Samarbejds-Politiken vejrer morgenluft

Hvem skulle have troet, at journalister havde forstand på raketvidenskab?

På dasbladet har man fundet landkortene frem. Og pludselig har borte taget den antimilitariske attitude, som ellers har været trosbekendelsen på hjørnekontoret. Nu har denne tro måttet vige pladsen for en bedre, nemlig islam.  I den anledning har man så set sig nødsaget til at studere Qassam-raketter og fundet ud af, at store dele af Israel er uden for disses rækkevidde. Og indtil pæstilenserne får bedre isenkram fra Iran og/eller de arabiske forårsstater, må de kære famasser, hamasser og hizzbollere lide den tort at deres raketter enten bliver skudt ned af de træske, træske jøder eller slet ikke når frem til de store byer som er fyldt med afkom af aber og svin.

Men halleluja…øh…Allah hu Akbar: Mohammedanmark har jo lige fået en ny regering! – Sådan en skal jo have en udenrigsminister, og minsandten om ikke der er indtil flere, oplagte kandidater med den rette indstilling til jødespørgsmålet. Hvis ikke Waffen-SF har stemmer nok til at anbringe Villy ‘kauft-nich-bei-Juden’ Søvndal på posten, så kan man altid falde tilbage på Mogens Lukketoft, som tidligere har vist sig driftsikker når man havde Endlösung på bordet. En af de to kan så sendes til New York og gøre hoserne grønne hos Organisationen af Islamiske Stater (OIC). Den har nemlig regnet ud, at hvis blot pæstilenserne kan komme på skudhold af alle de træske, træske jøder så sænker den evige fred sig over hele verden….

Dagens leder i Samarbejds-Politiken: “I denne uge skal Danmark tage stilling til, hvordan vi vil forholde os i FN, hvis sagen om anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat kommer til behandling i FN’s generalforsamling – og ikke i Sikkerhedsrådet, som det nu ser ud til. I første omgang må Danmark gøre sit yderste for at holde sammen på EU, som har et godt udgangspunkt for at spille en konstruktiv rolle. EU er største donor til selvstyreområderne og handelspartner med Israel. Blandt medlemslandene findes både nære venner af Israel og lande med stor forståelse for palæstinensernes voksende frustration. I mange lande trives begge holdninger side om side – sådan som de også gør i Danmark.

Såfremt EU ikke er i stand til at holde sammen om støtten til et diplomatisk skridt, må Danmark være blandt de lande, hvortil sandsynligvis også de øvrige nordiske lande, Frankrig og Storbritannien hører, der klart støtter bevægelsen i retning af anerkendelse. Der er mange mellemregninger og diplomatiske finurligheder, inden det eventuelt kommer til en afstemning i FN’s generalforsamling. I dette spil er det vigtigt, at Danmark sammen med så mange EU-partnere som muligt støtter anerkendelsen af Palæstina.”