Hodjanernes Blog

13 december 2007

Haves: Forfatning — Ønskes: Fatning.

Filed under: Blogs Foreign English, Danmark, EU, Tonen — Skjoldungen @ 11:16

Hemmeligt stemningsbillede fra Mickey Mouse-parlamentet.

Mens oligarkerne, capo’erne, mandarinerne og vores allesammens A. Fup Rasmussen underskriver vores kapitulations- og underkastelsespapirer i Lissabon holdt Mickey Mouse-parlamentet i går en ceremoni for “menneskerettighedserklæringen” (den som Saudi Araberne underviser Morten Kjærum i). Ceremonien skulle – som alt andet i den forsamling – blot være symbolsk med rindende øjne og orgelbrus – uden nogen som helst betydning overhovedet. Men som så ofte før viste det sig at EU-bureaukratiet heller ikke hvad det angår har styr på tingene.

Nogle enkelte MEP’er viste sig at være sluppet uden om det filter som ellers skulle garantere at denne klakørforsamling kun bestod af kasserede umuliusser fra de rigtige parlamenter. Disse “afvigende” MEP’er havde i dagens sørgelige anledning iført sig sorte T-shirts og bannere, som forlangte folkeafstemninger i EU. Sådan noget er jo aldeles upassende, uanstændigt, stridende mod den gode tone og uden ynde. Formentlig også racistisk. Så TV-kameraerne blev omgående slukket og indsmuglede digitalkameraer konfiskeret. Men takket været den aldeles fremragende blog EU-Referendum kan Hodjas Blog her vise et stemningsbillede som varmer i en kold tid:

EU-protest

OPDATERING: Flere billeder på Daily Mail.

1 kommentar »

  1. Det er umuligt at finde ord. Men vi kan jo lade gode gamle Mogensen komme til orde:

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Kanoner ladte med guld
    står parate ved vor grænse klar til aktion.
    Civile millioner fra syd gør sig rede
    økonomisk til en kæmpe invasion.
    Hvad fortidens hære ikke ku‚ klare
    med vold kan nu ordnes pr. kontrakt,
    blot en pen og et stykke papir, op med bommen,
    og så ind med den fremmede magt.

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Det danske sprog har et særpræg
    som skal bevares med en særlig respekt.
    Det tales og synges fra egn og til egn
    vi behøver ingen fremmede dialekt.
    Men landet er truet, visse personer
    gi´r fa´n i vor gamle kultur.
    Det er på tide at Holger på Kronborg igen
    li´som før vågner op af sin lur.

    Danmarks jord for de danske
    vi har plantet vort flag.
    Det bli´r stående på pletten
    ingen tvivl om den sag.
    Vi har ejendomsretten,
    værn om hver mark og hvert skel.
    Danmarks jord for de danske
    for vi har pløjet den selv.

    Like

    Kommentar af rettentilselvforsvar — 13 december 2007 @ 18:49


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv en kommentar