Er de rablende sindsyge, spørger man sig selv.
Nu står Europa så igen på randen af en selvskabt verdenskrig, og alt tyder på, at det vil gå meget værre end i de to foregående krige, og at der denne gang ikke vil være mulighed for at starte på en frisk, når krigshandlingerne er overstået.
Det er klart, at en gammel bonderøv som jeg ikke kan skrive lange dybsindige afhandlinger om emner som politik, og de der bedriver politik. Men et par tanker fra plovfuren kan der vel alligevel blive plads til. Selvom vi bønder i bund og grund er onde mennesker, så har vi vel stadig en smule ytringsfrihed.
En af de ting, jeg har lært mig i mit lange liv, er, at når noget af det, jeg alene har styret, går galt, ja så har jeg også selv ansvaret for, at det fejlede. Jeg kan ikke bebrejde andre noget – jeg må selv tage skraldet. Omvendt kan andre ikke komme og kræve mig til regnskab, når de er fejlet med noget, jeg ikke har haft ansvar for. Ude i erhvervslivet var det engang helt basalt, at ledelsesret og anvar fulgtes af – uadskilleligt. Sådan er det ikke mere, og da slet ikke i politik. Når politikerne har vedtaget nok en idiotisk og landsskadelig lov, så kan de helt frit tørre ansvaret af på uskyldige borgere, som måske oven i købet protestrede over loven. Sådan fungerer politik i Danmark, hvor grundloven i praksis giver politikerne uindskrænket magt til at ødelægge det land, de egentlig var valgt til at beskytte og gavne. I modsætning til fx USA, hvor forfatningen med tilføjelser primært skal beskytte det enkelte individ mod statens overgreb. Borgerne har ret til at væbne sig med henblik på dette. Friheden er målet.
Den amerikansk forfatnings fædre har været gode menneskekendere. De vidste, at menneskene ikke bare var ejegode varme sjæle. De vidste, at nogle af os er dumme magtgale afstumpninge. Mennesker så indskrænkede, at de ikke selv kan se, hvor indskrænkede de er. Mennesker der aldrig nages af tvivl, og som, hvis det ikke var for de manglende åndsevner, må betegnes som renlivede psykopater.
Forklaringen på politikernes vildfarelser ligger lige for. De tror, at det er den politik, de har ført, der har gjort Danmark til et velstående civiliseret land. De fatter ikke, at det er på trods af den politik de har ført og fører, at Danmark stadig er et nogenlunde godt land. At det danske folk med flid og ansvarlighed har afværget de værste følger af politikernes hærgen.
Og storhedsvanviddet er så kulmineret med, at de selvsamme tosser har troet, at de også kunne regere uregerlige lande i langtbortistan op til europæisk standard. Man skulle bare fjerne de siddende diktatorer, give de undertrykte en masse penge, og straks ville demokratiske forhold indfinde sig. Og ansvaret for disse rablende idéer og beslutninger tørrer de af på de europæiske folk. Og for at gøre det helt galt, har man fx forsøgt at sætte Ukraine op mod Rusland.
Ikke en kæft på Christiansborg har fattet, at de forhold, der eksisterede i menap, måske var så gode, som de nu engang kunne blive. Nej – nej. Tag flere penge fra forhutlede danskere, og tag deres land, udkomme af arbejde og sparepenge, og invitér menaps befolkninger op til Danmark til evig forsørgelse. Danskerne har ansvaret. Vi har jo demokrati, bræger politikerne.
Hvor lidt hjerne og anstændighed der er på hoppeborgen, har vi set her på det sidste. Et indblik i legen i en sandkasse, hvor de konservative igen udstiller en ufattelig uansvarlighed. Der har jo ellers aldrig været grænser for idiotien og løgnene fra den kant, men med det seneste forsøg på snigmord på én af Danmarks bedste fagministre nogensinde, har man virkelig nået bunden. De har afsløret, det vi alle vidste, at Danmark rager dem en skid. Og så her i den værste situation i Danmarkshistorien, hvor vort lille land er ved at blive oversvømmet af fremmede barbarer, leger de i stedet miljøansvarlighed, med henblik på at vælte en borgerlig regering (så borgerlig som den nu kan være her i vort lille kommunistiske kalifat). Sandheden om kvælstof.
Hodjanernes Blog 