarrangør fjerner revolvercitat fra sin Facebook-profil.

»Hver gang jeg hører om paragraf 266 b, så spænder jeg hanen på min revolver«.

Sådan skrev Torben Mark Pedersen, medlem af Trykkefrihedsselskabet og arrangør af torsdagens debatmøde om ytringsfrihed på Christiansborg, på sin Facebook-profil indtil for kort tid siden.

Det omstridte nazi-citat, som Torben Mark Pedersen har omskrevet, stammer nemlig fra den nazistiske dramatiker Hanns Johst og hans propagandastykke ’Schlageter’, som havde premiere på Hiltlers fødselsdag den 20. april 1933.

Skriver Dasbladet.

TMP er ellers i godt selskab og burde ikke have ladet sig intimidere:

When I hear the word “culture”…  (Det meste har jeg stjålet her)

…I reach for my gum (Babe Ruth?)

…I know it must be an anthropologist speaking (Hillary Lapsley)

…I reach for my computer (Billy the Hacker)

…I reach for my source code (David Darts)

…I reach for my mirror (Eric Herring)

…I reach for my knife (Sidney Hook)

…I reach for my Bible (The Irish Times)

…I reach for my Rangers scarf (on a forum for discussion of politics in Northern Ireland)

…I reach for my dictionary (David Barton & Martyn Bond)

…I [also] reach for my dictionary (Paul Bowman)

…I reach for my statistics (The Economist)

…I reach for my wallet (Ayn Rand)

…I reach for my purse (unnamed Treasury official in Ottawa)

…I take out my checkbook (Barbara Kruger)

…I reach for a set of job descriptions? A training plan? An organization chart? (John O’Connell, Jon Pyke, Roger Whitehead)

…I reach for the doorknob (Newsweek)

…I reach for the remote control to flip channels before the show gets too boring [preceded by “When I hear ‘postmodern culture’] (Yahya R. Kamalipour)

…I don’t reach for my gun. Instead I reach for Marx or for Mills and say that there are elite and mass definitions of social situations (Gary A. Kreps)

…I reach for my textbook on institutional theory (Crooked Timber)

…I reach for my mouth (Andrew Duncan)

…I reach for my identity (John Tusa)

…I switch on the radio (Virginia Madsen)

…I reach for my sex (Scott Fraser)

…I reach for the strudel (Gary North)

…I sit down at the table (mi accomodo a la tavola) (Franco Castelli)

…a bird EmErgEs from his [Satan’s] mouth (Padcha Tuntha-obas)

…I reach for my NOM (another stupid lolcat, directed at another stupid lolcat)

“When I hear of Schrödinger’s cat, I reach for my pistol”  (Stephen Hawking)

“Whenever I hear the word culture, I bring out my checkbook.”  (Jean-Luc Godard in 1963′s film Le Mépris, when a producer says to Fritz Lang)

Wenn ich das Wort “Kultur” höre, übermannt mich der Schlaf.  (Helmut Qualtinger)

Citatet tilskrives i øvrigt diverse nazister som Goebbels, Göring og Himmler. Jeg har set mange dokumentarfilm, og har aldrig set det udtalt af andre end Hitler-Jugend lederen Baldur von Schirach:

Og hvis man skal være helt pernittengryn, så er en Browning ikke en revolver men en pistol.

NRK tør hvor DDR tier…

Dette vil du aldrig få at se i dansk TV – En reportage om, hvad pæstilenserne bruger dine skattekroner til:

Medlemsboom hos Trykkefrihedsselskabet

Der er ingenting der er så skidt at det ikke er godt for noget!

Tv2: Sympatien og nye medlemmer strømmer til Trykkefrihedsselskabet, hvor Lars Hedegard er formand. 

Siden i går har selskabet fået mere end 100 nye medlemmer. Læs mere her

 

Venstrefløjens mobbeteknikker

GunControl : Five things liberals hate, aka “facts”

Militær anstand…

Forsvarsforliget træder snart i kraft og den ny, politiske officerstype – Zampolit – træder til. Så er det slut med bassesnak…

Nu stiller sergenten en sjus på servanten, sætter sig på sengekanten –  Kys mig go’nat!

