Hodjanernes Blog

17 juni 2009

Racisme eller dumhed

I Ugeskrift for Læger pågår en debat om, hvorvidt det er racisme eller ej at nævne patienters etnicitet etc i lægejournalerne.

Speciallæge Hans Jørgen Kirkeby, Århus Universitetshospital, Skejby tager til genmæle mod de som trækker racismekortet ved enhver given lejlighed:

“Jeg mener ligesom NVM, at etnicitet kan være uden betydning for en behandling. Men specielt i relation til muslimske patienter har det ofte relevans – det være sig pga. sprogproblemer, pga. at muslimers kvindesyn ofte er forskelligt fra det traditionelt danske, pga. forholdsregler i fasteperioden osv.

[…]

Jeg tager mig selv den frihed indimellem at oplyse mine kolleger om, at en patient f.eks. har rødder i det vestjyske, er født i Norge eller kommer fra Nørre Snede. Jeg håber ikke, at jeg overtræder hverken Genèvekonvention, racismeparagraffer eller politivedtægten ved en sådan adfærd.”

18 august 2008

Mere islam

Professor Jørgen Lyngbye skriver i Ugeskrift for Læger

Ugeskriftet nr. 26 refererer Jyllands-Postens artikel af den 15. juni 2008, hvor læge på Herlev Hospital, Imran Rashid (IR), bl.a. udtaler, at »der er ved at indsnige sig en diskriminerende holdning til læger med indvandrerbaggrund blandt andre læger. Det sår tvivl om, hvorvidt de læger er i stand til at give alle patienter en lige behandling«.

Jeg er nævnt i artiklen og vil gerne understrege følgende: For mit vedkommende drejer den sag sig udelukkende om forsøg på censur af religionskritik fra IR’s side ved at afspore diskussionen. Jeg har aldrig udtalt mig om forskelsbehandling af patienter, men har tværtimod flere gange skrevet om betydningen af ens og ligeværdig behandling af patienter på danske sygehuse.

Den aktuelle sag drejer sig imidlertid udelukkende om tolkning af den hellige bog Koranen.

Baggrunden var en anmeldelse af Ayaan Hirsi Alis seneste bog i Ugeskrift for Læger den 21. april 2008. Her beskrev Annette Schmidt (AS) loyalt indholdet i Hirsi Alis bog. Det affødte et personligt angreb på AS, hvor målet for en eventuel kritik naturligvis skulle have været Hirsi Ali. Som et svar på det fejlplacerede angreb anførte jeg den 26. maj 2008 i et indlæg sammesteds nogle etablerede fakta herunder citater fra Koranen, der påbyder troende muslimer at bekæmpe vantro ikkemuslimer.

Selv om jeg er agnostiker, har jeg haft lejlighed til at læse mange tekster og bøger om såvel kristendommen som islam og buddhismen.

Sagt i yderste korthed fremhæver alle ledende autoriteter i islam, at Koranen er Allahs direkte diktat til Muhammed og derfor et katalog over, hvilket liv og hvilke handlinger Allah forventer af de rettroende muslimer.

Jeg har nøje fulgt religiøse udsagn og den religiøse debat her i Danmark. Det er mange gange fremhævet af danske muslimer, at Koranen, som anført, er Guds/Allahs ord, som ikke kan ændres. Den enkelte muslim står derfor i en »alt eller intet«-situation. Han eller hun kan naturligvis ikke vilkårligt »plukke« de passager ud, som ikke tiltaler vedkommende. Kun uklare udsagn kan »fortolkes«.

Jeg havde naturligvis forventet et modsvar på mit indlæg, Men jeg havde bestemt ikke ventet det i form af IR’s indlæg i Ugeskrift for Læger den 9. juni 2008. Det benytter den retoriske taktik, der betegnes argumentum ad hominem, dvs. at der i stedet for saglig argumentation fremsættes beskyldninger mod modparten som eksempelvis en dum eller usympatisk person. Han anfører f.eks. at undertegnede »med den store pensel maler et skrækbillede af den muslimske horde« m.m. Men det såkaldte »skrækbillede« er jo ikke noget, som jeg har fundet på, det er Guds, dvs. Allahs, direkte ord og anvisninger til IR og andre muslimer. Det interessante ved hans indlæg er derfor, at han de facto subjektivt fjerner de Guds ord, dvs. de passager i Koranen, som han ikke bryder sig om, for at få islam til at passe med sit verdensbillede. Hvis han åbent havde fremlagt dette i sit modsvar og argumenteret sagligt, havde der været en god basis for fortsat diskussion.

