Hodjanernes Blog

22 januar 2013

“Sundhedsvæsenet skal sikre patienten et helle.”

Leder i Ugeskrift for Læger lægger større vægt på, at politiet i enkelte tilfælde har lyttet med på 112 opkald, end at dusinvis af udlændinge bruger hospital som kampplads.

Læs her.

25 november 2012

Danske læger har intet imod slaveri – når det skal forsøde deres egen tilværelse

Mange danske læger er kendt for at være særdeles politisk korrekte og f. eks. gå ind for asylansøgere – både legale og illegale – eller ‘udokumenterede’ som de ynder at kalde personer, der har smidt deres hjemlands identitetspapirer væk.

Samme lægeforening har intet imod at sende sine medlemmer til børnesex- og slavestaten Dubai og nyde livet på den grønne gren i solen. De kalder  turen for “Dubai på første klasse med Ugeskrift for Læger”.

21 september 2010

Den politiserende Danske Lægeforening

Bertel Haarder, indenrigs- og sundhedsminister (V) bliver inteviewet af Ugeskrift for Læger om indførsel af brugerbetaling for tolkebistand fra 2011, hvis man har opholdt sig 7 år og derover i landet:

Bertel får stillet spørgsmålet:

Halvfems procent af lægerne mener, at der vil være risiko for fejl, når I indfører brugerbetaling på tolkeområdet. Får det dig til at genoverveje planen?

Og han svarer:

»I 2004 blev det besluttet, at når man har været i Danmark i syv år, så forventes det, at man kan forstå dansk. Man har haft tilbud om gratis danskundervisning, som det er en forpligtelse at tage imod. Og man har skrevet under på, at man vil tage imod det. Vi har hele tiden sagt, at det her træder i kraft i 2011. Jeg har sjældent været ude for en beslutning, som har været så velovervejet, og som har været ventet i så lang tid. Ingen kan være overrasket«.

Baggrunden for interviewet er en artikel i UfL med overskriften:

Læger frygter fejlbehandling af udlændinge
Ni ud af ti læger mener, at sprogproblemer vil øge risikoen for fejlbehandling, når udlændinge fra næste år selv skal betale for tolkning. I Lægeforeningen er man »stærkt bekymret«, mens sundhedsminister Bertel Haarder (V) siger, at han sjældent har været ude med noget »så velovervejet«.

Hvis man nærlæser artiklen finder man baggrunden for anvendelsen af betegnelsen “lægerne”, “læger” og ” ni ud af ti læger”:

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget i almen praksis og på hospitaler blandt 93 læger, der jævnligt har kontakt med nydanskere.

Så de nævnte betegnelser skal altså give indtryk af at 90% af landets læger står bag konklusionerne i undersøgelsen, men det i virkeligheden er 90% af 93, hvilket efter min regnestok giver 83,7 læger, hvilket i sig selv er et lidt besynderligt tal. Samtidig giver gruppen man har spurgt jo konklusionen på forhånd. Jeg har ledt efter referat af undersøgelsen på DDR, men den er tilsyneladende ikke omtalt – det må da være en fejl?

Kilde: Ugeskr Læger 2010;172(38):2572. (Kræver login).

Tolkestoppet er også omtalt flere gange i Dagens Medicin fra 17. september 2010 i relation til fedmeoperationer:

Det er sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Liselott Blixt tilfreds med.

»De har nu haft siden 2005 til at lære sproget, og det er deres ansvar og til deres egen interesse at lære dansk. Hvis de ikke har lært dansk nu, så må de vurdere, om de vil opereres og bruge penge på en tolk,« siger hun.

Hun forestiller sig dog, at der skal gøres en undtagelse, hvis en patient bliver indlagt akut og er i livsfare. Så kan patienten slippe for at betale. Men ikke ved planlagte konsultationer og operationer.

På endokrinologisk afdeling på Århus Universitetshospital er ledende overlæge Lone S. Jensen heller ikke bekymret over tolkestoppet.

»Det tror jeg ikke bliver et problem. Jeg tror, at de vil betale for en tolk. Det er en omfattende operation, så har de først indstillet sig på at gennemgå operationen, så tror jeg fint, de kan finde pengene til tolk, evt. ved hjælp af venner eller familie. Nogle gange bruger vi også børnene som tolk.«

Peter Krogh, Praktiserende læge i Brøndby, formand for Brøndby Lægelaug komer i samme nummer af Dagens Medicin med en ufrivillig indrømmelse:

Det er ikke rimeligt at indføre brugerbetaling i almen praksis uden større diskussion af konsekvenserne for den enkeltes helbred, og det er slet ikke rimeligt at indføre brugerbetaling for en del af befolkningen, vel at mærke en del af befolkningen, som vi ved er socialt belastede med en relativt høj sygelighed.

3 november 2009

Hvis der er nogen der orker?

Så var hele forrige uges Ugeskrift for Læger tilegnet den globale opvarmning.

Gad vide hvad patienterne får ud af det?

18 august 2009

Den Danske Lægeforening går agurk i venstreorienteret politisk korrekthed

Lægeforeningen og verdenslægeforeningen, WMA, holder konference om klimaforandringer og sundhed i København den 1. september.

[…]

Konferencen i København skal drøfte en erklæring, der helt overordnet opfordrer regeringerne til at gennemføre indgreb, der bremser op for den globale opvarmning, der er årsag til katastroferne. For det andet, at de rige lande, der helt entydigt har ansvaret for de menneskeskabte forandringer, hjælper den fattige del af verden med de sundhedsmæssige konsekvenser, som nu rammer dem hårdest. Det gælder både overførsel af viden og af ressourcer til at løse problemerne. Men også, at lægerne selv og de nationale sundhedsmyndigheder bidrager til at nedbringe belastning på miljøet og tænker i strategier, der i tide kan dæmme op for de sundhedsmæssige konsekvenser. Det svarer i øvrigt meget nøje til den politik om sundhed og klimaforandringer, som vi har vedtaget i Lægeforeningen.

Mere på UfL

24 juni 2009

Klimaforandringer som et lægeligt skabt problem

Debatindlæg i Ugeskrift for Læger om klimaforandringerne som et lægeligt skabt problem i form at befolkningstivæksten.

Vi har helbredt for mange på globalt plan. Det begynder nu at pege i retning af fiasko som efterfølger for de succeser, som læger generelt har skabt. Det hjemlige Brumleby var et markant resultat af, at den gennemsnitlige folkesundhed vitterligt blev øget og kom i fokus til bekæmpelse af globale sygdomme som kopper, polio og mæslinger. Vi kan fjerne nogle årsager til tidlig død, men den konsekvens, som dette har nu, har skabt fiaskoen, nemlig at nu fås små nuttede menneskebørn i bundter a en million, som alle overlever, som alle skal have mad, og som underligt nok også alle sammen vil have det godt. Dette er allerede nu ved at skabe fødevareknaphed i mange lande og naturligt nok værst for de dårligst stillede. Skal denne udvikling bremses, skal man op mod særdeles magtfulde faktorer som religion, tradition mv. Religionen hylder jo mangfoldigheden, men selvfølgelig kun af de rettroende, dem med samme psykiatriske vrangforestilling, som man selv bekender sig til. Ud fra et darwinistisk synspunkt må man forholde sig til multiplikationen af befolkningen globalt.

I mange af de samfund, hvor det sekulære livssyn enten er forbudt eller er en minoritet, mangler man jo tilsvarende den samfundsstruktur, som peger i retningen af social sikkerhed ved sygdom og specielt alderdom. I mange af disse samfund er tilsvarende en stor børneflok, gerne med flere koner, tegn på social status og mandighed. Tillige sanktioneres det af diverse religiøse systemer, der imødegår enhver form for svangerskabsforebyggelse med uhæmmet befolkningstilvækst til følge.

[….]

Skal vi forsøge at gøre noget på rodniveau, eller skal menneskeheden have nogle saftige krige, lassa- eller marburgfeber som en pandemi for at reducere den mest udtalte forureningskilde, befolkningstilvæksten? Det kan jo lade sig gøre uden at være alt for rabiat, Kina har sparet verden for ca. 600 millioner mennesker qua sin etbarnspolitik. Det må være et eksempel til efterlevelse, som vil slå alt andet i forureningsbekæmpelsen.

6 april 2009

Artikel i Ugeskrift for Læger: Mustafa er mere syg end Martin

Filed under: Danmark, Demografi, EU, Europa, Evidens, Hodja, Immigration, Læger, Medicin, Penge — Tags: , , , — Hodja @ 11:01

I juni 2008 landede den ubehagelige sandhed på bordene overalt i det danske sundhedssystem i form af undersøgelsen »Etniske minoriteters sundhed«.

Den viste forholdsvis flere tilfælde af diabetes, kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Også allergi, forhøjet blodtryk, migræne og mavesår er mere udbredt. Ligesom flere er overvægtige, flere ryger, og færre dyrker motion, samtidig med at mange lever under psykisk pres.

Artiklen fortsætter derefter med at beskrive, hvor mange ressourcer det offentlige skal indsætte for at gøre noget ved problemerne – i Danmark alene.

31 marts 2009

Fortsat tørklædedebat i Ugeskrift for Læger

Sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen, Odense & Mag.scient. Britta Mogensen skriver blandt andet:

“Danske hospitaler er som alle andre offentlige institutioner verdslige. Dette er et indiskutabelt faktum, men AAk vender tingene på hovedet ved at fremstille forsvarere af det verdslige som »sekulariserede missionærer«. Et letgennemskueligt prokuratorkneb til fremme for hijab-tilsløret hospitalspersonale.

Der skal laves en klar sondring mellem arbejdstid og fritid. Alle uanset køn, race, seksuel orientering, politisk eller religiøst tilhørsforhold kan arbejde på et dansk hospital, hvis vedkommende er kvalificeret til professionen. Blot kræves det, at man viser patienterne respekt og ikke misbruger sit erhverv til at skilte med religiøse/politiske symboler. Hospitaler skal heller ikke stille religionspolitiske symboler som hijaben til rådighed.

Vores hårdt erhvervede demokrati, som vi ikke mindst skylder vores forfædres kamp, giver ingen ret til at presse symboler, der i deres essens står for afskaffelse af demokratiet, ned over andre. Det er imidlertid ikke første gang, at nogen har forsøgt at belære os, der har fået demokratiet ind med modermælken, om, hvad demokrati er.

Det skulle være unødvendigt på ny at understrege, at de, der ønsker at slutte op om vores demokrati og vestlige værdier, skal være mere end velkomne. Ønsker nogen derimod at leve under andre værdier end dem, vi med møje har tilkæmpet os, er der masser af lande i verden, hvor en sådan person vil møde fuld forståelse for sin holdning.”

21 oktober 2008

Hvem ligner mennesket mest?

Filed under: Danmark, Evidens, Grisobarium, Medicin, Videnskab — Tags: — Hodja @ 00:16

I det nyeste nummer af Ugeskrift for Læger kan falde over følgende bemærkning:

Ved anvendelsen af en intakt dyremodel i gris, som anses for at have de bedste komparative hjerteanatomiske og -fysiologiske egenskaber i forhold til mennesket, udnyttedes disse egenskaber til at vurdere effekten af sevofluran på størrelsen af MI efter koronarokklusion – i det aktuelle tilfælde forårsaget af ballonkateteraflukning.

Også ved undersøgelse af sygdomme skal man kende sine venner.

2 juni 2008

Ugeskrift for Læger

Tørklæde- og islamdebatten raser også i Ugeskriftet.

Debattørerne kan deles i de som ved, hvad de taler om – og de som ikke gør. Men stort set alle tager alligevel afstand fra det onde DF.

Tørklæde eller ej
Alarmistisk retorik hører ikke hjemme i Ugeskriftet
Tidens fordomme om islam
Svar på ovenstående

Men når det drejer sig om forherligelse af Che Guevara eller manipulation af resultaterne fra asylundersøgelsen, er der ikke en kæft der gør.

26 maj 2008

Islamævl og kendsgerninger

Sædvanligvis ville jeg ikke føre religionspolitisk diskussion i Ugeskriftet, men Zehra Özdemirs indlæg i Ugeskr Læger 2008;170:1669 nødvendiggør et svar.

Der er grund til at takke Annette Schmidt for hendes fine og dækkende anmeldelse af Hirsi Alis bog i Ugeskr Læger 2008;170:1500. Annette Schmidts navn antyder, at hun er etnisk dansker, så der kan næppe være tvivl om, hvad hun mener med »vores« og »os«.

Hvis Zehra Özdemir er muslim, har hun i islamisk optik et betydeligt problem, hvis hun betegner Allahs ord som ævl. Som bekendt er den hellige bog Koranen Allahs direkte anvisninger, eller ordrer om man vil, til troende muslimer.

Nogle enkelte citater fra Koranen underbygger Annette Schmidts påpegning om, at muslimer skal »omvende eller dræbe de vantro«: »Tag derfor ikke nogen af de vantro som venner, førend at de overgiver sig til Allahs sag. Men hvis de evner sig bort, så grib dem og dræb dem, hvor I end finder dem, og tag ikke nogen af dem som ven og heller ikke som hjælper« (Sura 4.90) eller »Korsfæst og lemlæst de, som kæmper mod Allah« (Sura 5.34) eller »Jeg vil bringe rædsel i hjertet på de vantro, og I troende, hug deres hoveder af og hug deres fingerspidser af« – dette for at nævne nogle få.

Hvis Zehra Özdemir er muslim, er her opregnet et par anvisninger til hende. Hvis hun mener, at Allah har taget fejl, kan hun eventuelt forelægge sagen for islamkyndige.

Demografers fremskrivninger antyder muslimsk flertal i Danmark omkring 2100. I så fald kan det være vanskeligt at forudse de vantros skæbne.

Professor Jørgen Lyngbye, København.

29 august 2007

Nobelpriser

Ugeskrift for Læger er i denne uge et temanummer om ‘Lægen som katalysator for velfærdssamfundet’ .

Man gennemgår i den forbindelse historiske og videnskabelige landvindinger gennem 150 år.i anledning af, at den danske lægeforening fylder netop 150 år.

Særlige og interessante artikler helliges de danskere, der har modtaget Nobelprisen indenfor medicin og beslægtede områder. Det drejer sig om 6 personer.

Ialt har 13 danskere modtaget Nobelprisen:

Niels Finsen – nobelprisen i fysiologi/medicin 1903. Fredrik Bajer – nobelprisen i fredsarbejde 1908. Karl Gjellerup – nobelprisen i litteratur 1917. Henrik Pontoppidan – nobelprisen i litteratur 1917. August Krogh – nobelprisen i fysiologi/medicin 1920. Niels Bohr – nobelprisen i fysik 1922. Johannes Fibiger – nobelprisen i fysiologi/medicin 1926. Henrik Dam – nobelprisen i fysiologi/medicin 1943. Johannes V. Jensen – nobelprisen i litteratur 1944. Aage Bohr – nobelprisen i fysik 1975. Ben Mottelson – nobelprisen i fysik 1975. Niels K. Jerne – nobelprisen i fysiologi/medicin 1984. Jens Chr. Skou – nobelprisen i kemi 1997.

Til sammenligning giver en søgning på for eksempel muslimske prismodtagere 8 ialt:

Najib Mahfooz – nobelprisen i litteratur 1988, Anwar Sadat – nobels fredspris 1978, Yassir Arafat – nobels fredspris 1994, Shirin Ebadi – nobels fredspris 2003, Ahmed Zewail – nobelprisen i kemi 1997, Abdus Salam – nobelprisen i fysik 1979, Orhan pamouk – nobelprisen i litteratur 2006 og Muhammad Yunus – nobels fredspris i 2006.

En simpel beregning på frekvenserne for Nobelpriser giver (13/5.000.000) og (8/1.300.000.000), som er lig 2,6 Nobelpris pr million danskere, mens muslimer tegner sig for 0,0062 Nobelpris pr million eller 419 gange færre.

Dette er ikke spor overraskende, idet det falder nøje i tråd med det naturvidenskabelige tidsskrift Natures temanummer ‘Islam and Science’ fra november 2006.

28 november 2006

Sker der flere ulykker i Ramadanen?

I Ugeskrift for Læger diskuteres det, nu da lægernes tørklædedebat synes at være overstået, om der sker flere ulykker i Ramadanen som følge af fasten og den mindre nattesøvn.

Enhver, der færdes i Mellemøsten under ramadanen, kan ved selvsyn observere, hvordan fasten og den mindre nattesøvn påvirker folks reaktionsmønstre. Man skal ikke langt ind i ramadanmåneden, før folk bliver mere trætte og irritable, arbejdsintensiteten svækkes, og der begås flere fejl end normalt. Jeg har fx besøgt tekstil- og lædervarefabrikker i Nasr City uden for Cairo, hvor man har opgjort den forhøjede fejlprocent i produktionen til mellem 10% og 25% under ramadanen og en stigning i arbejdsrelaterede ulykker på mellem 5% og 15%. Sådanne problemer er til at håndtere inden for tøj- og lædervareproduktion, hvor det værste, der kan ske, er skæve syninger eller små snitsår eller for den sags skyld i andre »bløde« sektorer som turisme og offentlig administration, hvor konsekvenserne af fejl ikke går nævneværdigt ud over den menneskelige fysik. Men problemerne forværres selvsagt betydeligt inden for byggeindustri, lodsning af havne og anden tung eller maskinintensiv produktion, hvor fejl har langt større fysiske konsekvenser.

Statistiske undersøgelser af arbejdsrelaterede ulykker er ikke noget, de mellemøstlige stater har sat højt på dagsordenen – der er andre og mere påtrængende ting at bruge penge på. Men arabiske aviser rapporterer løbende om de ulykker, der finder sted under ramadanen – i hvert fald, når de har en vis størrelse – og for særligt interesserede er det altid muligt at kontakte landenes statistiske kontorer for at se, om de skulle ligge inde med materiale. For os andre, der kender Mellemøsten, og hyppigt rejser i området, er der rigeligt belæg for den øgede ulykkesfrekvens under ramadanen ved at snakke med venner og bekendte, besøge virksomheder og følge med i aviserne.

Lektor Helle Lykke Nielsen, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.

Ugeskrift for Læger

20 februar 2006

Må vi andre også være her?

Debat

Overlæge Allan Nygaard Jørgensen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Som svar på Fatuma Alis indlæg i Ugeskr Læger 2006;168:399-400 (Artikel) vil jeg påpege en del, som Fatuma Ali fuldstændig har misforstået.

Der er absolut ingen her i Danmark, der anfægter nogens ret til at give udtryk for deres holdninger eller religion. Piger må bære de tørklæder, de ønsker, og den jødiske mand må bære sin sorte hat eller kalot, nøjagtig som han vil. Det kan til tider endda virke farverigt og festligt.

Jeg tillader mig at nævne den humoristiske klaphat, som man ser danske fodboldtilhængere bruge. Festligt og fornøjeligt men for nogle måske en blasfemisk sammenligning. Dog ikke for en tolerant og frisindet dansker.

Problemet er derimod, når man på en anmassende måde skilter med et bestemt tilhørsforhold, overbevisning eller tro, som kan virke stødende på anderledes tænkende og troende. Hvis jeg fik adgang til en moske, kunne jeg aldrig finde på at vade ind over de fine tæpper med mine støvler på. Jeg ville respektere den holdning og tro, som var på stedet. Hovedparten af de patienter, man ser på danske sygehuse, er trods alt ældre danskere, som er opvokset i den kristne tro, og som sådan må man respektere dem.

Selvfølgelig kan man ikke sammenligne hospitaler med moskeer eller for den sags skyld kirker. Men det er et sted, hvor man kommer med alvorlige og til tider livstruende sygdomme, og hvor mange på grund af det føler sig alene, fortabte og måske knytter sig nærmere til den barnetro, som de har lært. Lad dem det og mas ikke på med de for dem fremmede ideologier og værdisæt.

Noget andet er, som påpeget i en tidligere artikel i Ugeskriftet, at selv børn af muslimer kan blive angste og utrygge ved sådanne konfrontationer med fundamental religionsdyrkelse. De kvinder, som vil gøre sig fri af det, som de opfatter som snærende bånd om deres liv og frihed i det danske samfund, som de har valgt at leve i.

Med henblik på omtalen af Toronto er det ganske rigtigt, at der færdes uendeligt mange folkeslag med forskellige religioner og sprog. Selvfølgelig er arbejdssproget engelsk. Ontario er en engelsksproget provins. Herhjemme er arbejdssproget dansk.

Sundhedspersonalet er også mangesproget og tværkulturelt, men arbejdssproget er som anført engelsk. Jeg har dog aldrig set læger under arbejde iført hverken høj hat, kalot, turban eller tørklæde. Jeg vil tro, at det hos enkelte bæres ved festlige lejligheder men da ganske privat. Jeg selv kommer ofte til Ontario, og jeg skal til Toronto om et par måneder. Jeg skal love at se efter.

En ting er dog ganske rigtig: alle de forskellige nationaliteter er forenet i en fællesskabsfølelse. De føler sig som canadiere og er som sådan loyale over for hinanden. Det er faktisk et dejligt land på mange måder.

Har vi det på samme måde herhjemme? Man må vel tillade sig at tvivle, når man tager følgende i betragtning:

Fatuma Ali har i en årrække været administrerende overlæge i Nuuk. Ved hendes afrejse var der en helsidesartikel med foto og samtale i ugebladet Femina. Heri hævdede Fatuma Ali, at hun i Grønland mødte forståelse i modsætning til de tidligere koloniherrer, danskerne, som grønlænderne havde konflikter med. Så vidt så godt. Det er et dansk ugeblad.

Det, som der efter min mening var det helt store problem, var, at et nøjagtigt genoptryk af artiklen stod i de grønlandske aviser et par uger efter. Frit at læse for de grønlændere, som har så stærke familiebånd til Danmark, og i et land hvor en tredjedel er beboet af indvandrede danskere.

Canadiere føler sig som canadiere. Føler Fatuma Ali sig som dansker? Hvis hun gør, så lad vore hospitaler få lov til at tjene det formål, de har: at arbejde for at helbrede og lindre sygdomme uden anmassende ideologiske manifestationer.

Ugeskr Læger 2006;168(8):812

Ugeskrift for Læger

Jeg husker tydeligt, da Fatuma blev interviewet i DR-P1, ren mikrofonholderi fra de rigtige meningers holdeplads.