Judicial Watch: “Here is a strong indicator that the Obama Administration’s crusade to appease Islam has gone too far; a  new U.S. military handbook for troops deployed to the Middle East orders soldiers not to make derogatory comments about the Taliban or criticize pedophilia, among other outrageous things.  It gets better; the new manual, which is around 75 pages, suggests that Western ignorance of Afghan culture— not Taliban infiltration—is responsible for the increase in deadly attacks by Afghan soldiers against the coalition forces.

The soon-to-be-released Army handbook is still being drafted, but a mainstream newspaper got a sneak preview and published an article that should infuriate the American taxpayers funding the never-ending war on terror. The manual is being created because someone with authority bought the theory that cultural insensitivity is driving insider attacks on U.S. troops in Afghanistan. More than three dozen insider attacks have killed 63 members of the U.S.-led coalition this year, according to the article, and some blame “American cultural ignorance.” The bottom line is that troops may experience social-cultural shock and/or discomfort when interacting with Afghan security forces, the new military handbook says. “Better situational awareness/understanding of Afghan culture will help better prepare [troops] to more effectively partner and to avoid cultural conflict that can lead toward green-on-blue violence.”

The draft leaked to the newspaper offers a list of “taboo conversation topics” that soldiers should avoid, including “making derogatory comments about the Taliban,” “advocating women’s rights,” “any criticism of pedophilia,” “directing any criticism towards Afghans,” “mentioning homosexuality and homosexual conduct” or “anything related to Islam.”

Villys venner opdrager børn

Skolereformer er jo toppen af poppen, så Villys – og Sørens – forårsvenner er med på noderne…

Billedet her på siden er et screendump fra en video, som YouTube omgående fjernede igen, da de mente den var “extremely graphic”. Vi andre, som dagligt beskæftiger os med Fredens Religion™, vil nu snarere sige, at den er “quite normal islamic”.  Den viser, hvorledes Villys venner i Syrien lærer en ca. 10-årig knægt, hvordan rettroende behandler fanger. In casu en officer fra en konkurrende barbar-fraktion, nemlig hr. Al-Assad’s hær.

Man kan sige meget om Den Danske Folkeskoles rundkreds-pædagogik, men i hvert fald er den slået an i Villys vennekreds…

(For knapt så islamkyndige kan selve video’en beundres her, men vi tilråder at man sætter sig lidt ind i islam forinden – og har en brækspand parat).

Det Pia-løse samfund

Jakob Levinsen skriver på sin blog om Pias afgang bl.a.:

Hele mediekarrierer og forfatterskaber er stort set blevet opbygget på skrækblandet foragt for din person, ja alene for dit fornavn. Så hvis du snart ser forhutlede mennesker sjoske rundt i Københavns eller Aarhus’ gader og tale usammenhængende med sig selv kan det meget vel være stakkels bloggere og stjernekommentatorer fra navnlig Politiken eller Information, eller måske bare Anne-Marie Helger, der ikke længere rigtig har nogen at vise had til.

Det med at vise det er altafgørende. For din betydning har netop ikke været som bare endnu en politiker, man er uenig med eller ligefrem gerne vil diskutere med.

Hadet har tværtimod snarere været, hvad man i modebranchen kalder et accessoire. Altså et stykke tilbehør, man jævnligt kan iføre sig og flashe overfor vennerne på Facebook og til gårdfesterne i andelsforeningen.

 

Radigale vil undervise børn i tolerance

BT: Folkeskolen skal gøre mere for at bekæmpe intolerance, mener R.

I artiklen ævles der videre:  “»Danskerne har ikke helt indstillet sig på, at mangfoldighed er kommet for at blive, og at man kan leve og være på mange forskellige måder. Når seks ud af ti danskere mener, at folk fra Mellemøsten kan betegnes som religiøse fanatikere, så har vi et problem,«

Snaphanen har skrevet en fint indlæg om hvem der egentlig er intolerant.  Jeg har ikke så meget at tilføje ud over det som Harry Vinter fra Den Danske Forening skrev sidste år:

“Det er et rystende faktum, at skolernes undervisning i islam mestendels består i snak om “kulturberigelse”. Ingen elever bliver oplyst om, at islam er en konkret og nærværende fare, som kan tage både friheden og livet fra dem, når de mindst venter det.