Saglig diskussion om religiøse emner, herunder islam og Koranens indhold, har naturligvis intet med diskrimination at gøre. Jeg har taget Allahs ord i den hellige bog alvorligt. Det modsatte kunne muligvis opfattes som diskriminerende.

28 januar 2008

Formanden for Den Almindelige Danske Lægeforening lyver – eller også forstår han ikke videnskab

I Ugeskrift for Læger idag går Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen ud i et forsvar for foreningens optræden i asylsagen.

Han skriver blandt andet:

Når man blander sig i samfundsforhold, så løber man helt åbenlyst en risiko for beskyldninger om at politisere. Denne risiko har vi været helt bevidste om i Lægeforeningen, før vi kritiserede forholdene for afviste asylsøgere i Danmark. Derfor har vi været meget omhyggelige med at koncentrere os om det, som er Lægeforeningens formål og opgave: at vurdere, om der er et lægefagligt problem, og om sundhedsforholdene for de afviste asylsøgere er i orden. Efter en meget omhyggelig afdækning af forholdene har vi fundet det klarlagt, at asylsøgerne, og især deres børn, bliver syge af at sidde i årevis i usikkerhed i centrene. Derfor har vi kritiseret den måde, vi behandler en gruppe mennesker, som er i det danske samfunds varetægt. Vi har derimod ikke udtalt os om den danske asylpolitik, og vi har ikke på noget tidspunkt opfordret vores medlemmer til at forlade asylcentrene, tværtimod.

[….]

Lægeforeningen er organisation for den danske lægestand med det formål at samle lægerne og varetage deres interesser. Det gør vi bl.a. ved at gå ind i behandlingen af de afviste asylsøgere på vores medlemmers vegne, som beskrevet ovenfor. Det gør vi på baggrund af gentagne henvendelser fra medlemmer, der arbejder i asylcentrene. Det gør vi på baggrund af en lang og grundig behandling i Lægeforeningens Etiske Udvalg, der bl.a. omfattede en høring i Lægeforeningen om emnet og besøg i asylcentre. Det gør vi ikke mindst på baggrund af en videnskabelig undersøgelse: Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark, gennemført af Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, offentliggjort i Ugeskrift for Læger nr. 43, oktober 2007. Den konkluderer, at usikkerheden og de lange ophold i centrene gør mange børn syge. Derfor fremsatte vi i oktober sidste år kritik af forholdene.

At statsministeren dagen efter udskrev valg, var svært at forudse, men det gjorde naturligvis ikke opmærksomheden mindre. At Lægeforeningens fornyede kritik af den aftale, der nu er indgået, kom på et tidspunkt, hvor regeringen havde problemer med sit flertal, kan næppe heller tilskrives Lægeforeningens timing. Det står fast, at den indgåede aftale fra et lægefagligt synspunkt er kritisabel på en række punkter. Asylsøgerne kan risikere at sidde mere end fire år i centrene, og det er for længe. Børn bliver også lige syge, uanset hvilket land de kommer fra. Sygdom har ingen grænser. Det kan naturligvis være ubekvemt, at det lægefagligt er sådan, men det burde ikke give besindige kolleger anledning til at beskylde Lægeforeningen for at politisere.

Kilde: Ugeskrift for Læger; 28. januar 2008.

Når formanden nu skriver som han gør, må det være mig en fornøjelse at bringe konklusionen fra nævnte undersøgelse:

“Undersøgelsens resultater viser, at asylbørn har en estimeret høj forekomst af psykiatrisk diagnose og betydeligt højere end blandt børn i den generelle befolkning. Det er væsentligt at se på årsagerne til børnenes tilstand samtidig med, at de sikres relevante tilbud i form af psykologisk og psykiatrisk behandling samt individuelt tilpasset social/pædagogisk indsats. Endvidere er det centralt at undersøge, hvilke konsekvenser asylbørnenes dårlige psykiske helbred har på længere sigt.”

Se det var undersøgelsens konklusion. Der står på rent dansk, at man statistisk har fundet en beregnet forhøjet forekomst af psykiatriske diagnoser. Dernæst står der, “at det er væsentligt at se på årsagerne.” men intet om, hvad årsagerne til de påståede diagnoser er.

Jens Winther Jensen taler altså mod bedre vidende i forhold til, hvad der står i hans eget tidsskrift. Der står jo ikke andet, end at man statistisk har påvist noget. Og statistik er altså ikke videnskab. Statistik udsiger intet som helst om ÅRSAGER – hvad artiklens forfattere jo også selv gør opmærksom på. 

Se iøvrigt Hodjas kritik af artiklen her.

Og om UfL’s overholdelse af internationale etiske regler for biomedicinske tidsskrifter.

Og svar mig så lige på – hvem politiserer?

Og her kan du se, hvordan for eksempel Margrethe Vestager slår politisk plat på Lægeforeningen. (Eksperterne har talt – vorherrebevares).

19 januar 2008

Nyhedsavisen og Kristeligt Dagblad taler usandt

Nu køres næste trin i afviklingen af det danske samfund i stilling: Amnesti

Det gælder flygtninge og indvandrere, der op holder sig illegalt i Danmark.

De to nævnte aviser er i gang med jammerkampagnen og skriver:

“Flere tusinde illegale indvandrere lever en skyggetilværelse i landet uden cpr. nummer, lægehjælp eller rettigheder af nogen art.”

Om det er mod bedre vidende eller bare uvidenhed, skal jeg ikke kunne sige, men Ugeskrift for Læger skrev i 2003:

“Det danske sundhedsvæsen accepterer, at udlændinge bruger falsk navn eller nægter at opgive navn, når de henvender sig til sygehus for at føde eller modtage anden sygehusbehandling. Eventuelle helbredsmæssige følger for den fødende/barnet, medpatienterne eller personalet skal tackles af Patientklagenævnet, altså når skaden er sket. Det er den besked, Frederiksberg Hospitals fødeafdeling står tilbage med efter en offentlig debat for nylig om afdelingens problemer med indvandrere, der opholder sig illegalt i landet.”

[…]

Sundhedsstyrelsen slog fast, at også udlændinge, der opholder sig ulovligt i landet, har ret til hjælp på sygehuse, og at personalet hverken har pligt eller ret til at melde dem til myndighederne. Personalet må acceptere anonymitet eller det potentielt dødbringende misbrug af sygesikringsbeviser.

[…]

Hovedstadens Sygehusfællesskab har i et notat fra december behandlet de økonomiske aspekter af sagen. I praksis accepterer H:S at yde vederlagsfri behandling til fødende kvinder, som opholder sig ulovligt i landet.

Ingen kender i dag omfanget af danske læge/sygehusydelser til udlændinge uden opholdstilladelse. I USA gør det tilsvarende problem ondt. Nærmere bestemt for 3,7 milliarder dollars ondt.

Ifølge UfL’s artikel accepterer flere europæiske lande anonyme fødsler. Er det ikke tankevækkende, at det netop er fødsler det drejer sig om? Giver vi statsborgerskab ad bagvejen til børn født her i landet af illegale mødre? Og ‘sygehuspersonale har ingen ret til at anmelde dem til myndighederne’. Hvem arbejder Sundhedstyrelsen for?

Nyhedsavisens og Kristeligt Dagblads journalister har bedre muligheder end jeg for at finde informationer, og alligevel skriver de, som de gør……………….

Og se lige denne udtalelse fra RUC-forskeren om antallet af illegale i DK:

Endnu har vores forskning ikke givet os noget grundlag at tale ud fra.”

Er det ikke påfaldende, som medierne myldrer med ‘forskere’, der udtaler sig om ufærdige såkaldt videnskabelige indersøgelser?

DR er selvfølgelig med på vognen.

Se også: Vi er i Göteborg for at studere ulovligheder

18 januar 2008

Ugeskrift for Læger m.fl. kan være i konflikt med de internationale etiske regler for publicering af videnskabelige resultater

De internationale etiske regler for publicering i biomedicinske tidsskrifter kaldes Vancouver reglerne.

Det er et spørgsmål, om de forskere, der udtaler sig om asylsagerne i medierne overtræder Vancouver reglerne. Om Ugeskrift for Læger accepterer udtalelserne? Og at journalister i visse medier er deres mere end villige hjælpere.

Men døm selv – her er paragraf 3 (mine fremhævelser): 

III. I. Medical Journals and the General Media

The public’s interest in news of medical research has led the popular media to compete vigorously to get information about research as soon as possible. Researchers and institutions sometimes encourage the reporting of research in the non-medical media before full publication in a scientific journal by holding a press conference or giving interviews.

The public is entitled to important medical information without unreasonable delay, and editors have a responsibility to play their part in this process. Biomedical journals are published primarily for their readers, but the general public has a legitimate interest in their content; an appropriate balance should therefore guide journals’ interaction with the media between these complementary interests. Doctors in practice need to have reports available in full detail before they can advise their patients about the reports’ conclusions. Moreover, media reports of scientific research before the work has been peer reviewed and fully published may lead to the dissemination of inaccurate or premature conclusions.

An embargo system has been established in some countries to prevent publication of stories in the general media before the original paper on which they are based appears in the journal. The embargo creates a “level playing field,” which most reporters appreciate since it minimizes the pressure on them to publish stories which they have not had time to prepare carefully. Consistency in the timing of public release of biomedical information is also important in minimizing economic chaos, since some articles contain information that has great potential to influence financial markets. On the other hand, the embargo system has been challenged as being self-serving of journals’ interests, and impeding the rapid dissemination of scientific information.

Editors may find the following recommendations useful as they seek to establish policies on these issues.

  • Editors can foster the orderly transmission of medical information from researchers, through peer-reviewed journals, to the public. This can be accomplished by an agreement with authors that they will not publicize their work while their manuscript is under consideration or awaiting publication and an agreement with the media that they will not release stories before publication in the journal, in return for which the journal will cooperate with them in preparing accurate stories.
  • Editors need to keep in mind that an embargo system works on the honor system; no formal enforcement or policing mechanism exists. The decision of any significant number of media outlets, or of biomedical journals, not to respect the embargo system would therefore lead to its rapid dissolution.
  • Very little medical research has such clear and urgently important clinical implications for the public’s health that the news must be released before full publication in a journal. In such exceptional circumstances, however, appropriate authorities responsible for public health should make the decision and should be responsible for the advance dissemination of information to physicians and the media. If the author and the appropriate authorities wish to have a manuscript considered by a particular journal, the editor should be consulted before any public release. If editors accept the need for immediate release, they should waive their policies limiting prepublication publicity.
  • Policies designed to limit prepublication publicity should not apply to accounts in the media of presentations at scientific meetings or to the abstracts from these meetings (see Redundant Publication). Researchers who present their work at a scientific meeting should feel free to discuss their presentations with reporters, but they should be discouraged from offering more detail about their study than was presented in their talk.
  • When an article is soon to be published, editors should help the media prepare accurate reports by providing news releases, answering questions, supplying advance copies of the journal, or referring reporters to the appropriate experts. Most responsible reporters find this assistance should be contingent on the media’s cooperation in timing their release of stories to coincide with the publication of the article.
  • Editors, authors, and the media should apply the above stated principles to material released early in electronic versions of journals.

Er Sundhedsstyrelsen blevet forespurgt, om det er formålstjenligt, at offentliggøre foreløbige forskningsresultater?

Lige en sidste bemærkning: Vancouver-erklæringen er hentet via Ugeskrift for Lægers hjemmeside.

Ugeskriftet skriver:

I det følgende bringes en oversigt over reglerne for manuskripters udarbejdelse. Oversigten tager udgangspunkt i Vancouver-gruppens anbefalinger, som senest er opdateret i oktober 2005 (www.icmje.org).

Hvilket ikke passer, de er opdateret i oktober 2007, så noget tyder på, at de ikke er for flittige med at læse deres egne etiske regler.

OPDATERING: TV2-Nyhederne går endnu videre fredag 18. januar klokken 19.15: Nu er der ikke kun tale om én foreløbig undersøgelse. De siger: “Undersøgelser viser at………” Indslaget er ledsaget med et interview med en af forfatterne, Signe Smith Nielsen til den foreløbige undersøgelse, der udtaler sig skråsikkert om resultaterne.”

En fjer er hastigt ved at blive til 5 høns i mediernes kamp for at banke folketingsflertallet på plads – alle midler bruges.

Politiserende læger igen igen

For et par uger siden var det en læge, der var ude i medierne med en artikel, der først blev bragt i Ugeskrift for Læger i mandags.

Idag skriver DR, at en foreløbig undersøgelse viser, at asylbørn bliver syge efter et år i asylsystemet.

Det virker noget besynderligt, at medierne kommer med foreløbige forskningsresultater og refererer artikler fra fagpressen længe før de tilgår fagpersoner. Det samme skete i den såkaldt videnskabelige undersøgelse af asylbørnenes tilstand. Ifølge UfL’s manuskriptvejledning udsendes i ugen før udgivelsen en pressemeddelse hvis UfL skønner materialet af interesse for pressen. I tilfældene med asylsagerne er pressen orienteret ikke en – men flere uger før – hvorfor mon?

48635b02.jpg

 

At UfL er helt med på hvad der foregår, fremgår her:

48635b03.jpg

I DR’s artikel udnævnes Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen til ekspert i asylbørn. Det er lige så let som at klø sig i nakken, at slå manden op på nettet. Her kan man se, at han er afdelingslæge i anæstesiologi. Med andre ord narkoselæge.

Jeg vil gerne spørge om, hvornår narkoselæger er blevet eksperter i asylbørns psykiske sygdomme, eftersom han må vurderes til at være uddannet i at tage sig af sovende bedøvede mennesker???

14 februar 2006

Revolutionsromantisk poesi blomstrer i Ugeskrift for Læger

En artikel om Che Guevaras datter har været gæst ved det sociale forum i København, og Ugevennen har et interview med hende.

Artiklen starter således:

“Che Guevara, den melankolske kriger med blikket skuende drømmerisk mod en fjern men smukkere fremtid, var oprindeligt uddannet læge. Efter at have befriet Cuba sammen med Fidel Castro blev han en af regeringens betroede ministre. Osv osv.”

Ja 68’erne har ikke levet forgæves, indledningen kunne være skrevet af Røde Mor.

Ugeskrift for Læger; 13/2 2006. Side 724.

Wiki har et kritisk afsnit om Che:

Criticism of Che

Though seen by communists as a hero, opposers of Guevara including cuban exiles think of Che as a killer and terrorist. They point to what they see as the less savory aspects of Guevara’s life, taking the viewpoint that he was enthusiastic about executing opponents of the Cuban Revolution. Some of Che’s writing is cited as evidence of this enthusiasm, as quoted in an article by Alvaro Vargas Llosa. For example, in his “Message to the Tricontinental” he writes of “hatred as an element of struggle; unbending hatred for the enemy, which pushes a human being beyond his natural limitations, making him into an effective, violent, selective, and cold-blooded killing machine.”[26]

New York Sun writer, Williams Myers, labels Che as a “sociopathic thug”. Other US newspaper critics have made similar remarks. They point out that Che Guevara was responsible for the torture and execution of hundreds of people in Cuban prisons, and the murder of many more peasants in the regions controlled or visited by his guerrilla forces. More controversial is the belief that Che failed medical school in Argentina and that there is no evidence that he earned a medical degree. [11], [12],[13],[14]

Some critics, such as Che-Mart, have merchandised their dislike of Che Guevara, his communist beliefs, what they believe are his murderous intents, and his modern apologists by marketing t-shirts poking fun of both Che Guevara and Che supporters. [15]

Although much criticism of Guevara and his legacy emanates from the political center and right, there has also been criticism from other political groups such as Anarchists and Civil libertarians, some of whom considered Guevara an authoritarian anti-working class Stalinist, whose goal was the creation of a more bureaucratic state-Stalinist regime.[16]

Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Che_Guevara

Se også (fra Kim Møller): http://www.fredogfrihed.org/che/

Eller her.