Ironi? – Sarkasme?

Kan dommere have humoristisk sans? – Et øjeblik var vi i tvivl.

Som også vore hjemlige dommere så glad og gerne demonstrerer, er det ikke så meget deres IQ som buksebagen der holder dem i stolene – domstolene, altså. De er dog undskyldt: for at komme i betragtning til disse embeder skal de opfylde en lang række betingelser, heriblandt 1) have gået i en skole for rige folks dumme børn 2) have tilbragt deres ungdom i Justitsministeriet med at kløve ord for derefter at forvandle deres mening fra sort til hvidt og 3) aldrig at have haft kontakt med det profane, virkelige liv.

Når de så er tilpas sterile, kan de sætte sig til doms over over os proletarer og uværdige skabninger fra den ydre verden. Med stor alvor og uden forstyrrende tankevirksomhed – thi blandt tænkningens mange facetter finder man uhyggelige og rystende begreber såsom humor, ironi, sarkasme og – Allah bevare os for det – selvironi.

Alligevel kan der forekomme smuttere – tror vi nok. Et eksempel:

En dommer bebrejdede en voldtægtsmand for at hævde, at hans offer løj – og roste ham derefter for at være blevet muslim.

Dommer Anthony Goldstaub dømte Stuart Wood til 7 års fængsel for voldtægten, og sagde så: Du har vendt dig til islam og det lover godt for din fremtid, specielt da du nu er blevet tilhænger af en religion som respekterer kvinder og selvdisciplin.

Mageløst…