Kirken bøjer sig for Pride

Dagens Nyheter bragte forleden en artikel om det totalt forstyrrede Sexsverige.

Se   http://snaphanen.dk/2010/07/29/dn/

 

Her er et klip fra den kristelige avis “Världen idag” om samme emne:

 

Pride har atter indtaget Stockholms gader, og glitter og glamour udloves til alle besøgende.

Ja, og så kærlighed naturligvis. Det er jo alment kendt at Pridefestivalen netop er en kærlighedsfestival med idel glade og lykkelige mennesker. Vi som ikke deltager er derfor per automatik kærlighedsløse, fordomsfulde og reaktionære.
Sådan er trenden i dag, og vé den som vover at sætte spørgsmålstegn ved den. Sveriges debatklima er så lavloftet, at stadig flere bøjer ryggen og åler sig frem som et krybdyr i mudderet.

Det er naturligvis den overvejende grund til at den Svenske Kirke nu er med på et hjørne i den almene kærlighedsrus. Fuldkomment ryggesløst, og uden hensyn hverken til den tro, man hævder at repræsentere eller til de troende, man burde tjene, har man annammet Pridebevægelsens moralbegreb. Ingenting synes vigtigere for den Svenske Kirke end at anpasse troen efter det sekulære samfund – og i særdeleshed efter Pridetænkningen.

Tilpasningen må dog maskeres med noget, som virker rigtigt tilpas kristeligt og sødt. ”Størst af alt er kærligheden” har i nogle år været mottoet og kærlighed – tja, det er alt mellem himmel og jord, det.
Den eneste form for kærlighed som anses en smule suspekt er vel egentlig den traditionelle kærlighed mellem mand og kvinde. Mor, far og børn er noget, som man mest muligt skal undgå, for få begreb er så krænkende som netop det! Og for den svenske kirke er det tydeligt nok selvklart at anpasse sig efter den rådende tendens og efter den moral og etik som kendetegner Pride.

Derfor deltager Åke Bonnier (domprovst i Stockholm Stift) uden synlig tøven, i Sensus seminarium om etik i forhold uden for heteromønstret. ”Er kirken med på den?” spørger man sig og fortsætter: ”Hvad betyder begrebet troskab i dag, når stadig færre lever i livslange monogame forhold? Hvad er grundlaget for en relation? Kan kirken godkende polyamorøse familier og give dem sin velsignelse?”

For dem, som ikke kender til Pridebevægelsens nye flue, så indebærer polyamorøse forhold at man har et forhold med flere samtidigt. Og med tanke på den Svenske Kirkes ageren i alle andre spørgsmål som drives af Pride og lignende bevægelser – og med tanke på kirkeledelsens uudsigelige fejghed, når det gælder at værne om den kristne etik – varer det sikkert ikke ret længe, førend vi kan se polyamorøse konstellationer velsignes i de svenske kirker rundt om i landet. Derefter er skridtet ikke langt til polygami.
Det ægteskab, som den Svenske Kirke for ikke så længe siden anså for indstiftet for mand og kvinde – af Gud – , er blevet opløst til et vagt begreb som snart kan indbefatte præcis hvad som helst. Alt for at passe ind i tidens tendens og være det politisk korrekte, Pridebevægelsen til behag.

Men kirkens opgave er ikke at tilpasse sig til sekulære tendenser. Kirkens opgave er at formidle Kristi budskab og kærlighed. En kærlighed med ansvar, moral og respekt – for medmennesker såvel som for Gud. For Jesus spiste ikke med synderne for at han satte pris på synden. Han spiste med dem for at lede dem bort fra synden. Det er synd og skam, at den Svenske Kirkes ansvarlige ikke kender forskellen.

Kilde:
Bitte Assarmo, debattør och fri skribent
Världen idag 28.7.2010

De to underste billeder er fra Kbh.