Hodjanernes Blog

6 september 2009

“At spille på den forkerte hest”

Sonderinger – eller: Døden ved 1000 myggestik.

GoVEnhver der har rejst omkring i den civiliserede verden ved, at Danmarks omdømme er i topklasse. Dette faktum kan tvangfrit  tilskrives udlandets indtryk af Danmark som et land, der i nogen grad modstår presset fra islam. Det skaffer os mange venner, hvor uberettiget det end er. En af Danmarks bedste venner i USA, Baron Bodissey, har på sin store, amerikanske blog – Gates of Vienna – publiceret nedenstående essay, hvori han skamroser vort land, men også giver en af de mest læseværdige vurderinger af den øjeblikkelige, taktiske situation som vi nogensinde har læst.

Her bringer vi hans essay i sin fulde længde – som oversat af vor kommentator TB:

Resumé

Et saudisk advokatfirmas forsøg på at aftvinge en række danske aviser en undskyldning åbner for en unik mulighed. I stedet for at fokusere på kravene i sig selv er det vigtigt at forstå, hvad der i virkeligheden ligger bag initiativet.

Det juridiske tiltag er blot en sondering. En undskyldning er ikke hvad de forventer at få ud af deres anstrengelser.

Meningen med kravene er, at påføre danskerne omkostninger ved at lægge beslag på deres tid, påføre dem besvær og spilde deres ressourcer. Tiltaget er også designet med det formål, at skabe frygt for voldelige muslimske reaktioner for derigennem at afskrække danskerne fra yderligere modstand.

Denne form for sonderinger fra radikale islamister bliver konstant iværksat mod det vantro Vesten. Hver eneste dag opstilles nye krav med det ene formål, at demoralisere ikke-muslimer for dermed at underminere modstanden mod islamiseringen.

For Danmark er det ikke kun vigtigt at afvise at besvare henvendelsen. Det er lige så vigtigt, at gøre tiltaget så dyrt for muslimerne som muligt således, at de fremover finder det ufordelagtigt at iværksætte lignende initiativer.

Jeg foreslår derfor, at kravene imødegås ved, at pålægge dem at betale dobbelt erstatning. Derved afskrækkes de radikale islamister fra fremtidige forsøg på, at intimidere og demoralisere danskerne og den danske nation.

Hele artiklen:

http://gatesofvienna.blogspot.com/2009/09/barking-up-wrong-tree.html#readfurther

At spille på den forkerte hest

Det nylige juridiske tiltag fra et saudisk advokatfirma imod en række aviser der trykte tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen har udløst en del diskussion vedrørende dristigheden i de islamiske krav der rettes mod det vantro Vesten og hvordan de bedst imødegås.

I stedet for blot at reagere på hvad der tilsyneladende er problemet selv – i dette tilfælde kravet om at aviserne undskylder deres handling og lover aldrig at trykke en Muhammed-tegning igen – er det vigtigt at dykke ned under overfladen for at undersøge hvad der i virkeligheden foregår her.

Som jeg tidligere har sagt, er der tale om en juridisk sondering. Den tjener flere formål:

1. Den tester Vestens kulturelle forsvar,

2. Den belaster vores juridiske system for at svække det, og

3. Den tager offentlighedens opmærksomhed og binder ressourcer imens andre og mere alvorlige, offensive tiltag iværksættes på andre fronter.

Hvert eneste sekund vi bruger på at være krænkede eller på at påpege modbydeligheden i den muslimske opførsel eller på at kræve at vores regeringer gør noget ved problemet er spildt. Set fra initiativtageren til sonderingen bidrager alle disse udkommer positivt i forhold til dennes dagsorden. Alt hvad der lægger beslag på vores tid, energi og finansielle ressourcer er en succes set fra et islamisk synspunkt. Hvorvidt der er tale om en bombe i en bus, en offentlig diskussion omkring opførelsen af en ny moské eller et sagsanlæg imod forlag der trykker en tegning, så har vores respons indtil nu kun tjent dem der søger at udbrede Islam.

Lad os træde et skridt tilbage og kigge på det store billede.

Jeg har studeret islamisk strategi og taktik gennem de sidste otte år og blogget om det i de sidste fem. Baseret på det jeg har set indtil nu kan jeg kun drage én konklusion: Islam vinder.

Ja det er korrekt, at vi væltede Saddam og Taliban, stoppede en række planlagte bombeangreb og dræbte en masse højt rangerende terrorister. Alle sammen vigtige resultater som ikke skal bagatelliseres.

Men prøv at tænke over de enorme omkostninger det har medført. Hvor mange millioner dollars har vi ikke brugt på ødelæggelsen af hvert eneste signifikante terror-aktiv? Hvor mange liv blev tabt og hvor mange af vores folk blev lemlæstet eller såret?

Vores succes har været meget dyr. Den har kostet megen blod og rigdom, næret den nuværende recession og drevet oliepriserne i vejret, hvilket har beriget de islamiske despoter i Mellemøsten yderligere.

Så hvordan klarer vi os? Hvad er stillingen? Har vi påført den yderligtgående islamiske sag nogen signifikante tilbageslag?

Lad os kigge på nogle få overordnede islamiske indikatorer:

I de første syv år efter 11. september klamrede den amerikansk præsident sig til såkaldte ’moderate’ muslimer ved enhver tænkelig lejlighed. Siden han forlod scenen har hans efterfølger klamret sig til alle muslimer hele tiden.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

Siden saudiske og egyptiske ekstremister ødelagde World Trade Center har Egypten modtaget amerikansk hjælp til en værdi af op i mod 20 milliarder dollars og saudierne har styrket deres position som ’Venner af USA’ og modtagere af militært isenkram – alt imens de støvsuger Vesten for rigdomme ved hjælp af noget olie som de tilfældigvis sidder på.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

Siden Tvillingetårnene faldt, er et utal af moskéer – hovedparten finansieret af saudierne og udstyret med den seneste nye udgave af wahabistisk teologisk propaganda – blevet bygget over alt i Vesten. Utallige bederum, fodbade, halal markeder og muslimske parallelsamfund er blevet opført i de vestlige samfund. Finansieringsmuligheder i overensstemmelse sharialoven – et begreb der var fuldstændig ukendt indtil for ganske nylig – har spredt sig vidt og bredt og udbasuneres generelt som et seriøst alternativ til den grådige traditionelle og kapitalistiske åger. Den offentlige støtte til ’udstrakte hænder’ til muslimer er steget dramatisk i mange vestlige samfund.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

På den juridiske front har muslimer i en række vestlige samfund – i årene siden 11. september 2001 – opnået retten til at bære tørklæde i offentligt embede, i skoler og andre institutioner. Domstole har tvunget arbejdsgivere til at tildele muslimer dispensation således, at de kan gennemføre deres daglige bønner. Kommuner har indført separate, rekreative aktiviteter for mænd og kvinder i kommunernes egne faciliteter på bestemte tidspunkter. Hele skolesystemer har indført halal-menu for at komme muslimske klager i forkøbet. Parallelle juridiske systemer baseret på sharialoven – nogle endda med lokale regeringers besyv – dømmer i civile søgsmål for muslimer. Muslimer har opnået specifikke rettigheder til ikke at blive krænkede og ikke-muslimer er blevet forpligtet til ikke at krænke Islams nederdrægtige idoler fordi de nu risikerer bøder og fængselsstraf.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

Alt imens alvorlige islamiske voldshandlinger er blevet forhindret af vestlige antiterror-initiativer i de sidste otte år er den lav intensive muslimske vold tiltaget. I mange store byer er de såkaldte ’No-go-zones’ vokset og nye har set dagens lys. Personangreb og angreb på andres ejendom er steget. Der bliver begået flere muslimske voldtægter af ikke-muslimer. Muslimer har lært, at de kan reagere voldeligt på selv den mindste detalje stort set uden konsekvens.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

I 2001 var Pakistan det eneste islamiske land med atomvåben. I 2009 står Iran på tærsklen til at blive en atommagt og en række andre muslimske lande søger aktivt at opnå det samme. Før 9/11 havde Pakistan atomvåben men de var under streng kontrol af et militær diktatur. Pakistan har stadig atomvåben, men deres politiske system balancerer på kanten af anarki og Taliban kontrollerer en stor del af Pakistans territorium. I 2001 levede store dele af Afghanistans befolkning under sharia lovgivning administreret af Taliban. I 2009 lever afghanerne under en lidt mindre stringent udgave af sharia administreret af en korrupt regering der er kontrolleret af heroinproducerende krigsherrer.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

Og vigtigst af alt så lever valgte og udpegede repræsentanter for samfundet overalt i den vestlige verden i frygt for negative muslimske reaktioner. Mange af dem – særligt medlemmer af de socialistiske partier – er afhængige af den afgørende stemme der i dag udgøres af den muslimske del af befolkningen, og de vil gå langt for at tiltrække den muslimske stemme. De er i stor udstrækning klar til at imødekomme alle de muslimske krav der nævnes ovenfor – og lidt til – for at bevare deres korrupte og privilegerede stillinger. De gør deres bedste for at undertrykke enhver åben diskussion af disse emner ved at dæmonisere deres modstandere som værende ’racister’ og ’islamofober’.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

Og endelig er de ladeporte der har gjort det muligt for flere og flere immigranter – dem som skaber alle disse problemer – at komme ind, forblevet åbne i tiden efter 11. september. Nogle er endda åbnet yderligere. Den Europæiske Union planlægger aktivt, at importere yderligere 50 millioner afrikanere i de kommende årtier og europæiske politikere promoverer en Middelhavs Union med åbne grænser. Gennem de sidste otte år har begge amerikanske præsidenter afvist at styrke landets immigrationslove eller at kontrollere den sydlige grænse og begge har støttet amnesti for illegale immigranter. Den nuværende præsident vil gøre sit for at nå dette mål.

Score: Muslimerne 1, De Vantro 0.

********************************

Og hvad har vi så fået i løbet af disse år? Har vi vundet noget overhovedet?

Vi rullede ind i Baghdad og Kabul. Vi fik ram på Muhammed Atef og Abu Musab al Zarqawi. Vi nappede Khalid Sheikh Mohammed. Vi fangede mange hundrede terrorister, forhørte dem i nogle år mens de spillede squash og blev fede af førsteklasses amerikansk halal mad, hvorefter de fleste fik lov at gå.

Og vi brugte en fantasillion dollars på at opnå alt dette mens prisen på benzin steg til over 4 dollar per gallon.

Så hvem er det der vinder?

******************************

Islams kontinuerte succes kan tilskrives en snedig brug af ressourcer og mandskab over en bred front. Drab af vantro er kun én taktik blandt mange og i dag er andre metoder generelt mere effektive. På nær terrorangreb og regulær krigsførelse kan stort set alle former for islamiske offensiver kategoriseres som værende sonderinger.

De er ikke designet til at opnå den endelige sejr. Meningen er ikke at opnå deres påståede mål. Hvis de er i stand til at forvirre den vantro eller demoralisere ham eller påføre ham store omkostninger eller forstyrre hans normale liv eller indgyde ham frygt så har de opnået hvad de ville. Hvis ikke-muslimer desuden ender med at bliver dræbt er det blot at betragte som en tillægsbonus.

En sondering tester grænserne for hvad der kan gøres imod ikke-muslimer uden at fremprovokere en voldelig eller skadespåførende reaktion. Konstante sonderinger udføres på et relativt lavt niveau og svækker modstandskraften hos ikke-muslimer. Civile myndigheder i vestlige lande giver konstant efter og tillader derved en gradvis islamisering i den naive overbevisning, at det vil stoppe den stabile drypvise islamiske agitation. Men sonderingerne stopper ikke; hvis islam opnår marginal succes ved en sondering bliver presset blot øget og nye sonderinger iværksat. Et succesfuldt initiativ der medfører, at hijab bliver tilladt i retssale bliver automatisk fuldt op af krav om at tillade burka. Hvis en arbejdsgiver giver efter og afsætter et rum til bøn stilles der efterfølgende krav om et fodbad.

Hver eneste sondering skubber Ummah’ens grænse en smule længere ud af. Dette er ikke fysiske grænser, men juridiske, sociale og kulturelle grænser. Hver eneste lille succes får samfundet til at ligne islam en lille smule mere og hjælper med at forberede de koloniserede ofre ved at vænne dem til gældende normer i en islamisk stat.

Her er en liste over almindelige sonderings-aktiviteter. Læserne vil formentlig være i stand til at bidrage med flere eksempler:

Juridiske og retslige

· Krav om at tillade sharia love i civile sager

· Insisteren på at politiet skal følge islamisk praksis (tørklæder til kvindelige betjente, sko til hundene) når de udfører deres pligter på muslimsk ejendom.

· Ramaskrig over ’etnisk forskelsbehandling’ når muslimer arresteres

· Anklager om ’diskrimination’ når gerningsmænd dømmes

· Insisteren på at alle offentlige institutioner, inklusiv fængsler, skal imødekomme muslimske standarder for mad, religiøs overbevisning og andre specifikke islamiske karakteristika i deres nærmiljø.

Territorielle

· Etablering af rene muslimske områder hvorfra ikke-muslimer ekskluderes og hvori islamiske regler skal adlydes

· Insisteren på at ethvert område hvor muslimer har bedt gøres til helligt muslimsk territorium og efterfølgende ikke kan ændres til tidligere status

· Etablering af bygninger specifikt designet som moskéer

· Krav om at minareter tillades på moskeer for at markere det omkringliggende område som værende muslimsk.

· Insisteren på at tillade brug af højtalere på moskéen hvorfra der kan kaldes til bøn.

Uddannelse

· Krav om at der benyttes muslimsk pensum for muslimske elever

· Forsøg på at obstruere enhver form for undervisning (Islams virkelige historie, beviser på holocaust) der regnes for problematiske for muslimer

· Initiativer der søger at tillade tørklæder i klasselokaler

· Forsøg på at adskille kønnene i visse aktiviteter

· Krav om at skoleskemaer justeres således, at de tager hensyn til muslimske elevers muligheder for at bede og for at imødekomme Islamiske helligdage

· Insisteren på at al mad der serveres i skolernes kantiner skal være halal.

Sociale

· Krav om at offentlige aktiviteter, i hvilke mere end en vis procentdel af deltagerne er muslimer, gennemføres i overensstemmelse med Islamisk praksis – tildækning, bøn, adskillelse af kønnene, halal mad etc.

· Krav om at det offentlige rum tilpasser sig muslimske religiøse forbud såsom forbud mod svin og hunde – eller sågar afbildninger af svin og hunde – eller alkohol eller visse former for billeder og symboler såsom kors etc.

· Insisteren på at offentlige og private ansatte tillades at kunne afvise at beskæftige sig med aktiviteter der indebærer håndtering af alkohol eller svinekød eller (for kvinder) at skulle give hånd til mænd

· En politik om at ethvert offentligt område der bruges i forbindelse med islamiske aktiviteter – såsom et ikke-religiøst kapel på et universitet – aldrig må udstille symboler eller tilbyde litteratur der stammer fra en hvilken som helst anden religion.

Kulturelle

· En insisteren på at ikke-muslimer skal udvise samme respekt og ærefrygt overfor Muhammed, koranen og andre islamiske symboler som muslimerne selv gør · En markering af at ’fornærmelser’ af den islamiske religion ikke er beskyttet af ytringsfriheden og rent faktisk krænker muslimernes religionsfrihed · Krav om retslige tiltag når offentlig tilgængelig underholdning eller privat individuel adfærd krænker muslimernes religiøse følelser · Et forsøg på at modificere gældende lovgivning således, at respekt for islam indføres ved lov

· Der lægges pres på fjernsyns- og radiokanaler, aviser, forlag, gallerier og lignende for at få dem til at optræde ’balanceret’ ved at bringe et mere muslimsk præget indhold og ved at forbyde indhold der krænker muslimske standarder.

Når en af ovenstående sonderinger finder et blødt punkt, hvor modstanden er svag øges presset og den tilsyneladende ’spontane’ vold fra muslimsk side hjælper formentlig de vantro med at træffe de rette beslutninger. Hvis sonderingen fortsætter med at bære frugt vil situationen måske eskalere til omhyggeligt planlagte og iværksatte optøjer, ildspåsættelser, hærværk og overfald. Når de vantros myndigheder endelig giver efter – og tillader opførelsen af en moské, eller finansierer et islamisk kulturcenter eller tillader burka i offentlige transportmidler – så bruges hele drejebogen der genererede succes’en igen på en anden front.

Denne proces gentages igen og igen, dag efter dag, i tusinder af byer overalt i Vesten. Modstandskraften slides ned til sidst og kravene adlydes. Ikke mange af dem, og ikke ofte, men når først kravet er blevet efterfulgt er der ingen vej til tilbage til status quo ante.

Det islamiske spærrehjul kan kun køre i en retning. Om det er en militær operation, et retsligt tiltag eller et kulturelt program, når først sonderingen er lykkedes er der ingen vej tilbage.

Det er sådan Dar al-Islam ekspanderer og Dar al-Harb svinder ind.

Da man fra Islamisk side indså, at man ikke kunne gøre sig håb om at matche de vantro militært fokuserede man på terrorisme. Da det begyndte at give bagslag forsøgte man en anden taktik. Sonderinger er fortsættelsen af terrorismen med andre midler.

Den militære overlegenhed som USA og andre vestlige magter besidder er ubrugelige når de konfronteres med denne taktik. Alle de enorme gevinster som man fra islamisk side har opnået gennem de sidste otte år fortsatte med uformindsket styrke alt imens koalitionsstyrkerne jagtede ’terrorister’ i Tora Bora og afmonterede IED’er (improvised explosive devices) i Anbar og Helmand provinserne. For alle vores successer på disse fronter har vi givet afkald på enorme mængder territorium på alle andre fronter uden overhovedet at forstå at vi befandt os i et slag og at vi er ved at tabe det.

************************************

Danmark selvfølgelig er en undtagelse fra meget af det jeg har beskrevet ovenfor. Danmark har valgt, i langt højere grad end noget andet vestligt land, at modsætte sig islamiseringen.

Så lad os vende tilbage til starten af denne artikel.

Et saudisk advokatfirma har krævet undskyldninger, fornedrelse og kompensation fra danske forlæggere på grund af den berygtede tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Hvordan bør danskerne reagere?

Det er indlysende at der ikke bør gives flere ’udstrakte hænder’ i forhold til danske muslimer. Ingen politiker eller offentlig repræsentant bør iværksætte initiativer med det formål at promovere ’respekt for Islam’. Dette er den sædvanlige respons fra kujonagtige vestlige ledere. En sådan adfærd vil øjeblikkelig signalere, at sonderingen har været en succes.

Og at bede de saudiske advokater om at pakke sammen efter en streng juridisk irettesættelse er ikke godt nok. De danske aviser vil på dette tidspunkt være påført betydelige omkostninger og dommere, sekretærer og utallige advokater i statens tjeneste vil have spildt deres tid med meningsløse tovtrækkerier.

Den eneste effektive måde succesfuldt at afvise denne sondering er, at gøre den meget, meget kostbar for de mennesker der har iværksat den. Kun et sådant smertefuldt resultat vil afskrække dem fra yderligere initiativer af samme karakter i fremtiden og i andre sammenhænge.

Dobbelt erstatning er det eneste der vil virke. En kendelse imod sagsøgeren der påbyder denne at betale det dobbelte af retssagens omkostninger vil sende et utvetydigt signal og forhindre yderligere sondering.

Hvis du er dansker så skriv til din avis og medlemmerne af parlamentet og insister på denne form for respons.

Danskerne bør holde fast selv når muslimerne brænder biler på Nørrebro og ambassader i Amman.

Heldigvis for os alle blev denne seneste sondering iværksat mod Holger Danskes land, hvorfor den kun har ringe chance for at lykkedes.

5 kommentarer »

  1. Flot arbejde både oversættelsen og teksten i sig selv.
    Men ikke just morsomt…

    Like

    Kommentar af Peter Buch — 7 september 2009 @ 15:20

  2. Det har du ret i, Peter.

    Men vi skal gemme denne artikel for at kunne tage dem frem til genlæsning og for at se hvor langt fremme islamiseringen er kommet.

    Like

    Kommentar af Vivi Andersen — 8 september 2009 @ 00:40

  3. Ja, vi I Danmark er unikke og skrammes ikke af de muslimske reaktioner mod kritik af islam. Det er derfor at de danske medier gentagne gange har bragt billeder af den fiktive profet Muhammed efter Muhammedtegningernes tuderi var overstået?
    I den verden jeg lever i, der afskyr danskerne gang på gang konfrontation med muslimernes islamificering af Danmark. Velkommen til et land, hvor dét at stille spørgsmålstegn ved islam og anonymitetsbeklædning er ‘tåbeligt’.

    Ikke just morsomt…

    Like

    Kommentar af Mikkel Hansen — 9 september 2009 @ 10:21

  4. Vi er stadig på retræte – og vi viger fortsat, til trods for, at vi nu stritter mere imod.

    Som en muslimsk mand sagde med glød i øjnene, da han blev spurgt om sin mening om Geert Wilders: Wilders ? Han forsvinder bare. Folk som Wilders forsvinder bare – og Islam bliver bare stærkere og stærkere

    Ja, vi forsvinder bare.

    – – –

    Like

    Kommentar af Morten - - - — 11 september 2009 @ 01:36

  5. […] Tree” has been published. This one was rendered into Danish by TB, and posted by Skjoldungen at Hodjas blog. A literal translation of the title is (I think) “Playing the wrong […]

    Like

    Pingback af At spille på den forkerte hest | Gates of Vienna — 22 januar 2013 @ 20:08


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: