Gidsler for Greenpeace

I sagen om den danske kvinde Anne Mie Roer Jensen, der sidder i et tuberkulosebefængt fængsel i Murmansk i Rusland skriver metroXpress i dag:

Mie og Greenpeace har dårlige odds bag russiske tremmer. I Rusland bliver 99 procent af de tiltalte dømt. Især i politiske sager får man en unfair rettergang, siger Rusland-ekspert og Amnesty. Danske Anne Mie Roer Jensen og de 29 Greenpeace-aktivister, der er tiltalt for pirateri, har dårlige odds.

Også Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty i Danmark, er kritisk over for det russiske retssystem.

»Især i politiske sager ser vi et mønster af dårlige retsprocesser. Advokater får ikke nok tid til at tale med deres klienter, retsmøder bliver flyttet, og bevismateriale dukker pludselig op i retssalen, uden at de tiltalte får mulighed for at forberede sig på det,« siger hun og opfordrer den danske regering til at følge Holland og Tyskland trop og gå mere offensivt ind i sagen.

En interessant ting i denne sag er mediernes totale mikrofonholderi overfor Greenpeace. Jeg har ikke set et eneste medie stille kritiske spørgsmål til Greenpeace. Er ‘aktivisterne’ gået ind i aktionen med åbne øjne? Har de været klar over deres dårlige odds, hvis russerne greb ind? Har de fået oplysninger om det russiske retsvæsens tilstand? Er de blevet gjort opmærksomme på de forhold, de risikerede at komme til at sidde under i russiske fængsler. Og sidst men ikke mindst: Er Greenpeace bevidst gået ind i aktionen, med den viden, at de risikerede at skabe en højtprofileret sag med en stor flok martyrer? En ting er dog sikkert – reklameværdien for Greenpeace er tårnhøj. Og landets journalistiske TV-værter sidder allerede og slikker sig om munden, hvis hun mod forventning skulle komme hjem.

Men nej. Ikke en sjovnalist har stillet et eneste spørgsmål af den art.