Vi er kommet dertil, at frygten for at fornærme besættelsesmagten vejer tungere end ønsket om at oplyse om kendsgerninger. Denne konfliktskyhed bevirker, at vore børn ikke bliver klædt på til at møde de trusler, som uvidende og naive politikere har påført dem.

Skal det blive ved?”

Når sandheden er ilde hørt

Svensk TVs tennisekspert Jan Janne Gunnarsson risikerer fyring efter “racistisk” kommentar på facebook

Han skrev følgende: “Pengarna räcker inte när vi ska ge 27000 nyinflyttade somalier socialbidrag !!!”

Uhadada, den går ikke!!!  Heller ikke selv om Gunnarsson efterfølgende undskyldte sin kommentar, så må svensk tv nøje overveje konsekvenserne: “”– Vi måste värdera hur stor skada som är skedd. Vi kommer med ett besked på måndag eller tisdag, säger Per Yng [SVT:s sportchef] till Resumé.“”

Kilde: Avpixlat

Fnatmide…?

Så er det officielt: Manu Sareen rangerer lavere end dyr.

Det er da mærkeligt, at zoologer og antropologer ikke bare slår op i koranen:

The guardian: “An influential Iranian cleric who is entitled to issue juristic rulings according to the Sharia law, has condemned western lawmakers involved in the decriminalisation of homosexuality, saying those politicians are lower than animals. Ayatollah Abdollah Javadi-Amoli, an Islamic scholar based in Iran‘s holy city of Qom, said in a speech among his followers that homosexuals are inferior to dogs and pigs, according to the news website Khabaronline. – “If a society commits a new sin, it will face a new punishment,” he said while interpreting Qur’anic verses about prophet Lot whose tribe Isalmic scholars say was punished by God for sodomy. “Problems like Aids did not exist before.”

Citing the Qur’an, Javadi-Amoli said politicians who pass laws in favour of homosexuals are lower than animals. “Even animals … dogs and pigs don’t engage in this disgusting act [homosexuality] but yet they [western politicians] pass laws in favour of them in their parliaments.”

Symmetrisk usømmelighed

Men nogle er mere symmetriske and andre…

En meget from muslim ifører sig reglementeret påklædning, går ind i en menneskemængde og sprænger sig selv i luften. Efterfølgende ønsker politiet at fastslå den frommes identitet, men uheldigvis er han ikke så let at genkende, idet han nu forefindes i adskillige mindre stykker. Desårsag tilkalder man nogle amerikanske soldater, som har erfaring i den slags – såsom DNA-analyser og iris-scanninger. Efter endt arbejde, bliver de noget overstadige og lader sig fotografere med nogle af de undersøgte objekter. Det skulle de ikke have gjort, thi the lame street media – denne gang i form af Los Angeles Times – var vakse ved havelågen. Disse fotos kunne jo bruges i mediernes kampagne mod de soldater, som prøver at forhindre bl.a. journalister i selv at blive tilsvarende kulturberiget. Ergo offentliggør man billederne. Reaktionen kommer, præcist som tilsigtet. Alle godmennesker – med Anders Fup i spidsen – slår syv halvmåner for sig, der forlanges undersøgelser og konsekvenser. Og selvfølgelig er vore egne bladnegre straks med i hylekoret – anført af Samarbejds-Politiken – hvem ellers? – At man omgås ligdele på den måde er makabert, væmmeligt og helt uhørt. Den slags må fordømmes på det skarpeste – altså fremvisningen, ikke den fromme muslim…

At fremvise ligdele er imidlertid ikke noget de fæle amerikanere har fundet på – endsige da har monopol på. Her har de fortsat meget at lære af fromme, hellige krigere som er en hel del mere spektakulære, når de triumferende fremviser de vantros afsavede hoveder. Mærkværdigvis uden at det af den grund bemærkes eller kommenteres af Journalistisk Venstreparti. Og når det kommer til makabre udstillinger af andre menneskers ligdele – og med tvivlsomme begrundelser – kan vi mohammedanskere såmænd godt være med. For eksempel Sundhedsforstyrrelsen.

‘Segmentet’ morer sig

Når vi bloggere taler om kønslemlæstelser er vi ulækre islamofober. Anderledes med ‘eliten’.

Med den svenske kulturminister i spidsen har kultureliten taget emnet op. På den yndefulde måde:

(Tip: Avpixlat)

 

Nogle burkaer er mere lige end andre

Lige pludseligt er det “racisme” at promenere iført korrekt, islamisk mundering…

I Sydney har nogle borgere sat sig for at opleve islam indefra. Det vil sige inde under et sort telt. Men hvor alle De Gode™ mener, at disse spøgelser er et spændende, eksotisk og kulturberigende indslag i gadebilledet, så mener de ægte muslimer noget andet. I hvert fald når teltet ikke dækker over deres eget avlskvæg. Så dækker det nemlig over racister. Herunder ses hvorledes et par repræsentanter for racen homo insapiens islamicus besvarer spørgsmålet om hvilkent race mon islam er…? – Trods deres sofistikerede, raffinerede og intellektuelle debatkultur synes det ikke rigtigt at lykkes for dem, så moské skulle de konsultere vennerne på Samarbejds-Politiken eller eksperterne i DanMarx Radio:

Tommy

Det var så den mangfoldighed.

Renselsesprocessen tog flere dage, fysisk og psykisk. Vaskemaskinen har været på overarbejde, men efter tre omgange med skarp lud er stanken af selvfed godhed og laget af slimet, glinsende ligvoks fra det århusianske degneoptog af en fool’s parade omsider borte. Den åndelige proces var nemmere, en flaske Laphroiagh skyllet ned med India Pale Ale har gjort underværker. Tilbage står så konklusionen. Den er til gengæld varig og uafvaskelig. En passende gravskrift over folkestyret:

Taberne blev:

• Forsamlingsfriheden. Effektivt afskaffet af det Århusianske bystyre – som efterfølgende vrider og åler sig med jammerlige bortforklaringer. Hvad havde de forestillet sig, når de indkaldter Enhedslistens Sturm-Abteilung, Københavns bøllekorps af AFAtiske fascister og revl og krat af øvrigt krapyl, afskum, bundfald, ros og bærme – det hele anført af Gellerupparkens hellige krigere? – Fra starten var der lagt op til ballade og vold. Ingen – heller ikke de fremmødte godmennesker – var i tvivl. Hændervridende besværgelser om en fredelig demonstration var ren ønsketænkning fra deres side. At mænge sig med disse lallende ignoranter var næsten værre end de importerede snothvalpe. Eneste lyspunkt: min camouflage som nyttig idiot var så vellykket, at da jeg i væmmelse gik bort fra dette optog af tåber, blev jeg antastet af tre håndværkere. De fortalte mig i umisforståelige vendinger, at dette optog – mig inklusive – trængte til et par på kassen. Der findes altså brave folk i Århus.
• Pressen. Dens hysterisk opgejlede propaganda om voldelige fascister, racister og andet godt fra floskelarsenalet blev gjort så meget til skamme, at den burde holde time-out den næste måneds tid. Men evnen til at skamme sig er ikke journalister forundt, lige så lidt som tvivlens nådegave. Og godt nok er pressen fjendens forlængede arm – hvorfor man aldrig skal lade sig forbløffe over dens manipulationer, løgne og fordrejninger. Men at bivåne dens badutspring med at male sort til hvidt – som f.eks. når DanMarx Radio beretter om 5 arrestede voldsmænd, mens de viser billeder af de angrebne defence-leagu’ere – er dog en hidtidig rekord i infamitet. Desperation på linie med salig lord Haw-Haw‘s sidste skræp fra Berlin.

