Hodjanernes Blog

19 april 2013

DF’er: Ryk militæret ind i Skovparken i Kolding

JV: Folketings- og byrådspolitiker Jørn Dohrmann (DF) mener, det er på tide at finde det hårde skyts frem i bekæmpelsen af den seneste ballade i Skovparken i Kolding.

Uddrag: “Uro: Militærpolitiet, hjemmeværnet, frømandskorpset – alle midler skal tænkes ind i løsningen af den seneste uro i Skovparken i Kolding.

– Jeg mener helt klart, at de sidste par uger har vist, at der er behov for, at man sætter flere styrker ind i Skovparken. Ikke kun politiet, men militærpolitiet eller militæret i det hele taget for at få banderne elimineret, siger Jørn Dohrmann i JydskeVestkysten i dag.”

Jernhestens kommentar: Inden man begynder at latterliggøre Dohrmanns forslag, bør man have i baghovedet at det ikke engang er 1 år siden den franske senator Samia Ghali bad regeringen om at sætte hæren ind i Marseille, og andre franske politikere tidligere har været ude med samme udmeldinger om hvordan man får kontrol med de “udsatte områder”.

Som Ghali og Snaphanen dengang skrev så er der mange politikere som ikke forstår situationens alvor, og politiet er oppe imod militære våben og bander, de ikke magter at afvæbne. Overgangen mellem fred og krig er som regel lang og glidende, åben for fortolkninger og en slagmark for sig selv.

Forslaget bliver næppe vedtaget, men så kan Dohrmann om x antal år (når tilstandene herhjemme kommer til at minde om dem man i dag oplever i  Frankrig) i det mindste sige at han var en af de første folketingsmedlemmer der kom med det her forslag.

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar