Når naturen går over optugtelsen bryder den indre svinehund gennem den radigale fernis.
Een ting må man lade Det Radigale Venstre: når det drejer sig om at underløbe Danmark, danskerne og alt dansk er de konsekvente. Fra partiets spædeste start for godt hundrede år siden har de uden den mindste vaklen i geledderne stillet sig på den forkerte side, hvadenten det nu var det kejserlige Prøjsen, det nazistiske Tyskland, Ceauşescus Rumænien eller – som nu – det islamofascistiske EUSSR.
Denne konsekvens har navnlig vist sig i forsvarsspørgsmålet. Fra “Hvad kan det nytte?” over modstanden mod Københavns Befæstning, afrustningen op til Besættelsen og modstanden mod Danmarks bidrag til NATO. Stedse hed det sig, at militæret var af det onde og blot man afskaffede forsvaret ville fryd og gammen indfinde sig. Helt automatisk.
Indtil for nylig, altså. Da det dæmrede for det ellers så pacifistiske parti at EUSSR også har militære ambitioner fik piben pludselig en anden lyd. Ganske som hos Waffen-SF der – selv om de ikke just er de hurtigste knallerter på havnen – alligevel kom først i fedtlæderstøvlerne. Men at bryde med 100 års pacifistisk dogmatik er ikke nemt og kræver brydsomme, indre konflikter i det radigale sind.
Men her kommer Der innnere Schweinehund til hjælp. Ganske som når NIMBY-Margrethe sender sine børn i Den Classenske Legatskole – af rent praktiske grunde, naturligvis. Samme Margrethes facade krakelerer igen i dag, hvor hun i Samarbejds-Politiken (hvor ellers?) slår de militaristike strenge an: væk med forsvarsforbeholdet, så også danske soldater kan træde an i EUSSR’s geledder og marchere mod de onde, onde jøøøder. Denne gang hedder det blot ikke Endlösung der Judenfrage, men det mere stuerene “at lade EUSSR overtage kontrollen over forsyningerne til Hamas og Gaza”:
Skulle det blive en EU-opgave, ser vi endnu et eksempel på, at det danske forsvarsforbehold kolliderer både med sund fornuft og med Danmarks interesse i at spille en konstruktiv rolle i det internationale samfund. En rolle hvor vi aktivt kunne bidrage til at hjælpe med at sikre fred og fordragelighed.
Jovist. Man ser det for sig: Skibe fra Tyrkiet, Iran og Syrien bemandet med de fredeligste, fredselskende og fredsommelige fredsaktivister® – “Vor Tids Jøder” – stævner mod Gaza, hvor de anråbes af den mægtige EUSSR-armada som vil vide om de medbringer våben til Hamas? – Hvilket de selvfølgelig gør og hvilket EUSSR-flåden også godt ved. Der udspiller sig nu en høflig, fredelig og fordragelig passiar i god tone mellem venner, hvorefter alle tilønsker hinanden en fortsat god dag og HamaSS kan modtage sine sprængstoffer, Qassam-raketter og øvrige, fredelige isenkram.
Det ved den skinhellige Margrethe og hendes skinhellige læsere af Samarbejds-Politiken selvfølgelig godt, men tør – endnu – ikke sige det rent ud, da jøde- og danskerhadet fortsat har en kende svært ved at slå an i videre kredse. Spørgsmålet er så om hun også kan stikke blår i øjnene på kaptajnen og besætningen på et evt. dansk orlogsfartøj, som måtte blive beordret til at deltage i dette åbenlyse mummespil. Vi tvivler…
Billede fra den tidligere konservative cand. jur. Safia Aoudes profil på Facebook.