Hodjanernes Blog

2 april 2012

Tommy

Det var så den mangfoldighed.

Renselsesprocessen tog flere dage, fysisk og psykisk. Vaskemaskinen har været på overarbejde, men efter tre omgange med skarp lud er stanken af selvfed godhed og laget af slimet, glinsende ligvoks fra det århusianske degneoptog af en fool’s parade omsider borte. Den åndelige proces var nemmere, en flaske Laphroiagh skyllet ned med India Pale Ale har gjort underværker. Tilbage står så konklusionen. Den er til gengæld varig og uafvaskelig. En passende gravskrift over folkestyret:

Taberne blev:

  • Forsamlingsfriheden. Effektivt afskaffet af det Århusianske bystyre – som efterfølgende vrider og åler sig med jammerlige bortforklaringer. Hvad havde de forestillet sig, når de indkaldter Enhedslistens Sturm-Abteilung, Københavns bøllekorps af AFAtiske fascister og revl og krat af øvrigt krapyl, afskum, bundfald, ros og bærme – det hele anført af Gellerupparkens hellige krigere? – Fra starten var der lagt op til ballade og vold. Ingen – heller ikke de fremmødte godmennesker – var i tvivl. Hændervridende besværgelser om en fredelig demonstration var ren ønsketænkning fra deres side. At mænge sig med disse lallende ignoranter var næsten værre end de importerede snothvalpe. Eneste lyspunkt: min camouflage som nyttig idiot var så vellykket, at da jeg i væmmelse gik bort fra dette optog af tåber, blev jeg antastet af tre håndværkere. De fortalte mig i umisforståelige vendinger, at dette optog – mig inklusive – trængte til et par på kassen. Der findes altså brave folk i Århus.
  • Pressen. Dens hysterisk opgejlede propaganda om voldelige fascister, racister og andet godt fra floskelarsenalet blev gjort så meget til skamme, at den burde holde time-out den næste måneds tid. Men evnen til at skamme sig er ikke journalister forundt, lige så lidt som tvivlens nådegave. Og godt nok er pressen fjendens forlængede arm – hvorfor man aldrig skal lade sig forbløffe over dens manipulationer, løgne og fordrejninger. Men at bivåne dens badutspring med at male sort til hvidt – som f.eks. når DanMarx Radio beretter om 5 arrestede voldsmænd, mens de viser billeder af de angrebne defence-leagu’ere – er dog en hidtidig rekord i infamitet. Desperation på linie med salig lord Haw-Haw‘s sidste skræp fra Berlin.

Vinderne blev:

  • Politiet. Intet mindre end fremragende indsats. For Gud ved hvilken gang må man beundre de almindelige politimænd M/K for den tålsomhed de i embeds medfør er nødt til at døje i mødet med den del af befolkiningen som nyder de kaglende klassers bevågenhed. Med liv og lemmer som indsats gør de et arbejde som retteligen burde udføres af slamsugere. Hvorefter de rutinemæssigt udsættes for pressens hyl om brutalitet, kulturberigernes erstatningssager og en uduelig politiledelses affable læggen ansvaret fra sig. Hermed en tak til disse brave mænd og kvinder, uden hvem det var endt som et blodbad.
  • The Defence Leagues. Uden at have kendskab til dem eller deres medlemmer, kom de til at fremstå som indbegrebet af af den slags folkelige møder, man i en nu svunden tid kunne afholde under åben himmel med farver, faner og musik. Det kan man ikke mere. Herefter må kritikere af den herskende samfundsuorden belave sig på overald, tæsk og det der er værre – udført af psykopater. Orkestreret af journalister og folkevalgte politikere. Farvel, civilsamfund, og thank you for all the fish. Det var hyggeligt, så længe det varede.

Det står herefter klart, at den vestlige civilisations eneste håb knytter sig de foragtede. Dem de andre ikke vil lege med. I gamle dage kaldet arbejderklassen, nu de politisk ukorrekte. Dem, der med John Mogensens og Rudyard Kiplings ord altid står for skud:

I went into a public-‘ouse to get a pint o’ beer,
The publican ‘e up an’ sez, “We serve no red-coats here.”
The girls be’ind the bar they laughed an’ giggled fit to die,
I outs into the street again an’ to myself sez I:
O it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, go away”;
But it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play,
The band begins to play, my boys, the band begins to play,
O it’s “Thank you, Mister Atkins”, when the band begins to play.
I went into a theatre as sober as could be,
They gave a drunk civilian room, but ‘adn’t none for me;
They sent me to the gallery or round the music-‘alls,
But when it comes to fightin’, Lord! they’ll shove me in the stalls!
For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, wait outside”;
But it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide,
The troopship’s on the tide, my boys, the troopship’s on the tide,
O it’s “Special train for Atkins” when the trooper’s on the tide.
Yes, makin’ mock o’ uniforms that guard you while you sleep
Is cheaper than them uniforms, an’ they’re starvation cheap;
An’ hustlin’ drunken soldiers when they’re goin’ large a bit
Is five times better business than paradin’ in full kit.
Then it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, ‘ow’s yer soul?”
But it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll,
The drums begin to roll, my boys, the drums begin to roll,
O it’s “Thin red line of ‘eroes” when the drums begin to roll.
We aren’t no thin red ‘eroes, nor we aren’t no blackguards too,
But single men in barricks, most remarkable like you;
An’ if sometimes our conduck isn’t all your fancy paints,
Why, single men in barricks don’t grow into plaster saints;
While it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Tommy, fall be’ind”,
But it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind,
There’s trouble in the wind, my boys, there’s trouble in the wind,
O it’s “Please to walk in front, sir”, when there’s trouble in the wind.
You talk o’ better food for us, an’ schools, an’ fires, an’ all:
We’ll wait for extry rations if you treat us rational.
Don’t mess about the cook-room slops, but prove it to our face
The Widow’s Uniform is not the soldier-man’s disgrace.
For it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ “Chuck him out, the brute!”
But it’s “Saviour of ‘is country” when the guns begin to shoot;
An’ it’s Tommy this, an’ Tommy that, an’ anything you please;
An’ Tommy ain’t a bloomin’ fool — you bet that Tommy sees!

2 kommentarer »

  1. Det må være nanny-state mentaliteten der har er blændet folk. De skænker ikke de kampe og tab som er gået forud for deres velfærd men ser kun frugten af andres arbejde og regner det for givet. Så selvfølgeligt, at de er villige til at dele ud af det der ikke engang er deres.

    Det er sørgeligt at se et land hvor befolkningen kæmper så indædt for deres egen undergang.

    Og dem der trods alt ser hvad der foregår, sidder tilbagelænet og tæller på knapperne for at regne ud om de slipper uden for store omkostninger. Enhver kan regne ud at det ikke kommer til at berører “os” men de fleste har børn og deres fremtid i et frit Danmark er yderst begrænset.

    Like

    Kommentar af kobol — 2 april 2012 @ 21:52

  2. AFA: Antiforeningsfrihedsaktivister. Antifredsaktivister. Antifædrelandsaktivister. Antifornuftsaktivister. Antiforudseenhedsaktivister. Antifremtidsaktivister. Antifrihedsaktivister. Alle forudindtagede aktivister. Alle fucked up aktivister. Og sådan kan man blive ved, og ved, og ved.

    Landsforræddere, kulturødelæggere og civilisationsudslettere. Forkortet LKCere.

    Journalister: Jourcialister. Jourslamister. Dhimminalister.

    Og for at at knytte an til det sidste. Det er meget sjældent jeg køber Weekendavisen og aviser generelt set, men der er om EDL&CO i denne uge, så det måtte jeg lige læse. Det var en Jeppe Matzen der havde skrevet artiklen. Og det var 45 kroner lige ned i kloakken, for de fik krum- eller rettere grumsablen. Og det i den “avis”, der burde være Danmarks sidste bare nogenlunde (national)konsevative og borgerlige bastion i jourslamist- og pis og papirbranchen. Men det er ikke første gang jeg oplever, halallelujajourslamister få frit spil og ikke mindst afløb deri.

    De menige politifolk her i Europa/Vesten, er at betegne for multikulturens skadedyrs- og rottebekæmpere og skraldemænd. Ups og mange gange undskyld for denne grove fornærmelse!, for det hedder jo selvfølgelig renovationsassistenter i disse PKsprogbrugstider.

    Det var forhåbentligt ikke murere, for så kunne du jo have endt med betonfødder, eller som værende en del af fundamentet i en moské. Ja, for det er jo en kende svært, at finde ud af om moskeens fundament og konstruktion, skal udføres og udgøres af akademikere eller arbejdere, jævnførende SF i øjeblikket, men underholdende er det dog at følge med i, med alle deres vidt forskillige meninger i øst og syd. Men må ikke de negrofile hudfarveromantikere, alligevel vinder over fornuften. Minus Karina “Mange muslimske børn/unge er mindre begavede” Dehnhard Lorenzen selvfølgelig, trods det, at hun ifølge medierne, åbenbart tilhører venstrefløjen i SF, sammen med Øzlem Cekic, som jo åbenbart ikke ved noget om hendees nationalsocialistiske tilbøjeligheder.

    Like

    Kommentar af anonym — 3 april 2012 @ 05:32


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: