Erhvervsmanden Asger Aamund formåede i DR 2-programmet ”Asger og de nye danskere” ganske udmærket at påvise, at der bag den høje ledighed blandt unge med anden etnisk baggrund ligger en høj grad af almindelig ugidelighed, som de pågældende pakkede ind i forskellige undskyldninger.
Den unge arbejdsløse og veltalende Sabah insisterede således på at bære tørklæde på jobbet, fordi det var hendes religiøse ret.
Asger Aamund lagde ikke fingrene imellem: ”Sabah tror, hun bærer et religiøst symbol, men når danskerne ser tørklædet, ser de afhuggede hoveder på stager i ørkensandet og terrorhandlinger, som eksplosioner i lufthavne. Det er, hvad islam i praksis står for for almindelige danskere.”
Asger Aamund har helt ret i, at tørklædet er et meget stærkt symbol, som siger: “Jeg tilhører Allahs folk, jeg foragter jeres religion og kultur. Jeg beholder mit tørklæde på for at vise, at jeg ikke er dansker, men muslim, og vi muslimer er kommet for at tage vores jord tilbage, for hele verden tilhører Allah.”
Vores svar må være:
“Vi er et udviklet og højt oplyst folk. Vi har udviklet et solidarisk samfund, som I ikke magter. Vi tror ikke på nisser, trolde, ærkeengle eller Allah. Vi har den dybeste afsky for jeres kultur, som har gjort jer til slaver og ført til, at I står her som flygtninge og beder om forsørgelse. Hvis I ikke vil leve i overensstemmelse med vores kultur og arbejde på lige vilkår, så får I ingen penge. Vi er ikke underlagt jeres krav om, at vi skal være jeres dhimmier, jeres slaver. Hvis du ikke fatter det, så forsvind ud af landet. Vi har ikke sendt bud efter dig, og vi ønsker ikke, at du skal være her.”
Det er i øvrigt vores egen skyld, at vi har alle disse tørklædekvinder rendende rundt på understøttelse. Hvis man giver raske mennesker penge for ikke at bestille noget, så er der en hel del, som ikke vil bestille noget.
Overtro skal ikke være baggrund for at nægte at arbejde på vore vilkår.
Mogens Camre på Facebook
Hodja
husmanden
Jernhesten
nicolaisennels
trumfes
Hodjanernes Blog 