Vinderne blev:

• Politiet. Intet mindre end fremragende indsats. For Gud ved hvilken gang må man beundre de almindelige politimænd M/K for den tålsomhed de i embeds medfør er nødt til at døje i mødet med den del af befolkiningen som nyder de kaglende klassers bevågenhed. Med liv og lemmer som indsats gør de et arbejde som retteligen burde udføres af slamsugere. Hvorefter de rutinemæssigt udsættes for pressens hyl om brutalitet, kulturberigernes erstatningssager og en uduelig politiledelses affable læggen ansvaret fra sig. Hermed en tak til disse brave mænd og kvinder, uden hvem det var endt som et blodbad.
• The Defence Leagues. Uden at have kendskab til dem eller deres medlemmer, kom de til at fremstå som indbegrebet af af den slags folkelige møder, man i en nu svunden tid kunne afholde under åben himmel med farver, faner og musik. Det kan man ikke mere. Herefter må kritikere af den herskende samfundsuorden belave sig på overald, tæsk og det der er værre – udført af psykopater. Orkestreret af journalister og folkevalgte politikere. Farvel, civilsamfund, og thank you for all the fish. Det var hyggeligt, så længe det varede.

Det står herefter klart, at den vestlige civilisations eneste håb knytter sig de foragtede. Dem de andre ikke vil lege med. I gamle dage kaldet arbejderklassen, nu de politisk ukorrekte. Dem, der med John Mogensens og Rudyard Kiplings ord altid står for skud:

	I went into a public-‘ouse to get a pint o’ beer, The publican ‘e up an’ sez, “We serve no red-coats here.” The girls be’ind the bar they laughed an’ giggled fit to die, I outs into the street again an’ to myself sez I: O it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, go away”; But it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play, The band begins to play, my boys, the band begins to play, O it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play.	I went into a theatre as sober as could be, They gave a drunk civilian room, but ‘adn’t none for me; They sent me to the gallery or round the music-‘alls, But when it comes to fightin’, Lord! they’ll shove me in the stalls! For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, wait outside”; But it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide, The troopship’s on the tide, my boys, the troopship’s on the tide, O it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide.
Yes, makin’ mock o’ uniforms that guard you while you sleep Is cheaper than them uniforms, an’ they’re starvation cheap; An’ hustlin’ drunken soldiers when they’re goin’ large a bit Is five times better business than paradin’ in full kit. Then it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, ‘ow’s yer soul?” But it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll, The drums begin to roll, my boys, the drums begin to roll, O it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll.	We aren’t no thin red ‘eroes, nor we aren’t no blackguards too, But single men in barricks, most remarkable like you; An’ if sometimes our conduck isn’t all your fancy paints, Why, single men in barricks don’t grow into plaster saints; While it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, fall be’ind”, But it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind, There’s trouble in the wind, my boys, there’s trouble in the wind, O it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind.	You talk o’ better food for us, an’ schools, an’ fires, an’ all: We’ll wait for extry rations if you treat us rational. Don’t mess about the cook-room slops, but prove it to our face The Widow’s Uniform is not the soldier-man’s disgrace. For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Chuck him out, the brute!” But it’s “Saviour of ‘is country” when the guns begin to shoot; An’ it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ anything you please; An’ Tommy ain’t a bloomin’ fool — you bet that Tommy sees!

Ud at køre med de skøre…

Vi skal på udflugt med Einhetzliztens AFAtiske Sturm-Abteilung!

Som nævnt forleden vil vi her til morgen forklæde os som politisk korrekte for at drive antropologiske studier i marken. Vi har reserveret plads i en af de 7 busser, som snart vil forlade Hafniabad og sætte kursen mod det mørke Jylland. Hele vort outfit er klart og vi har sådan glædet os til at fremvise de eksotiske egne uden for Valby Bakke til alle vore inkluderende rejsekammerater, som for første gang skal se marker, fjorde og bælter. For slet ikke at tale om bønder. De sidste skulle der efter sigende være rigeligt af i Jylland, så de tapre Einhetz-Sturmtruppen løber næppe tør for nogen at overfalde og banke til lirekassemænd. Vi har endda frisket vore sangstemmer lidt op, så vi kan falde ind i bussens muntre kor:

Og så viser det sig minsandten, at det hele moské løber ud i sandet – sludder, rendestenen. Har man moské nogensinde set en enhedslister få øjne før kl. 14:00 om eftermiddagen? – Vil man aflyse? – Vil man vente med at køre til man kan fylde en enkelt bus, sådan ca. ved 15-tiden? – Vil man lave det hele om til en aftenforestilling – brændende biler tager sig jo også bedre ud når det er mørkt?  –  I hvert fald har vi bemærket følgende, særdeles nedslående bekendtgørelse fra den avis, der nu i ugevis har lagt sig i selen for at få sat fut i Aarhuus:

Aarhuus Brandstifter-Tidende: “400 københavnere skal tidligt op og nå en bus på lørdag. – De har tilmeldt sig initiativet »København for Mangfoldighed«, der har hyret seks busser, som kl. 08.00 sætter kursen mod Aarhus for at deltage i protesteren mod English Defence League, Danish Defence League og de andre europæiske højrefløjs-organisationer, der samme dag demonstrerer i Mølleparken. – I følge »København for Mangfoldigheds« facebookgruppe står der 12 på venteliste, og arrangørerne arbejder på at skaffe en ekstra bus, så alle interesserede kan komme til Aarhus. – Også Enhedslistens folketingsgruppe vil være repræsenteret i demonstrationen mod de højreradikale. Fire folketingsmedlemmer deltager. Det fortæller gruppeformand Per Clausen, der er valgt i Østjylland: »Det er vigtigt, at den højreekstreme demonstration i Aarhus mødes med klar afstandtagen. En stor og fredelig moddemonstration skal vise, at modstanden mod disse højreekstreme kræfter er stor i Danmark,« siger Per Clausen.”

“Den yndefulde tone” – på tyrkisk

Under en borgerdemonstration mod en planlagt moské i den tyske by Remscheid, ville man holde et minuts stilhed til minde om de syv ofre for islamisk terror i Toulouse.  Herunder ses, hvorledes de tilstedværende tyrkere mindedes de dræbte:

   (Tip: Politically Incorrect)

Ny bog om “Samarbejds-Politiken”

Ole Hasselbalch har skrevet en bog om friske ekskrementer fra nødtørftshuset på Råddenhuspladsen.

Trykkefrihedsselskabet skriver om bogen: “Vi har pressen, og så har vi Politikens Hus. Det dokumenterer Politiken-affæren: Historien om et dagbladsangreb på demokratiet. – Det var kort efter Utøya. Det voldsekstreme autonome kollektiv Redox afleverede stjålne og manipulerede dokumenter om den private forening ”Organisationen” til Politiken. Mens ingen andre medier ville røre dem med en ildtang, kastede Politiken sig over dem med fråde om munden. Ole Hasselbalch afslører i bogen den rystende historie om et dansk dagblad, der tilsidesatte alle presseetiske regler, og sætter den samtidig ind i en historisk ramme, der forklarer, hvorfor en forening som ”Organisationen” overhovedet opstod.”

Og fra forlaget: “Ammunitionen hentede bladet fra det anløbne såkaldte ‘research-kollektiv’ Redox, i forhold til hvilket Politiken optrådte som viderebringer af stjålne og manipulerede data. Forfatteren nagler punkt for punkt Politikens tilsidesættelse af kravene til ordentlig og hæderlig journalistik, ligesom han fortæller mere generelt om forholdene på dette blads redaktion. Ikke overraskende kritiserede Pressenævnet Politiken for at tilsidesætte god presseskik – bl.a. i form af manglende kontrol af historien. Og Datatilsynet har lukket den hjemmeside, hvor Redox offentliggjorde en af Politiken meget berømmet ‘rapport’ om ORG. En hovedkraft i Redox og stjernekilde i Politiken-kampagnen er endvidere sigtet – bl.a. efter terrorparagraffen, og politiet er i færd med at undersøge, om der også er grundlag for at rejse regulære kriminelle sigtelser mod Politiken”.

Bogen kan bestilles HER.